Enighed om nye aktindsigtsregler i EU

Der er nu enighed mellem EU?s ministerråd og Europa-Parlamentet om nye regler for åbenhed og aktindsigt i EU. Det blev klart, da Europa-Parlamentets udvalg for borgerlige frihedsrettigheder sagde god for et kompromis mellem de to institutioner på et møde den 24 april. Udvalget vedtog her en række ændringsforslag til Europa-Kommissionens oprindelige forslag om nye aktindsigtsregler, der svarer nøje til det kompromis, der er indgået med Ministerrådet og Kommissionen i den såkaldte trialog(1). Medlemsstaternes repræsentanter i Coreper accepterede enstemmigt kompro-miset på et møde samme dag. Også Europa-Kommissionen holdt møde, hvor man tilsvarende tilsluttede sig kompromiset. Forslaget til en forordning om aktindsigt kan herefter vedtages af Europa-Parlamentet på dets miniplenar i Bruxelles den 3. maj. B Glæden over vedtagelsen var stor såvel hos Europa-Parlamentets ordfører Michael Cashman som hos Helena Jäderblom fra det svenske rådsformandsskab og EU-kommissær Michel Barnier. Barnier kaldte kompromiset for et stort fremskridt for åbenhed og demokrati i Europa. Også den overvejende del af udvalget støttede vedtagelsen af den endelige lovgivningstekst. Der var såle-des et stort flertal, der stemte for, mens kun 6 stemte imod. Kun få var utilfredse. Det finske medlem af Europa-Parlamentets grønne gruppe, Heidi Hautala, lod et par kritiske bemærkninger falde om forordningens regler om såkaldt følsomme dokumenter (artikel 9), som kan undtages aktindsigt. Hautala kaldte denne artikel for et stort sort hul med for vide grænser for at undtage dokumenter fra aktindsigt. B Kompromisteksten giver som udgangspunkt ret til aktindsigt i alle dokumenter fra de tre EU-institutioner. Enhver unionsborger, fysisk og juridisk person med hjemsted eller bopæl i en medlemsstat kan i en skriftlig begæring anmode om aktindsigt. Også fysiske og juridiske personer med bopæl uden for EU kan be-de om aktindsigt, hvilket er nyt i forhold til de eksisterende regler(2). Teksten giver som udgangspunkt desuden adgang til dokumenter, som EU-institutionerne har fra en tredjepart. EU-institutionen skal dog som hovedregel først konsultere tredjeparten, som dokumentet stammer fra. En medlemsstat kan bede en EU-institution om ikke at give aktindsigt uden dennes forudgåen-de samtykke, hvis det handler om dokumenter, som stammer fra medlemsstaten selv. B Kompromisteksten giver en borger krav på et svar på en anmodning om aktindsigt allerede efter 15 dage. I de eksisterende regler har EU-institutionerne 30 dage til at svare. I tilfælde af et afslag kan borgerne fremsætte en såkaldt bekræftende begæring, som også skal besvares af EU-institutionen inden for 15 dage (mod 30 i dag). Dog kan fristen i særlige tilfælde forlænges med 15 dage i forbindelse med både den oprindelige og den bekræftende begæring om aktindsigt(3). Får borgeren stadig et afslag fra den relevante EU-institution, kan der klages til enten EU?s ombudsmand eller EF-Domstolens ret i første instans. EU-institutionerne skal i forbindelse med et afslag gøre borgerne opmærksomme på deres klagemuligheder. B Der er dog ? ligesom i de eksisterende regler ? ikke ubegrænset adgang til aktindsigt. Kompromisteksten opregner (i artikel 4) en række beskyttelseshensyn, som kan begrunde afslag på begæringer om aktindsigt i de tre EU-institutioners dokumenter. Det handler om hensyn til: - den offentlige sikkerhed, - forsvars- og militærspørgsmål, - internationale relationer, - Fællesskabets finansielle, monetære eller økonomiske politikker samt - beskyttelsen af enkeltpersoners integritet(4) og privatlivets fred. EU-institutionerne skal ligeledes afslå aktindsigtsanmodninger, hvis man risikerer at underminere beskyttelsen af : - fysiske og juridiske personers kommercielle intresser ? herunder intellektuel ejendomsret - domstolsprocedurer og juridisk rådgivning - formålet med inspektioner, undersøgelser eller revision. Også adgangen til institutionernes interne dokumenter skal afvises, hvis der er risiko for, at en offentliggørelsen for alvor kan underminere institutionernes beslutningsproces (5). Ligesom der skal gives afslag på begæringer om dokumenter, der indeholder synspunkter til intern brug og som er en del af institu-tionens interne drøftelser og foreløbige konsultationer, hvis offentliggørelsen for alvor kan underminere EU-institutionernes beslutningsproces. Hvis der er tale om altoverskyggende offentlige interesser, kan der dog godt gives aktindsigt i de interne dokumenter alligevel. B Kompromisteksten indeholder en bestemmelse (artikel 9) om behandlingen af aktindsigtsanmodninger om såkaldt ?følsomme dokumenter?. Følsomme dokumenter stammer fra medlemsstaterne, internationale organisationer eller EU-institutionerne selv og kan tilbageholdes for at beskytte den offentlige sikkerhed eller forsvars- og militæranliggender. Følsomme dokumenter er dokumenter, som er klassificeret som ?yderst hemmelige, ?hemmelige? eller ?fortrolige?. Aktindsigt i ?følsomme dokumenter? kan kun ske efter samtykke fra den medlemsstat eller