Hjælpemenu

Hovedmenu

Europa-Parlamentet kræver at Danmark frigiver alle oplysninger om Thule-ulykken

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 4. oktober 2004

Folketingets Repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentet kræver at Danmark frigiver alle oplysninger om Thule-ulykken

Til orientering omdeles en udtalelse fra Europa-Parlamentets juridiske tjeneste, som er blevet sendt til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender[1]. I udtalelsen fremgår det, at Danmark skal ”igangsætte en lægelig overvågning af berørte Thule-arbejdere samt frigive alle relevante oplysninger” i forbindelse med, at et amerikansk atombevæbnet B-52 fly i 1968 styrtede ned i nærheden af Thule-basen.

Sagen blev behandlet af udvalget den 30. september, hvor det enstemmigt blev besluttet, at følge konklusionerne fra den juridiske tjeneste. Europa-Parlamentet vil nu sende denne vurdering til de danske myndigheder.

Hvad handler sagen om?

Sagen handler om en ulykke i 1968, hvor et amerikansk militærfly styrtede ned ved Thule i Grønland - med fire plutoniumholdige kernevåben om bord. Jeffrey Carswell, tidligere dansk (nu australsk) statsborger, har klaget til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender. Ifølge Carswells klage[2], har konsekvenserne af ulykken for menneskene, såvel som for naturen, været hemmeligholdt af de danske myndigheder. Dette gør det umuligt for ham at få erstatning for de sygdomme, han pådrog sig i forbindelse med hans arbejde på basen fra 1966-1971. 

I klagen bliver det påpeget, at Danmark ikke overholder artikel 52 og 53 i Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996, hvori det hedder, at ”bestrålede personer efterfølgende overvåges, og at der udarbejdes og iværksættes en interventionspulje i tilfælde af tidligere bestråling”. Da ulykken skete før Danmark i 1973 blev medlem af EU, har Danmark hidtil nægtet at give Thule-arbejderne aktindsigt. Dette også med henvisning til at EU-regler ikke længere er gældende i Grønland[3].

Ifølge udtalelsen fra Europa-Parlamentets juridiske tjeneste har det ingen betydning at Euratom-traktaten[4] ikke længere er gældende i Grønland, og principielt er Danmark, af følgende grunde, bundet af direktivets bestemmelser:

·  Da ulykken skete, var Grønland en fuldt ud integreret del af Danmark – og dette forblev Grønland de første 12 år efter Danmarks tiltrædelse af EF.

·  På nuværende tidspunkt er det tænkeligt, at de danske myndigheder kan handle på et område af Danmark, hvor EU traktaterne fortsat gør sig gældende, for at sikre helbredet af de personer, der lider af konsekvenserne af ulykken i 1968.

Hvis Danmark ikke efterkommer Europa-Parlamentets udtalelse, kan sagen blive indbragt for EF-domstolen.

Med venlig hilsen

Mongin Forrest



[1]   Enhver borger i EU, samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat, er berettiget til på egen hånd, eller i samvirke med andre borgere eller personer, at indgive andragender til Parlamentet. Dette dog kun, hvis der er tale om forhold, der henhører under områder, som EU beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte. Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender kan vedtage at udarbejde en betænkning om, eller på anden måde tage stilling til, de andragender, som udvalget har erklæret i overensstemmelse med betingelserne for behandling.

[2]   Andragende 720/2002.

[3]   Efter en folkeafstemning meldte Grønland sig ud af EF. Siden 1. januar 1985 har Grønland ikke været en del af EF/EU.

[4]   Euratom-traktaten udgør, sammen med EF- og EU-traktaten, EU’s nuværende traktatgrundlag.