Stor utilfredshed med Nicetraktaten

Europaudvalget
(Info-note I 62)
(Offentligt)

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Stor utilfredshed med Nicetraktaten
i Europa-Parlamentet

Stemningen i Europa-Parlamentets plenarsal i Strasbourg var meget negativ, da medlemmerne tirsdag den 12. december kom med deres første reaktioner på Nicetraktaten. Kritikken haglede ned over det franske EU-formandskab repræsenteret ved Jacques Chirac og europaminister Pierre Moscovici under den flere timer lange debat i parlamentssalen.

Man hørte ikke mange helhjertede rosende ord fra de vrede medlemmer. Giorgio Napolitano, der er formand for Parlamentets forfatningsudvalg, kaldte ånden fra Nice for tillukket og præget af snævre nationalistiske anskuelser.

Eller som Europa-Parlamentets ene observatør på regeringskonferencen Elmar Brok udtrykte det lettere bittert: "Sejrherrerne fra Nice er Blair og Aznar. Sejrherrerne var dem, der satte deres nationale interesser igennem, hvilket de nu fejrer derhjemme. Ingen reklamerer for at have gjort noget for Europa. I stedet siger alle, at her lykkedes det at bevare vetoretten til gavn for deres nationale interesser."

Også Europa-Kommissionens formand Romano Prodi og den franske kommissær med ansvar for regeringskonferencen Michel Barnier udtrykte skuffelse over resultatet fra Nice, men Prodi opfordrede dog Europa-Parlamentets medlemmer til at støtte traktaten, da den trods alt er et skridt i den rigtige retning.

Det franske EU-formandskab svarede skarpt igen over for kritikken fra Brok og Napolitano. Europaminister Pierre Moscovici afviste, at stats- og regeringscheferne ikke havde udvist europæisk sindelag i Nice. Han advarede samtidig Europa-Parlamentet mod at tro, at man sidder inde med den eneste sande lærer mens alle andre blot er tæppehandlere uden forståelse for befolkningernes og Europas interesser.

 

Tvivl om Nice er tilstrækkeligt til at gennemføre EU's udvidelse

Flere medlemmer gav under debatten udtryk for, at de tvivlede på, at Nicetraktaten gør EU parat til udvidelsen, idet den ikke sikrer mere handlekraftige, transparente og demokratiske EU-institutioner.

Tværtimod mente adskillige medlemmer, at EU har fået mindre handlekraftige og transparente institutioner, fordi den nye beslutningsform i Rådet med et trippelt kvalificeret flertal, gør det vanskeligere at træffe beslutninger end under de eksisterende afstemningsregler i Rådet. Som Richard Corbett fra PSE-gruppen udtrykte det: "Det er vist den første regeringskonference i EU's historie, der har taget et skridt baglæns i den europæiske int onsproces".

Samtidig kritiserede medlemmerne, at stats- og regeringscheferne ikke kunne blive enige om at indføre kvalificeret flertal på nogle af de væsentlige samarbejdsområder som social- og arbejdsmarkedspolitik og beskatning m.v. Man var desuden utilfreds med, at kvalificeret flertal kun er indført på ca. 30 af de ca. 45 områder, der var på forhandlingsbordet.

Også demokratiet i EU har ifølge flere toneangivende parlamentsmedlemmer lidt skade i Nicetraktaten. Dette skyldes, at stats- og regeringscheferne ikke har sikret en ordentlig demokratisk kontrol i form af fælles beslutningstagning på alle de samarbejdsområder, der overgår til kvalificeret flertal. Europa-Parlamentet havde ønsket fælles beslutningstagning på al lovgivning, hvor Ministerrådet træffer beslutninger med kvalificeret flertal. Fælles beslutningstagning stiller Europa-Parlamentet mere lige med Rådet i lovgivningsprocessen.

Ikke overraskende kritiserede flere MEPere også beslutningen om ikke at indskrive EU's grundrettighedscharter i traktaterne.

Ny regeringskonference i Nice foreslås forberedt af et konvent

De fleste medlemmer kunne dog skimte en smule lys for enden af tunnelen, da Nicetraktaten også rummer en erklæring, der forudsiger en ny regeringskonference i år 2004. Her skal man se på, hvad Europa-Parlamentet har kaldt en "konstitutionalisering" af traktaterne. Dette begreb rummer ifølge erklæringen fire emner:

en mere præcis afgrænsning af kompetencerne mellem EU og medlemsstaterne baseret på nærhedsprincippet,

en fastlæggelse af status for grundrettighedscharteret, der blev proklameret i Nice, i overensstemmelse med Køln-konklusionerne,

en forenkling af traktaterne, som skal gøre dem klarere og lettere at forstå for borgerne, uden man ændrer dem,

en fastlæggelse af de nationale parlamenter rolle i den europæiske opbygning.

