Dokumenter
EUU's studierejse til Sydfyn og Lolland - baggrundsnotat om EU's strukturfonde
Europaudvalget
(Info-note I 222)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europaudvalgets studierejse til Sydfyn og
Lolland 16. – 18. september 2001
Baggrundsnote om EU’s strukturfonde
Europaudvalget gennemfører den 16. – 18. september 2001 en studierejse til Sydfyn og Lolland for at studere projekter, der modtager støtte fra EU’s strukturfonde (mål 2-projekter og mål 3-projekter under Socialfonden).
Denne note giver en kort introduktion til EU’s fire strukturfonde og de tre mål, de er underlagt. Der redegøres endvidere kort for den danske beslutningsproces i forbindelse med udvælgelse og gennemførelse af projekter, der modtager støtte fra strukturfondene.
./. Som bilag 1 er vedlagt et kort over Danmark, der viser, hvilke mål 2-områder og regioner, der modtager støtte fra strukturfondene. Bilag 2 indeholder en fortegnelse over de støtteberettigede mål 2-områder. Som bilag 3 er vedlagt uddrag af Erhvervsfremmestyrelsens rapport "Danmarks mål 2-program 2000-2006", der nærmere belyser situationen på Sydfyn og Øerne, blandt andet via en SWOT-analyse og -diag ram over områdernes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Endvidere angives størrelsen af den støtte, som de to områder modtager fra strukturfondene under mål 2 og 3 i indeværende periode (2000-2006).
1. De fire strukturfonde
Ifølge traktaten (artikel 158 TEF) skal Fællesskabet stræbe efter at mindske forskellen mellem de forskellige områders udviklingsniveau og bedre situationen for de mindst begunstigede områder, herunder landdistrikterne. Dette mål opnås blandt andet via EU’s strukturfonde (artikel 159-162 TEF), som der findes fire af. Deres formål er at yde finansiel støtte til at løse økonomiske og sociale strukturproblemer og derved mindske derne mellem forskellige regioner og forskellige sociale grupper i EU.
De fire strukturfonde er:
- Den Europæiske fond for Regionaludvikling ("Regionalfonden", EFRU)
- Den Europæiske Socialfond ("Socialfonden", ESF)
- Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget ("Landbrugsfonden", EUGFI) samt
- Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet ("Fiskerifonden", FIUF)
Regionalfonden blev oprettet i 1975 for at yde finansiel støtte til udviklingsprogrammer for de mest ugunstigt stillede regioner. Dens formål er at bidrage til at mindske de økonomiske og sociale skævheder mellem EU’s regioner ved at støtte projekter, der sigter mod at fremme en bæredygtig udvikling og øge konkurrenceevnen og dermed skabe flere arbejdspladser.
Den finansielle støtte fra Regionalfonden anvendes derfor først og fremmest til bistand til små og mellemstore virksomheder, fremme af erhvervsinvesteringer, forbedring af infrastrukturerne og fremme af den lokale udvikling. Midlerne tildeles i overensstemmelse med de prioriterede mål 1 og 2 for strukturfondene (se nærmere om målene nedenfor).
Socialfonden blev oprettet i 1960 og yder støtte til faglig uddannelse og erhvervsuddannelse. Støtte gennem Socialfonden koncentrerer sig særligt om arbejdsløse unge, langtidsledige og socialt ugunstigt stillede grupper og kvinder. I den indeværende periode 2000-2006 yder fonden finansiel støtte til projekter vedrørende erhvervsuddannelse, omskoling og jobskabelse primært inden for rammerne af mål 3.
Landbrugsfonden anvendes til udvikling af landdistrikterne. Den består af to sektioner: Udviklingssektionen, der støtter foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne i de områder, som er støtteberettigede under mål 1, og Garantisektionen, der står for finansieringen af programmer inden for de andre områder.
Fiskerifonden yder støtte i alle kystregioner (via programmer under mål 1 eller nationale programmer uden for mål 1) med det formål at styrke fiskerierhvervets konkurrenceevne og udviklingen af levedygtige fiskerivirksomheder. Der tilstræbes samtidig en balance mellem fiskerikapaciteten og de ressourcer, der er til rådighed.
2. Budget
Det samlede budget for strukturfondene i perioden 2000-2006 er på 213 mia. EUR (ca. 1.584 mia. danske kroner), som fordeles inden for rammerne af de tre neden for nævnte prioriterede mål (93% af budgettet) og fire tværnationale eller tværregionale EF-initiativer (5,35 % af budgettet). Strukturfondene råder over ca. en tredjedel af EU’s samlede budget. Siden 1988 er strukturfondenes budget blevet fastlagt for en årrække, typisk 5-6 & r, for at sikre at programmerne får et sammenhængende forløb over tid.
3. De tre mål
Strukturfondenes midler er koncentreret om bestemte mål. I den indeværende periode 2000-2006 er der opstillet 3 prioriterede regionale mål for strukturfondene. De tre mål er:
MÅL 1: Udvikling og strukturtilpasning i regioner med udviklingsefterslæb
Mål 1 omfatter regioner, hvis BNP pr. indbygger er på under 75% af EU-gennemsnittet, samt regioner omfattet af tidligere mål for udvikling af meget tyndt befolkede områder og regioner i den yderste periferi. Danmark er ikke omfattet af disse grupper og kan således ikke søge støtte under mål 1.
Mål 1-regionerne tæller lidt over 22% af EU’s samlede befolkning (83,25 mio. indbyggere). Der er afsat 135,9 mia. EUR eller 69,7% af det samlede budget for strukturfondene til mål 1-programmer.
MÅL 2: Økonomisk og social omstilling i områder med strukturproblemer.
Mål 2 vedrører økonomisk og social omstilling i visse 1) industriområder, 2) landdistrikter, 3) byområder og 4) fiskeriafhængige områder. Områderne dækker ca. 18% af EU’s befolkning.
De støtteberettigede industriområder vil have en arbejdsløshedsprocent og industribeskæftigelsesandel, der ligger over EU-gennemsnittet, samtidig med, at der er et fald i industribeskæftigelsen.
De støtteberettigede landdistrikter har
- en befolkningstæthed på under 100 indbyggere pr. km² eller en landbrugsbeskæftigelsesandel lig med eller over det dobbelte af EU-gennemsnittet samt
- en arbejdsløshedsprocent over EU-gennemsnittet eller et faldende befolkningstal.
De støtteberettigede byområder er kendetegnede ved 1) en langtigsledighedsprocent over EU-gennemsnittet, 2) stor fattigdom, 3) stærkt nedslidte miljøforhold, 4) høj kriminalitet, eller 5) lavt uddannelsesniveau.
I de støtteberettigede fiskeriafhængige områder tegner fiskerisektoren sig for en betydelig andel af beskæftigelsen, samtidig med, at der er et mærkbart fald i beskæftigelsen i denne sektor i området.
I perioden 2000-2006 er der afsat 22,5 mia. EUR til mål 2-projekter, hvilket svarer til 11,5% af strukturfondsmidlerne.
MÅL 3: Tilpasning og modernisering af uddannelses-, erhvervsuddannelses- og beskæftigelsespolitikker og –systemer
Mål 3 finansierer aktioner, der er rettet mod de menneskelige ressourcer i medlemsstaterne.
For perioden 2000-2006 dækker mål 3 en lang række interventioner, der
- fremmer en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at bekæmpe arbejdsløsheden,
- fremmer adgangen til arbejdsmarkedet for personer, der trues af social udstødelse,
- styrker erhvervsevnen i kraft af uddannelses- og efteruddannelsesordninger,
- foregriber og letter tilpasningen til de økonomiske og sociale forandringer,
- fremmer lige muligheder for mænd og kvinder.
