Resume af delegationsrejse til Kroatien 25-27/6 01

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Efter indbydelse fra det kroatiske parlament besøgte en delegation fra Europaudvalget Zagreb 25.-27. juni 2001. Delegationen bestod af formanden for Europaudvalget Claus Larsen-Jensen (S), Eva Kjer Hansen (V) og Knud Erik Hansen (SF) samt EU-informationschef Peter Juul Larsen og sekretariatschef Bjørn Einersen. De to sidstnævnte var inviteret, fordi man fra kroatisk side udover de politiske drøftelser også gerne ville høre om Folketingets erfaringer på det ad ministrative plan med kontrollen med regeringens EU-politik og informationen om EU til befolkningen.

Man er for ganske nylig gået over til et etkammersystem i det kroatiske parlament, Sabor, og udvalget for europæisk integration, hvis formand Mate Granic stod bag invitationen, er også oprettet for nylig. Europaudvalget var således det første parlamentsudvalg med ansvar for Europanliggender fra et medlemsland, der besøgte integrationsudvalget.

Et gennemgående tema i de politiske drøftelser var en opfordring til, at EU ikke må opfatte Kroatien som "en af staterne på det vestlige Balkan", men bør bedømme landet på basis af dets egne bestræbelser på at tilnærme sig det Europa, som det kulturelt føler sig som en del af. Såvel de kroatiske ministre som politikerne i parlamentet lagde megen vægt på, at Kroatien ikke er præget af den ustabilitet, d er er karakteristisk for Balkan, men tværtimod prøver at være en stabiliserende kraft i regionen.

Kroatien regner med, at der snart bliver underskrevet en stabilitets- og associeringsaftale med EU. Man er klar over, at der vil gå mange år, før landet er modent til medlemskab, men man er i god gang med genopbygningen efter det politiske systemskifte, der fandt sted i 2000 efter præsident Tudjmans død, og landets turistindustri er igen begyndt at blomstre.

En delegation fra Europaudvalget besøgte Zagreb den 25.-27. juni 2001. Den bestod af Claus LARSEN-JENSEN (S) formand, Eva KJER HANSEN (V) og Knud Erik HANSEN samt EU-informationschef Peter Juul Larsen og sekretariatschef Bjørn Einersen. Besøget var kommet i stand på basis af en invitation fra det kroatiske parlament, som – i samarbejde med den kroatiske ambassade i København – havde tilrettelagt et fint program for studierejsen.

Parlamentet var meget gæstfrit og ydede en enestående service, idet en embedsmand fra parlamentet hentede delegationen i lufthavnen og fulgte den under hele besøget. Parlamentet sørgede også for biltransport til alle møderne.

Nedenfor er resumeret hovedpunkterne i de enkelte samtaler.

Arbejdsfrokost i det kroatiske parlament 3

Møde med parlamentets udvalg for europæisk integration 4

Møde med embedsmænd fra parlamentet 6

Møde med parlamentsformand Zlatko Tomcic 7

Møde med Udenrigsudvalget 9

Møde med viceminister for europæisk integration Mirjana Mladineo 10

Møde med viceudenrigsminister Josko Paro 11

Besøg på det kroatiske institut for internationale forbindelser, IMO 15

Middag med ambassadør Claus Juul Nielsen 16

Arbejdsfrokost i det kroatiske parlament

Besøget blev indledt med en arbejdsfrokost i det kroatiske parlament, Sabor. Værten var Mate Granic, som havde indbudt delegationen. Han havde tidligere som medlem af Kroatiens Demokratiske Union været udenrigsminister under præsident Tudjman. Han stillede op til det seneste præsidentvalg, hvor han blev nr. 3. For nylig havde han sammen med andre ledere på den moderate fløj forladt partiet og havde oprettet et nyt m idterparti, Kroatisk Demokratisk Centrum. Selv om han tilhører oppositionen i parlamentet, er han valgt som formand for udvalget for europæisk integration.

Ligesom Kroatien mht. indbyggertal og areal nogenlunde svarer til Danmark, er der mange ligheder mellem Sabor og Folketinget. Tidligere hav- man et tokammersystem, men for ganske nylig, nemlig i marts 2001, er man gået over til ét kammer med medlemmer fra 13 politiske partier.

Efter præsident Tudjmans død i 1999 var der i 2000 såvel præsidentvalg som nyvalg til parlamentet. Efter dette valg blev der dannet en flertalsregering med deltagelse af alle de seks tidligere oppositionspartier, hvor Socialdemokratiet og det socialliberale parti er de største.

