Forslag om europæiske politiske partier og deres finansiering

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

På et møde den 24. januar i Europa-Parlamentets formandskonference præsenterede Europa-Kommissionens formand Romano Prodi et forslag til forordning om en statut for europæiske politiske partier og deres finansiering. Forslaget kom som en overraskelse for mange, fordi man nok havde ventet, at Kommissionen ville afvente ikrafttrædelsen af det nye retsgrundlag om europæiske politiske partier i Nicetraktaten. Romano Prodi understregede dog overfor formændene for de politiske grupper i Europa-Parlamentet, at denne statut kun vil være en midlertidig foranstaltning. Kommissionen vil på et senere tidspunkt fremsætte et forslag om en permanent ordning for de europæiske politiske partier.

Europa-Kommissionens begrundelse for at komme med forslaget allerede nu er, at det er en hastesag. Man kan ikke vente de mange måneder, det vil tage at ratificere Nicetraktaten. I et memo fra den 24. januar forklarer Kommissionen hastværket med den skuffende lave valgdeltagelse ved de seneste valg til Europa-Parlamentet i 1999. Ellers uddybes det ikke nærmere.

Kommissionen foreslår derfor, at man foreløbig anvender det eksisterende traktatgrundlag. Anvendeligt er her, ifølge Kommissionen, TEF artikel 308 kombineret med TEF artikel 191, der dog ikke er en egentlig hjemmelsbestemmelse. Anvendelsen af TEF artikel 308 indebærer, at forslaget skal godkendes af et enstemmigt Ministerråd, og at Europa-Parlamentet skal høres.

Europa-Kommissionen foreslår, at der årligt anvendes ca. 52 mio. kr. til støtte til europæiske politiske partier. Det vil dog i sidste ende være op til Rådet og Europa-Parlamentet i forbindelse med de årlige budetforhandlinger at fastlægge det nøjagtige beløb.

Europæiske politiske partier har hidtil kun modtaget økonomisk støtte fra nogle af Europa-Parlamentets politiske grupper. Ifølge Revisionsrettens særrapport fra juni 2000 handlede det om et beløb på ca. 10 mio. kr. Revisionsretten kritiserede denne støtte, fordi der ikke i traktaterne var noget passende retsgrundlag for denne praksis.

Tilskud til de europæiske politiske partier må ikke forveksles med den økonomiske støtte, som de politiske grupper i Europa-Parlamentet i dag modtager. Det drejer sig årligt om ca. 250 mio. kr. fra EU's budget.

For at blive anerkendt som et europæisk politisk parti, skal man i sit partiprogram og gennem sine aktiviteter respekterer de grundlæggende principper i EU-traktaterne om frihed, demokrati, menneskerettigheder og de grundlæggende rettigheder samt retsstatsprincippet. Som Romano Prodi erklærede overfor lederne af de politiske grupper i Europa-Parlamentet: "Prøvestenen på, om et parti har den fornødne demokratiske legitimitet, må være, om det ove rholder kravene i TEU artikel 6. Hverken mere eller mindre".

Et parti skal desuden være repræsenteret i en politisk gruppe i Europa-Parlamentet eller have til hensigt at blive det.

Skal partiet opnå finansiering som europæisk politisk parti, må yderligere to kriterier opfyldes:

Fordelingen af midlerne mellem ansøgerne vil ske ved, at 15 pct. af det årlige beløb fordeles ligeligt mellem de partier, der opfylder betingelserne for at få støtte, mens de resterende 85 pct. fordeles efter partiernes repræsentation i Europa-Parlamentet.

Kontrol med regnskaber

De europæiske politiske partier skal hvert år offentliggøre deres budget og regnskaber. Regnskaberne skal godkendes af såvel en intern som en ekstern revisionsvirksomhed. Både Revisionsretten og Europa-Parlamentet vil også kunne kontrollere partiernes regnskaber. I øvrigt foretages kontrollen i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen