Seminar i Europa-Parlamentet om Unionens fremtid

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Godt 100 repræsentanter fra de nationale parlamenter i EU og fra de 12 ansøgerlande var mødt op i Europa-Parlamentet i Bruxelles den 20. marts til en debat om "Unionens fremtidige udvikling". Hovedtalerne på seminaret var den svenske udenrigsminister Anna Lindh, Kommissionens formand Romano Prodi, Europa-Parlamentets franske formand Nicole Fontaine samt formanden for Parlamentets forfatningsudvalg italieneren Giorgio Napolitano.

Fra danske side deltog Kristian Thulesen Dahl (DF) fra Folketingets Europaudvalg.

Formålet med seminaret var at drøfte de fire emner, som EU's stats- og regeringschefer i Nice blev enige om skal diskuteres på en regeringskonference i 2004:

De fleste talere på seminaret var enige om, at der er tale om en vigtig proces, som her er sat i gang, og at den kan ende med en eller anden form for grundtraktat eller forfatning for EU. I hvert fald skal den tilføre EU mere demokratisk legitimitet og åbenhed. Der kom dog ikke mange konkrete bud på, hvordan de fire emner kan bidrage til dette.

I stedet blev der brugt megen tid på at drøfte, hvordan forberedelserne af regeringskonferencen skal organiseres i praksis. I særdeleshed blev idéen om oprettelsen af en særlig "forberedelsesgruppe" eller "konvent" bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter og regeringer samt fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet diskuteret livligt.

Europa-Parlamentets formand, Nicole Fontaine, foreslog i dagens første indlæg, at man nedsætter en slags "forberedelsesgruppe" eller konvent, der skal forberede debatten om Unionens fremtid på regeringskonferencen i 2004. Forberedelsegruppen skal bestå af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Kommissionen samt fra de nationale parlamenter og regeringer lidt a la det konvent, der banede vejen for EU's charter for grundlæggende rettigheder sidste ;r. Forberedelsesgruppen skal, som Fontaine udtrykte det, udarbejde et forslag til en "forfatning for et forenet Europa". "For blot få år siden forekom en sådan idé fjern, men den har siden gradvist vundet tilslutning i næsten alle politiske partier og på græsrodsniveau. I dag er idéen over en bred kam taget for givet", vurderede Parlamentets formand.

Også Europa-Kommissionens formand, Romano Prodi, støttede idéen om at bringe repræsentanter sammen fra de nationale parlamenter og regeringer samt Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen i en form for forberedelsesgruppe. Prodi kaldte blot sin forsamling for et "forum". Han mente dog, at forberedelsesgruppen skal være en mere sluttet og funktionsdygtig kreds end det var tilfældet med det konvent, der udarbejdede grundrettighedscharteret. Romano Prodi fore slog, at forsamlingen skal kunne træffe afgørelser med flertal.

Sveriges udenrigsminister og fungerende rådsformand, Anna Lind, var en smule mere forbeholden overfor konvents-idéen end Fontaine og Prodi. Hun mente, at konventet rummer såvel fordele som ulemper. Hun så bl.a. vanskeligheder i forbindelse med fastlæggelsen af mandaterne for flere af deltagerne i konventet, idet hvert enkelt land har sine egne forfatningsmæssige bestemmelser, som dets repræsentanter skal rette sig efter. I Sverige er det f.eks. ikke muligt at ov erlade det til ét medlem at repræsentere Rigsdagen i en sag af så stor betydning.

Hun opfordrede derfor Parlamentet til også at være åben overfor andre metoder. Bl.a. foreslog Lindh, at man kan nedsætte en gruppe af såkaldte vismænd. I øvrigt mente hun, at det kan blive nødvendigt at anvende en kombination af flere forskellige metoder. F.eks. fandt hun det utænkeligt at gennemføre "forenklingen" af EU-traktaterne uden hjælp fra en gruppe af tekniske eksperter.

Der var under den efterfølgende debat et klart flertal af de delegerede, der støttede idéen om oprettelsen af, hvad man kaldte en "konvents-lignende forsamling". Klarest kom støtten fra repræsentanter fra Europa-Parlamentet samt de nationale parlamenter i Tyskland, Italien, Belgien og Spanien. Også repræsentanter fra ansøgerlandenes parlamenter erklærede sig for tilhængere af en "konventslignende model".

Jürgen Meyer fra den tyske Forbundsdag tilkendegav, i et nærmest glødende indlæg, at den tyske Forbundsdags Europaudvalg går ind for et konvent. Han afviste samtidigt Anna Lindhs idé om en vismandsgruppe. "De vise mænd har ikke noget demokratisk mandat. Det har konventet. Det er forbilledligt", erklærede Meyer. Også formanden for det italienske Senats Europaudvalg Tino Bedin støttede varmt idéen om et konvent. Han fik tilslutn ing af en anden italiener nemlig formanden for Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, Giorgio Napolitano. Napolitano understregede dog samtidig vigtigheden af, at konventet kommer til at udarbejde et egentligt forslag, som regeringskonferencen i 2004 kan tage stilling til, og ikke blot bliver en diskussionsklub.

Der var dog også støtte til Lindhs mere forbeholdne linie under debatten.

