Den fælles beslutningsprocedure er blevet hurtigere og mere omfattende

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Der er flere forklaringer på denne udvikling. For det første befandt Europa-Parlamentet sig i slutningen af dets mandatperiode, og parlamentarikerne var derfor ivrige efter at få vedtaget så mange retsakter som muligt. For det andet skabte den nært forestående udvidelse en vis frygt for, at forslag ville være sværere at få vedtaget på en række områder efter udvidelsen. Omvendt må Parlamentet siges at have været særdeles aktivt i 2004 set i lyset af, at der kun har været fire måneder til lovgivningsarbejdet. Sessionerne i marts og april satte da også rekord mht. til antallet af punkter på dagsordenen. Der er nok heller ikke nogen tvivl om, at der også fremover vil blive gjort ihærdige forsøg på at få vedtaget retsakter allerede ved førstebehandlingen, fordi både Rådet og Parlamentet er forholdsvis tilfredse med de mange lovgivnings-resultater. Spørgsmålet er blot, hvor stor effekt udvidelsen og udløbet af mandatperioden har haft på denne tendens.

Et forslag kan blive vedtaget ved førstebehandling ved, at Rådet godkender den tekst, Europa-Parlamentet vedtager i Plenum. I praksis betyder det enten;

I begge de sidste to tilfælde er der, med meget få undtagelser, afholdt uformelle møder (triloger) mellem Rådet og Parlamentet for at finde frem til en tekst begge institutioner kan acceptere. Men det er især vedtagelsen af Kommissionens forslag i den tredje kategori, der er interessante fordi, der kan være tale om meget politiske og kontroversielle sager. Der findes imidlertid ingen officielle tal for, hvor mange retsakter der afsluttes ved første-behandling, som resultat af forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, hvor parterne er nået frem til et kompromisforslag, som Europa-Parlamentet så vedtager på Plenum.

Men aktivitetsrapporten fra Forligsudvalget, som nævnt indledningsvist, indeholder dog en oversigt, der viser hvor mange og hvilke forslag, der blev vedtaget ved førstebehandling henholdsvis med og uden ændringer til Kommissionens forslag. Ud af de 115 vedtagne forslag er 39 vedtaget uden ændringer og 76 med ændringer. De 39 retsakter, der er blevet vedtaget uden ændringer, må betragtes som ukontroversielle, mens de 76 retsakter, der er vedtaget med ændringer, er mere interessante, fordi de potentielt kan have været genstand for politiske forhandlinger.

Ud af de 76 forslag har det været muligt at undersøge 53 af dem nærmere (se tabel bilag 1). Undersøgelsen viser, at der, med meget få undtagelser, altid har været forhandlinger forud for vedtagelsen af en retsakt ved første-behandling, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er blevet enige, om hvilke ændringsforslag begge parter kan acceptere. Ud af de 53 undersøgte forslag har 33 været genstand for en forudgående politisk aftale mellem Rådet og Parlamentet. Det vil sige, at den pågældende medarbejder, der var ansvarlig for det enkelte forslag i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg, har bekræftet, at der var politisk uenighed mellem Rådet og Parlamentet om dele af forslaget.

Seksten forslag har også været genstand for forhandling mellem Rådet og Parlamentet, men er af den ansvarlige medarbejder blevet karakteriseret som ukontroversielle eller som bestående af tekniske ændringer. Et enkelt forslag var det ikke muligt at opnå enighed om internt i Europa-Parlamentet og dermed forudsige resultatet af afstemningen ved førstebehandlingen. To forslag var der enighed med Rådet om, men uenighed med Kommissionen. Endelig blev et enkelt forslag vedtaget uden, at der havde været forudgående forhandlinger med Rådet, men hvor Rådet og Kommissionen alligevel godkendte alle Europa-Parlamentets ændringsforslag. Disse fire forslag er nedenfor kategoriseret som "andre".