Lederne af Parlamentets tre største politiske grupper, Hans-Gert Pöttering (PPE), Baron Crespo (PSE) og Pat Cox (Liberale) roste denne beslutning, men mente dog, at der er behov for nytænkning, når det handler om ændringer af EU-traktaterne i fremtiden. Ifølge de tre politiske ledere har den langtrukne og den lukkede form på Nice-konferencen klart demonstreret, at den eksisterende metode for revision af traktater på regeringskonferencer har spillet fallit. I stedet foreslog de tre formænd, at Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og civilsamfundet i højere grad inddrages i forberedelsen af regeringskonferencen i 2004. Flere parlamentsmedlemmer foreslog her at nedsætte et konvent i lighed med det, der udarbejdede udkastet til EU's grundrettighedscharter. Flere understregede nødvendigheden af også at inddrage ansøgerlandene i dette arbejde.

EU-kommissær Michel Barnier tilkendegav på et møde i Parlamentets forfatningsudvalg, at Europa-Kommissionen står helt bag idéen om at nedsætte et konvent. Han foreslog, at Det Europæiske Råd passende kan gøre dette på topmødet i Laeken under belgisk formandskab i december 2001, så konventet kan indlede sit arbejde i 2002.

Ny sammensætning af Europa-Parlamentet

En del europaparlamentsmedlemmer var også stærkt fortørnede over, at stats- og regeringscheferne - uden at spørge Parlamentet - har hævet loftet fra Amsterdamtraktaten for antallet af europaparlamentsmedlemmer fra 700 til 732. Michel Barnier forsvarede dette over for Europa-Parlamentets forfatningsudvalg tirsdag med, at det var nødvendigt for at opnå en samlet aftale, og at Europa-Parlamentet ikke selv havde været i stand til at komme med en klar anb efaling til Rådet med hensyn til Europa-Parlamentets sammensætning efter udvidelsen.

Et andet forhold, som dog springer i øjnene i forbindelse med beslutningen om Europa-Parlamentets sammensætning, er fordelingen af parlamentspladser mellem nogle af de mellemstore lande. Ungarn(20) og Tjekkiet (20) har tilsyneladende fået to pladser færre i Europa-Parlamentet end Portugal (22), Belgien (22) og Grækenland (22), til trods for at alle fem lande har en næsten identisk befolkningsstørrelse - på mellem 10,1 mio. og 10,5 mio. indbyggere.

Europa-Parlamentet tager endelig stilling til Nice efter nytår

Trods den massive utilfredshed med Nicetraktaten blandt europaparlamentsmedlemmerne besluttede man torsdag den 14. december at udsætte den endelige afgørelse om traktaten til efter nytår. Først skal Parlamentets forfatningsudvalg se nærmere på den endelige Nicetraktat og vurdere, om et udvidet EU kan fungere effektivt og demokratisk efter den nye traktat. Europa-Parlamentet vil først derefter afgive sin endelige udtalelse. Det skal dog ske, inden de nation ale parlamenter indleder deres ratifikationsprocedure, da Europa-Parlamentet ifølge Elmar Brok er forpligtet til at gå foran og vise vejen.

Europa-Parlamentet vedtog dog på sessionen torsdag den 14. december en kort resolution, som beklagede en række af nævnte mangler og problemer med Nicetraktaten.

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

 

 

 

BILAG 1.stemmevægte i Ministerrådet:

 

LANDE:	NUVÆRENDE STEMMETAL:	EFTER 1. JANUAR 2005:
BELGIEN	5	12
DANMARK	3	7
TYSKLAND	10	29
GRÆKENLAND	5	12
SPANIEN	8	27
FRANKRIG	10	29
IRLAND	3	7
ITALIEN	10	29
LUXEMBOURG	2	4
HOLLAND	5	13
ØSTRIG	4	10
PORTUGAL	5	12
FINLAND	3	7
SVERIGE	4	10
UK	10	29
POLEN	0	27
ROMANIEN	0	14
TJEKISKE REPUBLIK	0	12
UNGARN	0	12
BULGARIEN	0	10
SLOVAKIET	0	7
LITHAUEN	0	7
LETLAND	0	4
SLOVENIEN	0	4
ESTLAND	0	4
CYPERN	0	4
MALTA	0	3
TOTAL:	87	345

 

 

Bilag 2, fordeling af pladser i Europa-Parlamentet

 

LANDE:	NUVÆRENDE PLADSER:	EFTER 1. JANUAR 2004:
BELGIEN	25	22
DANMARK	16	13
TYSKLAND	99	99
GRÆKENLAND	25	22
SPANIEN	64	50
FRANKRIG	87	72
IRLAND	15	12
ITALIEN	87	72
LUXEMBOURG	6	6
HOLLAND	31	25
ØSTRIG	21	17
PORTUGAL	25	22
FINLAND	16	13
SVERIGE	22	18
UK	87	72
POLEN	0	50
ROMANIEN	0	33
TJEKISKE REPUBLIK	0	20
UNGARN	0	20
BULGARIEN	0	17
SLOVAKIET	0	13
LITHAUEN	0	12
LETLAND	0	8
SLOVENIEN	0	7
CYPERN	0	6
MALTA	0	5
TOTAL:	626	732