Hjælpemenu

Hovedmenu

Nye medarbejdere i Europaudvalgets Sekretariat

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 215)
(Offentligt)

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Nye medarbejdere i Europaudvalgets Sekretariat

I foråret tiltrådte Præsidiet, at staben i Europaudvalgets Sekretariat blev forøget med en fuldmægtig og en kontorfunktionær, begrundet i den konstaterede stigning i arbejdsmængden og de nye initiativer, der lægges op til i Europaudvalgets beretning af 10. maj 2001.

På baggrund heraf og i forbindelse med genbesættelse og rokeringer sker der i de kommende måneder følgende nyansættelser i Europaudvalgets sekretariat:

Fuldmægtig Peter Riis (32 år) afløser pr. 1. oktober Camilla Hjermind, som har fået en stilling i Erhvervsfremmestyrelsen.

Peter Riis er cand.scient.adm. fra Roskilde Universitetscenter og har studeret ved universiteterne i Brno og i Prag. Han kommer fra en stilling som forskningsassistent ved DUPI. Han har tidligere været fuldmægtig i Trakfikministeriets internationale kontor og har skrevet en prisopgave om Folketingets fremtidige rolle.

Fuldmægtig Anne-Sofie Jensen (29 år) tiltræder pr. 1. oktober den nyoprettede fuldmægtigstilling.

Anne-Sofie Jensen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som fuldmægtig i Udlændingestyrelsens asylafdeling. Hun har tidligere været ansat i PLS Consult og været på praktikophold på den danske ambassade i Washington.

Assistent Kathrine Rasmussen (27 år) afløser pr. 1. september Camilla Mølgaard, som har fået en stilling i Nordisk Råd.

Kathrine Rasmussen kommer fra en stilling som assistent i Folketingets Udenrigspolitiske Sekretariat.

Overassistent Charlotte Rasmussen (27 år) tiltræder ca. 15. oktober den nyoprettede kontorfunktionærstilling.

Charlotte Rasmussen kommer fra en stilling som overassistent i Folketingets Protokol og har tidligere været ansat i Europaudvalgets Sekretariat.

Stagiaire Anders Pabian (25 år) afløser pr. 1. september Claus Corneliussen som stagiaire hos Folketingets repræsentant ved EU.

Anders Pabian er stud.jur. og har det sidste halve år været studentermedhjælper i EU-Oplysningen.

Stud.mag. Kenneth Schytte (28 år) er fra september til december 2001 ulønnet praktikant hos Folketingets repræsentant ved EU.

 

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen