Referat af konference i Paris om hvidvaskning af penge 7-8/2 02

Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 77)
(Offentligt)

Til

10. marts 2002

J.nr. 254-0022

af drøftelserne på konference for parlamentarikere fra EU-landene om hvidvaskning af penge den 7. og 8. februar 2002 i Paris

Deltagere fra Folketinget: Frode Sørensen (S), repræsentant fra Folketingets Erhvervsudvalg, og Karsten Nonbo (V), repræsentant fra Folketingets Retsudvalg.

Referent: Lotte Vibild Schønau, retskonsulent i Folketingets Lovsekretariat. Deltog i konferencen som sekretær for Frode Sørensen og Karsten Nonbo.

Deltagere i øvrigt: Parlamentsmedlemmer m.v. fra de øvrige EU-lande bortset fra Sverige og Finland samt eksperter m.v. fra disse parlamenter. Herudover deltog parlamentsmedlemmer m.v. fra EU-ansøgerlandene (bortset fra Polen), og medlemmer af Dumaen i Rusland deltog som observatører. Der henvises i øvrigt til vedlagte deltagerliste.

Baggrund for konferencen: I november 2001 modtog Folketingets formand en invitation fra den franske nationalforsamling (Assemblée Nationale) til EU-konferencen om hvidvaskning af penge. Invitationen var tillige stilet til to medlemmer af Folketinget. Det fremgår af invitationen, at man fra fransk side havde taget initiativ til konferencen navnlig i lyset af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001. Det er velkendt, at også terrorister som led i deres krimine lle virksomhed benytter sig af hvidvaskning af penge m.v.

Formålet med konferencen var at nå til enighed om en erklæring – kaldet Paris-erklæringen – som indeholder en række konkrete forslag til samarbejdsemner særligt med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Et udkast til Paris-erklæring blev forud for konferencen udarbejdet på 2 forberedende møder i en styringsgruppe bestående af en række parlamentarikere og nationale eksperter (dommere, embedsmænd, finanseksperter m.fl.) fra EU-landenes nationale parlamenter. Parlamenterne fra parlamenterne i Danmark, Holland, Sverige, Finland, Portugal, Irland og Østrig var ikke repræsenteret i styringsgruppen.

Det udkast til erklæring, der forelå forud for konferencen, samt den endelige erklæring, der blev vedtaget på konferencen, er vedlagt.

Formøde i Danmark: Forud for mødet blev der afholdt et "briefing-møde" på Karsten Nonbos kontor. I mødet deltog – ud over Karsten Nonbo, Frode Sørensen, Lotte Vibild Schønau og Erhvervsudvalgets udvalgssekretær, Finn Skriver Frandsen – tillige repræsentanter for Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har det overordnede ansvar for administrationen m.v. af reglerne til bekæmpelse af hvidvask e (hvidvaskloven m.v.), Justitsministeriet, som har ansvaret for de strafferetlige regler til bekæmpelse af hvidvaskning af penge, og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som er nationalt kontaktpunkt i forbindelse med de finansielle virksomheders forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge. På mødet blev udkastet til Paris-erklæring gennemgået og drøftet. I lyset af mødet kunne det ko nkluderes, at dansk ret – med én undtagelse (se nedenfor under emne nr. 3 om det såkaldte Eurojust – dvs. en enhed bestående af nationale offentlige anklagere, dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende kompetence) allerede lever op til de konkrete forslag, der var (er) indeholdt i erklæringsudkastet. Dette gælder navnlig, hvis Folketinget vedtager lovforslag nr. L 28 af 13. december 2001 om ændring af hvidvaskloven (Bekæmpelse af finansieri isme, udvidelse af anvendelsesområde og usamarbejdsvillige lande), som er en del af regeringens anti-terrorpakke.

Dagsorden: Der forelå ikke en egentlig dagsorden for drøftelserne på mødet.

