Europaudvalget
(Info-note I 39)
(Offentligt)

 

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

EU-Oplysningens aktiviteter i forbindelse med euro-folkeafstemningen

Hermed fremsendes en redegørelse for EU-Oplysningens aktiviteter i forbindelse med euro-folkeafstemningen.

Med venlig hilsen

Peter Juul Larsen

---

EU-Oplysningens aktiviteter i forbindelse med euro-folkeafstemningen

I forbindelse med folkeafstemningen om euroen den 28. september havde EU-Oplysningen tre hovedaktiviteter: Telefonisk besvarelse af spørgsmål, Internettet og udsendelse af skriftligt materiale.

Andre aktivitetsområder var: Information om EU-Oplysningen, Europadagen, Folkehøring samt befolkningsundersøgelser.

1. Telefonisk besvarelse af spørgsmål

EU-Oplysningen etablerede et særligt telefonsystem, der dels kunne give spørgeren oplysning om kø på linjen (og nummer i køen), dels gjorde det muligt for EU-Oplysningen løbende at følge trafikken på hovednummeret og sætte ekstraressourcer ind ved lang kø. Det var ligeledes muligt at få udskrevet statistik over antal, tid og varighed af samtalerne.

Telefonsystemet gjorde det muligt at tilpasse åbningstiden efter behovet. Da det viste sig, at der var mange forespørgsler om morgenen, blev åbningstiden rykket frem til kl. 9.00. Der var ikke mange samtaler efter kl. 17.00, hvorfor telefonlinjen lukkede på dette tidspunkt.

Telefonsystemet bevirkede også, at der ikke var det samme pres (og overbelastning) på Folketingets telefoner, som var tilfældet ved afstemningen om Amsterdamtraktaten.

I perioden 1. juni -28.september blev der i alt besvaret ca. 6.000 telefoniske spørgsmål.

Det var EU-Oplysningens målsætning, at opkald besvares inden 20 sekunder. Selv om flere i pressede situationer kom til at vente længere, blev målsætningen opfyldt for 90 % af samtalerne.

2. Internettet

EU-Oplysningen oprettede en speciel hjemmeside om euroen: http//www.eu-afstemning.dk

Det var her muligt at finde relevant materiale om euroen samt links til de mange forskellige hjemmesider.

Websiden blev meget brugt. I perioden 1. juni -28.september havde den særlige web om euro-afstemningen godt 98.000 besøgende, der i alt så 517.000 sider. Antallet af hits (eksponeringer) var ca. 3.700.000.

Det var muligt at stille spørgsmål og bestille skriftligt materiale på webben. I alt blev der i ovennævnte periode besvaret godt 1600 e-mails og foretaget 622 online bestillinger. Endvidere blev 83 spørgsmål og svar offentliggjort på webben.

EU-Oplysningen vedligeholdt en kalender over politiske møder om euroen, hvor der blev offentliggjort 324 offentlige debatmøder i hele landet. Møderne var kategoriseret efter dato, landsdel og arrangør.

Ligeledes var det oprettet en debatfunktion, hvor borgerne kunne skrive indlæg eller kommentere andres indlæg vedrørende afstemningstemaet. I alt blev der skrevet 207 indlæg på siderne.

Materiale fra Folketinget, herunder paragraf 20-spørgsmål, blev indekseret og gjort søgbart på webben. Det var således muligt at foretage søgning efter minister, spørger eller emne.

3. Udsendelse af skriftligt materiale

EU-Oplysningen udsendte efter begæring materiale fra de politiske partier, fra EU-bevægelserne, materiale fra traktater og rapporter samt EU-Oplysningens eget materiale, herunder faktablade.

Spørgeren kunne selv sammensætte en "informationspakke", men det var også muligt at bestille "standardpakker", indeholdende henholdsvis én brochure fra hvert parti, eller én brochure fra hver af EU-bevægelserne. Det var også muligt at bestille brochurer fra et bestemt parti eller bevægelse. Standardpakkerne blev udsendt i ca. 2.700 eksemplarer. I alt udsendtes ca. 42.000 brochurer.

Der blev endvidere udsendt materiale fra organisationer og ministerier, i alt ca. 12.900. Specielt modulet fra Økonomiministeriet (bestående af 3 brochurer) var efterspurgt og blev udsendt i ca. 1500 eksemplarer.

Endelig udsendtes lov- og beslutningsforslag om euroen, i alt godt 1.700 stk. samt ca. 4.500 traktattekster, udvalgsbilag og faktablade.

4. Informationsaktiviteter: Annoncer m.v.

Mediestrategien om EU-Oplysningen byggede på en bred vifte af tiltag og medier. Der var annoncer i dagblade, ugeaviser, magasiner, fagblade, ugeblade m.v. Der var hængeskilte i busser og tog samt bannerannoncer på webportaler samt annonceringer i lokalradioer. Desuden var der skilte med brochurer om EU-Oplysningen på postkontorer, biblioteker, kommunekontorer, uddannelsesinstitutioner, ældrecentre, museer m.m.

5. Europadagen i Folketinget

EU-Oplysningen var medarrangør af Europadagen den 25. september. Der blev indrykket annoncer i landsdækkende dagblade samt lokalblade i HT-området. Ligeledes blev en brochure om Europadagen udsendt til en stor kreds af modtagere. Der var endvidere særlige annoncer på Folketingets og EU-Oplysningens hjemmesider på Internettet.

Godt 3.000 borgere besøgte Folketinget. En befolkningsundersøgelse i Hovedstadsområdet har efterfølgende vist, at 49% af befolkningen i regionen kendte til Europadagen.

6. Folkehøringen

EU-Oplysningen deltog i Folkehøringen i Odense lørdag den 26. og søndag den 27. august og besvarede her mange spørgsmål fra deltagerne. I forbindelse med Danmarks Radios transmissioner fra Folkehøringen havde EU-Oplysningen oprettet et særligt beredskab, idet studieværten ved udsendelsernes afslutning oplyste, at man her og nu kunne stille spørgsmål og få svar om euroen ved at ringe til EU-Oplysningens telefonnummer, som blev vis t på skærmen. Dette havde en stor og umiddelbar effekt.

7. Befolkningsundersøgelser

Som ved afstemningen om Amsterdamtraktaten fik EU-Oplysningen foretaget befolkningeundersøgelser om danskernes holdninger til euro-afstemningen. Der blev foretaget tre undersøgelser: I starten af juli, i starten af september og i ugen efter folkeafstemningen.

Om at have den fornødne viden til at tage stilling?

I juli følte kun halvdelen af de adspurgte, at de havde den fornødne viden og kun 1/3 kunne overskue argumenterne for og imod. I starten af september fandt 56% at have den fornødne viden og 46% kunne overskue argumenterne. Umiddelbart efter afstemningen mente 67%, at de havde haft den fornødne viden til at tage stilling.

Den offentlige debat?

I juli fandt 31%, at den offentlige debat bidrager til klarhed om afstemningsspørgsmålet. Denne andel var i september steget til 47%

Hvilke informationskilder er de foretrukne?

Adspurgt om, hvilke informationskilder, der indgik i beslutningen om, hvad man ville stemme, oplyste en meget stor del (juli 79%, september 76%), at informationer i medierne var det afgørende.

Det var derfor ikke overraskende, at TV og aviser er de steder, de adspurgte nævner som primære informationskilder (TV 37%, aviser 40%). Der skete ingen ændring heri under kampagnen. Det er dog bemærkelsesværdigt, at bibliotekerne, der i juli blev nævnt af 16%, i september kun blev nævnt af 11%. En ny og vigtig faktor i mediebilledet er Internettet, der i både juli og september blev betragtet som den primære informationskilde af ca. 1/3 af de adspurg te. Skriftligt informationsmateriale (brochurer m.v.) om euroen udgjorde kun en mindre del (8% i både juli og september).

Vigtigheden af neutral information?

En stor del af de adspurgte fandt, at det var vigtigt/meget vigtigt at kunne få neutral information om afstemningstemaet. I juli 60%, der i september var steget til 69%

Kendskab til Folketingets EU-Oplysning?

Ca. 1/3 af de adspurgte oplyste i juli og september, at de kendte EU-Oplysningen. I ugen efter folkeafstemningen var denne del steget til 41%.

Foruden at tjene som redskaber i EU-Oplysningens informationsstrategi blev befolkningsundersøgelserne (og EU-Oplysningen) også citeret i flere dagblade.