Mål 3-foranstaltningerne dækker modsat de to øvrige mål hele EU-området. I mål 1-regionerne integreres de i programmeringen sammen med de øvrige foranstaltninger for strukturudvikling og strukturtilpasning. Der er afsat 24,05 mia. EUR eller 12,3% af det samlede budget for strukturfondene i perioden 2000-2006 til programmer inden for mål 3.
4. Fordeling af midler og opgaver
Strukturfondenes midler bevilges som medfinansiering i tillæg til nationale midler, hvor EU’s finansiering udgør mellem 25-50% af den samlede finansiering. Midlerne fordeles og anvendes efter et "partnerskabsprincip", dvs. i et tæt samarbejde mellem Kommissionen og de nationale, regionale og lokale myndigheder i medlemsstaterne. Partnerskabet kan også inddrage andre deltagere, f.eks. organisationer på arbejdsmarkedet el.lign.
I løbet af en programcyklus (den indeværende dækker perioden 2000-2006) fremlægger medlemsstaterne først deres udviklingsplaner for Kommissionen, som herefter forhandler med de forskellige medlemsstater om rammeaftaler vedrørende fordelingen af de samlede midler på medlemslande og regioner. Disse rammeaftaler skal herefter konkretiseres i mere detaljerede, operationelle programmer.
Kommissionen har gennem tiden fået en mere tilbagetrukket rolle, som primært består i en overordnet styring og koordinering af midler og aktiviteter samt overordnet monitorering, evaluering og økonomisk kontrol. Medlemstaterne har omvendt gradvis øget deres indflydelse og ansvar, og er i dag de generelt ansvarlige for gennemførelsen, overvågningen, kontrollen, evalueringen og effektiviseringen af de programmer, der modtager støtte fra strukturfondene. < /P>
5. Strukturfondene i Danmark
Danmark modtager som nævnt ingen støtte under mål 1.
Under mål 2 modtager Danmark i perioden 2000-2006 EUR 162 mio., hvoraf Erhvervsministeriet og Arbejdsministeriet har fordelt 2/3 til projekter under Regionalfonden og 1/3 til Socialfonden.
Under mål 3 modtager Danmark EUR 379 mio., der går til projekter omfattet af formålene under Socialfonden. Endelig modtager Danmark noget overgangsstøtte (EUR 27 mio.) til afslutning og konsolidering af projekter iværksat i den forrige budgetperiode (under de daværende mål 2 og 5b).
Anvendelsen af midlerne besluttes i regionale udvalg i hvert amt med deltagelse af repræsentanter for amterne, kommunerne, erhvervslivet samt arbejdsmarkedets parter, mens staten har det overordnede ansvar over for EU.
Amterne udarbejder forslag til planer for anvendelse af EU-midlerne, som afspejler de konkrete udviklingsstrategier på lokalt og regionalt niveau, og som supplerer andre lokale planer og prioriteter. På baggrund af amternes forslag udarbejder staten (Erhvervs- eller Arbejdsministeriet) de programmer, som aftales mellem Kommissionen og staten. Programmerne beskriver rammerne for indholdet af de konkrete projekter.
Strukturfondsmidlerne kan søges af såvel offentlige som private institutioner og virksomheder med forslag til iværksættelse af relevante initiativer. EU-midlerne dækker som førnævnt kun en del af den totale finansiering af de givne projekter, hvorimod resten (medfinansieringen), typisk 50%, skal findes hos amter, kommunerne, staten eller private.
Når programmerne er godkendt af Kommissionen, kan de regionale forretningsudvalg begynde at godkendte konkrete projekter. Prioriteringen af anvendelsen af EU’s strukturfondsmidler i Danmark sker for en stor dels vedkommende decentralt og er en integreret del af den indsats, som amter og kommuner i forvejen påtager sig for at skabe udvikling. Staten har på sin side ansvaret for at sikre, at det enkelte projekt er lovligt og i overensstemmelse med EU-programmet, inden det endelige t om støtte gives.
Beslutningen om tildeling af støtte sker på baggrund af en vurdering af, om projektet passer ind og vil bidrage til gennemførelsen af de øvrige udviklingsplaner i amter og kommuner, som er besluttet politisk, og som rammerne for EU-programmet er baseret på.
Med venlig hilsen
Nicoline Nyholm Miller
Figur 1: De nye danske mål 2-områder og de nye overgangsområder.
STØTTEBERETTIGEDE OMRÅDER
EU-Kommissionen har godkendt, at mål 2-områderne for perioden 2000 - 2006 i Danmark omfatter i alt 537.738 mennesker i 51 kommuner i amterne Bornholm, Fyn, Nordjylland, Ringkøbing, Storstrøm, Viborg og Århus. De 27 småøer, tilsluttet Sammenslutningen af Danske Småøer, indgår ligeledes i mål 2-området.
Desuden er for perioden 2000 til 2005 udpeget et overgangsområde.
Følgende er mål 2-områder for perioden 2000 til 2006:
|
BORNHOLMS AMT:
NORDJYLLANDS AMT:
VIBORG AMT:
|
FYNS AMT:
RINGKØBING AMT:
STORSTRØMS AMT:
|
|
ØVRIGE SMÅØER:
|
SØNDERJYLLANDS AMT:
ÅRHUS AMT:
|
Følgende er overgangsområder i perioden 2000 til 2005:
|
NORDJYLLANDS AMT:
RINGKØBING AMT:
|
VIBORG AMT:
ÅRHUS AMT:
SØNDERJYLLANDS AMT:
|
Uddrag fra Erhvervsfremmestyrelsens rapport
"Danmarks mål 2-program 2000-2006"
Nedenfor er optrykt en generel SWOT-analyse for de danske mål 2-område for 2000-2006, der beskriver de problemer og udfordringer, som de udvalgte områder er karakteriseret ved og som gør dem berettiget til støtte fra Regional- og Socialfondene under mål 2. Analysen er hentet i Erhvervsfremmestyrelsens rapport "Danmarks mål 2-program 2000-2006, side 26-27, 85-89 og 90-91.
Endvidere følger et optryk af ovennævnte rapports to såkaldte "SWOT-diagrammer" for hhv. Lolland-Falster-Møn og Sydfyn, der beskriver de stærke og svage sider samt muligheder og trusler, der kendetegner de to regioner. SWOT-diagrammerne danner udgangspunkt for fastlæggelse af den strategi, der er valg for de respektive programmer for områderne.
SWOT står for "Strong, Weak, Opportunities and Threats" og er en analysemetode, der som her anvendes til at få et overblik over de kendetegnende stærke og svage sider m.v. ved "analyseobjektet", så man på den baggrund kan lægge en strategi for løsningen af de afdækkede problemer.
SWOT-analyse
Det danske mål 2-område er karakteriseret af en række demografiske problemer. Generelt har der været en befolkningsmæssig tilbagegang. Hertil kommer, at i forhold til Danmark som helhed er der en underrepræsentation af 20-29-årige. Det skyldes betydelig fraflytning af unge i forbindelse med uddannelse. Relativt få flytter tilbage, hvilket er en medvirkende årsag til et vigende antal personer i den erhvervsaktive alder. Hvis den tendens fort sætter, vil det i de kommende år forøge forsørgerbyrden og dermed afstedkomme stigende pres på de offentlige budgetter i takt med, at store grupper forlader arbejdsmarkedet.
Sammen med en generel jobskabende erhvervsudvikling kan en aktiv bosætningspolitik være et middel til at forhindre en sådan udvikling. Mål 2-området er præget af attraktive naturområder og aktive landsbymiljøer; aspekter som isoleret set bør kunne tiltrække nye beboere og fastholde eksisterende.
Det er dog afgørende, at der også foregår en indsats for at forstærke det kulturelle liv i området og dermed nedbryde det image, som til tider forbindes med dele af området: Stilstand og trøstesløshed. Fremtidens muligheder for distancearbejde er også et element, der kan gavne bestræbelserne på at tiltrække flere beboere til området. Modsat vil en centralisering af detailhandlen være en trussel mod de mindre bysamfund, men ikke mod mål 2-området som sådan.
Erhvervsstrukturen i mål 2-området er præget af mange små og mellemstore virksomheder. Det giver fleksibilitet og formindsker den regionale afhængighed af enkelte store foretagender. Mange smv’ere er tillige en del af små nicheindustrier - for eksempel i forhold fødevareproduktion, herunder økologiske produkter. Disse nicher udgør et potentiale, idet efterspørgslen på økologiske fødevarer må forv at være stigende.
Afhængighed af den primære sektor er dog et udbredt problem, som mål 2-indsatsen skal bidrage til at løse gennem større erhvervsmæssig bredde. Det kan blandt andet gøres ved at udvikle den erhvervsrettede servicesektor, som fylder meget lidt i målområdets erhvervsbillede.
Parallelt hermed kan udvikling i mål 2-områderne hjælpes på vej ved en satsning på kultur- og miljøturisme, hvilket der er gode forudsætninger for i kraft af historiske seværdigheder, uspoleret natur og grønt miljø. Det er samtidig vigtigt, at der sker en udvidelse af både turistsæsonen og af det geografiske turistområde.
Inden for de mere traditionelle erhverv er situationen præget af kortsigtet virksomhedsplanlægning, lavt investeringsniveau, lav produktmæssig innovation og generationsskifteproblemer. På eksportsiden har virksomhederne i mål 2-området ikke oplevet samme stigning som det øvrige Danmark. Hertil kommer, at en del af industrien producerer lavprisprodukter, hvor konkurrencen internationalt er stigende. Hovedparten af virksomhederne er min dre enheder, der opererer som underleverandører. Dermed har de også en indirekte eksport, som betyder, at graden af internationalisering måske er større, end statistikken umiddelbart indikerer.
Et andet gennemgående karakteristika for områdets arbejdsstyrke er, at der er relativt få med en videregående uddannelse, men mange ufaglærte. På længere sigt er der risiko for, at sådanne forhold kan give problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Her og nu er der dog – med undtagelse af den vestlige del af mål 2-området – en arbejdsløshed, som er højere end landsgennemsnittet; særligt f Den ledige arbejdskraft kan medvirke til at tiltrække virksomheder i perioder, hvor (andre) dele af landet oplever flaskehalse på arbejdsmarkedet. Det kræver dog løbende opgradering af de ledige; både for at imødekomme virksomhedernes aktuelle behov, men også for at undgå marginalisering af særligt udsatte grupper af ledige.
Der findes kun få videregående uddannelsesinstitutioner i mål 2-området. Til gengæld er der et godt udbygget net af erhvervsfaglige grunduddannelser. Disse uddannelsessteder kan bidrage til efteruddannelse og til at fastholde unge i området. Allerede i dag er andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse en smule højere i mål 2-området i forhold til Danmark som helhed.
Dele af mål 2-området er præget af flere års industriel tilbagegang, hvilket blandt andet har efterladt ledige erhvervs- og havnearealer. Sådanne arealer er attraktive til byudvikling og udgør gode lokaliseringspotentialer. Hvis de udnyttes, kan de bidrage til at hindre byspredning og dermed friholde det åbne land for bebyggelse. Dette kan medvirke til, at transportafhængigheden ikke øges yderligere i mål 2-området.
Miljøet er sårbart flere steder. Der er begrænset adgang til grundvandsreserver, og nogle landskabstyper kræver beskyttelse og vedligeholdelse. Yderligere er der problemer med affalds- og spildevandshåndteringen enkelte steder; blandt andet som følge af turisme. Modsat arbejdes der også med udnyttelse af vedvarende energikilder; et arbejde der kan udbygges og udvikles de kommende år.
Mål 2-indsatsen giver overalt mulighed for at der ikke alene gennemføres planlægning for udvikling af fysiske investeringer, men samtidig medtænkes udvikling af organisation, ledelse og medarbejdere.
1. Sydfyn og øerne
Sydfyn og øerne i perioden 2000-2006 28,2 mio. EUR i støtte under mål 2, heraf 21,1 mio. EUR fra Regionalfonden og 7,1 mio. EUR fra Socialfonden.
Nedenstående SWOT-diagram for Sydfyn og øerne, der beskriver de stærke og svage sider samt muligheder og trusler, er udgangspunktet for den strategi, der er valgt i det dette program for mål 2-området.
|
STYRKER Bosætning og miljø Hyggelige bymiljøer Idylliske omgivelser Tryghed Nærhed "Grønt" omdømme Alsidig og spændende natur Smukt landskab Kystnært Erhverv og virksomhedsetablering Mange ledige erhvervsarealer Mange små virksomheder – risikospredning Spirende erhvervsnetværk Turisme og kultur Attraktiv beliggenhed Maritimt miljø Velbevarede bymiljøer Herregårdslandskaber Infrastruktur og offentlig service Veludbygget færgedrift, etablerede broer Uddannelse og efter uddannelse Stærke institutioner inden for maritime fag, idræt, sygepleje, pædagogik samt erhvervs- og læreruddannelser Gode konferencefaciliteter |
SVAGHEDER Bosætning og miljø Utilstrækkelige fritidstilbud Udvandring til større byer Langt væk fra Odense Opfattes som langt fra jobmuligheder og lange videregående uddannelser Manglende attraktive byggegrunde og boliger Vanskeligt at skaffe job til ægtefælle
Erhverv og virksomhedsetablering Koncentration på få brancher, som er i stagnation eller tilbagegang Få højteknologiske og innovative virksomheder Virksomhedernes eksportandel er lav Samarbejdsmuligheder udnyttes ikke Regionen mangler et positivt image Erhvervsmentaliteten er afventende og der mangler forbilleder Generationsskifteproblemer Overudbud af ufaglært arbejdskraft Besværlig infrastruktur Ejere bosat uden for området og har ringe lokalt engagement Turisme og kultur Sæsonpræget med overkapacitet uden for sæsonen Mangler kultur- og turistmæssige "fyrtårne" Hovedsagelig lavpristurisme Infrastruktur og offentlig service Manglende koordinering af kollektiv trafik Manglende fleksisbilitet i børnepasning Trængt økonomi hos kommunerne Ø-samfund er "dyre i drift" Uddannelse og efter uddannelse Manglende adgang til "Åbent Universitet" Manglende satsning på leder og medarbejderudvikling |
|
MULIGHEDER Bosætning og miljø Ledige havnearealer Udviklingen inden for fjernarbejde Stigende fokus på miljørigtig levevis Fremtidig motorvej til Odense Erhverv og virksomhedsetablering Virksomhederne vil etablere sig i kreative og inspirerende omgivelser Transport betyder mindre for vidensbaserede virksomheder Fremme af miljøvenlige transportformer Turisme og kultur Destination 21 Fokus på miljøbevidst turisme Fokus på oplevelsesturisme Øresundsbroens færdiggørelse Udnytte tendens til øget "grå-panter" turisme Infrastruktur og offentlig service Motorvej mellem Svendborg og Odense Genåbning af færgeforbindelse til Tyskland IT-udvikling giver uafhængighed af afstande Uddannelse og efter uddannelse Styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner giver muligheder for udbud af kombinationsuddannelser |
TRUSLER Bosætning og miljø Centralisering inden for detailhandlen Stigende udgifter ifm. pendling Erhverv og virksomhedsetablering Produktudvikling og innovation foregår i tæt tilknytning til forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvilket giver risiko for en marginalisering af områdets virskomheder Turisme og kultur Manglende kundegrundlag giver risiko for lukning/neddrosling af små turistattraktioner, hoteller mv. Naturgrundlaget er sårbart Infrastruktur og offentlig service Tendens til centralisering af offentlige ydelser Diffenrentiering i priser/ydelser inden for telekommunikation Uddannelse og efter uddannelse Øget centralisering kan ramme udkantsområder og true eksisterende institutioner |
Inden for rammen af den overordnede målsætning for det danske mål 2-program og med udgangspunkt i den aktuelle socio-økonomiske situation på Sydfyn og øerne, er der i programmet opstillet en række specifikke mål:
|
MÅL | |
|
Sydfyn og øernes program |
|
|
STRATEGI | |
|
I programmet for Sydfyn og øerne arbejdes der med de samme overordnede prioriteter som i det samlede danske mål 2-program. Foranstaltningerne er som udgangspunkt ligeledes ens, idet der dog i programmet er angivet specifikke udvælgelseskriterier og forventede effekter af foranstaltningerne.
|
PRIORITET |
FORANSTALTNING |
FORANSTALTNING |
(Regionalfonden) |
Særlige udvælgelseskriterier:
|
Særlige udvælgelseskriterier: - målrettet og relevant rådgivning |
(Regionalfonden) |
Særlige udvælgelseskriterier:
|
Særlige udvælgelseskriterier:
|
(Socialfonden) |
Særlige udvælgelseskriterier:
|
Særlige udvælgelseskriterier: - behov udspringer fra lokale aktører |
(Socialfond og Regionalfond) |
Information, administration, kontrol |
2. Lolland, Falster og Møn.
Lolland, Falster og Møn modtager i perioden 2000-2006 36,6 mio. EUR i støtte under mål 2, heraf 24,2 mio. EUR fra Regionalfonden og 12,1 mio. EUR fra Socialfonden.
Nedenstående SWOT-diagram for Lolland, Falster og Møn, der beskriver de stærke og svage sider samt muligheder og trusler, er udgangspunktet for den strategi, der er valgt i det dette program for 2000-2006.
|
STÆRKE SIDER Stabil arbejdskraft Veludviklet rådgivningsnet geografisk placering God landbrugsjord Attraktivt turistområde Veludbygget infrastruktur Velkvalificeret faglært arbejdskraft Mange kunstnere, kunsthåndværkere Lave huspriser |
SVAGE SIDER Høj ledighed Manglende kvalifikationer Manglende evne til at fastholde og tiltrække højtuddannet arbejdskraft Afhængighed af traditionel landbrug Tunge ledige Forholdsvis færre i den erhvervsarktive alder set i forhold til resten af DK Mangel på F&U institutioner |
|
MULIGHEDER Ledig arbejdskraft God plads Højt til himlen Gode efteruddannelsesmuligheder Omstillingsparathed i mindre virksomheder |
TRUSLER Dårligt image Manglende strategisk tænkning i virksomhederne Mange traditionelle underleverandørvirksomheder Mange små virksomheder uden tradition for udviklingsaktiviteter Faldende indbyggertal |
Inden for rammen af den overordnede målsætning for det danske mål 2-program og med udgangspunkt i den aktuelle socio-økonomiske situation på Lolland, Falster og Møn, er der i programmet opstillet en række specifikke mål:
|
MÅL | |
|
Lolland, Falster og Møn programmet |
|
|
STRATEGI | |
|
I programmet for Lolland, Falster og Møn arbejdes der med de samme overordnede prioriteter som i det samlede danske mål 2-program. Foranstaltningerne er som udgangspunkt ligeledes ens, idet der dog i programmet er angivet specifikke udvælgelseskriterier og forventede effekter af foranstaltningerne.
|
PRIORITET |
FORANSTALTNING |
FORANSTALTNING |
(Regionalfonden) |
Særlige udvælgelseskriterier:
|
Særlige udvælgelseskriterier:
|
(Regionalfonden) |
Særlige udvælgelseskriterier:
|
Særlige udvælgelseskriterier:
|
(Socialfonden) |
Særlige udvælgelseskriterier:
|
Særlige udvælgelseskriterier:
|
(Socialfond og regionalfond) |
Information, administration, kontrol |