Drøftelserne på konferencens første dag – den 7. februar 2002 – var opdelt i 4 workshops, hvor de nedenfor nævnte fire emner blev drøftet, jf. Paris-erklæringen. De 4 workshops havde hvert deres "panel" bestående af en formand, 1-3 udvalgte parlamentsmedlemmer fra EU-landenes nationale parlamenter samt en række eksperter m.v. Se i øvrigt vedlagte plan over de fire workshops. Hver workshop varede 1-2 tim eldeltagerne med et indlæg på hver ca. 10 minutter indledte drøftelserne. Derefter fik parlamentsmedlemmerne fra EU-landenes nationale parlamenter lejlighed til at kommentere de konkrete forslag til samarbejdsemner i udkastet til Paris-erklæringen.

Under den indledende drøftelse om Paris-erklæringens præambel blev parlamentarikerne enige om til præamblen at tilføje, at parlamentarikerne afholder regelmæssige møder med henblik på at sikre opfølgning og opdatering af de foranstaltninger, som fremgår af Paris-erklæringen, se erklæringens punkt 10 b. Næste møde afholdes efter planen i London. Der var desuden enighed om i præamblen at n& aelig;vne, at samarbejdet også skal tage hensyn til forskelle i de nationale juridiske systemer, se punkt 9.

Visse parlamentarikere, herunder fra Italien, Østrig, Storbritannien og Danmark, gjorde under den indledende drøftelse endvidere opmærksom på visse forfatningsmæssige spørgsmål i forbindelse med den planlagte vedtagelse af Paris-erklæringen.

Frode Sørensen oplyste i den forbindelse, at det er regeringen, der i henhold til grundloven indgår forpligtelser på Danmarks vegne – forudsat, at de nødvendige procedurer i forhold til Folketinget er eller bliver gennemført. Da medlemmer af Folketinget ikke repræsenterer regeringen, og da de nødvendige procedurer i forhold til Folketinget heller ikke er gennemført, kan disse medlemmer af Folketinget ikke binde Folketinget, r ikke ved den foreliggende Paris-erklæring. Medlemmer af Folketinget kan naturligvis give udtryk for deres egne holdninger og de holdninger, som deres politiske partier repræsenterer. Der henvises i øvrigt til side 9-10 i dette referat.

Til de disse forfatningsmæssige spørgsmål anførte Vincent Peillon fra den franske nationalforsamling, at Paris-erklæringen ikke er juridisk forpligtende, og at det i øvrigt heller ikke har været hensigten at binde de nationale regeringer/parlamenter, hverken politisk eller juridisk.

Flere parlamentarikere, herunder Frode Sørensen, understregede under den indledende drøftelse, at man nationalt anser bekæmpelsen af hvidvaskning af penge som et meget vigtigt spørgsmål. Da hvidvaskning af penge ofte finder sted hen over grænserne, er det endvidere meget vigtigt, at hvidvaskningsbekæmpelsen sker i et tæt samarbejde på internationalt niveau, herunder i EU-regi.

Frode Sørensen anførte endvidere, at de fire arbejdsemner, herunder mange af de konkrete forslag til samarbejdsområder, som ifølge erklæringsudkastet skal drøftes på konferencen, alle er meget vigtige spørgsmål med henblik på at effektivisere bekæmpelsen af hvidvaskning af penge. Om den danske regulering af bekæmpelsen af hvidvaskning af penge blev det oplyst, at Danmark har et meget godt lovgivningsgrundl ag for bekæmpelsen af hvidvaskning af penge. Nogle af de konkrete forslag i Paris-erklæringen er allerede gennemført eller vil blive gennemført i dansk ret som følge af internationale forpligtelser hertil, mens andre regler er gennemført uden sådanne internationale forpligtelser. Frode Sørensen henviste i den forbindelse til lovforslag nr. L 28 om ændring af hvidvaskloven (anti-terrorpakken), hvorved Danmark som det første EU-land agter at im plementere Rådets hvidvaskdirektiv fra 2001, således at også visse ikke finansielle sektorer, herunder revisorer og advokater m.v., bliver omfattet af den danske hvidvasklov.

Drøftelserne om de fire emner i Paris-erklæringen var navnlig koncentreret om følgende spørgsmål:

• Indførelse af en systematisk rapportering til den finansielle efterretningsenhed om transaktioner, der foretages ved hjælp af trustfonde m.v., jf. Paris-erklæringens punkt 15.
• Oprettelse af et centralt register over bankkonti, jf. Paris-erklæringens punkt 20.
• Anerkendelse af Eurojusts funktionsdygtighed ved at tillade, at der gennem Eurojust ud over at udveksle informationer kan iværksættes og gennemføres retsforfølgninger, jf. Paris-erklæringens punkt 43.

1. Kapitalbevægelsernes bevægelighed – se emne nr. 1 i Paris-erklæringen

Der henvises til de 8 konkrete forslag, som er omfattet af Paris-erklæringens emne nr. 1.

Vincent Peillon fra den franske nationalforsamling bemærkede, at en effektiv bekæmpelse af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet kræver, at det er muligt at rekonstruere forløbet af kapitalbevægelser. Det er derfor et vigtigt mål, at transaktioner og ordregivere skal kunne spores, men dette mål støder på flere forhindringer. Særligt om problemstillingen i forhold til de såkaldte "trusts " henviste Vincent Peillon til årsrapport 2001 fra FATF (Finansial Action Task Force on money laundering), hvoraf det fremgår, at "trustproblemet" (i et hvidvaskningsperspektiv) består i, at trusterne er anonyme. Af denne grund har man medtaget de konkrete forslag under emne nr. 1 i Paris-erklæringen. Vincent Peillon bemærkede endvidere, at mange af de konkrete forslag allerede er gennemført eller vil blive gennemført i national ret i EU-landene {{S pørgsmålet er blot, hvor hurtigt forslagene gennemføres.

Frode Sørensen anførte i lyset af punkt 15 i Paris-erklæringen – om indførelse af en systematisk rapportering til den finansielle efterretningsenhed om transaktioner, der foretages ved hjælp af trustfonde m.v. – at det følger af den danske hvidvasklov, at en finansiel virksomhed alene ved mistanke om, at en transaktion har tilknytning til hvidvaskning af penge, skal undersøge den nærmere. Hvis mistanken ikke ka ;ftes, skal transaktionen sættes i bero, indtil politiet er underrettet. Der er således ikke pligt til at underrette politiet ved enhver transaktion, der foretages ved hjælp af trustfonde m.v. På denne baggrund foreslog Frode Sørensen, at det i erklæringsteksten blev præciseret, at der skal være tale om mistænkelige transaktioner, førend politiet skal underrettes.

Maria Fekter, formand for Nationalrådets retsudvalg (Østrig) og Hugo Coveliers fra Repræsentanternes Hus i Belgien udtalte sig på linje hermed. Hugo Coveliers bemærkede, at punkt 15 i Paris-erklæringen er for bred, da den bør begrænses til tilfælde, hvor det ikke er muligt at identificere den egentlige økonomiske ejer af trusten m.v.

Vincent Peillon fra den franske nationalforsamling oplyste i lyset af punkt 20 i Paris-erklæringen – om oprettelse af et centralt register over bankkonti – at alene Frankrig og Spanien har et sådant register på nuværende tidspunkt. Det er dommerne, der ønsker et centralt register i stedet for at skulle spørge alle bankerne særskilt

Frode Sørensen oplyste om punkt 20 i Paris-erklæringen, at i Danmark har de enkelte banker et register over bankkonti. Der er ikke oprettet et centralt register over bankkonti. På den anden side vil den tilsynsførende myndighed efter reglerne om edition i den danske retsplejelov fra de enkelte banker kunne få adgang til oplysninger fra bankkonti. I Danmark har vi således ikke et praktisk behov for et centralt register, da de relevante op lysninger allerede er tilgængelige for myndighederne.

Maria Fekter, formand for Nationalrådets retsudvalg (Østrig), og John McFall, formand for "Treasury Select Committee" i det britiske parlament, udtalte sig på linje hermed, og foreslog, at man først definerer målene og derefter nævner et centralt register som en mulighed.

Vincent Peillon fra den franske nationalforsamling konkluderede i lyset af drøftelserne, at der – bortset fra punkt 15 og 20 – var bred enighed om de konkrete forslag nævnt under emne nr. 1 i Paris-erklæringen. Problemet med punkt 15 ville dog kunne løses ved til punktet at tilføje en slutsætning om, at der alene skal ske rapportering til politiet, hvis det ikke er muligt at identificere den egentlige økonomiske ejer. endvidere ikke juridisk og politisk bindende for EU-landenes parlamenter, men alene en løsningsmodel man bør arbejde hen imod.

2. Sanktioner mod usamarbejdsvillige lande og områder – se emne 2 i Paris-erklæringen

Der henvises til de 6 konkrete forslag, der er nævnt under Paris-erklæringens emne nr. 2.

Michel Hunault fra den franske nationalforsamling bemærkede, at identificeringen af usamarbejdsvillige lande og områder i bekæmpelsen af hvidvaskning af penge sorterer under FATF, hvis 40 anbefalinger udgør den internationale referancestandard. Denne proces skal sikre en objektiv vurdering. Fastsættelsen og gennemførelsen af sanktioner afhænger på nuværende tidspunkt af medlemslandene. En koordineret handling af EU inden for d ette område kan kun øge effektiviteten af disse sanktioner.

Flere parlamentarikere anførte helt generelt, at de konkrete forslag, der er anført under emne nr. 2, er helt nødvendige initiativer med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge.

Karsten Nonbo udtalte sig på linje hermed og gav fuld støtte til teksten under emne nr. 2. Karsten Nonbo oplyste, at lovgivningsinitiativer (L 28) er taget i Danmark bl.a. med henblik på at indføre en indberetningspligt ved transaktioner med de usamarbejdsvillige lande.

Jean Spreutels, økonomisk ekspert fra Belgien, oplyste, at blandt EU-ansøgerlandene er det alene Ungarn, som er anført på den sorte liste over usamarbejdsvillige lande.

Jean-Francois Thony, ekspert fra FN, bemærkede, at visse EU-lande – dog uden at nævne hvilke – efter hans opfattelse også kan betragtes som usamarbejdsvillige lande.

Soledad Becerril, medlem af den spanske kongres, bemærkede, at EU-landene bør gøre noget for, at de lande, der er nævnt på den sorte liste, bliver samarbejdsvillige. EU-landene bør bl.a. yde teknisk assistance til de usamarbejdsvillige lande. For mange usamarbejdsvillige landes vedkommende er det et ressourcespørgsmål at leve op til kravene for at blive betragtet som et samarbejdsvilligt land. Man bør således ikke blo t indføre sanktioner, men også hjælpe disse lande.

John McFall, formand for "Treasury Select Committee" i det britiske parlament, bemærkede, at FATF bør styrkes yderligere i lyset af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Michel Hunault fra den franske nationalforsamling konkluderede i lyset af drøftelserne, at der var bred enighed om de konkrete forslag under emne nr. 2 i Paris-erklæringen.

3. Juridisk, politimæssigt og administrativt samarbejde – se emne nr. 3 i Paris-erklæringen

Der henvises til de 8 konkrete forslag, der er anført under Paris-erklæringens punkt 3.

Arnaud Montebourg fra den franske nationalforsamling bemærkede, at bekæmpelsen af hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet nødvendigvis indebærer et tværnationalt juridisk, politimæssigt og administrativt samarbejdet pga. den systematiske globalisering af denne type kriminalitet. I EU-regi har man regelmæssigt bestræbt sig på at opmuntre til dette samarbejde. Med dette formål for øje bekendtgjorde Det Europæiske Råd ved topmødet i Tampere bl.a. oprettelsen af Eurojust, som blev bekræftet af Det Europæiske Råd i Nice. Den for kort tid siden indgåede politiske aftale om den europæiske arrestordre er et vigtigt trin, som skal konsolideres i løbet af de næste par år. Arnaud Montebourg oplyste videre, at det er (de franske) dommere, der har ønsket, at de under emne nr. 3 nævnte konkrete initiativer bliver taget.

Hugo Vandenberghe fra det belgiske Senat bemærkede, at man med Paris-erklæringens punkt 39 om indførelse af en lettelse af bevisbyrden for kriminel oprindelse af penge alene ønsker at fordele bevisbyrden på en mere rimelig måde. Det er således ikke hensigten med forslaget at ændre grundlæggende på bevisbyrdeprincipperne. Om punkt 43 om Eurojust bemærkede Hugo Vandenberghe, at man i EU-regi ikke kan nå til enighed om at etablere en egentlig europæisk anklagemyndighed med operative anklagerbeføjelser. Dette er da heller ikke hensigten med punkt 43, da man med punkt 43 blot ønsker en mere pragmatisk løsning.

Drøftelserne var i øvrigt hovedsageligt koncentreret omkring punkt 43 – spørgsmålet om Eurojust, herunder spørgsmålet om, hvorvidt Eurojust (på længere sigt) bør tillægges visse operative anklagerbeføjelser.

Parlamentarikere fra en række lande, herunder Storbritannien, Italien, Østrig og Danmark (Karsten Nonbo), bemærkede, at man ikke mindst af forfatningsmæssige grunde er imod, at Eurojust bliver en egentlig europæisk anklagemyndighed med operative anklagerbeføjelser. Karsten Nonbo henviste til det tekstforslag, som han og Frode Sørensen havde sendt til konferencearrangørerne forud for konferencen. [Tekstforslaget lyder således : "Anerkendelse af Eurojusts funktionsdygtighed ved at tillade, at der med bistand fra Eurojust ud over at udveksle informationer kan iværksættes og gennemføres retsforfølgninger".]

På den anden side udtalte parlamentarikere fra Tyskland og Frankrig støtte til oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed med operative anklagerbeføjelser. Eurojusts repræsentant, Olivier de Baynast, og Europols repræsentant, Gilles Leclair, kunne også støtte, at Eurojust tillægges operative anklagerbeføjelser.

Arnaud Montebourg fra den franske nationalforsamling konkluderede i lyset af drøftelserne, at der var bred enighed om, at forslagene nævnt under emne nr. 3 efter omstændighederne er nødvendige initiativer med henblik på at bekæmpe hvidvaskning af penge. Arnaud Montebourg formulerede følgende kompromisforslag til punkt 43 om Eurojust: "Konsolidering af Eurojusts funktionsdygtighed ved at tillade, ud over informationsudveksling , at assistere de kompetente nationale myndigheder i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af retsforfølgninger samt at koordinere efterforskningerne". Det blev i den forbindelse understreget, at kompromisforslaget på ingen måder lægger op til etableringen af en europæisk anklagemyndighed med operative anklagerbeføjelser. På denne baggrund kunne parlamentarikerne, herunder ikke mindst fra de skeptiske EU-lande, støtte formul eringen af punkt 43.

4. Forsigtighedsregler – se emne nr. 4 i Paris-erklæringen

Der henvises til de 8 konkrete forslag, der er nævnt under emne nr. 4 i Paris-erklæringen.

Francois d’Aubert fra den franske nationalforsamling bemærkede, at dereguleringen af verdens kapitalmarkeder har gjort det kompliceret at forebygge hvidvaskning af penge og økonomisk kriminalitet, især pga. den medfølgende acceleration og vækst af internationale pengestrømme. Udviklingen af avancerede teknikker og handelsmetoder, som er fulgt med den økonomiske globalisering, gør det nødvendigt at forstærke nor for agtpågivenhed og de etiske forpligtelser for markederne. Denne udvidelse af kontrollerende mekanismer og finansiel regulering skal omfatte alle udbydere af finansielle og juridiske tjenester, samt internationale netværk.

Harlem Desir, medlem af Europa-Parlamentet, bemærkede, at EU’s hvidvaskdirektiver ikke løser alle problemer omkring effektiv overvågning. Det er op til de enkelte EU-medlemsstater, at lovgivningen på området overholdes. Kommissionen har ingen kontrolmuligheder. Spørgsmålet er, om man kan leve med et sådant overvågningssystem. EU-medlemsstaterne bør bruge lige så mange ressourcer på at bekæmpe hvi ing af penge som på bekæmpelse af terrorisme.

Frode Sørensen gjorde i tilknytning til Paris-erklæringens punkt 51 om aktive finansielle mellemmænd på Internettet opmærksom på den mulighed man nu har via Internet spil for at få sorte penge vasket hvide. Spiller man f.eks. på NetCasino i Caribien og opretter en konto, kan ingen senere se, hvordan evt. gevinster er opstået, lidt på samme måde som ved de normale kasinoer.

Timeke Witteveen-Hevinga, medlem af Repræsentanternes Hus i Nederlandene, bemærkede, at overvågningsmekanismerne bør evalueres og eventuelt forbedres.

Dominique Garabiol, forhenværende chef for Department of the Finansial Markets Council (Frankrig), bemærkede i tilknytning til Paris-erklæringens punkt 53 om indførelse af straf ved bankernes m.v. åbenlyse misligholdelse af deres forpligtelser, at man bør sondre mellem administrative og strafferetlige foranstaltninger. I Frankrig har man således ikke strafferetlige sanktioner på området.

Francois d’Aubert fra den franske nationalforsamling konkluderede i lyset af drøftelserne, at der var bred støtte til de konkrete forslag under emne nr. 4.

---ooo0ooo---

Vedtagelse af Paris-erklæringen: På konferencens anden dag – den 8. februar 2002 – blev Paris-erklæringen vedtaget af de tilstedeværende parlamentarikere fra EU-landenes nationale parlamenter. Herudover gav samtlige tilstedeværende parlamentarikere fra EU-ansøgerlande deres tilslutning til Paris-erklæringen.

Forud for vedtagelsen understregede formanden for den franske nationalforsamling, Raymond Forni, at Paris-erklæringen ikke er bindende for EU-medlemsstaterne regeringer/parlamenter. Erklæringen skal således ikke som konventioner ratificeres. De parlamentarikere, som har været med til at vedtage erklæringen, har afgivet en personlig tilkendegivelse, men også et politisk budskab om at "støtte tendensen" i parlamentet.

Forud for vedtagelsen havde parlamentarikerne fra EU-medlemsstaterne samt EU-ansøgerlandene lejlighed til at holde en formel tale.

Karsten Nonbo holdt følgende tale på vegne af ham selv og Frode Sørensen:

• Herudover holdt den franske premierminister Lionel Jospin forud for vedtagelsen af Paris-erklæringen en tale, hvor han bl.a. betonede vigtigheden af, at EU-medlemsstaterne "taler enstemmigt i Europa" i forhold til spørgsmålet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Frankrig vil tillægge det stor betydning, at der sker fremskridt på området, herunder ikke mindst i lyset af Enron-sagen. Lionel Jospin anførte videre, at d e hemmelige pengestrømme også er en del af U-landspolitikken. Man må således spørge sig selv, om man – trods advarsler – fortsat ønsker at yde udlandsbistand til de lande, som ikke bekæmper hvidvaskning af penge. Frankrig ønsker ikke at give U-landsbistand til sådanne lande – bortset fra den U-landsbistand, der går direkte til befolkningen. I bekæmpelsen af hvidvaskning af penge bør der være følgende incipper: 1) Gennemsigtighed: Kendskab til kunden samt eventuelle mellemmænd er en nødvendig forudsætning for at opnå gennemsigtighed. 2) Nye erhverv, hvorigennem hvidvaskning af penge finder sted, skal omfattes af overvågningsforpligtelsen, jf. det nye hvidvaskdirektiv fra 2001. 3) Styrkelse af det internationale samarbejde. Man kan ikke alene ved militære foranstaltninger løse problemerne med grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, herunder terroris me. USA må således modstå unilateralismen og ty til et mere afbalanceret internationalt samarbejde. Paris-erklæringen er et stærkt signal om, at man ønsker at løse problemerne med hvidvaskning af penge.