internationale organisation, som dokumentet stammer fra. Følsomme dokumenter kan også kun registreres i et af de offentlige registre, som de tre institutioner ifølge teksten skal oprette, hvis der foreligger en tilladelse fra den medlemsstat eller internationale organisation, som dokumentet stammer fra (6). I de nuværende regler fra august 2000 (den såkaldte Solana-afgørelse) er dokumenter, som er klassificeret som yderst hemmelige, hemmelige eller fortrolige som udgangspunkt undtaget aktindsigt. B<Årlig rapport:> De tre EU-institutioner skal en gang om året offentliggøre en rapport, hvor det angives, hvor mange afslag man har givet på aktindsigtsanmodninger, samt hvilke begrundelser der er givet for disse afslag. Rapporten skal ligeledes in-deholde oplysninger om antallet af følsomme dokumenter, der ikke er registreret i EU-institutionernes offentlige register. Endelig skal Kommissionen senest den 31. januar 2004 offentliggøre en rap-port om, hvordan det er gået med implementeringen af forordningens principper. Kommissionen skal samtidig, hvis den finder det nødvendigt, komme med anbefalinger, som kan forbedre forordningen, samt fremlægge et handlings-program med forslag til, hvilke skridt de enkelte EU-institutioner kan tage for at gøre tingene bedre. B Forordningen skal træde i kraft tre dage efter dens offentliggørelse i EF-tidende. Den skal være i anvendelse senest 6 måneder efter dens ikrafttræden, hvor de tre EU-institutioner skal have vedtaget de nødvendige ændringer af deres forretningsordner for at gennemføre forordningens bestemmelser. Forordningen vil blive vedtaget endeligt på Europa-Parlamentets minisession i Bruxelles den 3. maj 2001, og Rådet vil vedtage forordningen endeligt på et møde i den nærmeste fremtid. Det forventes at ske på et møde i Rådet for ge-nerelle anliggender enten den 14. maj eller den 11. juni. B Enigheden mellem Rådet og Parlamentet om denne kompromistekst betyder, at forordningen bliver vedtaget allerede i forbindelse med Parlamentets og Rådets førstebehandling. Forordningen er blevet behandlet efter den såkaldte fælles beslutningsprocedure i TEF artikel 251, der efter Amsterdamtraktatens ikrafttræden åbnede op for at afslutte behandlingen af forslag allerede efter Parlamentets og Rådets førstebehandling(7). Europa-Parlamentet indledte ganske vidst allerede sin førstebehandling på sin session den 16. november 2000 i Strasbourg, hvor man vedtog en række ændringsforslag. Men Parlamentet undlod her bevidst at vedtage den såkaldte ?lovgivningsmæssige beslutning?, der afslutter behandlingen i Parlamentet. Parlamentet ønskede med dette at markere, at man på den ene side ønskede at vedtage forordningen under førstebehandlingen i løbet af det svenske for-mandskab, og på den anden side at man ønskede en direkte forhandling med Rådet og Kommissionen. Disse forhandlinger med Rådet og Kommissionen er foregået på en række møder i de såkaldte trialoger, der nu har ført til enighed mellem Parlamentet og Rådet om nye aktindsigtsregler i EU. Med venlig hilsen Morten Knudsen -------------------- I<(fodnoter)> 1. Trialoger er uformelle møder mellem repræsentanter fra Rådsformandsskabet, Parlamentet og Kommissionen. Trialogerne er opstået med et behov for at forberede møder i forligsudvalgene under den fælles beslutningsprocedure (TEF 251). Disse uformelle møder bruges dog nu under hele den fælles beslutningsprocedure ? dvs. som i denne sag - også under Parlamentets og Rådets førstehandlinger. 2. Der findes i dag regler for aktindsigt i såvel Rådets som Kommissionens og Parlamentets dokumenter. De findes i tre afgørelser: 93/731, 94/90 og 97/632. Der findes desuden en afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende EU?s forsvarsdimension (2000/527) samt en vis retspraksis på området fra Domstolen. 3. I det eksisterende regelsæt kan Rådet dog også bede om en måneds ekstra betænkningstid. Se afgørelse 96/705. Det var her, man indførte muligheden for at give Rådet ekstra betænkningstid, da Rådet bl.a. pga. manglende ressourcer havde problemer med at overholde 1 månedsfristen i sager, hvor der blev anmodet om store mængder dokumenter. 4. Beskyttelse af individets integritet skal der særligt værnes om, hvis det ligger inden for Fællesskabets lovgivning i databeskyttelses (direktiv 95/46). 5. I Rådets afgørelse fra 1993 (93/731) var det muligt for Rådet af afvise aktindsigt af hensyn til tavshedspligten om Rådets drøftelser. 6. Rådets Højtstående repræsentant Javier Solana traf jvf.- art. 23, stk. 2 i Rådets forretningsorden den 27. juli 2000 afgørelse om foranstaltninger, der skal anvendes i Rådets generalsekretariat i forbindelse med beskyttelsen af klassificerede oplysninger. Rådet traf derefter afgørelse den 14. august om beskyttelsen af disse dokumenter i afgørelse 2000/527/EF. 7. Aktindsigtsreglerne vedtages efter TEF artikel 255, hvilket betyder, at beslutningen træffes efter den fælles beslutningsprocedure i TEF artikel 251. Forslaget kræver derfor tilslutning såvel fra et kvalificeret flertal i Ministerrådet som fra Europa-Parlamentet.