Hjælpemenu

Hovedmenu

Invitation til konference i Polen om udvidelsen og ”de nye naboer”

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 8. juni 2004

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Invitation til konference i Polen

om udvidelsen og "de nye naboer"

Folketinget har modtaget vedlagte invitation fra Nordic Forum for Security Policy til at deltage i en konference med titlen "EU Enlargement, Poland and the New Neighbours - Focus on Early Warning and Civic Security".

Konferencen finder sted i Gdansk, Polen fra 10. - 12. september 2004. Der vedlægges program for konferencen.

Der vil være flyafgang fra Kastrup fredag den 10. september 2004 kl. 09.55 med ankomst til Gdansk (via Warszawa) kl. 13.20. Retur Gdansk søndag den 12. september 2004 kl. 17.15 med ankomst Kastrup (via Warszawa) kl. 22.20.

Da Udenrigspolitisk Nævn også er inviteret, er man blevet enige om at udpege to medlemmer fra Nævnet og to medlemmer fra Europaudvalget til at deltage i konferencen.

Af hensyn til tilmeldingsfristen til konferencen bedes interesserede medlemmer og stedfortrædere tilmelde sig ved at returnere vedlagte tilmeldingsblanket til Europaudvalgets Sekretariat, Att. Else Risum, lokal 3621 senest onsdag den 23. juni 2004.

Skulle der være stor interesse for konferencen, vil udpegningen af interesserede deltagere blive sat på dagsordenen for et kommende Europaudvalgsmøde.

Med venlig hilsen

Else Risum

Konference i Gdansk

om

EU Enlargement, Poland and the New Neighbours - Focus on Early Warning and Civic Security

10. - 12. september 2004

  • Ja, jeg ønsker at deltage i ovennævnte konference
  • Nej, jeg kan desværre ikke deltage

MF navn:

______________________________________________

Evt. kontaktperson:

______________________________________________

Evt. bemærkninger:

______________________________________________

Parlamentarisk Afdeling

Europaudvalgets Sekretariat, Folketinget

(attn. Else Risum)

Mail:

else.risum@ft.dk

senest den 23. juni 2004