Når Europa-Parlamentet og Rådet begge vurderer, at de vil forsøge at afslutte behandlingen af et givet forslag fra Kommissionen ved førstebehandlingen, så aftales der et uformelt møde mellem institutionerne. Som hovedregel deltager Parlamentets ordfører, en medarbejder fra Europa-Parlamentets udvalgssekretariat, en repræsentant fra Rådets sekretariat samt to repræsentanter fra Rådets formandskab (normalt en fra et fagministerium samt en fra den faste repræsentation). Typisk vil der også være en repræsentant fra Kommissionen, men flere kilder har bekræftet, at dette ikke altid er tilfældet. I meget kontroversielle sager vil der som oftest også være skyggeordførere tilstede, men det finder også sted i andre tilfælde og kan ikke siges at udgøre nogen systematisk inddragelse. I tilfælde hvor forhandlinger om et forslag strækker sig over to formandskabsperioder, vil repræsentanter for det efterfølgende formandskab også blive inviteret.

Ikke alle i Parlamentet har været lige begejstrede for den udvikling, der har fundet sted indenfor den fælles beslutningsprocedure. Proceduren med de uformelle møder er blevet kritiseret for at være uigennemsigtig, stride mod princippet om åbenhed og underminere Parlamentets demokratiske legitimitet.

Et andet problem er, at hverken Parlamentet eller Rådet har helt klare forhandlingsmandater med til de uformelle møder. Blandt andet har Danmark og Storbritannien ofte et parlamentarisk forbehold som rådsformandskabet må tage højde for i forhandlingerne med Parlamentet. Den varierende deltager-kreds fra Parlamentet sammenholdt med, at de uformelle møder til tider finder sted før Parlamentets ansvarlige udvalg har vedtaget en betænkning sikrer heller ikke, at der er parlamentarisk opbakning til delegationens forhandlings-position.

Endelig forhandler Parlamentet og Rådet sig frem til en aftale, som politisk "binder" Europa-Parlamentet til at vedtage bestemte ændringsforslag.

Europa-Parlamentet forsøger også at forbedre procedurerne for de uformelle møder. Derfor er Parlamentet på administrativt niveau i færd med at forberede et sæt retningslinjer for procedurer ved forhandlinger og aftaler under første- og andenbehandlingen, der skal sikre bedre gennemsigtighed og kontinuitet. Principperne for Europa-Parlamentets deltagelse i uformelle møder bør ifølge udkastet være:

Forfatningsudvalget havde, som en sidste arbejdsopgave i dette Parlaments valgperiode, udarbejdet et ændringsforslag til Europa-Parlamentets forretningsorden, der skal sikre, at de uformelle aftaler mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden førstebehandlingen også overholdes af Rådet.

Forslaget går ud på at give Parlamentets formand mulighed for at udsætte afstemningen om et forslag til lovgivningsmæssig beslutning, indtil Rådet har bekræftet, at det kan acceptere de ændringsforslag, Parlamentet har vedtaget til et forslag.

Det skal ligeledes garanteres, at de eventuelle justeringer, som Rådet måtte have, ikke substantielt ændrer teksten, vedtaget af Parlamentet. Hvis Rådet bekræfter dets tilslutning til forslaget, sendes et forslag til lovgivningsmæssig beslutning til afstemning på den efterfølgende plenarsamling. Hvis Rådet ikke kan tilslutte sig Parlamentets ændringsforslag, kan formanden sende forslaget tilbage til udvalgsbehandling.

Udkastet lå først klart den 31. marts 2004 og blev bl.a. på grund af manglende tid ikke sat til afstemning i forfatningsudvalget men overladt til det nye Parlament at træffe beslutning om.

Det voksende antal sager, der vedtages allerede efter 1. behandlingen i Europa-Parlamentet, stiller særlige krav til orienteringen og inddragelsen af Europaudvalget og fagudvalgene. For nyligt godkendte Europaudvalget et udkast til ny beretning for Europaudvalget, der tager højde for denne udvikling, idet regeringen blandt andet bliver bedt om fremover at angive sin foreløbige holdning til de aktuelle forslag i grundnotater og samlenotater til Europaudvalget, ligesom både Europaudvalget og fagudvalgene generelt skal tidligere ind i processen.

Med venlig hilsen

Michala Jessen