Endelig udtalelse vedr. KOM's grønbog om forbrugerbeskyttelse

Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 82)
(Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 196 (Løbenr. 8179)
REU, Alm. del - bilag 425 (Løbenr. 8180)

Til

19. marts 2002

Udtalelse fra Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg og Retsudvalg om Kommissionens grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU (KOM(2001)531)

Kære kommissær David Byrne

Folketingets Europaudvalg, Erhvervsudvalg og Retsudvalg har behandlet Kommissionens grønbog om forbrugerbeskyttelse i EU ved en offentlig høring den 21. januar 2002. I høringen deltog økonomi- og erhvervsministeren samt repræsentanter fra både erhvervs- og forbrugerorganisationer m.v.

På grund af det danske folketingsvalg den 20. november 2001, med efterfølgende regeringsskifte, har det desværre ikke været muligt at overholde grønbogens høringsfrist den 15. januar 2002. Vi håber, at høringssvaret alligevel vil indgå i Kommissionens videre overvejelser.

Vi er meget glade for, at Kommissionen med grønbogen har taget initiativ til en generel diskussion af forbrugerbeskyttelse og markedsføringsret i EU og ikke mindst af reguleringen af området. Vi er enige i, at der er behov for en mere ensartet regulering af området, der både kan sikre et højt niveau for forbrugerbeskyttelsen i EU og samtidig bidrage til, at det indre marked er velfungerende til gavn for såvel forbrugere som erhvervsliv. Vi ser frem til på ; et senere tidspunkt at få lejlighed til at deltage i en bred og engageret diskussion om, hvilket materielt indhold og niveau forbrugerbeskyttelsen i EU skal have, men anerkender, at dette ikke er omfattet af grønbogen.

Overordnet lægger vi meget vægt på, at EU’s regelsæt er så enkle og gennemsigtige som muligt. Derfor ser vi helst, at den fremtidige regulering af forbrugerbeskyttelsesområdet tager udgangspunkt i et rammedirektiv, der omfatter hele området. Dette rammedirektiv kan derefter suppleres med enkelte specialdirektiver, hvis det er nødvendigt, f.eks. på særlige forretningsområder.

Denne fremgangsmåde, der i grønbogen betegnes den blandede metode med et bredt anvendelsesområde, er efter vores opfattelse den bedst egnede til at sikre målsætningen om enkle og gennemsigtige regelsæt, idet den kræver færre regelsæt end den hidtidige såkaldte specifikke metode. Samtidig sikres det, at rammedirektivets regler kan anvendes som udfyldningsregler på områder, der ikke er dækket af mere specifikke direktiver eller andre regler og retningslinjer på EU-plan.

Vi ser helst, at et kommende rammedirektiv bygges op omkring en bred generalklausul om "god markedsføringsskik" i lighed med den danske generalklausul i markedsføringsloven, som der er mange positive erfaringer med. En bredt formuleret generalklausul er et meget smidigt redskab til regulering af uønsket adfærd og giver bl.a. mulighed for at tage et vist hensyn til forholdene på det sted, hvor markedsføringen sker. Det betyder, at der skabes plads til, at der kan tages behørigt hensyn til de forskellige regionale traditioner, kulturer og retsopfattelser, som findes i EU, og som vil påvirke opfattelsen af, hvad der er god markedsføringsskik. Vedtagelsen af en bred generalklausul vil samtidig være afgørende for at sikre en høj forbrugerbeskyttelse i EU.

En sådan bred generalklausul bør efter vores opfattelse suppleres af en ikke-udtømmende liste med eksempler på praksis, der strider mod god markedsføringsskik. Dette vil være med til at skabe en fælles opfattelse af, hvad der er kernen i begrebet "god markedsføringsskik".

Kommissionen fremhæver, at en regulering med et rammedirektiv, suppleret af specialdirektiver, betyder, at det ikke længere vil være begrundet at anvende minimumsregler på området. Efter vores opfattelse er der behov for, at dette spørgsmål undersøges og belyses nærmere, f.eks. i en kommende hvidbog, før der bliver taget endelig stilling. Som udgangspunkt er det vores opfattelse, at de eksisterende minimumsregler om forbrugerbeskyttelse har v æret et nyttigt redskab, bl.a. til at sikre de danske forbrugere det høje forbrugerbeskyttelsesniveau, som vi lægger meget vægt på og som vi så vidt muligt ønsker at opretholde også i fremtiden. I den forbindelse ønsker et mindretal (Enhedslistens 4 medlemmer af Folketinget) en konsekvent fastholdelse af, at reguleringen af forbrugerbeskyttelse i EU kun kan gennemføres ved minimumsregler.

Vi er meget enige med Kommissionen i, at det er vigtigt at øge informationen overfor forbrugerne og indføre en almindelig oplysningspligt. Det skal dog bemærkes, at information i mange tilfælde ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at opfylde grundlæggende beskyttelsesbehov. Ofte vil de personer, som har et særligt beskyttelsesbehov, ikke have tilstrækkelig gavn af øget information.

Vi ser gerne, at dialogen med både forbruger- og erhvervsorganisationerne styrkes på europæisk plan, herunder også i forbindelse med udformningen af regler. Derudover bør forbrugerorganisationerne inddrages i arbejdet med at udarbejde EU-adfærdskodeks på lige fod med de erhvervsdrivende.

Derfor ser vi også positivt på Kommissionens ønske om en større brug af både selvregulering og samregulering, bl.a. i form af adfærdskodeks udarbejdet af de erhvervsdrivende, evt. i et vist samarbejde med myndighederne. Vi er enige med Kommissionen i, at ikke alle problemer bliver løst mest hensigtsmæssigt ved hjælp af centralt fastsatte regler og er derfor umiddelbart positive overfor forslaget om en mere udvidet brug af selv- og samregulering.

Der er imidlertid en række aspekter i forbindelse med selv- og samregulering, som vi gerne så uddybet yderligere. Bl.a. ser vi det som en afgørende forudsætning for selv- og samregulering, at det kommer til at ske på EU-plan, så der altså kun udarbejdes ét og ikke 15 forskellige adfærdskodeks.

Vi er enige med Kommissionen i, at der er behov for en mere ensartet og effektiv håndhævelse på forbrugerbeskyttelsesområdet i EU. Spørgsmålet om håndhævelse er især centralt i forbindelse med de retningslinjer, adfærdskodeks m.v., som vil blive resultatet af en større satsning på selv- og samregulering. Derudover finder vi det vigtigt, at der i højere grad fokuseres på, om der er tilstrækkelige klagemuligheder f or forbrugerne i EU.

Samtidig med vedtagelsen af denne grønbog har Kommissionen også udsendt et forslag til forordning om salgsfremmende foranstaltninger. Efter vores opfattelse er det meget vigtigt, at de to dokumenter ses i en sammenhæng. Vi vil derfor opfordre Kommissionen til at lade arbejdet med forordningsforslaget afvente konklusionen på den diskussion om den fremtidige regulering, som rejses i grønbogen.

Afslutningsvis vil vi opfordre Kommissionen til at følge op på grønbogen med en hvidbog, som nærmere beskriver en række af de spørgsmål, der er stillet under behandlingen af grønbogen, herunder især udformningen af selv- og samregulering på området samt behovet for fortsat brug af minimumsregler.

Med venlig hilsen