EPs høringer af de indstillede kommissærer

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 4. oktober 2004

Folketingets Repræsentant ved EU

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentets høringer
af de indstillede kommissærer – den første uge

I forbindelse med Europa-Parlamentets godkendelse af den nye Kommission, skal de relevante udvalg i parlamentet afholde høringer af de 24 indstillede kommissærer. Foruden fremmøde i parlamentets udvalg, har de enkelte indstillede kommissærer også besvaret en række skriftlige spørgsmål fra de enkelte udvalg^[1]. Den tidligere portugisiske premierminister, Jose Manuel Barroso, blev godkendt som ny formand for Europa-Kommissionen den 22. juli 2004.

Indstillingerne fra de enkelte udvalg vil først blive offentliggjort efter et møde i Udvalgsformandskonferencen^[2], som foreløbig skal finde sted den 11. oktober. Efterfølgende skal Europa-Parlamentet, med et flertal af de afgivne stemmer, vedtage et beslutningsforslag, hvor den samlede Kommission enten godtages eller afvises. Det er altså ikke muligt for Europa-Parlamentet at afvise et enkelt medlem af Kommissionen^[3]. Den foreløbige afstemningsdato er den 27. oktober 2004.

I uge 40 fandt den første runde høringer sted med 12 af kommissær-kandidaterne.

Nedenfor findes en kort gennemgang af disse høringer. Et tilsvarende notat om de øvrige høringer vil blive omdelt i uge 42.

Den 27. september 2004

Navn: Vladimir Spidla

Land: Tjekkiet
Portefølje: Beskæftigelse og sociale anliggender
Ansvarlige udvalg i EP: Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender samt Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

Vladimir Spidla har tidligere sagt at ”Lissabon-strategien er noget alle taler om, men ingen har set”. I sine indledende bemærkninger indrømmede han, at resultaterne i forbindelse med Lissabon-strategien har været små og usynlige, men at han støtter Lissabons målsætninger 100 % - herunder målet om en beskæftigelsesrate i Unionen på 70 %.

Spidla fremhævede, at beskæftigelse bør være en hovedprioritet for den kommende Barroso Kommission. Kommissionen skal fremme omskoling af arbejdstagere og sikring af arbejdspladser. Han sagde endvidere, at gamle medlemslande bør åbne deres arbejdsmarkeder for borgere fra de nye lande. Han påpegede i den forbindelse, at den fuldstændige åbning af arbejdsmarkederne i UK, Irland og Sverige ikke har haft negative konsekvenser.

Der var især tre emner, som optog medlemmerne af Europa-Parlamentet under høringen: forslaget om et nyt tjenesteydelsesdirektiv^[4], arbejdstidsdirektivet og ændringen af det europæiske samarbejdsudvalgsdirektiv^[5]. I forhold til tjenesteydelsesdirektivet sagde Spidla, at forslaget er blevet sendt til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på vedtagelse, men at han var meget villig til at lytte til de ændringsforslag, som Parlamentet måtte fremsætte. Han indrømmede at, yderligere overvejelser af forslaget eventuelt er påkrævet. I henhold til forslaget om arbejdstid forsikrede Spidla, at han vil samarbejde med Parlamentet for at opnå et kompromis. Han fremhævede dog, at han ønsker en afslutning af forhandlingerne under det luxembourgske formandskab. Dette skyldes at en vedtagelse under det britiske formandskab kan forventes at blive vanskelig. Endelig fastslog Spidla, at han gerne vil samarbejde med Europa-Parlamentet i forbindelse med ændringen af direktivet om de europæiske samarbejdsudvalg. 

Navn: Ján Figel
Land: Slovakiet
Portefølje: Uddannelse, erhvervsuddannelse, kultur og flersprogethed

Ansvarlige udvalg i EP: Kultur- og Uddannelsesudvalget samt Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender.

Ligesom Vladimir Spidla, diskuterede Ján Figel implementeringen af Lissabon-strategien, hvor han proklamerede at ”virkeliggørelsen af Lissabon-strategien er mere ambitiøs end oprettelsen af det indre marked”. Han fastslog, at det vil være en stor udfordring for EU at nå målet – og at investering i uddannelse er vejen frem. Han tilføjede, at offentlige investeringer i uddannelse og forskning næsten har nået det fastlagte mål på 3 % af EU’s BNI, men advarede samtidig om at private investeringer er langt bagude i forhold til USA og Japan.