Eva Kjer Hansen , Miroslav Korenica og tolken

Udvalget for europæisk integration er dannet for kort tid siden. Det har både til opgave at følge regeringens drøftelser med EU om stabilitets- og associeringsaftalen og at orientere offentligheden om forholdet til EU. Desuden skal det tage sig af tilpasningen af den kroatiske lovgivning til acquis communautaire. Det sker i et samarbejde med parlamentets specialister, Udenrigsministeriet og regeringen.

Udvalgsformanden, Mate GRANIC, bød delegationen fra Europaudvalget velkommen, idet han fremhævede, at det var det første udenlandske Europaudvalg, som besøgte Kroatien. Han glædede sig til at høre om de erfaringer, vi i det danske Folketing havde med EU-arbejdet, selv om han var klar over, at situationen for et gammelt medlemsland er meget forskellig fra et land som Kroatien, der endnu ikke har søgt om medlemskab.

Således opfordret redegjorde Claus LARSEN-JENSEN for, hvordan man i Europaudvalget gennem sin mandatgivning får indflydelse på den danske regerings EU-politik, og beskrev de vanskeligheder, der er forbundet med at sætte sig ind i de mange dokumenter, Udenrigsministeriet fremsender.

Mate Granic understregede, at Kroatien som et centraleuropæisk land søger at fremme stabilitet i regionen, og at man er i gang med at forhandle en stabilitets- og associeringsaftale med EU, som man håber at kunne underskrive senere på året. 78 pct. af befolkningen går ind for en nærmere tilknytning til EU. Men den vigtigste samarbejdspartner er USA. I den forbindelse pegede Granic på, at siden 1974 har intet større problem i regionen kunnet lø ;ses uden USA’s medvirken. Kroatien vil også gerne være medlem af NATO.

Møde med udvalget for europæisk integration

I sin gennemgang af Kroatiens forhold til nabolandene nævnte Granic, at der stadig er nogle grænsedragningsproblemer i forhold til Slovenien, ligesom der er uenighed om, hvad der skal ske med den atomreaktor, som tidligere var et fælles foretagende.

Granic pegede på, at i forhold til Makedonien søger Kroatien at spille en diplomatisk, mæglende rolle, som han opfordrede Vesten til at benytte sig af. Der er krig i Makedonien, og landet er ikke klart til selvstændighed. Det skal bl.a. ændre sin grundlov. På den anden side må albanerne opgive deres guerillakamp og acceptere Makedonien.

I sin omtale af nabolandene Bosnien-Herzegovina og Jugoslavien fandt Granic, at de økonomiske aftaler, Vesten har truffet for at få udleveret Milosevic, favoriserer Jugoslavien. I den forbindelse mindede han om, at Milosevic også har begået krigsforbrydelser i Kroatien.

Udvalgsformand Mate Granic

I sine afsluttende bemærkninger nævnte Mate Granic, at det kroatiske parlament er interesseret i at komme til at deltage som observatør i COSAC.

Miroslav KORENIKA fra det regerende Socialdemokrati henviste til, at Kroatien altid kulturelt har været en del af Vesteuropa, men erkendte, at krigen har sinket den integration med EU, som man tilstræber. Han plæderede for, at man behandler nuværende og kommende ansøgerlande individuelt, og nævnte muligheden for, Kroatien blev medlem før Bulgarien. Såvel Claus Larsen-Jensen som Eva Kjer Hansen gennemgik på den baggrund status for optagelsesforhandli ngerne med de nuværende ansøgere og fremhævede, at det afgørende ikke er, hvornår et land begynder forhandlingerne, men hvornår det er nået så langt i sine forberedelser, at det kan optages.

Professor Zrinjka Glovacki-Bernardi spurgte til, i hvilket omfang man i Folketinget brugte Internettet til at informere befolkningen, og kom ind på, at det også kunne bruges til at formalisere samarbejdet mellem parlamenterne.

Peter JUUL LARSEN fortalte om EU-Oplysningens brug af Internettet og samvirket herimellem og den almindelige besvarelse af de spørgsmål, borgerne stiller telefonisk, idet han pointerede, at man altid søger at afpasse besvarelsen til det vidensniveau, spørgerne er på.

