Europa-Parlamentet giver Tyrkiet klar besked

Til

Europa-Parlamentet vedtog på eget initiativ den 1. april en kritisk betænkning, der gør status over Tyrkiets fremskridt som tiltrædelsesland. Parlamentet konkluderer, at Tyrkiet endnu ikke opfylder de politiske Københavner-kriterier om demokrati og menneskerettigheder, som er det grundlæggende kriterium for medlemskab af EU. Beskeden fra Europa-Parlamentet til Tyrkiet er, at det er op til Tyrkiet selv at beslutte, om landet vil tilslutte sig EU’s principper og de politiske værdier. Men Europa-Parlamentet anerkender, at Tyrkiet udviser stærk motivation og vilje til at gennemføre reformer, der kan hjælpe landet med at leve op til de politiske kriterier. Parlamentet understreger, at reformerne kun kan vurderes ud fra den praktiske gennemførelse. Betænkningen blev vedtaget med 211 stemmer for, 84 stemmer i mod og 46, der undlod at stemme.

Rådet har forpligtet sig til i december 2004 at vurdere, om Tyrkiet kan få et positivt tilsagn om at begynde optagelsesforhandlingerne. I Det Europæiske Råds konklusioner fra topmødet i København i december 2002 hedder det: "Hvis Det Europæiske Råd i december 2004 på grundlag af en rapport og en henstilling fra Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder de politiske Københavner-kriterier, vil Den Europæiske Union ufortøvet indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet".

Parlamentet vedtog med stort flertal betænkningen, og langt de fleste var enige om, at Tyrkiet skal opfylde de politiske Københavner-kriterier før optagelsesforhandlingerne kan begynde. Men debatten afslørede alligevel, at Parlamentarikerne er splittede i spørgsmålet om, hvilket overordnet signal der bør sendes til Tyrkiet på nuværende tidspunkt. Nogle foreslog, at Tyrkiet skal opmuntres til yderligere reformer, andre ønskede at give klar og kontant besked om krav, fejl og mangler, mens atter andre mente, at man bør afvente udviklingen de kommende måneder.

For at hjælpe Tyrkiet på vej med at overholde de politiske kriterier foreslår Europa-Parlamentet, at Kommissionens førtiltrædelsesbistand også kan indeholde hjælp til at løse spørgsmål om udarbejdelsen af en ny forfatning, hærens stilling, stats- og retsfilosofien, forvaltningens opbygning, behandling af mindretal og religionsfrihed.

Talsmændene for de tre største politiske grupper afstod fra at komme med nogen vurdering af, om Tyrkiet vil opfylde de politiske kriterier om demokrati og menneskerettigheder i december, så optagelsesforhandlingerne kan begynde.

Ordføreren for den konservative gruppe Ilkka Suominen fastholdt, at det alene er op til Tyrkiet at bestemme sig for at overholde de politiske kriterier, og før kan optagelsesforhandlingerne ikke begynde. For intet var lovet Tyrkiet, men muligheden for optagelse forligger, sagde han.

Den socialdemokratiske ordfører, Johannes Swoboda mente, at EU aktivt skal presse på for flere reformer og for at få dem iværksat. Sådan at Tyrkiet kan vise, at der er gjort en positiv indsats for at iværksætte reformer og forhåbentlig nå så langt, at de kan få en positiv melding af Det Europæiske Råd i december.

Ordføreren for den liberale gruppe Andrew Duff sagde, at man ikke skal foregribe en beslutning om Tyrkiets mulighed for at begynde optagelsesforhandlinger nu, fordi meget vil ændre sig inden december. Den stilfærdige revolution vil gå sin gang i Tyrkiet, og på dét grundlag bør man vurdere Tyrkiet, sagde Duff.

Den europæiske venstrefløjs fællesgruppes ordfører Sylviane Ainardi gik ind for, at Tyrkiet får en dato til at begynde optagelsesforhandlingerne, men fastholder dog også, at Tyrkiet først skal opfylde de politiske kriterier.

Kommissær for udvidelse Günter Verheugen anså Parlamentets betænkning for at være velafbalanceret, men valgte alligevel i sit indlæg at fokusere på de mange positive forandringer, der er sket i Tyrkiet. Tiltrædelsespartnerskabet har vist at fungere godt og vi har rost, når der har været gode resultater, men også påpeget fejl og mangler, sagde han. Han bad til, at parlamentarikerne ikke med ord og handlinger trækker tæppet væk under reformprocessen.

Parlamentarikerne lagde stor vægt på, at EU er nødt til at forberede sig på et eventuelt tyrkisk medlemskab. Der er behov for økonomiske og institutionelle reformer samt reform af landbrugs- og strukturpolitikken. Parlamentet kræver også, at der skal tages hensyn til Unionens evne til at optage nye medlemmer uden at sætte den europæiske integration over styr. Dette er på linje med Det Europæiske Råds konklusioner fra Thessaloniki i juni 2003.

Med venlig hilsen

Michala Jessen