Dokumenter
Europa-Parlamentet sagde ja til EU-charter med overvældende flertal
Europaudvalget
(Info-note I 32)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentet sagde ja til EU-charter med overvældende flertal
Et overvældende flertal af Europa-Parlamentets medlemmer sagde ja til EU's charter om borgernes grundlæggende rettigheder på sessionen i Strasbourg den 13. november. 410 medlemmer stemte for, mens 93 stemte imod, og 27 undlod at stemme. Europa-Parlamentet er dermed klar til sammen med Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen at proklamere charteret på Det Europæiske Råds møde i Nice til december.
Europa-Parlamentet vedtog på sessionen en bemærkelsesværdig kort resolution, der blot koncentrerer sig om at godkende charteret samt bemyndige formanden Nicole Fontaine til at proklamere charteret sammen med Det Europæiske Råd og Kommissionen. Væk var de ultimative krav fra Parlamentets resolution fra 16. marts 2000, hvor man bl.a. stillede krav om en juridisk bindende tekst som forudsætning for at godkende charteret. I stedet erklærer Europa-Parlamentet, a t man i forbindelse med sessionen i Bruxelles den 28. november 2000 vil udtale sig om charterets retlige art, hvilket vil ske i forbindelse med vedtagelsen af en resolutionstekst om de afsluttende forhandlinger på den igangværende regeringskonference, der skal afsluttes i Nice.
Ordfører løftede sløret for parlamentskrav til charteret
Andrew Duff (ELDR-gruppen), der er Europa-Parlamentets ene ordfører for betænkningen om charteret, løftede på et pressemøde i Strasbourg lidt af sløret for, hvilke krav Parlamentet vil stille til charteret i denne forbindelse. Han skitserede over for de tilstedeværende journalister en ønskeseddel med 7 punkter:
1) Charteret skal gøres juridisk bindende, 2) Hvis dette ikke sker i Nice, skal man lave en reference til charteret i TEU artikel 6, stk. 2, 3) Der skal indføjes en "udviklingsklausul" i Nicetraktaten, der fastslår, at charteret på sigt vil skulle integreres i EU-traktaterne, 4) EU-traktaterne skal tilpasses, så Unionen kan tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 5) Det skal gøres muligt for borgerne at gå til EF-Domstolen og få prøvet deres grundlæggende rettigheder, 6) Der skal gennemføres en omfattende offentlig kampagne om charteret, og 7) Europa-Kommissionen skal årligt udarbejde en rapport om erfaringerne med charteret og beskyttelsen af grundrettighederne i EU.
Debatten
Europa-Parlamentet havde under sessionen en mere end to timer lang debat om charteret, hvor størstedelen af medlemmerne gav udtryk for stor støtte til charteret. Indlæggene gik meget efter melodien: EU er ikke længere blot en markedsplads, men også et værdifællesskab, som skal bidrage til at bringe EU tættere på borgerne. Flere talere understregede desuden betydningen af charteret som første sten til opbygningen af en europæisk forf atning. Bl.a. sagde Europa-Parlamentets anden ordfører, østrigeren Johannes Voggenhuber (De Grønne): "Jeg er overbevist om, at med dette grundrettighedscharter lægges grundstenen til en fremtidig europæiske forfatning og forfatningsproces".
På den anden side var der medlemmer, som lagde mere vægt på, at man med charteret havde fundet en formel, der ikke underminerer grundrettighedsbeskyttelsen i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Torben Lund fra Socialdemokratiet sagde om dette: "Det er godt, at man slår fast, at Menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg skal respekteres. Det er vigtigt, at vi ikke sætter disse to instansers autoritet over styr. Samtidig s ynes jeg, det er vigtigt at slå fast, at de fælles værdier skal fastlægges under hensyn til de forskellige kulturer og traditioner, vi har i Europa".
Pernille Frahm fra SF følte sig ikke så sikker i denne sag. I hvert fald advarede hun mod, at man med charteret risikerer at opbygge et konkurrerende grundrettighedssystem i forhold til Europarådet. I stedet opfordrede hun til, at EU undertegner den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen mente at kunne se en skjult dagsorden bag charteret, som handlede om at tage første skridt i retning af indførelsen af en europæisk forfatning på en forfatningskonference i 2004.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
PE 294.705
Europa-Parlamentet,
- der henviser til udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (C5-0570/2000),
- der henviser til sin beslutning af 16. marts 2000 om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder,
- der henviser til sin beslutning af 13. april 2000 med forslag til regeringskonferencen,
- der henviser til sin beslutning af 3. oktober 2000 om udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
- der henviser til forretningsordenens artikel 54 og 86,
- der henviser til henstilling fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A5-0325/2000),
- der henviser til, at Det Europæiske Råd i Køln den 3.-4. juni 1999 besluttede at udforme et charter om disse rettigheder for tydeligt at nedfælde de grundlæggende rettigheders overordnede betydning og rækkevidde for EU-borgerne,
- der henviser til, at dette charter efter Det Europæiske Råds opfattelse skal omfatte friheds- og lighedsrettighederne samt procesrettighederne, således som de garanteres i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de fremgår af medlemsstaternes fælles forfatningstraditioner som almene principper for EF-retten. Charteret skal endvidere indeholde de grundlæggende rettigheder, de r kun tilkommer EU-borgerne. Ved udarbejdelsen af charteret skal der desuden tages hensyn til økonomiske og sociale rettigheder, således som de er indeholdt i den europæiske socialpagt og i fællesskabspagten om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder (EF-traktatens artikel 136), i det omfang de ikke kun udgør mål for EU{{PU2}}s virke,
- der henviser til, at Det Europæiske Råd besluttede, at Forsamlingen , der blev nedsat for at udarbejde udkastet til charteret, skulle forelægge et udkast i god tid inden Det Europæiske Råd i december 2000, og at Det Europæiske Råd ville foreslå Europa-Parlamentet og Kommissionen, at de sammen med Rådet højtideligt proklamerer et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder på grundlag af udkastet,
- der henviser til, at Europa-Parlamentet under mødeperioden den 28.-29. november 2000 vil beskæftige sig med spørgsmålet om charterets retlige art,
- der henviser til, at Forsamlingen den 2. oktober 2000 opnåede bred enighed om et endeligt udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Convent 50),
- der henviser til, at det uformelle Europæiske Råd i Biarritz den 13.-14. oktober 2000 definitivt godkendte Forsamlingens endelige udkast til charteret og opfordrede Parlamentet til sammen med Rådet og Kommissionen højtideligt at proklamere charteret,
- mener, at Forsamlingen har opfyldt sit mandat fra Det Europæiske Råd;
- godkender udkast til charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder i den vedlagte form;
- pålægger sin formand sammen med formanden for Rådet og Kommissionens formand at proklamere charteret på Det Europæiske Råds møde i Nice;
pålægger sin formand at sende denne afgørelse til formanden for Det Europæiske Råd, Kommissionens formand og formanden for Forsamlingen.