Bl.a. kritiserede Hubert Haenel, der er formand for det franske Senats Europaudvalg, Prodis idé om at anvende flertalsafgørelser i konventet. "Det er uacceptabel, hvis Konventet skal kunne påtvinge topmødet en forfatningstekst som 4-5 nationale parlamenter er imod", erklærede Haenel. Han understregede desuden, at det må gøres klart, at konventet ikke kan være en konstituerende forsamling for en ny forfatning, og at konventet ikke kan træde i stedet for en regeringskonference. "Konventet skal i stedet kaste lys over debatten", sagde Haenel. Kristian Thulesen Dahl fra Folketinget rettede derefter – for egen regning – en kritik mod konvents-ideen for ikke at sikre tilstrækkelig åbenhed. F.eks. lykkedes det, ifølge Thuelesen Dahl, aldrig at inddrage borgerne i konventets debat om charteret for grundlæggende rettigheder.

Der var ikke mange fortalere for idéen om et andetkammer bestående af repræsentanter fra EU-landenes nationale parlamenter, som tog ordet. Kun Jim Dobbin fra det britiske "House of Commons" meldte sig på banen. Det mest bemærkelsesværdige ved debatten var dog nok manglen på bud på en ny rolle for de nationale parlamenter i EU. Et par repræsentanter fra Europa-Parlamentet tog oven i købet klart afstand fra idéen om et andetkamm er. Richard Corbett understregede således, at han ikke var overbevist om nødvendigheden af et andetkammer. I stedet mente han, at de nationale parlamenter skal koncentrere sig om kontrollen med regeringerne og sammen med Europa-Parlamentet kontrollere Ministerrådet.

Den franske EU-kommissær Michel Barnier spillede dog lidt overraskende ud med at foreslå, at de nationale parlamenter kan tildeles en ny rolle, dels ved at give dem ret til at tage emner op overfor Kommissionen, dels ved at man gør Ministerrådet til en slags "landenes råd", så også kvalificerede repræsentanter fra nationale parlamenter kan sidde med på rådsmøderne.

Trods forsamlingens tilbageholdenhed med hensyn til at bidrage til debatten om et andetkammer, har nogle parlamenter sat et udredningsarbejde af dette spørgsmål i gang.

Jim Dobbin meddelte, at "House of Lords" udarbejder en rapport om oprettelsen af et andetkammer. Rapporten vil ligge klar i august-september i år. Også den franske Nationalforsamling har nedsat en arbejdsgruppe, der skal studere dette spørgsmål og de øvrige post-Nice emner samt eventuelle andre spørgsmål man måtte finde relevante for Unionens fremtid.

Endeligt meddelte Søren Lekberg, der er formand for den svenske Rigsdags Europaudvalg, at der er nedsat en arbejdsgruppe under COSAC, der skal udarbejde en rapport til COSACs kommende møde i Stockholm den 20-22. maj om de nationale parlamenters rolle i EU. Han meddelte desuden, at den svenske statsminister Göran Persson har bedt COSAC om at aflægge rapport om sit arbejde på Det Europæiske Råds møde i Gøteborg i juni.

Endelig udarbejder Europa-Parlamentet en særlig betænkning om de nationale parlamenters rolle i den europæiske arkitektur.

Også enkelte repræsentanter fra ansøgerlandenes parlamenter nåede at komme til orde hen mod slutningen af debatten. Indlæggene fra disse fokuserede i vidt omfang på de igangværende udvidelsesforhandlinger. Repræsentanter fra Ungarn, Estland og Litauen lagde alle vægt på, at Nicetraktaten nu har fjernet de sidste institutionelle forhindringer for udvidelsen, og at et resultat på rege

ringskonferencen i 2004 ikke er en betingelse for optagelsen af nye medlemslande. Alle gav udtryk for tilfredshed med debatten om post-Nice emnerne, som de ønskede at deltage i så hurtigt som muligt.

Det estiske parlaments næstformand Tunne Kelam mente, at debatten om "Unionens fremtid" handler om at finde den rette balance mellem demokratisk legitimitet og effektivitet. "Selv om Unionen har overtaget en række af nationalstaternes traditionelle sagsområder, er Unionen ikke blevet en superstat. Med hensyn til fremtiden må vi udvise et åbent sind med hensyn til en bedre inddragelse af borgerne. Jeg tror ikke på en føderal stat i EU, men jeg tror på en føderal "approach", erklærede Kelam.

Den videre debat

Europa-Parlamentets formand for dets forfatningsudvalg Giorgio Napolitano opfordrede i seminarets sidste indlæg til, at man følger dette seminar op med tilsvarende møder i løbet af perioden frem mod 2004, så de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet får lejlighed til at drøfte det vigtige spørgsmål om Unionens fremtid.

Tidligere havde dog Haenel fra det franske Senat advaret mod, at Europa-Parlamentet forsøger at dominere debatten om "Unionens fremtidige udvikling". Han slog til lyd for, at man bruger COSAC til disse drøftelser, idet
COSAC netop er udviklet med henblik på at åbne en debat om europæiske spørgsmål mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Samtidig har COSAC den fordel, at alle ansøgerlandene deltager i COSAC som observatører, understregede Haenel.

Kristian Thulesen Dahl fra Folketinget sagde, at også Folketingets Europaudvalg støttede, at debatten mellem de nationale parlamenter om "Unionens fremtid" skal tages i COSAC. Han henviste her til et brev som Folketingets Europaudvalg har sendt til det svenske EU-formandskab og Europa-Parlamentet.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen