Udtalelse til Kommissionen vedr. hvidbog om kemikalier
Europaudvalget
(Info-note I 180)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Udtalelse til Kommissionen vedr. hvidbog om strategi for en ny kemikaliepolitik
På mødet den 19. juni 2001 for de ordførere, partierne udpegede i forbindelse med høringen den 28. maj 2001, blev de tilstedeværende ordførere enige om vedlagte udkast til udtalelse fra Folketingets Europaudvalg og Miljø- og Planlægningsudvalget vedrørende hvidbogen om strategi for en ny kemikaliepolitik (KOM(01)88). Udkastet til udtalelse skal godkendes af Folketingets Europaudvalg og er derfor sat som punkt 5 på dagsordenen for Europaudv algets møde i morgen fredag den 22. juni 2001 til godkendelse.
Med venlig hilsen
Irli Plambech
|
Til medlem af Europa-Kommissionen Margot Wallström, Rue de la Loi 200 B – 1040 Bruxelles |
22. juni 2001
J.nr. 224/
U D K A S T
Udtalelse fra Folketingets Europaudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalg vedrørende hvidbog om strategi for en ny kemikaliepolitik
Kære Kommissær Margot Wallström
Det danske Folketings Europaudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalg har foreløbigt behandlet Kommissionens hvidbog om strategi for en ny kemikaliepolitik ved en offentlig høring, hvor miljø- og energiministeren samt repræsentanter for en række interesseorganisationer har deltaget. På denne baggrund ønsker vi at fremsætte følgende overordnede synspunkter til nogle af de problemer, som Kommissionen har behandlet i hvidbogen:
Overordnet havde vi gerne set, at forsigtighedsprincippet og substitutionsprincippet havde fået en mere fremtrædende plads og var tillagt større betydning i hvidbogen. Efter vores opfattelse bør disse to principper være blandt hovedhjørnestenene i EU’s fremtidige kemikaliepolitik, der således bør tage udgangspunkt i stoffernes iboende egenskaber. Også generationsmålet havde vi gerne set var blevet anvendt mere offensivt i forbindelse m ormningen af EU’s kommende kemikaliepolitik, herunder hensyntagen til både stoffernes iboende egenskaber såvel som den samlede effekt af stofferne i de blandinger de forefindes i i produkter og miljø, idet der i særdeleshed lægges vægt på de syntetiske, menneskeskabte stoffer, jf. Generationsmålet som formuleret i Nordsøkonferencens (Esbjerg 1995) og OSPAR (Portugal 1998) deklarationer.
Kommissionens oplæg til et nyt registreringssystem for kemikalier (REACH) er et positivt skridt i retning af den længe ventede og yderst tiltrængte etablering af et nyt registreringssystem, som kan sikre en langt mere effektiv kontrol med anvendelsen af kemikalier end det nuværende system. Vi er meget enige i, at industrien bør have ansvaret for tilvejebringelse af de nødvendige data, også i forhold til den industri, der bruger kemikalier som råvarer til deres produktion af stoffer, som senere skal registreres eller vurderes. Også den bredest mulige offentlige tilgængelighed af de data, som ligger til grund for industriens registreringer m.v. lægger vi stor vægt på.
Vi finder Kommissionens tidsplan for indføring af de eksisterende stoffer er for uambitiøs og foreslår 2005 som et mere passende og fuldt ud realistisk mål for den fulde iværksættelse af REACH-systemet.
Samtidig er det vores opfattelse, at REACH-systemets godkendelsesordning bør udvides til også fra starten at omfatte de persistente, bioakkumulerende og giftige stoffer (PBT-stofferne) og de meget persistente og stærkt bioakkumulerende stoffer (VDVB-stofferne). Vi mener også, at kemiske stoffer i importerede produkter og stoffer, som er en del af et produkt, skal være omfattet af REACH-systemet, både af miljø- og af konkurrencehensyn.
Vi finder det bekymrende, at allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer ikke behandles mere indgående i hvidbogen, da vi frygter, at netop disse stoffer fremover vil udgøre en stor fare for både miljøet og folkesundheden, reproduktionsevne m.v. Efter vores opfattelse bør REACH-systemet fra starten omfatte både de allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.
Det er af afgørende betydning, at stoffer med høj toxicitet bliver vurderet uanset anvendelsesmængde. Samtidig kan det frygtes, at absolutte vægtgrænser som kriterium for registrering og vurdering af kemikalier kan betyde, at der blot bliver oprettet et datterselskab til den fortsatte produktion, når en virksomhed er ved at have anvendt den kritiske mængde. Det finder vi ville være en meget uheldig udvikling og vi foreslår derfor, dels at vægt grænserne sættes ned og dels at kravet om registrering og vurdering i højere grad bliver relateret til stoffets giftighed, nedbrydelighed og persistens, bl.a. baseret på computervurderinger af stoffernes iboende egenskaber. Listen over forbudte POP-stoffer bør således ikke begrænses til de 12 stoffer på Stockholm-konventionens liste, og strategien bør omfatte tiltag mod POP'er, som dannes utilsigtet ved industrielle processer, forbrænding m.v., herunder dioxiner og furaner.
Vi har desuden bemærket, at REACH-systemet alene omfatter det aktive stof og ikke tager højde for en eventuel kombinationseffekt i sammensatte stoffer. Vi vil meget anbefale, at der fremover bliver sat fokus på dette emne, da der potentielt kan vise sig at være en del problemer med kombinationseffekter af kemikalier, som ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt belyst.
Anvendelse af computermodeller til klassificering af stofferne vil kunne nedbringe behovet for anvendelse af dyreforsøg.
Vi finder det væsentligt, at der fastsættes effektive sanktioner for manglende overholdelse af REACH-systemets krav. Efter vores opfattelse bør sanktionen for manglende registrering og mangelfulde oplysninger ganske enkelt være "ingen data, ingen markedsføring".
Med venlig hilsen
Claus Larsen-Jensen