Europa-Parlamentet ønsker en EU-forfatning

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Ligesom Joschka Fischer, Jacques Chirac og Italiens præsident Carlos Azeglio Ciampi ønsker også Europa-Parlamentet en EU-forfatning. Som Parlamentets franske ordfører Olivier Duhamel sagde i sin ordførertale på Parlamentets session i Strasbourg: "I dag den 24. oktober 2000 i Strasbourg siger vi i Europa-Parlamentet kun én enkelt ting, men vi siger den med stor styrke: Ja, vi vil gerne have en europæisk forfatning, og ja vi er i stand til at opnå den".

Ifølge beslutningen fra Europa-Parlamentet skal forfatningen træde i kraft forud for det næste valg til Europa-Parlamentet i 2004.

Parlamentet forestiller sig desuden, at forfatningen skal sendes til folkeafstemning i alle EU-medlemslande samt godkendes af Europa-Parlamentet ved en samstemmende udtalelse.

Udarbejdelsen af forfatningsteksten skal forestås af et konvent, som det der stod for udarbejdelse af EU-charteret for grundlæggende rettigheder, der bestod af repræsentanter fra medlemsstaternes regeringer, de nationale parlamenter, Europa-Parlamentet samt Europa-Kommissionen. Da flere af de øst- og centraleuropæiske ansøgerlande risikerer ikke at opnå medlemskab af EU før forfatningen forventes vedtaget, foreslår Europa-Parlamentet, at repræsentanter fra disse lande ekstraordinært deltager i konventets arbejde.

Arbejdet med forfatningen foreslås sat i gang i Nice, hvor Det Europæiske Råd sætter første fase af "forfatningsarbejdet" i gang ved at give Ministerrådet mandat til umiddelbart efter topmødet at vedtage en omorganisering af traktaterne, så de deles op i to:

Denne første omorganisering af traktaterne baseres på det nuværende traktatgrundlag .

Anden fase af konstitutionaliseringsprocessen indledes ligeledes i Nice, ved at Det Europæiske Råd vedtager en erklæring til Nice-traktaten, der fastlægger mandatet, proceduren og tidsplanen for udarbejdelsen af forfatningen.

Europa-Parlamentet anser det for vigtigt, at Europa-Kommissionen og Parlamentet bliver hoveddrivkræfterne bag dette arbejde, idet de allerede har indledt det nødvendige forberedende arbejde, som det udtrykkes i Parlamentets beslutning.

Konventet, der skal udarbejde udkastet til forfatning, skal have maksimalt ét år til at gøre arbejdet færdigt.

Europa-Parlamentet foreslår, at forfatningsteksten kommer til at fastlægge:

Endelig foreslår Parlamentet, at borgernes selvstændige ret til at forvalte egne sager på kommunalt plan også bliver en integreret del af den nye traktat (forfatning).

Med hensyn til fremtidige ændringer af de konstitutionaliserede traktater foreslår Parlamentet, at man forlader den nuværende metode med regeringskonferencer og i stedet etablerer en fælles beslutningsmyndighed, der består af repræsentanter fra den institution, der repræsenterer staterne (Rådet) og den der

repræsenterer borgerne i EU (Europa-Parlamentet). Det forsikres dog i beslutningen, at Parlamentet på ingen måde ønsker at begrænse de nationale parlamenters rolle i forbindelse med ratificeringen af traktatændringer.

Europa-Parlamentet opfordrer endelig de nationale parlamenter og regeringer til at tilkendegive deres synspunkter over for dette forslag.

Afstemningen

Parlamentets resolution blev vedtaget forholdsvis klart med 395, der stemte for, mens kun 105 gik imod. 42 undlod at stemme.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen