Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Barnier: Inddragelse af nationale parlamenter kan give tilbageskridt for europæisk integration

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere B Den franske EU-kommissær Michel Barnier advarer mod, at drøftelserne om at finde en ny rolle til de nationale parlamenter i den europæisk opbygning samt idéen om udarbejdelsen af et såkaldt kompetencekatalog kan medføre tilbageskridt for den europæisk integration. Advarslen blev fremsat af Michel Barnier overfor Europa-Parlamentet og det svenske EU-formandskab under en debat om Unionens fremtidige udvikling på parlamentets martssession i Strasbourg. EU-kommissæren uddybede ikke kritikken nærmere, men fastslog dog, at man trods risikoen er nødt til at tage debatten om de to emner. Barnier understregede, at disse spørgsmål sammen med fastlæggelsen af en status for grundret-tighedscharteret og en forenkling af traktaterne ikke bør være det eneste, der diskuteres i tiden frem mod regeringskonferencen i 2004 . Dagsordenen bør være bred. Barnier kom ikke nærmere ind på, hvilke nye emner han ønsker at tage op. Den svenske udenrigsminister Anna Lindh, som repræsenterede rådsformandskabet i Europa-Parlamentet, tilsluttede sig Barniers ønske om en mere omfattende dagsorden for debatten om "Unionens fremtidige udvikling". "Vi bør gå videre udover de emner, som blev fastlagt i Nice", erklærede Lindh. Udenrigsministeren så dog ikke nye "institutionelle" eller "konstitutionelle" emner i horisonten. Lind erklærede blot, at Sverige ønsker et stærkt og handlekraftigt EU i forbindelse med håndteringen af globaliseringen, kampen for menneske-rettigheder og demokrati, en human asyl- og indvandrepolitik, beskæftigelsen, mv. B Forberedelserne af regeringskonferencen i 2004 blev officielt indledt den 7. marts under en seance på Europaskolen i Bruxelles, hvor statsministrene fra Sverige og Belgien, Göran Persson og Guy Verhofstadt, samt Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets formænd Romano Prodi og Nicole Fontaine deltog i et debatmøde med skolens elever om Unionens fremtidige udvikling. I samme forbindelse søsattes en hjemmeside om Unionens fremtid, hvor borgerne kan finde informationer om emnet eller sende debatindlæg . Seancen på Europaskolen var det officielle starskud til første fase af debatten frem mod regeringskonferencen i 2004. Borgerne, civilsamfundet, universite-ter og andre skal herefter deltage i en bred offentlig debat om, hvilken vej Unionen skal gå. Som Michel Barnier formulerede det overfor Europa-Parlamentet: "Vi må spørge os selv: hvilket Europa ønsker vi for morgenda-gen? Ønsker vi et mere integreret Europa? Ønsker vi mere politisk union?" Michel Barnier og Anna Lindh var enige om, at debatten skal handle både om, hvilke emner der skal drøftes på regeringskonferencen (dagsordenen) og om, hvordan tilrettelæggelsen af forberedelserne i regeringskonferencen skal foregå (metoden). B Netop spørgsmålet om tilrettelæggelsen af forberedelserne af regeringskonfe-rencen i 2004 er blevet et politisk varmt spørgsmål . Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har opfordret til, at man henlægger størstedelen af drøftelserne om "Unionens fremtidige udvikling" til et konvent eller forum bestående af repræsentanter ikke blot fra EU-landenes regeringer, men også fra Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter. De to EU-institutioner forestiller sig så, at forløbet kan afsluttes med en meget kort regeringskonference, der foretager den formelle godkendelse af en ny EU-traktat . Ministerrådet og landenes regeringer har endnu ikke taget stilling til dette forslag. Der har dog lydt positive toner fra nogle medlemsstaters rege-ringer. Andre regeringer er skeptiske. Som Anna Lindh diplomatisk udtrykte det under debatten i Europa-Parlamentet: "Jeg kan se både fordele og ulemper ved det "konvent" som flere ordfører har foreslået nedsat". Dette fik flere europaparlamentsmedlemmer til at reagere. Ingen af dem kunne se nogen ulemper ved "konventsmetoden". Både formanden for den liberale gruppe, ireren Pat Cox, og tyskeren Jo Leinen, der er medlem af PSE-gruppen samt formand for de europæiske føderalister, efterlyste en forklaring fra Lindh. Den svenske udenrigsminister svarede, at alene forsamlingens størrelse efter hendes mening kunne gøre arbejdet uhåndterligt. Ifølge Lindh kunne der desuden opstå tvivl om den faktiske beslutningsprocedure, hvis det er konventet, der skal fremlægge forslaget til den nye traktat, mens det er regeringskonferencen, der skal træffe den endelige beslutning. B Flere fremtrædende europaparlamentsmedlemmer tilkendegav under debatten i Europa-Parlamentet, at de frygtede at få et konvent, der kun er en svag afglans af det, der forberedte EU's grundrettighedscharter sidste år. Bl.a. for-manden for parlamentets forfatningsudvalg, italieneren Giorgio Napolitano (PSE), spanieren Inigo Méndez de Vigo (PPE) og formanden for udvalget for udenrigsanliggender, tyskeren Elmar Brok (PPE) følte behov for at understrege, at "konventet" ikke blot skal være en "diskussionsklub", men udarbejde "rigtige tekstforslag". Som Elmar Brok udtrykte det: "Det er vigtigt at få fastlagt, hvilken status konventet får, og at det ikke blot kommer til at udarbejde ét af mange dokumenter, men "papiret", som bliver forhandlingsgrundlaget for den afsluttende regeringskonference i 2004". B Europa-Parlamentet forventes at afgive sin betænkning om Nicetraktaten og om "Unionens fremtidige udvikling" på majsessionen i Strasbourg. Parla-mentet har udpeget Mendez de Vigo og PSE-gruppens ene næstformand portugiseren António José Seguro som ordfører for betænkningen. Det første udkast til denne betænkning vil blive fremlagt og drøftet på forfatningsudvalgets møde den 21. marts. Europa-Parlamentet planlægger desuden at udarbejde specialbetænkninger om to af Niceerklæringens 4 emner nemlig: 1) de nationale parlamenter rolle i den europæiske arkitektur og 2) muligheden for en mere præcis afgrænsning af kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Forfatningsudvalgets formand Giorgio Napolitano skal være ordfører for betænkningen om de nati-onale parlamenter, mens den tidligere franske europaminister Alain Lamas-soure (PPE) er blevet udnævnt som ordfører for betænkningen om "kompetencekataloget". Med venlig hilsen Morten Knudsen