Europa-Parlamentet kræver strammere regler i direktiv om batterier og akkumulatorer

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentet vedtog den 20. april en række ændringsforslag til Kommissionens direktivforslag om batterier og akkumulatorer. Parlamentet kræver blandt andet, at batterier skal overholde så lave koncentrationer af kviksølv, bly og cadmium, at de tungmetalholdige batterier i realiteten forbydes. Parlamentet kræver også, at indsamling af brugte batterier baseres på en procentdel af de solgte batterier frem for antal gram pr. indbygger pr. år, som Kommissionen havde foreslået. Men Kommissær Margot Wallström erklærede under debatten, at Kommissionen ikke kan støtte et forbud mod batterier, der indeholder tungmetaller, fordi der ikke altid findes alternativer. Derfor agter Kommissionen at fremsætte et revideret forslag, hvor flere af Parlamentets væsentlige ændringsforslag ikke accepteres. Derefter vil Rådet levere en fælles holdning til forslaget.

I store træk bakkede Parlamentet op om den betænkning, den hollandske ordfører, Hans Blokland havde været ordfører for i miljøudvalget, og derfor blev langt de fleste ændringsforslag, der gik i retning af at lempe bestemmelserne for batterier nedstemt. De væsentligste af Europa-Parlamentets ændringsforslag vil blive opridset nedenfor.

Kommissionen har foreslået, at batterier med en vægtprocent på over 0,0005 kviksølv blev forbudt, men Parlamentet kræver, at målenheden ændres og at forslaget strammes således, at medlemsstaterne også skal forbyde markedsføring af batterier, som overskrider et vist niveau for bly og cadmium.

Parlamentet forslår derfor følgende grænseværdier:

Dette forbud er dog kun hovedreglen, for Europa-Parlamentet foreslår at oprette et nyt bilag, hvor en række undtagelser oplistes. Denne liste skal så revideres efterhånden, som der opnås tekniske fremskridt, der kan begrænse brugen af kviksølv, bly og cadmium yderligere.

Kommissær Margot Walström forklarede under debatten i Europa-Parlamentet, at forslaget er uacceptabelt for Kommissionen, fordi der ikke findes alternativer til de tungmetalholdige batterier for alle batterityper. Desuden hævdede Kommissæren, at forbuddet kun vil ramme 16% af nikkelcadmium-batterierne og kun 6% af blyholdige batterier. Det skyldes, at anslået 60% af disse batterier i øjeblikket er i brug eller opbevares af forbrugerne, og eftersom forslaget omhandler et forbud mod markedsføring, er de opbevarede batterier ikke omfattet. Derfor holder Kommissionen fast i sit forslag om at indføre et lukket kredsløb, hvor alle batterier indsamles og genvindes, og hvor tungmetalholdige batterier altså ikke forbydes.

Kommissionens forslag om en indsamlingsordning for alle batterier bakkes op af Parlamentet. Men hvor Kommissionen forslår, at batterier kan returneres gratis, kræver Parlamentet, at der oprettes ordninger, så batterierne indsamles gratis hos forbrugeren eller i let tilgængelig nærhed af forbrugeren, medmindre batterierne indsamles ved andre ordninger. For at sikre så høj indsamlingsprocent som muligt for batterier med tungmetaller kræver Europa-Parlamentet, at medlemsstaterne indfører pantordninger for batterier med lav indsamlingsprocent og for batterier, der indeholder de farlige stoffer. Pantets størrelse skal afhænge af stoffernes risikopotentiale.

Medlemsstaterne skal som minimum indsamle 50% af de batterier, der er solgt to år tidligere. Efter to år skal indsamlingen så stige til et gennemsnit på 60% af de solgte batterier, og siden hen skal indsamlingsmålet sættes yderligere i vejret, mener Parlamentet. Det skal erstatte Kommissionens forslag om en minimumsindsamling på 160 gram pr. indbygger af alle brugte batterier. Dette forslag supplerede Kommissionen med et forslag om, at 80% af den samlede mængde nikkelcadmiumbatterier skal indsamles.

Europa-Parlamentet begrunder ændringen med, at en procentsats bedre afspejler forbrugsniveauet, som varierer fra land til land.

Kommissionen afviser Parlamentets forslag med den begrundelse, at Kommissionen i en udvidet konsekvensanalyse var kommet frem til det miljømæssige, økonomisk og socialt mest bæredygtige forslag. Kommissionen argumenterede desuden imod brugen af salgstal som basis for en indsamlingsprocent, fordi forbrugerne ofte opbevarer batterierne i årevis både inden og efter brug. Salgstallet giver derfor ikke et realistisk billede af forbruget, hævder Kommissionen.

Europa-Parlamentet slår fast, at det er producenterne, der skal stå for finansieringen af nationale oplysningskampagner. Der skal bl.a. oplyses om batteriers potentielle virkning for miljøet og menneskers sundhed, forbuddet mod bortskaffelse i husholdningsaffald og indsamlingsordningerne.

Forbrugerne skal også gøres bekendt med de kemiske betegnelser for kviksølv (Hg), cadmium (Cd) og bly (Pb), som batterier, der er undtaget forbudet mod tungmetallerne, skal mærkes med.

Kommissionen har også foreslået, at en skraldespand med et kryds over skal symbolisere forbud mod, at batterierne afskaffes med husholdningsaffaldet. Europa-Parlamentet accepterer dette forslag, men ikke uden først at have sat sit præg på udformningen af skraldespanden med krydset: Parlamentet vil have skraldespanden placeret i en rød ring.

Europa-Parlamentet har også ændret formålsparagraf. Oprindeligt havde Kommissionen foreslået, at forslaget skulle sikre indsamling og genanvendelse af batterier. Men Europa-Parlamentet skærpede ordlyden, så formålet nu er at forhindre anvendelsen af tungmetaller i batterier og sikre indsamling og genanvendelse af alle brugte batterier.

Med venlig hilsen

Michala Jessen