Udenrigsminister Jack Straws (UK) tale i Haag 21/2 02

Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 66)
(Offentligt)

Til

1. Hvordan kan man gøre EU mere forståelig (for borgerne m.v.)?
2. Hvordan kan vi øge EU’s demokratiske ansvarlighed ("more democratically accountable")?
3. Hvordan kan vi gøre EU mere effektiv?

• Udvidelsen er vigtig, men meget stor. Man har aldrig før prøvet så stor en udvidelse. Ti nye lande giver 23 pct. mere i landområde for EU, 20 pct. mere i befolkning, men kun 4 pct. mere i BNP for EU.
• Reformer er vigtige, men detaljer såsom kvalificeret flertal, landbrugspolitik m.v. interesserer ikke det store flertal af befolkningen.
• EU har betydet meget for opretholdelsen af freden i Europa i de sidste 55 år, og EU har skabt en følelse af, at folk kan være både europæere og borgere i egen nationalstat.
• Den mest effektive måde at samarbejde hen over grænserne på, er ikke kun ved nationalt samarbejde, men ved at sammenlægge suverænitet. Ved at sammenlægge suveræniteten styrker vi betydningen af enkeltstaterne.
• Kun på det overnationale niveau kan vi nå vores mål i Europa.
• Men alt er ikke som det bør være!! Der er for stor afstand mellem EU og dets institutioner og befolkningen. Det viser sig ved den lave valgdeltagelse til EP-valgene og folkeafstemningerne i Irland og Danmark.
• Årsagerne hertil er mange. Men befolkningerne er ikke overbeviste om fordelene ved EU for deres dagligdag. EU skal eksistere for borgernes skyld, ikke for den politiske elites skyld.
• Mangelen på indsigt i EU’s virkemåde fra befolkningens side, er hovedproblemet. Der er samtidig sket for mange ændringer i EU de sidste 15 år. Det er gået for hurtigt.
• Når der sker ændringer på nationalt plan forstår befolkningen det bedre; derfor ingen "bad feelings" her. Anderledes med EU!
• Altså: Vi må prøve at forklare EU på en bedre måde, så befolkningen viser større forståelse for EU-projektet. Arbejdet i Konventet og under regeringskonferencen er meget vigtigt i den forbindelse.

• De praktiske fordele ved EU, må forklares bedre. Selve traktaterne er for lange og komplicerede til dette formål.
• En detaljeret liste over hvad regeringerne skal tage sig af, og hvad EU skal gøre, er ikke anbefalelsesværdigt.
• Men en mere overordnet liste på forståeligt sprog over, hvad EU kan og bør tage sig af, og hvad medlemsstaterne har ansvaret for, er værd at overveje.
• Det leder tankerne hen på en forfatning for EU. Men det er ikke etiketten der betyder noget, men substansen. Forfatningsbetegnelsen gør ikke EU til en stat. Eksempelvis har Labour partiet i UK også en forfatning ("constitution"), uden at det bliver en stat af den grund.
• Nærhedsprincippet skal tages mere alvorligt, og EF-Domstolen skal have flere beføjelser til at kunne inddrages i sager vedrørende nærhedsprincippet. En anden mulighed er, at lade de nationale parlamenter vurdere nærhedsprincippets overholdelse.

• Det drejer sig her om at styrke Ministerrådet, der repræsenterer de demokratisk valgte regeringer, og sørge for at de nationale parlamenter kan kontrollere, hvad regeringen (ministeren) foretager sig i Rådet. Pressen og de nationale valghandlinger må også hjælpe til med at holde regeringen til sit nationale ansvar, når regeringen handler i EU.
• Men med 25 medlemmer af Rådet, må man undersøge alternativer til det halvårlige formandskab, der forekommer meget ineffektivt. Det bør være muligt at indføre længere formandsperioder, og på den måde få mere kontinuitet – og ansvarlighed – i arbejdet.

• Hvis det lykkes at reformere Rådets arbejde, så regeringerne får en mere klar rolle, er det muligt at man skal udvide brugen af kvalificeret flertal – også inden for områder som asylpolitik og immigration.
• Angående Kommissionens størrelse kan UK godt acceptere et mindre antal kommissærer end der er medlemslande (dvs. en rotationsordning). Blot alle lande behandles ens.
• Også Europa-Parlamentet kan øge sin effektivitet blandt andet ved at beskæftige sig mere med, hvordan EU-love gennemføres og deres finansielle konsekvenser.