Europa-Parlamentets formand Josep Borrell's programtale

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentets formand
Josep Borrell's programtale

Tirsdag den 14. september holdt den nyvalgte formand for Europa-Parlamentet Josep Borrell sin åbningstale, hvor han fremlagde sine prioriteter for Europa-Parlamentet det kommende år.

De tre overordnede temaer, som Josep Borrell vil sætte højt på Europa-Parlamentets dagsorden, er: Tyrkiets optagelse, aftalen om de finansielle perspektiver og ratifikationen af forfatningstraktaten. Samtidig er der også to interne anliggender i Europa-Parlamentet, som skal prioriteres - nemlig implementeringen af det nye sprogregime og vedtagelsen af medlemmernes statut.

Under åbningstalen foreslog Josep Borrell, at Europa-Parlamentet skulle udarbejde en betænkning omhandlende indledningen af optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Dette skulle, ifølge Borrell, ske inden Rådet behandler spørgsmålet i december 2004. Han fremhævede, at Europa-Parlamentet ikke blot skulle agere som tilskuer til optagelsesprocessen, da Europa-Parlamentet i sidste ende skal give sit samtykke til, hvorvidt Tyrkiet kan optages i EU [1]. Borrell vurderede, at Europa-Parlamentets behandling af sagen er påkrævet, da det ikke på forhånd er givet, at EU’s befolkning deler Rådets synspunkt om Tyrkiets optagelse. Formanden sagde også, at det er naturligt, at EU’s folkevalgte forsamling, og ikke kun udpegede ministre, skal behandle sagen.

Der er endnu ikke blevet udpeget en ordfører for betænkningen, men den tyrkiske premierminister, Erdogan, er allerede blevet inviteret til et ekstraordinært møde i Europa-Parlamentets formandskonference, som finder sted den 23. september. Mødet skal altså finde sted før Europa-Kommissionens udtalelse om, hvorvidt der skal indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Kommissionens udtalelse ventes offentliggjort den 6. oktober.

I forbindelse med forhandlingerne om indgåelse af en aftale om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013, som ventes vedtaget i juni 2005, fastslog Josep Borrell, at midlerne skal stå i relation til Unionens målsætninger og aftalte politiske prioriteter. Formanden fremhævede, at især udvidelsen og Lissabon-strategien [2] kræver "investeringer i fremtiden" fra EU’s side. Derfor bør udgangspunktet for forhandlingerne om de finansielle perspektiver ikke være en stram økonomisk politik, men derimod en virkeliggørelse af Unionens målsætninger. Borrell foreslog afslutningsvis, at der skal nedsættes et ad hoc udvalg i Europa-Parlament, som skal behandle spørgsmålet om det finansielle perspektiv. Dette skal gøres ved at foretage en analyse af de foreslåede budgetlofter -set i forhold til de enkelte politiske målsætninger, der ønskes gennemført i de kommende år.

Den 29. oktober 2004 skal forfatningstraktaten underskrives i Rom, hvorefter den skal ratificeres af medlemslandene. Ti af medlemslandene har allerede meddelt, at de vil afholde en folkeafstemning i forbindelse med ratifikationen af traktaten. Borrell foreslog i den forbindelse, at Europa-Parlamentet bistår medlemslandene med at informere befolkningerne om forfatningstraktatens indhold. Han fremhævede det væsentlige i, at debatten i medlemsstaterne kommer til at omhandle traktatens indhold, og ikke ikke-relaterede emner fra medlemsstaterne. Endvidere foreslog han, at de nationale parlamenter i de kommende måneder bør koordinere deres oplysningsindsats.

Helt konkret vil Borrell bede Europa-Parlamentets udvalgsformænd om at udarbejde et debatoplæg omhandlende forfatningstraktaten og relationen til deres respektive fagområder. Herudover vil Europa-Parlamentet inden december afholde tre eller fire debatter om forfatningstraktaten, for derigennem at være medvirkende til at sætte tonen i de kommende debatter i medlemsstaterne.

EU institutionerne skal nu, efter udvidelsen den 1. maj, arbejde med 20 arbejdssprog, og dette nye og omfattende sprogregime stiller Europa-Parlamentet over for en stor udfordring. Borrell nævnte i den forbindelse, at beslutningen om udformningen af sprogregimet blev truffet af Rådet, og kun kan ændres ved en enstemmig beslutning i Rådet. Reglen er altså retligt bindende og Parlamentet skal naturligvis rette sig efter dette.

Ifølge Borrell er der især to problemer mht. implementeringen af sprogregimet. Det første problem er af økonomisk karakter. Udvidelsen af sprogregimet med ni nye sprog har betydet en stor stigning i Parlamentets udgifter til oversættelse og tolkning. Sprogregimet beslaglægger nu over 1/3 af Europa-Parlamentets budget (400 mio. ud af 1,2 mia. EUR om året), og dette svarer til over 2 mio. EUR per arbejdsdag. Det andet problem er, ifølge Borrell, af organisatorisk karakter, da det har vist sig meget svært at skaffe et tilstrækkeligt antal tolke til Parlamentets arbejde – især oversættelsen til maltesisk har vist sig at være problematisk. På nuværende tidspunkt har Europa-Parlamentet blot to hold af tolke, som kan dække alle 20 officielle arbejdssprog. Disse beskæftiger sig primært med tolkning af møder i plenum, og dette skaber naturligvis problemer med tolkning indenfor andre områder af Parlamentets arbejde.

Borrell gav i forbindelse med "Statutten for Europa-Parlamentets medlemmer" udtryk for et håb om en snarlig vedtagelse af denne i Rådet. Dens vedtagelse er, ifølge Borrell, afgørende for Europa-Parlamentets effektivitet og anseelse ud af til.

