Dokumenter
Rapport fra Chevalier og Mahoux om debatten om Europas fremtid
Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 43)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Rapport fra Chevalier og Mahoux om debatten i
de nationale parlamenter om Europas Fremtid
Den belgiske regering og det belgiske parlament havde udpeget formanden for Udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus Pierre Chevalier og senator Philippe Mahoux, som er formand for Europaudvalget, til at undersøge, hvilke holdninger der var hos regeringerne og de nationale parlamenter i medlemslandene og i ansøgerlandene i relation til den igangværende debat om Europas Fremtid. Deres drøftelser med Claus Larsen-Jensen og Knud Erik Hansen er resumeret i Info-note (2001-200 2, 1. samling) I 16 af 25. oktober 2001.
I nærværende Info-note er optrykt den engelske udgave af den samlede rapport, som de forelagde den 12. december 2001 i forbindelse med Laeken-topmødet.
I det sidste kapitel, som indeholder konklusioner og anbefalinger, fremhæver de to rapportører, at
- I alle lande er man ved at komme i gang med en debat om Fremtidens Europa, men der er endnu ikke truffet beslutning om formen for den.
- Den største udfordring er, hvordan man får involveret den brede offentlighed. Her peger man på, at det kan gøres ved at knytte fremtidsdebatten til udvidelsestemaet, som interesserer mange mennesker.
- Det er vigtigt at involvere medierne, og det gør politikerne i et land med en fri presse ved at gøre fremtidsdebatten så spændende, at medierne tager den op.
- Fremtidsdebatten vil indebære en mulighed for, at medlemslandene og ansøgerlandene kommer til at kende hinandens synspunkter bedre.
- Det Europæiske Konvent vil være et godt diskussionsforum, som vil kunne fremme en gensidig forståelse og være med til at nedbryde de psykologiske
- barrierer mellem folkene.
Mht. de nationale parlamenters rolle viste undersøgelsen, at det største problem for de fleste parlamenter er at få tilstrækkelig indflydelse på deres nationale regerings EU-politik, og at EU (eller "Bruxelles") for de fleste parlamentsmedlemmer og deres vælgere er noget meget fjernt. Rapporten peger på, at det i den forbindelse kan være en idé at styrke COSAC ved at give det en højere profil, mere samhørighed og kontinu itet. Som en opgave for COSAC nævnes undersøgelser af subsidiaritetsprincippet i relation til konkrete kommissionsforslag, således at de nationale parlamenter får mulighed for at tage stilling til, om nærhedsprincippet er overholdt. Ideen om et permanent sekretariat for COSAC bringes også ind i billedet. I øvrigt kan COSAC få betydning ved, at landene får mulighed for at sammenligne "best practices" mht. indflydelse på EU-politikken.
Det Europæiske Konvent, som skal forberede Regeringskonferencen 2004, er blevet godt modtaget i alle medlemslande, og mange mener, at de nationale parlamenters repræsentanter må spille en væsentlig rolle. I øvrigt er det generelt forventningen, at konventets arbejde vil stimulere den nationale debat.
I deres afsluttende bemærkninger foreslår de to parlamentarikere, at man også under kommende formandskaber foretager sådanne studierejser, da de mange positive reaktioner har vist, at der er et behov for en mere målrettet kontakt med nationale parlamenter og regeringer.
Med venlig hilsen
Bjørn Einersen