Hjælpemenu

Hovedmenu

Beslutningsreferater fra Europaudvalgsmøder

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 64)
(Offentligt)

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Beslutningsreferater fra Europaudvalgsmøder

 

Europaudvalget har besluttet, at der fra og med begyndelsen af indeværende folketingsår skal udsendes et kortfattet beslutningsreferat fra Europaudvalgets møder, hvori det anføres, hvilke partier der ytrede sig imod regeringens forhandlingsoplæg. (Baggrunden herfor er beskrevet i Info-note I 34 af 20. november 2000).

Selve forhandlingsoplægget gengives ikke i beslutningsreferatet, ligesom partierne ikke har mulighed for at forklare deres stemmeafgivning.

Der vil blive udarbejdet ét beslutningsreferat for hvert rådsmøde, ministermøde el.lign., i forbindelse med hvilket der har været forelagt forhandlingsoplæg i Europaudvalget

I denne uge offentliggøres beslutningsreferater vedrørende de rådsmøder, som har været behandlet på Europaudvalgsmøder i perioden 6. oktober - 15. december 2000. Det første af dem er Europaudvalgets bilag alm.del. nr. 563.

Fremtidig vil beslutningsreferatet blive offentliggjort i umiddelbar fortsættelse af regeringens redegørelse for det rådsmøde, beslutningsreferatet vedrører.

 

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen