Europa-Kommissionen foreslår oprettelse af et europæisk agentur for sikkerhed til søs

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

EU's transportkommissær Loyola de Palacio foreslår, at EU opretter et europæisk agentur for sikkerhed til søs. Agenturets opgave skal bl.a. være at bistå medlemsstaterne og Europa-Kommissionen med ekspertise og teknisk bistand i forbindelse med anvendelsen og overvågningen af fællesskabslovgivningen vedrørende sikkerhed til søs. Agenturet skal koordinere undersøgelser af skibsulykker og holde øje med, at de n le myndigheders inspektioner går rigtigt til. Også evaluering og overvågning af de internationale klassifikationsselskaber skal høre til agenturets arbejdsopgaver.

Agenturet er en del af ERIKA II pakken, som kommissær Palacio fremlagde den 6. december 2000. Pakken rummer også et forslag om oprettelse af et særligt skibsnotificeringssystem, der bl.a. vil indebære, at skibe, der sejler i EU-landenes farvande, skal have automatiske identifikationssystemer og "black boxes" med om bord som dem, der kendes fra flytrafikken.

Endelig foreslår Kommissionen, at man opretter en fond på 7 1/2 mia. kr., hvorfra der kan udbetales kompensation til ofre for forurening i EU-landenes farvande, der er forårsaget af olietankere.

ERIKA II blev præsenteret på Kommissionens møde den 6. december som en opfølgning på ERIKA I fra marts 2000, der blev fremlagt som en reaktion på den maltesiske olietanker ERIKA's forlis i 1999. Forliset medførte en omfattende forurening med konsekvens for dyre- og planteliv i området.

ERIKA I foreslog en ny forordning og to nye direktiver om forbedret sikkerhed til søs, der bl.a. handler om: a) at fremskynde udfasningen af olietankskibe med enkeltskrog til fordel for de mere sikre skibe med dobbeltskrog samt b) at ændre reglerne for de organisationer, der udfører inspektion af skibe, og søfartsmyndighedernes aktiviteter i den forbindelse og c) at håndhæve IMO's internationale standarder for skibes sikkerhed, forureningsforebyggelse samt arb lkårene ombord på skibe.

De tre forslag blev førstebehandlet af Europa-Parlamentet på dets session den 30. november i Bruxelles og behandles på det næste rådsmøde for transportministre den 20.-21. december 2000.

Europaudvalget fik forelagt forslagene til forhandlingsmandat den 23. juni 2000. Grundnotater blev sendt den 23. maj og er optryk som bilag (1999) 1091, 1096 og 1097.

Erika II består af et forslag til direktiv om indførelse af et EU-overvågnings-, kontrol- og informationssystem for søtransport samt af to forslag til forordninger om oprettelsen af henholdsvis et agentur for sikkerheden til søs og en fond, der skal udbetale kompensation til ofre for olieforurening i EU-landenes farvande.

Ligesom de tre forslag fra foråret fra Erika I har forslagene fra Erika II hjemmel i TEF artikel 80, stk. 2 om indførelsen af en EU-transportpolitik.

Et europæisk agentur for sikkerhed til søs skal støtte Europa-Kommissionen og EU's medlemsstater i anvendelsen og overvågningen af fællesskabslovgivningen inden for området samt overvåge, hvorvidt de europæiske regler fungerer effektivt.

Ifølge Kommissionens forslag til forordning tiltænkes agenturet bl.a. at skulle varetage følgende opgaver:

Agenturet forventes at skulle have en stab på 50 personer rekrutteret fra primært de nationale maritime administrationer. Det første år er agenturet budgetteret til at koste 19,8 mio. kr., mens udgiften øges til 56,7 mio. kr., når agenturet er fuldt operationelt.

Det er endnu ikke afgjort, hvor agenturet skal placeres. Men Europa-Kommissionen skal, ifølge forslaget til forordning, fremlægge et forslag til, hvor agenturet skal ligge, senest 6 måneder efter at forordningen er vedtaget.

Selv når EU har vedtaget Erika I-pakken, vil der ifølge Kommissionen være farlige skibe, der slipper for kontrol i EU's havne. Heller ikke direktiv 93/75/EF, der fastlægger notifikationsforpligtelser for skibe med farlig last, er tilstrækkelig til at sikre identifikation af skibe, der sejler langs EU-landenes kyster, samt en tæt overvågning af disse. For at forbedre overvågningen og kontrollen med disse skibe foreslår Kommissionen bl.a., at

Kommissionen foreslår også, at EU etablerer en europæisk fond (COPE), der skal udbetale kompensation til ofre for olieforurening forårsaget af tankskibe i EU-landenes farvande. Fonden skal indeholde 7,46 mia. kr. og vil blive baseret på de samme principper som under det eksisterende internationale system under IMO. Der skal kun udbetales kompensation til personer, hvis krav er blevet vurderet til at være berettigede, men som ikke har modtaget fuld kompensation fra det internationale regime i IMO. Fonden kan også bruges til at sikre hurtig betaling af kompensation til ofre.

Fonden skal finansieres af bidrag fra alle oliemodtagere, der forbruger mere end 150.000 ton råolie eller tung brændselsolie om året.

Europa-Kommissionen mener, at det traditionelle internationale samarbejde om sikkerheden til søs i IMO har spillet fallit i kampen mod skibsulykker og forurening af havmiljøet. Bl.a. mangler IMO midler til at kontrollere, hvorledes reglerne håndhæves rundt omkring i verden. Samtidig håndhæves reglerne ikke med samme stringens i alle stater af de nationale myndigheder.

Det internationale regelsæt går ifølge Kommissionen heller ikke langt nok i beskyttelsen mod skibsulykker og havforurening. Regelerne for sikkerheden til søs bør derfor ifølge Kommissionen styrkes på et specifikt EF-grundlag, som går videre end IMO-kravene.

Udfasningen af enkeltskrogede skibe er et eksempel på et kommissionsforslag, der er strengere end IMO's internationale regler. I IMO har man ikke kunnet blive enige om en lige så hurtig udfasning som USA, der allerede i 1990 vedtog en udfasning af enkeltskrogede skibe i to etaper i 2010 og i 2015. EU risikerer derfor, at disse skibe søger mod EU-landenes, når de bliver forbudt adgang i USA, hvis ikke der vedtages lignende regler i EU.

EU-lovgivning om sikkerheden til søs før Erika II

Først fra midten af halvfemserne og Maastrichttraktatens indførelse kom der gang i EU's opbygning af en fælles politik for sikkerheden til søs. De første elementer af en fælles søfartspolitik handlede bl.a. om på fællesskabsplan at tilrettelægge en strengere gennemførelse af de internationale konventioner i EU og vedtagelse af specifikke bestemmelser på områder, hvor der ikke fandtes IMO-regler, eller hvor disse tilstrækkelige.

EU har i denne periode vedtaget følgende retsakter:

Med venlig hilsen

Morten Knudsen