Andre emner, som blev behandlet, var en EU- informationsstrategi for kultur og uddannelse samt fremtidig finansiering heraf. Der blev også spurgt til Europæiske kulturhovedstæder, gensidig anerkendelse af kvalifikationer, uddannelse gennem sport og sunde sportsmiljøer for atleter.

Figel pointerede, at han bliver den første kommissær for flersprogethed. Han fremhævede, at sprog ikke blot er et kommunikationsmiddel, men kan også anvendes til at forstå andre kulturer mm. Derfor vil han prøve at fremme sprogundervisning og sproglig mangfoldighed i Unionen. Dette bl.a. ved at opfordre til, at børn lærer to sprog udover deres modersmål.

Den 28. september 2004

Navn: Danuta Hübner
Land: Polen
Portefølje: Regionalpolitik
Ansvarlige udvalg i EP: Regionaludviklingsudvalget

”Det er op til medlemslandene at beslutte, om de ønsker samhørighed eller ej”. Så skarpt svarede Danuta Hübner et medlem af udvalget i forbindelse med et spørgsmål om reformen af EU’s strukturpolitik. Hun tilføjede, at det vil blive svært for Kommissionen at iværksætte en sammenhængende struktur- og samhørighedspolitik, hvis Rådet begrænser EU’s samlede budgetloft til 1 % af Unionens BNI, som nogle medlemslande har forslået. Hun lovede, at hun vil kæmpe for at fastholde budgetrammerne for strukturpolitikken på €336 milliarder, som den nuværende Kommissionen har foreslået.

Danuta Hübner fremhævede, at den største udfordring for Unionen er den lave vækst, som påvirker beskæftigelsen, handelsbalancen og balancen på de offentlige budgetter. Men hun tilføjede, at udvidelsen har skabt gode muligheder for at forbedre væksten i Europa. Hun påpegede nødvendigheden af at investere i de nye medlemslande, men fastholdt samtidig, at regionerne i de gamle medlemslande ikke må glemmes. Der skal tages særligt hensyn til regioner, der efter udvidelsen, pga. forskydninger i statistikken, ikke længere kan opnå støtte.

Hun skitserede tre opgaver, som hun, under hendes embedsperiode, anser for at være vigtige: (1) afslutningen af de nuværende struktur- og samhørighedsprogrammer, (2) vedtagelsen af reformpakken og (3) iværksættelsen af konsultationer med institutioner, medlemslande og andre relevante parter med henblik på at forenkle og rationalisere anvendelsen af Unionens midler.

Navn: Neelie Kroes
Land: Nederlandene
Portefølje: Konkurrencepolitik
Ansvarlige udvalg i EP: Økonomi- og Valutaudvalget

Høringen af Neelie Kroes omhandlede i højere grad hendes fortid end hendes visioner for EU’s konkurrencepolitik. I hendes indledende bemærkninger anerkendte hun, at hun under tiden har begået fejl, men påpegede også, at hun har lært af disse. Hun fremhævede, at hendes erfaring fra erhvervslivet skal betragtes som en styrke. I et svar, til et af de mange spørgsmål om hendes fortid, sagde hun: ”Det vil være utænkeligt, at bruge en fodbolddommer som ikke interesserer sig for eller kender til fodbold - ligeså vil min professionelle erfaring og alsidighed være en fordel for mig”.  Under fortsat pres fra udvalget om, hvad konsekvenserne vil være, hvis udvalget ikke anbefaler hendes udnævnelse, sagde hun ”hvis jeg ikke passer ind i teamet, vil jeg gå af! Jeg ønsker ikke at sidde i et team, hvor jeg ikke fungerer”.

Frem til sidste måned havde Neelie Kroes tilknytning til 12 internationale og nederlandske virksomheder, men ifølge hendes finansielle redegørelse, har hun opsagt samtlige disse stillinger og solgt alle aktier. Hendes personlige formue på €1.6 mio. er nu blevet overført til en fond, som hun ikke har indsigt i (blind trust). Under høringen lovede hun udvalget, at hun, ved afslutningen af sin embedsperiode, ikke vil søge eller acceptere stillinger i erhvervslivet. Endelig sagde Neelie Kroes, at hun vil lade en anden kommissær beskæftige sig med de sager (under hendes portefølje), der involverer firmaer, som hun har haft relationer til.

Udover at besvare spørgsmål om sin fortid, gav Neelie Kroes en generel redegørelse for virksomhedsfusioner, statsstøtteordninger og de nyeste reformer af procedurerne for kartellovgivningen. Hun fastholdt, at selvom det vil være svært at være Mario Montis^[6] efterfølger, vil hun prøve at leve op til den standard for embedet, som han har sat.

Hendes egen plan for EU’s fremtidige konkurrencepolitik er: Kommissionen skal koncentrere sig om at bekæmpe den praksis, som skader EU mest, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres. Det vil hun gøre ved at lægge vægt på de nationale konkurrencemyndigheders rolle.

Karin Riis Jørgensen (ALDE) spurgte til hendes holdning til Europa-Parlamentets forslag om at oprette et specielt kontrolorgan for fusionssager - eventuelt som en separat afdeling i EF-Domstolen. Neelie Kroes svarede, at hun er enig i, at der er behov for at gøre domstolsprøvelsen af afgørelser om forbud mod fusioner væsentligt hurtigere. Hun vil dog, fremfor at oprette en ny instans, foretrække at forbedre det nuværende system.

I forbindelse med regionalstøtten– især i EU’s nye medlemslande, svarede Neelie Kroes, at et beskatningsniveau på 0 % ikke kan betragtes som ”fair” overfor andre regioner og medlemslande. Hun tilføjede, at der ikke bør konkurreres på beskatningsniveau, men hvis det er nødvendigt at indføre et meget lavt skattetryk, bør det kun indføres i kortere perioder med henblik på at fremme forskning og udvikling – og ikke med henblik på at tiltrække nye virksomheder.

Navn Dalia Grybauskaité
Land: Litauen
Portefølje: Finansiel programmering og budget
Ansvarlige udvalg i EP: Budgetudvalget samt Budgetkontroludvalget

Den røde tråd i Dalia Grybauskaité’s besvarelser var, at sammensætningen af EU’s budget skal fornyes. Hun bemærkede i et svar til Anders Samuelsen (ALDE), at den fælles landbrugspolitik, er ”forældet” og at det er ”skammeligt at EU fortsætter med sådan en politik i dag”. Hun fastholdt, at EU har behov for et budget, ”som kan være drivkraften for økonomisk og social udvikling”.

I hendes respons til et spørgsmål om ubalancen i budgettet, hvor UK får rabat mens Tyskland betaler sin andel fuldt ud, svarede Dalia Grybauskaité’s, at der er behov for en ændring af den nuværende ordning. I hendes skriftlige besvarelse har hun forklaret, ”at det er nødvendigt, at omkostningerne til udvidelsen bæres ligeligt, og hvis en medlemsstat får pålagt for store budgetbyrder i forhold til sin relative velstand, er der risiko for, at bestræbelserne på at få gennemført fælles mål for Unionen undermineres”.

I forbindelse med de igangværende forhandlinger om det finansielle overslag, bemærkede hun, at Prodi Kommissionens forslag udgør et sundt grundlag, men at det formentlig skal justeres, hvis der ønskes et kompromis. Hun støtter ideen om at forøge EU’s egne ressourcer, da det er en forudsætning for virkeliggørelsen af Lissabon-strategien og for at håndtere udvidelsen. Hun var derimod meget skeptisk overfor indførelsen af en EU skat.

I et svar til bl.a. Anne E. Jensen (ALDE), forklarede Dalia Grybauskaité, at der er behov for en større grad af fleksibilitet i det finansielle overslag. Derfor støtter hun den forslåede omdannelse af det eksisterende fleksibilitetsinstrument til en omallokeringsmekanisme, som i begrænset omfang kan bruges til, at flytte finansielle midler mellem budget-kategorierne^[7].

Til spørgsmålet om budgetloftet i det kommende finansielle overslag, svarede den indstillede kommissær, at der ikke er nogen grund til at vælge mellem 1 % eller 1.4 % af BNI, da ”budget-prioriteter” frem for ”budget-lofter” bør styre ”vores” beslutninger.

Den 29. september 2004

 Navn: Stavros Dimas
Land: Grækenland
Portefølje: Miljø
Ansvarlige udvalg i EP: Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Stavros Dimas afviste et forslag fra den nuværende energikommissær, Loyola de Palacio, om at udsætte EU's implementering af de nye regler for handel med emissioner^[8] indtil Rusland har ratificeret Kyoto-aftalen. Han sagde, at det er vigtigt for EU at vise vejen frem i forbindelse med bekæmpelsen af klima-ændringer, som han vurderer til at være en større trussel end terrorisme. Han tilføjede, at Kyoto-aftalen ikke er et mål i sig selv, men blot et enkelt middel. Han fremhævede vigtigheden af, at EU påbegynder en diskussion om målene efter 2012.

Foruden bekæmpelse af klimaændringer har Stavros Dimas, som miljøkommissær, tre andre prioriteter: beskyttelse af biodiversitet, håndtering af miljøfaktorer der skader folkesundhed, og tilvejebringelse af produktion og forbrug, der i højere grad er bæredygtigt.

Adskillige medlemmer spurgte Stavros Dimas om hans holdning til forslaget om en ny kemikalie-lovgivning (REACH forordningen). Dimas sagde, at han vil samarbejde med Verheugen (den indstillede kommissær for industri) og dermed sørge for, at de nye regler på området bliver funktionelle. Dimas tilføjede, at han ikke vil ændre i forslagets substans.

Et andet emne, som Dimas berørte under høringen, var implementering af miljøregler i medlemslandene. Han advarede om, at Kommissionens manglende ressourcer dæmper bestræbelserne på at overvåge medlemslandenes implementering. Han mindede om, at DG miljø blot har én embedsmand per medlemsland (i forbindelse med overvågning). Trods det, forsikrede han, at overholdelsen af EU’s eksisterende miljøregler vil være hans første prioritet.

Navn: Viviane Reding
Land: Luxembourg
Portefølje: Informationssamfundet og medier
Ansvarlige udvalg i EP: Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Kultur- og Uddannelsesudvalget

Under høringen proklamerede den nuværende kommissær for Uddannelse & Kultur, Vivianne Reding, at hun, som kommissær for informationssamfundet og medier, vil være kommissær for ”fornyelse, inddragelse og kreativitet”.

Hun betonede i sit oplæg de tre begreber, der skal være omdrejningspunkterne i hendes kommende arbejde:

·  Igennem betoning af ”fornyelse” indenfor området, vil hun gøre sit til realiseringen af Lissabon-strategien. Som konkrete projekter nævnte Reding ajourføringen af ”eEurope2005^[9]” og udarbejdelsen af ”eEurope2010”. Disse vil være hovedprioriteterne.

·  Igennem prioritering af ”inddragelse” skal ”the digital divide” bekæmpes målrettet. Der skal gøres noget for de regioner, der er koblet af den teknologiske udvikling. Mere konkret skal der igangsættes ”e-learning” initiativer i regionerne og ”Accessibility 2005” skal vedtages.

·  Med ”kreativitet” som prioritet, skal media pluralisme, der af Reding anses som en meget grundlæggende værdi, sikres. Der skal investeres i den audio-visuelle sektor mens direktivet "Fjernsyn uden grænser^[10]" skal revideres.

En bekymring, som medlemmerne gentagne gange fremhævede, var, koncentrationen og sammenlægningen af medierne – i især Italien. Kommissæren fremhævede - også i relation til andre spørgsmål - at pluralisme er et nøgleord for arbejdet på dette område. Hun lovede i den forbindelse, at der skal udarbejdes en oversigt over situationen i de enkelte lande, med en efterfølgende diskussion af mulige initiativer. Kommissæren fremhævede dog ligeledes, at Kommissionens lovgivningskompetence på dette område er meget begrænset, da der ikke er tale om et grænseoverskridende problem, men derimod et nationalt problem

Navn: Jacques Barrot
Land: Frankrig
Portefølje: (næstformand) Transportpolitik
Ansvarlige udvalg i EP: Transport- og Turismeudvalget

Jacques Barrot lagde ud med at konstatere, at ”transportpolitik er konkret” – dvs. den er væsentlig og har direkte indflydelse på de europæiske borgeres liv.

Barrot opridsede efterfølgende de centrale emner, som han ønsker at beskæftige sig med under sit virke som kommissær. Disse er bl.a. at finde en fornuftig transportmodel, der sikrer konkurrence på transportområdet, men hvor forpligtelsen til offentlig transport samtidig er sikret (dette er, ifølge Barrot, særligt relevant for regioner, hvor transportmulighederne i forvejen er vanskelige). Barrot ønsker indenfor kort tid en EU rammemodel, der regulerer public service forpligtelser på transportområdet. Han erkendte samtidig behovet for særlig finansiering i forbindelse med sådanne forpligtelser.

Derudover var sikkerheden indenfor al form for transport (til lands, til vands og i luften) et nøgleord under høringen, og, ifølge Barrot, skal denne forbedres med nye EU tiltag. Der skal dog også arbejdes for en strengere implementering og overholdelse af de allerede vedtagne politikker på dette område. Mht. den maritime sikkerhed og en strengere anvendelse af ”polluter pay” princippet, vil Barrot inddrage konklusionerne fra Europa-Parlamentets midlertidigt nedsatte udvalg angående forbedring af sikkerheden til søs. Barrot fremhævede også nogle forebyggende elementer for sikkerheden, som eksempelvis træning af, og arbejdsforhold for, personalet. Her kan der gøres mere – særligt på det maritime område, hvor en eventuel implementering af ILO normer i EU retten kunne være en løsning.

Endelig berørtes emnet Koyoto-målsætningerne under høringen, hvor Barrot fremhævede nødvendigheden af en mere balanceret opdeling mellem tog og vejtransport. Togtransport skal i højere grad inddrages og anvendes som transportmiddel, hvis målsætningerne for Koyoto skal nås.

Den 30. september 2004

Navn: Günter Verheugen
Land: Tyskland
Portefølje: (næstformand) Erhvervs- og industripolitik
Ansvarlige udvalg i EP: Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Den nuværende tyske kommissær for udvidelsen mødte op i Europa-Parlamentet for at dele hans visioner for EU’s erhvervs- og industripolitik. I den forbindelse sagde han, at ”(vores) højeste prioritet er at konsolidere og styrke vores økonomiske fundament - og det betyder implementeringen af Lissabon-målsætningerne…”. Han sagde også, at virkeliggørelsen af Lissabon-strategien har været bremset pga. manglende prioritering og manglende vækst/jobskabelse i Europa. Han tilføjede dog, at eksterne faktorer – såsom højere energipriser og bekæmpelsen af terrorisme – også har spillet en rolle.

Ud over erhvervs- og industripolitik skal Günter Verheugen være ansvarlig for området konkurrenceevne. Han forklarede, at han ønsker, at samtlige nye forslag fra Kommissionen skal bestå ”konkurrence-prøven”. Det betyder, at nye forslag skal være genstand for en evaluering med hensyn til hvordan de vil påvirke konkurrenceevnen i EU.

Ikke overraskende var udvalget meget optaget af spørgsmålet om forslaget til en ny kemikalie-lovgivning (REACH-forordningen). I et svar til miljøudvalgets ordfører, Guido Sacconi (PSE), forsikrede Verheugen, at forslaget ikke skal tages af bordet, før Europa-Parlamentet har behandlet sagen. Han tilføjede, at ”bolden nu er på parlamentets banehalvdel”. Men han sagde også, at han er pragmatiker og derfor vil se nærmere på de miljømæssige, såvel som de industrielle, aspekter af forslaget.

I forbindelse med et spørgsmål om harmonisering af virksomhedsbeskatning, svarede Verheugen, at det ikke er på dagsordenen. Han forklarede, at forskellige rater for virksomhedsbeskatning ikke er problematisk.

 Navn: Margot Wallström
Land: Sverige
Portefølje: (næstformand) Institutionelle forbindelser og kommunikationsstrategi
Ansvarlige udvalg i EP: Forfatningsudvalget samt Kultur- og Uddannelsesudvalget

Som kommende kommunikationskommissær bliver det Margot Wallströms hovedopgave at ”sælge” det europæiske projekt til Europas borgere. Hun fortalte udvalget, at ”der kan være meget langt fra Bruxelles og Strasbourg til dér, hvor almindelige borgere bor”. Derfor vil hun lancere en ny informationsstrategi, hvor udgangspunktet skal være ”at tale med befolkningen – ikke til dem”. Hun vil også opfordre Europa-Kommissionen og Parlamentets kontorer i medlemslandene til at arbejde tættere sammen.

I forbindelse med et spørgsmål fra Méndez de Vigo (EPP-ED gruppen)^[11] om, hvem der er ansvarlig for forfatningsspørgsmål i Barroso-Kommissionen, svarede Wallström, at dette ansvar tilhører hende.

I sin redegørelse, og i sine besvarelser til parlamentets medlemmer, har Margot Wallström gentagne gang fastslået, at ”Europa-Kommissionen ikke skal tage aktivt del i en kommende kampagne om forfatningstraktaten”. Til gengæld skal Europa-Kommissionen, på en saglig og neutral måde informere om forfatningstraktatens indhold.

I gennem flere spørgsmål forsøgte medlemmer af Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, at spørge nærmere til Europa-Kommissionens rolle i den kommende debat i forbindelse med ratifikationen af forfatningstraktaten. I et svar til Jens Peter Bonde (IND/DEM), forklarede hun, at det er medlemslandenes opgave at sørge for, at der bliver en pluralistisk debat om traktaten – hvor både ja og nej partier kan komme til orde. Hun fastslog, at det ikke er Kommissionens rolle at bestemme, hvordan midlerne til informationskampagnerne skal fordeles.

Margot Wallström besvarede også spørgsmål om EU’s regler vedrørende aktindsigt^[12] og komitologi^[13]. Mens hun fastslog, at det er for tidligt at ændre EU’s nuværende regler om aktindsigt, vil hun støtte forsøget på at give Europa-Parlamentet et større ansvar i forbindelse med overvågning af Europa-Kommissionens implementeringsbeføjelser.

Hvis hun bliver udnævnt, er hendes prioriteter på området, de fem følgende:

·  Forbedre samarbejdet imellem institutionerne – der skal skabes et miljø mellem institutionerne, som kan sikre en tilstrækkelig juridisk og politisk kontrol og samtidig sikre en effektiv og mindre bureaukratisk forvaltning.

·  Forbedre ”ejerskabet af Union” (”shared ownership”) – der skal være en bedre inddragelse af Europa-Parlamentet, de 25 nationale parlamenter og diverse regionale parlamenter. Der er et informationsunderskud om EU blandt befolkningerne, og de over 9000 folkevalgte parlamentarikere kan hjælpe med at afdække dette  

·  Ratifikation af forfatningstraktaten – Kommissionen skal være aktiv i sin informationsindsats, men der må i den sammenhæng ikke blive tale om en ”spindoktor”.

·  Forbindelsen mellem EU og befolkningen skal etableres – EU har behov for en ny informationsstrategi - som er så bred som mulig. Hertil skal oplysning om EU til befolkningen være enkel og forståelig, og der skal ikke anvendes EU-jargon.

·  Opbygning af en demografisk infrastruktur i Union. Wallström forklarede i sin introduktion, at EU bygger veje, jernbaner og havne, men der bliver ikke gjort nok for at bringe Europas borgere tættere på hinanden i en mere kulturel forstand. Det vil hun forsøge at gøre ved at implementere en ny informationsstrategi.

Navn: László Kovács
Land: Ungarn
Portefølje: Energi
Ansvarlige udvalg i EP: Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Før selve høringen startede, blev der rejst et spørgsmål til forretningsordenen om, hvorvidt høringen med László Kovács overhovedet skulle finde sted. Dette skyldes, at han netop, af den nytiltrådte regering i sit hjemland, er blevet udpeget som udenrigsminister. Men Kovács bedyrede, at der blot er tale om en midlertidig post, og at han, fra starten af november, fuldt ud ønsker at påbegynde en femårig periode som energikommissær.

Prioriteterne for energiområdet de næste fem år skal, ifølge Kovács, være konkurrenceevne, bæredygtighed og den internationale dimension.

·  For at fremme konkurrenceevnen vil Kovács i første omgang sikre medlemslandenes implementering af den anden liberaliseringspakke. Denne er medvirkende til at fuldende det indre marked på energiområdet

·  Vedvarende energikilder blev af Kovács betegnet som værende ”af største betydning”. Men i mange medlemslande udgør disse blot en marginal del af energiproduktionen, og udviklingen indenfor denne sektor er derfor en væsentlig prioritet. Herigennem vil der, ifølge Kovács, også blive skabt nye jobs, sikkerheden vil blive forbedret og forskningen indenfor højteknologien vil blive stimuleret. Tiltag som ”European Green Certificate” skal fremme markedet indenfor sektoren

·  Ifølge Kovács er det ligeledes en prioritet at begrænse EU’s afhængighed af importeret energi. En geografisk diversificering af vores import er derfor meget væsentlig. Der skal i den forbindelse indledes dialog med eksempelvis Rusland, Ukraine, Den Kaspiske Region, Sydøsteuropa, Middelhavslandene og OPEC.

Endeligt bedyrede Kovács sin fulde opbakning til Koyoto-aftalen. For at modvirke tab af jobs og konkurrenceevne, som følge af aftalen, skal EU forsøge at fremme sektoren for vedvarende energikilder, forbedre energianvendelsen og sikre udviklingen af ny teknologi.

Den 1. oktober 2004

Navn: Janez Potocnik
Land: Slovenien
Portefølje: Videnskab og forskning
Ansvarlige udvalg i EP: Udvalget om Industri, Forskning og Energi

I sine indledende bemærkninger sagde Janez Potocnik, at det er nødvendigt at give Lissabon-strategien et indhold. Selvom udformningen af Lissabon er en politisk opgave, mener han, at der også er brug for en ansvarlig forvaltning, som kan iværksatte de prioriteter, der er foreslået. Han mindede i øvrigt om, at forskning og innovation er kerneområder inden for Lissabon-strategien, og derfor støtter han målsætningen om, at EU skal begynde at anvende mindst 3 % af BNI på forskning inden 2010.

Janez Potocnik påpegede to strategiske retningslinier, som han vil arbejde ud fra: Prioritering af Lissabon-strategien og en styrkelse af EU’s globale rolle i henhold til videnskab og forskning. Med hensyn til prioriteringen af Lissabon-strategien, bemærkede han, at EU’s budget skal rettes ind efter strategiens prioriteter og behov. Han tilføjede, at en fordobling af forskningsmidler vil signalere, at EU mener det alvorligt. Omkring styrkelsen af EU’s globale rolle, sagde han, at der findes et europæisk paradoks: Der udføres meget forskning indenfor EU, men forskningsresultaterne fører til for lidt innovation. I denne forbindelse er det afgørende, at forskning kan bidrage til at forbedre borgernes velstand og velfærd.

I et svar til Britta Thomsen (PSE) om indholdet af det 7. rammeprogram, svarede Janez Potocnik, at det er for tidligt at udarbejde prioriterer. Men at han syntes, det ville være hensigtsmæssigt at påbegynde diskussioner om forslaget i Europa-Parlamentets forskningsudvalg i begyndelsen af november. Han mindede om, at Europa-Kommissionen, juni 2004^[14], udsendte en meddelelse om fremtidens forskning indenfor EU.

Med venlig hilsen

Mongin Forrest

Hvis du vil vide mere

·  Kommende høringer med de indstillede kommissærer i Europa-Parlamentets udvalg

Den 4. oktober: Peter Mandelson (UK - kommissær for handel), Olli Rehn (Finland – kommissær for udvidelsen)

Den 5. oktober: Benita Ferrero-Waldner (Østrig – kommissær for eksterne forbindelser), Rocco Buttiglione (Italien – næstformand, kommissær for retfærdighed, frihed og sikkerhed), Joe Borg (Malta – kommissær for fiskeri)

Den 6. oktober: Louis Michel (Belgien – kommissær for udviklingspolitik, Mariann Fisher Boel (Danmark – kommissær for landbrug)

Den 7. oktober: Charlie McCreevy (Irland – kommissær for det indre marked), Joaquín Almunia (Spanien – kommissær for økonomisk og monetærpolitik), Ingrida Udre (Letland – kommissær for beskatning)

Den 8. oktober: Markos Kyprianou (Cypern – kommissær for sundheds- og forbrugerpolitik)

Den 11. oktober: Siim Kallas (Estland – næstformand, kommissær for administration og bekæmpelse af svig)

·  Europa-Parlamentets websted om høringer

http://www.europarl.eu.int/hearings/commission/2004_comm/default_en.htm (Høringerne kan i øvrigt ses via webTV på adressen)

·  Europa-Kommissionens websted om de designerede kommissær

http://www.europa.eu.int/comm/commissioners/newcomm_en.htm

·  Procedure for udnævnelse af den nye Kommission

Info-note I 166 af den 23. juli 2004

·  Finansielle interesser

Den indstillede formand og de indstillede kommissærer har hver især afgivet en erklæring om deres finansielle interesser. Erklæringer kan læses her: http://www.europa.eu.int/comm/commissioners/newcomm_en.htm