Møde med embedsmænd i det kroatiske parlament. Generalsekretær Danica Orcic er nr. 2 fra højre

Om morgenen på besøgets anden dag var der arrangeret et møde mellem generalsekretæren og andre embedsmænd fra det kroatiske parlament, som udvekslede erfaringer med de to deltagende embedsmænd fra Folketinget.

Generalsekretær Danica ORCIC sammenlignede de to parlamenters administrative opbygning og nævnte, at man i det kroatiske parlament i og for sig har tilstrækkeligt mange embedsmænd, idet man netop har nedlagt førstekammeret, men de har ikke de rigtige kvalifikationer, og det er svært at tiltrække kvalificerede ansøgere, da lønningerne i det offentlige er meget lave.

Peter JUUL LARSEN orienterede om den nye struktur, Folketingets administration netop har fået, og berettede om EU-Oplysningens arbejde. Han demonstrerede også på en medbragt PC EU-Oplysningens hjemmeside og de søgemuligheder på Internettet, man benytter i forbindelse med sine besvarelser af spørgsmål fra offentligheden og fra medlemmer af Folketinget.

Bjørn EINERSEN orienterede om, hvordan Europaudvalgets sekretariat hjælper medlemmerne med at få fat i de relevante papirer til møderne, og fortalte om samarbejdet med Udenrigsministeriet, som har ansvaret for de oplysninger, medlemmerne baserer deres beslutninger på. Han kom også ind på EU-konsulentens rådgivningsfunktion og det arbejde, Folketingets repræsentant i Bruxelles udfører som udvalget "øjne og ører".

Parlamentsformand Zlatko TOMCIC indledte med at takke Danmark for støtten til Kroatiens proces mod medlemskab af EU. Kroatien vil gerne være et godt eksempel i regionen og arbejde for fred og demokrati. Han håbede, at dette ville blive anerkendt af EU. Han påpegede tre forhold, som har betydning i den proces, landet har indledt med henblik på medlemskab:

Parlamentsformand Zlatko Tomcic

Han sagde, at Kroatien var taknemmelig for den hjælp, der blev givet, men at det var landet selv, der må gøre sig fortjent til yderligere støtte. Det er sket fremskridt de seneste 1½ år, men der er stadig meget at gøre, specielt på det økonomiske område. Kroatien har gode naturlige ressourcer og vil nu søge at opnå økonomiske fremskridt. Dette kræver åbenhed til Europa, lovændringer i Kroatien og ro i omr&ari ng;det.

Claus Larsen-Jensen takkede for modtagelsen i parlamentet. Han fremhævede Kroatien som et eksempel på en udvikling til mere stabilitet og økonomisk fremgang for regionen. Hvad der foregår her er af stor betydning for hele Europa. Det er et mål, at alle landene i regionen på et tidspunkt kan blive medlemmer af EU. Kroatien har alle muligheder herfor, og Danmark vil gøre, hvad der er muligt for at hjælpe. Det er vigtigt, at små lande hjæl per hinanden.

Parlamentsformanden fremhævede, at Kroatien ønsker at blive et kandidatland så hurtigt som muligt. Stabilitets- og associeringsaftalen med EU forventes underskrevet senere i år, og dette giver grundlag for yderligere fremskridt, herunder øgede investeringer i Kroatien fra EU-landene. Han fremhævede, at der også er behov for politisk hjælp, herunder at man betragter Kroatien som adskilt fra de andre Balkanlande. Det drejer sig ikke en konvoj af lande fra r egionen på vej mod EU, men om en regatta, hvor landene selvstændigt kan gøre fremskridt.

Formanden fremhævede tillige betydningen af et godt forhold til nabolandene. Han ønsker en styrkelse af Bosnien-Hercegovina som en stat og af landets parlamentet, herunder optagelse i Europarådet. 400.000 kroatere har forladt Bosnien-Hercegovina, heraf ønsker ca. 100.000 at vende tilbage. Kroatien har 1000 km grænse med Bosnien-Hercegovina, og det var hans ønske, at der kunne skabes en åben grænse til gavn for handel m.v. Hertil kræves bedre tran sportmuligheder, da forbindelserne i dag er dårlige og langsomme.

Claus Larsen-Jensen kunne fuldt ud tilslutte sig ideen om en regatta. Det var også det billede, der tegnede sig, når man betragtede de nuværende ansøgerlande.