Josep Borrell mødtes allerede den 8. september med det nederlandske formandskab for at forhøre sig om status for statutten. Under mødet meddelte Borrell formandskabet, at Europa-Parlamentet ikke vil fremsætte et nyt forslag om statutten, men anmodede derimod om en forklaring på at nogle medlemslande har stemt imod forslaget. Borrell vil gerne i personlig kontakt til regeringerne i disse lande for at forhøre sig om årsagerne.

Borrell åbnede sin tale med en fordømmelse af de mange terrorangreb, der for nylig har fundet sted. Han sagde, at "enhver form for terror er i modstrid med de værdier, som EU og Europa-Parlamentet står for".

Ud over de ovenfor nævnte emner, fremhævede Borrell i sin programtale følgende:

Under den efterfølgende ordførerrunde høstede Borrell støtte fra de fleste grupper i Parlamentet. Hans-Gert Pöttering, formand for PPE-DE gruppen (de konservative og kristelige demokrater), fremhævede nødvendigheden af respekt for menneskerrettigheder og lancerede ideen om et 10 punktsprogram for Europa-Parlamentets høring af kommissærerne [3]. Martin Schultz, formand for PSE-gruppen (socialisterne), beskæftigede sig hovedsageligt med spørgsmålet om Tyrkiets optagelse i Unionen. Schultz erindrede om, at der ikke hersker enighed i PSE gruppen om dette spørgsmål, og fremhævede samtidig, at man ikke må glemme de fremskridt som Tyrkiet har gjort mht. demokratiske reformer i landet. Graham Watson, formand for ALDE-gruppen (de liberale), fremhævede især to emner i sit tal: vedtagelsen af statutten og forsvaret af forfatningstraktaten i forbindelse med ratifikationsprocessen i medlemsstaterne. Monica Frassoni, medformand for VERTS/ALE-gruppen (de grønne), talte om behovet for indgåelse af en interinstitutionel aftale om fortolkningen af forfatningstraktaten. Samtidig advarede Frassoni Europa-Parlamentet mod indgåelse af forhastede 1. læsningsaftaler. Francis Wurtz, formand for GUE/NGL-gruppen (venstrefløjens fællesgruppe), brugte sin tid til at advare mod forslaget om tjenesteydelsesdirektivet [4] (det såkaldte "Bolkestein-direktiv), som han mente kunne føre til "social dumping". Jens Peter Bonde medformand for IND/DEM-gruppen (selvstændighed og demokrati) fastslog, at Europa-Parlamentet har en forpligtelse til at informere Europas befolkning om forfatningstraktaten - også selvom Europa-Parlamentet sandsynligvis vil godkende forfatningstraktaten med et stort flertal. Han mindede om, at hans gruppe har udarbejdet en "læservenlig" udgave af traktaten [5], mens EU institutionerne endnu ikke har synes at have formået dette. Endelig talte Brian Crowley, medformand for UEN-gruppe (nationernes Europa), om nødvendigheden af respekt for forskelle og diversitet imellem nationer. Han fremhævede, at spørgsmålet om sprog er et meget vigtigt emne for Europa-Parlamentet.

Med venlig hilsen

Mongin Forrest

Ifølge forordningen er de officielle sprog og arbejdssprog for Unionens institutioner dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk. Institutionerne er dog, for en periode på tre år, ikke bundet af reglen om offentliggørelse af retsakter på maltesisk.

PPE-DE´s 10 punktsprogram

: 1)Der skal udarbejdes et politisk-strategisk arbejdsprogram for Kommissionen, der skal være baseret på tanken om tæt samarbejde med Europa-Parlamentet 2)Kommissionen skal prioritere fremmøde i Europa-Parlamentets plenum og udvalg over fremmøde i alle andre udvalg 3)Ved tilbagetrædelse af enkelte kommissærer, og indsættelse af nye, skal der gennemføres en høring i Europa-Parlamentet 4)Kommissionen skal påbegynde implementeringen af forfatningstraktatens subsidiaritetsprincip allerede nu, før ratifikationen har fundet sted 5)Ved kommissionens implementering af lovgivning, skal administrative omkostninger, ud fra målsætningen om større deregulering og gennemsigtighed, tages i betragtning 6)Kommissærerne skal fuldt ud tage politisk ansvar for deres respektive ansvarsområder. Generaldirektørerne ses i den forbindelse blot som tjenestemænd 7)For at sikre en vis gennemsigtighed i proceduren, skal der udarbejdes retningslinjer for udnævnelsen af embedsmænd til højere positioner 8)Kommissionen skal informere om, hvilke administrative reformer den hidtil har opnået 9)Kommissionen skal forbedre proceduren til informering af Europa-Parlamentet om lovgivning og internationale aftaler, mens de stadig befinder sig på forhandlingsstadiet 10)Nationale parlamenter skal systematisk og fra start informeres om nye lovforslag. PPE-DE har på nuværende tidspunkt diskuteret forslagene med PSE og ALDE, og en resolution herom forventes allerede før Europa-Parlamentets tillidserklæring til Kommissionen. PPE-DE´s program kan findes her: http://www.epp-ed.org/Press/en/default.asp -se den 9. september 2004.

[1] Ifølge artikel 49 i EU-traktaten skal Europa-Parlamentet, i forbindelse med optagelse af nye lande i Unionen, med absolut flertal blandt sine medlemmer vedtage en samstemmende udtalelse.

[2] Lissabon-strategiens hovedmål er, at EU inden 2010 skal være den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede økonomi i verden.

[4] Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (KOM (2004) 0002. Se også EU-Oplysningens statusblad om forslaget på følgende adresse: http://www.euo.dk/dokumenter/status/alle/status_20040002

[5] Traktaten kan hentes på følgende adresse: http://www.euabc.com