Hjælpemenu

Hovedmenu

Ansættelse af specialkonsulent i EU-spørgsmål

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 160)
(Offentligt)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Ansættelse af specialkonsulent i EU-spørgsmål til fagudvalgene

For at styrke fagudvalgenes behandling af EU-spørgsmål har Folketingets Præsidium besluttet, at der ansættes en specialkonsulent i EU-spørgsmål, som i samarbejde med udvalgssekretærerne skal rådgive fagudvalgene. Specialkonsulenten indgår i øvrigt i et team af EU-medarbejdere sammen med EU-konsulenten i Folketinget, der har den faglige ledelse.

I denne stilling er pr. 1. august 2001 ansat konsulent, cand.jur. Vibeke Sylvest (38), der siden september 1999 har beskæftiget sig med EU-sager i Dansk Arbejdsgiverforenings kontor i Bruxelles. I DA har Vibeke primært været beskæftiget med at integrere EU-aspekter i DA's forskellige afdelinger og udarbejde notater om konkrete EU-sager. Desuden har hun deltaget i forhandlinger under den sociale dialog og været ansvarlig for Lissabon-strategien og EU's topm&osla sh;der i DA regi.

Før sin ansættelse i DA var Vibeke ansat i Kommissionens generaldirektorat for beskæftigelse og sociale anliggender. På den hjemlige front har hun været i Internationalt kontor i Arbejdsministeriets departement, hvor hun bl.a. var sekretær for EF-specialudvalget vedr. arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Vi byder Vibeke velkommen til Folketinget og glæder os til samarbejdet.

 

Med venlig hilsen

Merete Pantmann/Niels Hoffmeyer