Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd

Folketingets Europaudvalg

Til

Til udvalgets orientering vedlægges formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 17.- 18. juni 2004.

Med venlig hilsen

Mongin Forrest

Hermed følger til delegationerne formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles (den 17. og 18. juni 2004).

________________________

11. På sit forårsmøde kort efter bombeattentaterne i Madrid vedtog Det Europæiske Råd en vidtrækkende erklæring om terrorisme. Det bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at sætte ind over for terrortruslen ved en uophørlig og bredt anlagt indsats. Udnævnelsen af en EU-antiterrorkoordinator vil medvirke til at forbedre koordineringen og synligheden af EU's aktiviteter på dette område.

12. Det Europæiske Råd bifalder rapporten om gennemførelsen af dets erklæring af 25. marts. Der er gjort gode fremskridt siden da. Blandt de vigtige skridt, der er taget, skal nævnes afslutningen af arbejdet med direktivet om erstatning til ofre for forbrydelser, forordningen om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, bl.a. med henblik på terrorismebekæmpelse, Rådets beslutning om indførelse af visuminformationssystemet og Europol/Eurojust-aftalen.

13. Det Europæiske Råd bifalder Rådets reviderede handlingsplan/køreplan og opfordrer indtrængende institutionerne og medlemsstaterne til at opfylde de forpligtelser, de endnu ikke har opfyldt, inden for de fastsatte frister. Det vil se på gennemførelsen af handlingsplanen/køreplanen to gange om året, første gang på sit møde i december 2004.

14. Det Europæiske Råd bifalder generalsekretæren/den højtstående repræsentants rapport om integreringen i Rådets sekretariat af en efterretningskapacitet vedrørende alle aspekter af terrortruslen. Det anmoder ham om at gennemføre sådanne ordninger snarest muligt under hensyntagen til de synspunkter, der kom til udtryk på samlingen i RIA-Rådet den 8. juni 2004. Det anmoder også generalsekretæren/den højtstående repræsentant om at følge dette spørgsmål og aflægge rapport om fremskridtene til Det Europæiske Råd i december 2004.

15. I konkret og operationel henseende udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med genoprettelsen af Taskforcen for Terrorismebekæmpelse under Europol, med de skridt, der tages til at fremme strømmen af kriminalitetsefterretninger og operationelle efterretninger til Europol, med beslutningen om at styrke arbejdsstrukturerne i Rådet og med medlemsstaternes efterretningschefers beslutning om at mødes regelmæssigt i formatet Terrorismebekæmpelsesgruppen. Det anmoder Rådet om at arbejde videre med forslagene om at styrke politicheftaskforcens operationelle kapacitet, så der kan vedtages nye ordninger senest i december 2004.

16. Det haster nu med at få arbejdet på en række prioritetsområder videreført. Kommissionen har offentliggjort en vigtig meddelelse om informationspolitik med henblik på retshåndhævelse og opfordres til at fremsætte forslag så hurtigt som muligt. Rådet opfordres til at udarbejde en sammenhængende overordnet strategi med henblik på yderligere styrkelse af bekæmpelsen af finansiering af terrorisme senest i december 2004 på grundlag af forslag fra den højtstående repræsentant og Kommissionen. Rådet bør nå til enighed om initiativerne til udveksling af oplysninger og samarbejde vedrørende terrorhandlinger og opbevaring af kommunikationsdata senest i juni 2005. Der bør opnås enighed om initiativet til forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem de retshåndhævende myndigheder senest i december 2005.

17. Rådet og Kommissionen opfordres til at vurdere medlemsstaternes kapacitet til både at forebygge og klare følgerne af en hvilken som helst type terrorangreb, til at identificere bedste praksis og til at foreslå de nødvendige foranstaltninger. Det nuværende samarbejde om civilbeskyttelse bør øges, så det afspejler medlemsstaternes vilje til at handle solidarisk i tilfælde af terrorangreb i en hvilken som helst medlemsstat eller i tilfælde af angreb på EU-borgere, der bor i andre lande. Rådet anmodes om inden årets udgang på grundlag af en koordineret indsats fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og Kommissionen at udarbejde en overordnet strategi med henblik på udvidet beskyttelse af kritiske infrastrukturer.

18. Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af at gøre brug af Den Europæiske Unions omfattende række af instrumenter i indsatsen over for alle de faktorer, der bidrager til terrorisme. Det understreger nødvendigheden af at sikre, at terrorismebekæmpelse integreres fuldt ud i EU's politik for eksterne forbindelser, og anmoder om, at der på Det Europæiske Råds møde i december forelægges konkrete forslag til, hvordan dette kan opnås på den mest effektive måde.

19. Det Europæiske Råd understreger, at solidaritet og internationalt samarbejde er en integrerende del af bekæmpelsen af terrorisme og behandlingen af de dybere årsager hertil. EU vil fortsat udarbejde initiativer med henblik på et tættere samarbejde med internationale organisationer, navnlig FN, og opretholde den tættest mulige samordning med USA og andre partnere. Bekæmpelse af terrorisme skal være et centralt element i den politiske dialog med tredjelande, idet der skal lægges særlig vægt på ratifikation og gennemførelse af internationale konventioner, forebyggelse af finansiering af terrorisme, en indsats over for de faktorer, der bidrager til terrorisme, samt ikke-spredning og våbenkontrol.

Tyrkiet

Kroatien

Lissabon-reformdagsordenen

• handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser med de nødvendige beslutninger angående de resterende elementer i forbindelse med gennemsigtighed og investeringsservice

• mobilitet for europæiske borgere, virksomheder og tjenesteydelser gennem lovgivning om anerkendelse af erhvervskvalifikationer, samordning af social sikring, Europass og indførelse af det europæiske sygesikringskort

• intellektuelle ejendomsrettigheder og ordninger for computerimplementerede opfindelsers patenterbarhed gennem enighed om foranstaltninger, der skal stimulere og beskytte europæisk innovation

• forbrugerbeskyttelse gennem foranstaltninger vedrørende håndhævelse og urimelig handelspraksis

• miljøbeskyttelse gennem foranstaltninger vedrørende luftkvalitet, beskyttelse af havmiljøet, miljøansvar, bevarelse af den biologiske mangfoldighed og klimaændringer, herunder indførelse af alle de nødvendige mekanismer for EU's ordning for handel med emissioner for at lette efterlevelsen af målene i Kyoto-protokollen

• infrastrukturudvikling gennem beslutningerne om transeuropæiske net for transport og energi.

• alle nødvendige ordninger for at sikre bedre regulering i Den Europæiske Union

VI. EKSTERNE FORBINDELSER/FUSP/ESFP

55. EU gør en væsentlig indsats for at imødekomme en række centrale politikudfordringer. Det Europæiske Råd godkender formandskabets rapport om EU-aktiviteterne i forbindelse med konfliktforebyggelse; de kommende formandskaber opfordres til at arbejde videre med dette spørgsmål på grundlag af de store fremskridt, der allerede er gjort med at gøre EU mere sammenhængende, kompetent og aktivt på dette område. Med hensyn til menneskerettighederne udtrykker Det Europæiske Råd tilfredshed med vedtagelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og vedtagelsen af en strategi for gennemførelsen af EU's retningslinjer vedrørende børn og væbnede konflikter.

56. Det Europæiske Råd bekræfter ligeledes på ny sit tilsagn om at ville benytte alle de instrumenter, det har til sin rådighed, i kampen mod spredning af masseødelæggelsesvåben og disses fremføringsmidler; det godkender rapporten om gennemførelsen af EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben (WMD) og vedtog en erklæring om strafferetlige sanktioner i forbindelse med WMD-relaterede materialer.

57. Det Europæiske Råd godkender formandskabets rapport om ESFP, der omfatter mandatet for det kommende formandskab.

58. Det Europæiske Råd bifalder de væsentlige fremskridt, der er gjort i forberedelsen af en ESFP-mission, der skal efterfølge SFOR i Bosnien-Hercegovina. Det anmoder det kommende formandskab og generalsekretæren/den højtstående repræsentant om at gå videre med den operationelle planlægning af ESFP-missionen, hvis NATO på sit forestående topmøde i Istanbul skulle beslutte at bringe SFOR til ophør. Dette er også et praktisk eksempel på det strategiske partnerskab vedrørende krisestyring med NATO.

59. Det Europæiske Råd bemærker den vellykkede varetagelse af de to igangværende ESFP-missioner - EU-politimissionen i Bosnien-Hercegovina og operation Proxima i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. Det bifalder også de fremskridt, der gøres hen imod udsendelse i ESFP-regi af den første EU-mission på retsstatsområdet, der om kort tid vil blive indledt i Georgien.

60. Der er gjort konkrete fremskridt i retning af at forbedre EU-kapaciteterne. Det Europæiske Råd godkender de overordnede mål for 2010. Det Europæiske Råd godkender ligeledes handlingsplanen for civil krisestyring og bifalder de skridt, der er taget til yderligere at forbedre EU's kapacitet til at påtage sig hurtige militære reaktionsoperationer inden for krisestyring. Det tilslutter sig ligeledes fastlæggelsen af nærmere bestemmelser for, hvornår EU vil kunne levere militær kapacitet til støtte for De Forenede Nationer. Det kommende formandskab og generalsekretæren/den højtstående repræsentant opfordres til at fortsætte kontakterne med FN om dette spørgsmål.

61. Det Europæiske Råd hilser enigheden om den fælles aktion om oprettelse af et europæisk forsvarsagentur velkommen.

62. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med de betydelige fremskridt, der er gjort med hensyn til "Europæisk forsvar: konsultationer mellem NATO og EU, planlægning og operationer", jf. de konklusioner, det har vedtaget, der findes i bilaget, og det er enigt om at arbejde videre som beskrevet. Det understreger vigtigheden af, at disse foranstaltninger træder i kraft snarest muligt, og at tilvejebringelsen af de nødvendige ressourcer prioriteres højt, så de nye ESFP-faciliteter kan indlede deres arbejde i overensstemmelse med den vedtagne tidsplan.

63. Det Europæiske Råd hilser Kommissionens forslag til en europæisk naboskabspolitik velkommen og tilslutter sig konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) af 14. juni. Udvidelsen har bragt EU nærmere på dets naboer mod øst og mod syd. Det Europæiske Råd understreger på ny, at det lægger stor vægt på at styrke samarbejdet med disse naboer på baggrund af partnerskab og fælles ejerskab og med demokrati og respekt for menneskerettighederne som fælles værdigrundlag.

64. Det Europæiske Råd bifalder en udvidet dialog med alle partnere i den europæiske naboskabspolitik såvel i øst som i syd. Det bemærker, at det forestående topmøde den 8. juli vil give mulighed for at gøre status over forbindelserne mellem EU og Ukraine. Det bifalder ligeledes Armeniens, Aserbajdsjans og Georgiens inddragelse i naboskabspolitikken. Dette giver EU endnu et væsentligt instrument til at styrke fremskridtene med hensyn til den bredere reformdagsorden i hvert af disse lande. I den forbindelse ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på det meget positive resultat af den internationale donorkonference om Georgien, der blev afholdt den 16. juni i Bruxelles. Det vil også være muligt at lade Belarus få fuldt udbytte af naboskabspolitikken, når dette land har indført en demokratisk regeringsform efter afholdelse af frie og retfærdige valg; øget støtte til det civile samfund i Belarus vil bidrage til at opbygge et demokratisk, stabilt og velstående land.

65. Det Europæiske Råd er enigt om, at der skal udarbejdes handlingsplaner i forbindelse med den europæiske naboskabspolitik med alle de Euro-Middelhavs-partnerlande, der er omfattet af gældende associeringsaftaler. Det opfordrer Rådet og Kommissionen til at gå videre med arbejdet. Det noterer sig, at Kommissionen, eventuelt med bidrag fra den højtstående repræsentant, senest i juli vil forelægge forslag til en første række handlingsplaner med lande i øst og syd, der er udarbejdet i samarbejde med partnerlandene, med henblik på drøftelse i Rådet.

66. Det Europæiske Råd godkendte formandskabets, generalsekretæren/den højtstående repræsentants og Kommissionens rapport om EU's strategiske partnerskab med Middelhavslandene og Mellemøsten, der i kraft af sine generelle principper og mål skaber et konsistent grundlag for EU's politikker over for de berørte lande.

67. Målet for dette strategiske partnerskab er at fremme udviklingen af et fælles område med fred, velstand og fremskridt i Middelhavsområdet og Mellemøsten. Det omfatter en konkret politikdagsorden, hvorefter EU gennem partnerskab og dialog samt anerkendelse af forskelligheder vil søge at:

• fremme politiske reformer, god regeringsførelse, demokrati og menneskerettighederne

• stimulere samhandel og økonomisk samarbejde, økonomisk liberalisering samt mellemfolkelige kontakter

• fremme konfliktforebyggelse og konfliktløsning i Middelhavsområdet og Mellemøsten samt foranstaltninger med henblik på at bekæmpe terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og ulovlig indvandring.

73. EU udvikler fortsat sine forbindelser med vigtige strategiske partnere ved et produktivt samarbejde i en række spørgsmål samt ved topmøder. Det Europæiske Råd udtrykker sin tillid til, at styrken, dybden og betydningen af forholdet mellem EU og USA vil komme til udtryk på et vellykket topmøde mellem EU og USA den 26. juni; forholdet styrkes også af et forbedret økonomisk partnerskab og en intensivering af dialogen inden for erhvervslivet. Der er i den seneste tid gjort væsentlige fremskridt i forholdet mellem EU og Canada, især på topmødet den 18. marts i Ottawa. Den fortsatte betydning af forholdet mellem EU og Japan vil blive markeret på topmødet den 22. juni mellem EU og Japan.

74. Det Europæiske Råd hilser resultatet af topmødet den 21. maj mellem EU og Rusland velkommen, herunder den aftale, der blev opnået angående forberedelserne til Ruslands tiltrædelse af WTO. Topmødet fulgte efter udvidelsen af partnerskabs- og samarbejdsaftalen til at omfatte det udvidede EU; EU ser nu frem til snarlig ratifikation af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen. Det udtrykker også tilfredshed med den russiske regerings tilsagn om hurtig undertegnelse og ratifikation af aftaler om Ruslands grænser med Estland og Letland. Det Europæiske Råd understreger, at der forude ligger en fuld dagsorden med vore russiske partnere, herunder den prioritet at udvikle de "fire fælles rum". Miljøsamarbejdet i Østersøregionen vil være en vigtig del af denne dagsorden. Det Europæiske Råd gentager sin opfordring til Rusland om snarest at ratificere Kyoto-protokollen og opfordrer Kommissionen til efter præsident Putins tilsagn om at øge tempoet i fremskridtene hen imod ratifikation at tage kontakt til de russiske myndigheder angående de fordele, som ratifikationen vil få i Rusland såvel som mere bredt.

75. Det Europæiske Råd gentager sit tilsagn om at ville fortsætte sit strategiske partnerskab med Kina og udvikle strategiske forbindelser med Indien på grundlag af fælles forståelse og dialog. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte sin overvejelse af våbenembargoen inden for rammerne af EU's generelle forbindelser med Kina.

76. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit tilsagn om at ville uddybe dialogen med regionale partnere. Det hilser de nylige fremskridt i dialogen mellem EU og Afrika velkommen, bl.a. det udbytterige resultat af ministertrojkamødet den 1. april i Dublin, og opfordrer til en yderligere indsats for at udvikle og forbedre denne dialog. Den nye selvhjælpstankegang, som NEPAD er et eksempel på, giver reel ny fremdrift. Det Europæiske Råd påskønner de fremskridt, Den Afrikanske Union har gjort, navnlig etableringen af en kontinental arkitektur for fred og sikkerhed, og det vil udvikle sit samarbejde med Den Afrikanske Union og subregionale organisationer. Den vellykkede igangsættelse af den afrikanske fredsfacilitet samt arbejdet inden for ESFP-rammen giver grundlag for et tættere og mere effektivt samarbejde mellem EU og Afrika på det livsvigtige område konfliktstyring og konfliktforebyggelse.

77. Det Europæiske Råd udtrykker også tilfredshed med styrkelsen af forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien på topmødet den 28.-29. maj i Guadalajara i Mexico og understreger, at det er fast besluttet på at udvikle potentialet i disse forbindelser fuldt ud. EU vil på grundlag af resultaterne af Guadalajara-topmødet begynde arbejdet med at forberede det næste topmøde i Wien i 2006.

Den Europæiske Union fejrede den 1. maj ti nye medlemsstaters tiltrædelse og afslutningen på efterkrigstidens tragiske opdeling af Europa. Det Europæiske Råd bekræfter på ny Thessaloniki-dagsordenens klare tilsagn om, at fremtiden for Serbien og Montenegro og de øvrige lande på det vestlige Balkan ligger i Den Europæiske Union.

Den Europæiske Union understreger, at præsidentvalget den 27. juni i Serbien er et afgørende øjeblik for Serbien, for statsunionen Serbien og Montenegro og for udviklingen af deres forbindelser med Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd opfordrer det serbiske folk til at udøve sin demokratiske ret til at stemme og hermed sikre, at Serbien tager et afgørende skridt væk fra fortidens isolation og hen imod europæisk integration gennem demokrati, reformer, regionalt samarbejde og respekt for menneskerettighederne, retsstatsprincippet og internationale forpligtelser. Den Europæiske Union ønsker at arbejde sammen med de serbiske ledere i den europæiske integrations ånd og på grundlag af en fælles tilslutning til de europæiske værdier.

Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med rapporten (dok. 10596/04 af 15. juni 2004) fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant om det hidtidige arbejde med forslagene i dokumentet med titlen "Europæisk forsvar: konsultationer mellem NATO og EU, planlægning og operationer", som Det Europæiske Råd modtog positivt i Bruxelles i december 2003. Det Europæiske Råd bekræftede på ny, at disse foranstaltninger skal træde i kraft så tidligt som muligt, og at det skal være en prioritet at skaffe de nødvendige midler.

Det Europæiske Råd var enigt om at arbejde videre med at etablere en civil-militær celle i EU's Militærstab som nævnt i ovennævnte rapport, og besluttede, at cellen skal påbegynde sit arbejde senest ved årets udgang.

Det Europæiske Råd var enigt om at arbejde videre med at etablere en lille EU-celle ved SHAPE og ordninger for NATO's forbindelser med EUMS som anført i ovennævnte rapport og opfordrede generalsekretæren/den højtstående repræsentant til at kontakte NATO's generalsekretær for hurtigt at opnå en aftale, der kan træde i kraft inden årets udgang.

Det Europæiske Råd var enigt om at arbejde videre med at etablere et operationscenter. Det Europæiske Råd var enigt om, at evnen til hurtigt at oprette et operationscenter bør være til stede senest den 1. januar 2006. Det Europæiske Råd bekræftede på ny betydningen af de parametre for denne kapacitet, der er omhandlet i det formandskabsdokument, som Det Europæiske Råd godkendte i december 2003, navnlig at der ikke skal være tale om et stående hovedkvarter, at selvstændige militæroperationer først og fremmest skal foregå under de nationale hovedkvarterer, og at en beslutning om at trække på EUMS' kollektive kapacitet vil blive truffet efter rådgivning fra Militærkomitéen, især når der er behov for en fælles civil-militær indsats, og når der ikke er udpeget noget nationalt hovedkvarter. I den forbindelse og således under hensyntagen til de kapaciteter og andre karakteristika, der gør sig gældende, fordi der ikke er tale om et stående hovedkvarter, besluttede Det Europæiske Råd, at målet bør være, at et operationscenter skal kunne planlægge og gennemføre operationer inden for det spektrum af opgaver, der er fastsat i traktaten, i en målestok svarende til operation Artemis. Det Europæiske Råd opfordrede generalsekretæren/den højtstående repræsentant til at fremlægge et detaljeret forslag herom som grundlag for en videre drøftelse i PSC efter rådgivning fra EUMC og CIVCOM. Det mindede om, at man på baggrund af erfaringerne kunne overveje en videreudvikling af kapacitetens omfang og karakter, og at dette ville kræve endnu en beslutning fra Rådets side.

Det Europæiske Råd understregede, at synergien mellem disse nye ESFP-faciliteter og de bestående rådsstrukturer skal udnyttes fuldt ud. I den forbindelse udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med enigheden om, at den civil-militære celle og et operationscenters faciliteter bør ligge i samme bygning som EUMS' hovedstrukturer og så vidt muligt sammen med GD E's politisk-militære strukturer.