Formanden for Udenrigsudvalget, professor Zdravko Tomac, er tillige næstformand i parlamentet. Han mindedes Udenrigsudvalgets besøg i København (jf. Info-note I 122 af 6. april 2000) og så gerne, at Danmark og Kroatien som to små lande kunne arbejde sammen i fremtidens Europa. Han sagde, at i den periode, hvor Kroatien kæmpede for sin frihed, var Danmark et af forbillederne, og nogle gange siger man, at det, man er i færd med nu, er et forsøg på at at "skandinavisere" Balkan. Han erkendte, at man er langt bagefter de nuværende EU-lande mht. økonomisk udvikling, men for Kroatien er der ikke noget alternativ til EU og NATO. Han ville betegne det som en katastrofe, hvis landet blev holdt udenfor. Også Tomac advarede Vesten mod at opfatte Kroatien som et Balkanland, idet Balkanlande er karakteriserede ved at være meget ustabile og formentlig vil blive ved med at være det.

Zdravko Tomac gennemgik situationen i de Balkanlande, der grænser op til Kroatien, og nævnte i den forbindelse borgerkrigen i Makedonien og problemerne i Montenegro og Kosova, hvor der bor mange albanere.

Zdravko Tomac i samtale med udvalgssekretær Slavica Banic

Mht. Jugoslavien sagde han, at ganske vist er Milosevic ude, men hans "arv" er der fortsat. Han ville ikke betegene Jugoslavien som et rigtigt land, det eksisterer kun på papiret; i realiteten er det to stater.

Han tilføjede, at Kroatien interesserer sig meget for de nævnte naboer, fordi de er årsag til den ustabile situation på Balkan, men Kroatien har ikke særlig megen forbindelse med disse lande, som i høj grad er præget af krig, kriminalitet og folkemord. Derfor så han ingen grund til at presse Kroatien ind i en toldunion med disse Balkanlande. Langt de fleste borgere i Kroatien ønsker at komme væk fra dette "dårlige selskab" og blive nærmere knyttet til Vesten.

Zdravko Tomac beskrev derefter det store problem, der er med flygtede personer. Han pointerede, at det ikke kun er nogle serbere, der er flygtet fra Kroatien, men at der også er kroater, der er fordrevet fra Serbien. Begge parter er i en ulykkelig situation, idet de har meget svært ved at komme tilbage til det, de betragter som deres hjem, idet der nu bor andre personer i husene – nogle gange personer som er flygtet fra deres hjem, som måske er skudt i stykker under krigshandlinge fter hans opfattelse var den største skurk Republica Srpska, som ikke er indstillet på at yde de fordrevne kroater retfærdighed.

På spørgsmål fra Knud Erik HANSEN prøvede Vesna OZBOLT at forklare situationen i Østslavonien, hvorfra mange serbere er fordrevet, på den måde, at det ikke var af politiske grunde eller fordi de blev undertrykt, de var flygtet, men at de på grund af de dårlige økonomiske forhold og den store arbejdsløshed i Østslavonien havde foretrukket at rejse til andre lande, heriblandt Storbritannien, Norge og Danmark.

Viceminister Mirjane MLADINEO gennemgik ministeriets opgaver og struktur. Medens Udenrigsministeriet tager sig af de politiske spørgsmål vedrørende Kroatiens tilnærmelse og optagelse i EU, herunder forhandling om stabilitets- og associeringsaftalen, er det Ministeriet for Europæisk Integration, der har den koordinerende rolle og yder den tekniske bistand. Der er 77 ansatte i ministeriet, og dette vil stige til 125 i løbet af dette år.

Viceminister for europæisk integration Mirjana Mladineo i midten

Det var hendes håb, at stabilitets- og associeringsaftalen med EU kan underskrives i september i år og blive ratificeret i det kroatiske parlament i oktober. Det er regeringens generelle politik at søge tilnærmelse til EU. Der er enighed herom blandt alle de største partier.

Ministeriet for Europæisk Integration vil stå for udmøntningen af aftalen, herunder koordinering af særlovgivning etc. Det er herunder Kroatiens mål fuldt ud at gennemføre reglerne om det indre marked.

Det er hensigten, at Kroatien vil ansøge om medlemskab af EU i løbet af de kommende år, men først når der er opnået fremskridt i økonomien og mht. tilnærmelse til EU-lovgivningen.

Viceministeren oplyste, at der sandsynligvis skal være folkeafstemning i Kroatien, før man kan blive medlem af EU, men at der hertil kræves en ændring i forfatningen. Meningsmålinger viser, at mellem 75 og 79 pct. er positive over for medlemskab. Det er regeringens politik at nedtone fordelene ved et medlemskab af EU samt fremme åbenhed i processen.

Claus LARSEN-JENSEN beskrev Europaudvalgets arbejde, struktur og organisation. Han takkede for det meget frugtbare møde.

Viceudenrigsminister Josko PARO, som tidligere havde besøgt København og dér haft møde med Claus Larsen-Jensen, kom ikke med en lang indledning, men besvarede meget klart og præcist de spørgsmål, som den danske delegation var interesseret i at få uddybet.

Hovedprioriteterne for Kroatien er:

1) EU

2) NATO

3) Nabolandene

Viceudenrigsminister Josko Paro

Hvor mange kræfter man kan lægge i den globale udenrigspolitik afhænger af, hvordan den indenrigspolitiske situation er, og hvor store muligheder den kroatiske regering har for at påvirke den globale politik. Overordnet ønsker Kroatien at være med i det internationale samfund gennem FN og OSCE, og landet vil også gerne være med i EU og NATO. Det store problem er at få tilpasset den kroatiske lovgivning og økonomien til det, der gælder i "kernelandene".

Med hensyn til naboerne sagde Paro, at der ikke er nogen problemer i relation til Italien.

Forholdet til Ungarn er eksemplarisk, og man har indgået en aftale om gensidig beskyttelse af minoriteter. På de regelmæssige møder herom er det ganske dagligdags problemer, man diskuterer, f.eks. forsinkelser i bygningen af en børnehave for mindretalsbørn.

I relation til Slovenien er der enkelte udestående spørgsmål, som hænger sammen med "oprydningen" efter delingen af den tidligere jugoslaviske stat. Viceudenrigsministeren nævnte tre problemer:

I det hele taget pointerede Paro, at selv om der havde været grænseproblemer i relation til Slovenien, havde det aldrig givet anledning til større politiske uoverensstemmelser.

I forhold til Jugoslavien er problemet det, at Jugoslavien ikke anerkender de 150.000 kroater, der bor i landet, som en minoritet. De trues fysisk med det resultat, at de sælger deres landejendom og tager til Kroatien. Man søger at samarbejde med den nye jugoslaviske regering og er nu begyndt at registrere flygtningene og finde ud af, hvor mange der er interesseret i at vende tilbage. Man har ikke mange penge og må prioritere dem, der ønsker at vende tilbage. Problemet er, at ma nge af deres huse nu bebos af andre kroatiske flygtninge. Republika Srpska er ikke særlig villig til at tage kroater tilbage. Den kroatiske regering har tilbudt at give byggematerialer til 5.000 kroatiske familier, så de kan genopbygge deres huse i Bosnien og vende tilbage dertil. Så bliver de huse, de nu bor i i Kroatien, tomme og kan gives tilbage til de serbere, der ønsker at vende tilbage til Kroatien.

Man arbejder ihærdigt på at forbedre infrastrukturen og søger udenlandsk hjælp hertil. Det samme gælder opbygningen af civilsamfundet, hvor man specielt har behov for hjælp fra udlandet i form af projektledelse. I forbindelse med sin omtale af civilsamfundet beklagede ministeren, at det internationale samfund er så fikseret på regeringer og infrastruktur og glemmer befolkningen. De fleste er trods alt ikke flygtninge, men de rammes hårdt, når p riserne på almindelige varer forhøjes med 300 pct.

Josko Paro lagde ikke fingrene imellem, da han omtalte forholdene i Bosnien, som for tiden ikke har nogen regering, men regeres af FN’s udsending. Ifølge Paro er den mest lukrative beskæftigelse i Bosnien at være politiker, da man så får store summer i bestikkelse fra kriminelle og halvkriminelle miljøer. De fleste penge i Bosnien er ikke penge, der er tjent ved hæderligt arbejde, men penge man har "fået". Et andet problem i Bosnien kendes ring; i de øvrige lande i Ex-Jugoslavien – herunder Kroatien – nemlig et ineffektivt juridisk system. F.eks. tager det et par år at registrere et nyt selskab, og det er ikke ligefrem noget, der fremmer udenlandske firmaers lyst til at investere.

I Makedonien er der krig, og der er en sammenhæng mellem kriminelle interesser og nationalistiske interesser, som gør situationen meget ustabil. Problemet med albansk nationalisme har også bredt sig til Makedonien, og det bliver ikke let at løse. Paro tilføjede, at Kroatien ikke har noget problem i relation til selve Albanien, og problemet stammer ikke fra Tirana, men fra Kosovo selv. Paro understregede, at serbernes kamp mod albanerne går ud over uskyldige borgere, og betegnede det som forkert, at man havde tilladt Makedonien at undertegne stabilitetsaftalen uden at kræve en højere grad af uafhængighed.

Den kroatiske regering arbejder ihærdigt for at slå ned på organiseret kriminalitet, herunder "trafficking", korruption og menneskesmugling. Man har fanget 30.000 illegale indvandrere, men man har langt fra fanget alle. Når man fanger en og sender ham tilbage til Bosnien, betaler han 100 DM til grænsepolitimanden, og så dukker han op igen i Kroatien 20 kilometer fra det sted, hvorfra han blev udvist.

Viceudenrigsministeren var glad for, at Kroatien ikke er nabo til Kosovo. Han troede, det internationale samfund blev nødt til at opretholde sin tilstedeværelse dér i årtier. I øvrigt mente han ikke, man kunne løse problemet med Kosovo uden samtidig at løse problemet med Bosnien. På længere sigt så han kun den løsningsmulighed, at man oprettede en bosnisk stat, som blev medlem af Europarådet og senere af EU, men med selvst&aeli g;ndig kompetence til regionerne. Han understregede imidlertid, at det var en langvarig proces, som forudsatte, at man kom af med de kriminelle typer og fik etableret et civilsamfund. Hertil ville Kroatien gerne yde sin støtte.

I forbindelse med en drøftelse af den økonomiske situation i Kroatien, som ikke er for god, glædede viceudenrigsministeren sig over, at turisterne for alvor er vendt tilbage. Med 6 millioner overnatninger i år var man nået op på førkrigsniveauet. Nu var der ligefrem risiko for overbooking, fordi hotelkapaciteten ikke var forøget.

Blandt dem, udvalget talte med, var Josko Paro den mest pessimistiske – men måske også den mest realistiske – mht. hvor lang tid det ville tage, før Kroatien var klar til medlemskab af EU, idet han svarede: "10-15 år".

Direktør Mladen STANICIC og Dr. Damir GRUBISA, suppleret af en yngre forsker, Igor VIDACAK, gennemgik instituttets arbejde og aktiviteter.

Instituttet blev oprettet for flere år siden som et statsligt organ, men er nu selvstændigt med en statsfinansiering på 50 pct. af udgifterne. Resten af udgifterne dækkes gennem egne indtægter samt tilskud fra fonde m.v. Der er ansat 35 personer, hvoraf ca. 25 er forskere.

Dr. Damir Grubsia og direktør Mladen Stanicic

Instituttet udgiver en række publikationer, bl.a. på engelsk, arrangerer konferencer og seminarer om internationale forhold samt formidler viden om EU og andre internationale organisationer til borgere og virksomheder i Kroatien. Man har kontakt til DUPI i Danmark.

Mladen Stanicic er en af forfatterne til bogen "Croatia and the EU: Cost and Benefits of Integration", som han gav delegationen med hjem. I bogen peger man på, at at halvdelen af Kroatiens udenrigshandel er med EU-lande, og at det er helt afgørende, at man bliver konkurrencedygtig på det europæiske marked. Samtidig er man klar over, at det er en proces, der vil tage mange år og kræver en langsigtet strategi for landets økonomiske udvikling.

Danmarks ambassadør i Makedonien er Claus JUUL NIELSEN. Han er også ambassadør i Ungarn og bor i Budapest. Men han var i anden anledning i

Zagreb, hvor han er sideakkrediteret, og inviterede delegationen på middag på den fine fiskerestaurant Karaka.

Peter Juul Larsen, Eva Kjer Hansen og Claus Juul Nielsen

Under middagen orienterede ambassadøren om forholdene i Kroatien, herunder forholdet til nabolandene, genhusningsproblemerne, domstolssystemet, udlevering af krigsforbrydere og de økonomiske problemer i forbindelse med genopbygningen.

Desuden beskrev han de politiske partier i landet, hvor regeringen i øjeblikket består af alle de partier, der gik sammen om at vælte præsident Tudjman.

Han fortalte naturligvis også om landets forhold til EU, hvor man for øjeblikket forhandler om en stabilitets- og associeringsaftale.

Claus Larsen-Jensen og Knud Erik Hansen

På baggrund af sine tidligere og nuværende udeposter gennemgik Claus Juul Nielsen også den aktuelle status mht. optagelsesforhandlingerne med Polen og Ungarn.

Med venlig hilsen