EU bekræfter, at det som mål har et sikkert, stabilt, samlet, velstående og demokratisk Irak, der yder et positivt bidrag til stabiliteten i området, og som samarbejder konstruktivt med sine naboer og det internationale samfund om at tage fælles udfordringer op. Der er enighed om, at EU som helhed bør arbejde i partnerskab med Iraks midlertidige regering og det irakiske folk med henblik på at nå disse mål.

Det Europæiske Råd ser på den baggrund frem til, at Irak får sin suverænitet tilbage den 30. juni 2004, og noterer sig med tilfredshed, at der med FN's hjælp vil skulle dannes en fuldt suveræn irakisk midlertidig regering, som får fuld myndighed fra den dag, dvs. ved afslutningen af besættelsen og opløsningen af koalitionsmyndigheden.

Det Europæiske Råd noterer sig i den forbindelse med tilfredshed den enstemmige vedtagelse af UNSCR 1546, der giver irakerne international støtte, så de selv frit kan bestemme deres politiske fremtid og genopbygge deres land, og giver FN mandat til, i det omfang omstændighederne tillader det, at spille en ledende rolle i den politiske overgangsproces.

Det Europæiske Råd bifalder den nye irakiske premierministers tilsagn om at ville styrke den nationale enhed og understreger betydningen af den kommende nationale konference som endnu et middel til at øge den politiske repræsentativitet i de irakiske politiske institutioner inden afholdelsen af valg senest i januar 2005.

Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med udsigten til valg til den nationale overgangsforsamling senest i januar 2005 og betragter det som et stort skridt i retning af et demokratisk Irak. Det Europæiske Råd noterer sig i den forbindelse med tilfredshed, at der vil skulle oprettes en uafhængig valgkommission for Irak, og at FN vil få en ledende rolle i forbindelse med rådgivningen af den irakiske midlertidige regering om valgprocessen.

Det Europæiske Råd giver sin tilslutning til Kommissionen meddelelse "Den Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement" og den højtstående repræsentants og Kommissionens skrivelse om yderligere områder for engagement. Det Europæiske Råd anmoder Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) om i juli at drøfte Kommissionens og den højtstående repræsentants specifikke henstillinger og at nå til enighed om, hvilke skridt der bør tages først. Disse skridt kunne omfatte:

• fortsat teknisk og økonomisk bistand og støtte til genopbygning

• etablering af et tæt samarbejde med FN-hold, bl.a. om valgforberedelser

• styrkelse af EU's repræsentation i Irak, i det omfang omstændighederne tillader det

• indledning af en politisk dialogproces

• anvendelse af EU's dialog med Iraks naboer til at tilskynde til et positivt engagement og regional støtte til den politiske proces og genopbygningsprocessen i Irak.

For at fremme dette opfordres Rådet til at holde et trojkamøde med den nye irakiske regering snarest muligt og at indbyde den irakiske premierminister til at tale i Rådet.

Det Europæiske Råd vil se på, hvilke fremskridt der er gjort i engagementet i Irak, på Det Europæiske Råds møde i november 2004.

Det Europæiske Råd ser positivt på muligheden for et internationalt møde til støtte for den irakiske politiske overgangsproces og genopbygningen af Irak til gavn for det irakiske folk og af hensyn til stabiliteten i området.

Under henvisning til rapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om den nuværende menneskerettighedssituation i Irak understreger Det Europæiske Råd, hvor vigtigt det er, at menneskerettighederne beskyttes effektivt og fremmes, og tilskynder den nye irakiske regering til at træffe passende foranstaltninger.

Det Europæiske Råd fordømmer endnu en gang terrorangreb, der har været årsag til så megen død og ødelæggelse. Det fordømmer også gidseltagninger og de drab, der er begået. Det Europæiske Råd beklager, at terrorvoldskampagnen i Irak forlænger det irakiske folks lidelser ved at vanskeliggøre politiske fremskridt og den økonomiske genopbygning i Irak. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på, at alle parter i henhold til UNSCR 1546 er forpligtet til at handle i overensstemmelse med folkeretten, herunder den humanitære folkeret, og anmoder dem om at sikre, at disse forpligtelser opfyldes.