Hjælpemenu

Hovedmenu

Invitation til EU-Oplysningens konference ”Visioner for Europa”

Info-note tilgået Folketingets Europudvalg

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 2. april 2004

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Invitation til EU-Oplysningens konference

"Visioner for Europa"

om udviklingen i Europa efter EU-udvidelsen med ti nye medlemslande

Folketingets EU-Oplysning afholder mini-konferencen "Visioner for Europa" onsdag den 14. april 2004 kl. 13.30-15.30 som markering af, at det nu er ti år siden, at Folketinget etablerede en EU-oplysningstjeneste for offentligheden. Arrangementets tema medvirker samtidig til at sætte fokus på EU´s udvidelse den 1. maj.

Folketingets EU-Oplysning er en upolitisk tjeneste, som siden 1994 har besvaret flere end 100.000 spørgsmål om forskellige emner vedrørende EU.

Den 14. april vil EU-Oplysningens lokaler imidlertid summe af holdninger og visioner om EU. Den dag vil en række spændende personer fremføre deres visioner for Europa.

Konferencen indledes med oplæg af ni deltagere af ca. fem minutters varighed, som efterfølges af en diskussion blandt deltagerne.

Konferencen sendes også i billede og lyd direkte via Folketingets netsted. Uddrag af konferencen vil også efterfølgende kunne ses på EU-Oplysningens netsted www.eu-oplysningen.dk.

Vi vil gerne invitere dig til konferencen onsdag den 14. april 2004 kl. 13.30-15.30 i Fællessalen i Folketinget og til den efterfølgende reception kl. 15.40-17.00 i EU-Oplysningens lokale i Provianthuset (Pro. B).

På grund af et begrænset antal pladser i Fællessalen bedes interesserede medlemmer og stedfortrædere tilmelde sig hurtigst muligt ved at returnere vedlagte tilmeldingsblanket til Susanne Henriksen i EU-Oplysningen eller via email susanne.henriksen@ft.dk senest tirsdag den 13. april kl. 12.00.

Med venlig hilsen

Mongin Forrest

Folketingets EU-Oplysning

Program for EU-Oplysningens konference

onsdag den 14. april kl. 13.30 – 15.30

i Fællessalen

13.30 – 15.30 "Visioner for Europa": Synspunkter og debat

Paneldeltagere: Folketingets formand, Christian Mejdahl
Formanden for Folketingets Europaudvalget, Claus Larsen-Jensen

Udenrigsminister, Per Stig Møller
Integrationsminister, Bertel Haarder
Ulla Dahlerup, Dansk Folkeparti
Trine Mach, JuniBevægelsen
Tøger Seidenfaden, Chefredaktør, Politiken
Birthe Hansen, lektor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Uffe Østergaard, Afdelingsleder, Det Danske Institut for Internationale Studier

Ordstyrer: Journalist, Ole Ryborg, Ugebrevet Mandag Morgen

15.40 – 17.00 Reception i forbindelse med tiåret for etableringen af EU-Oplysningen
Afholdes i EU-Oplysningens lokale i Provianthuset, PRO B

Tale ved Folketingets formand, Christian Mejdahl

EU-Oplysningens konference "Visioner for Europa"

onsdag den 14. april 2004 kl. 13.30-15.30 i Fællessalen

  • Ja, jeg ønsker at deltage i konferencen
  • Ja, jeg ønsker at deltage receptionen kl. 15.40-17.00 i
    EU-Oplysningens lokale i Provianthuset, Pro. B
  • Nej, jeg er desværre forhindret

Navn: _________________________________________

Evt. bemærkninger: ___________________________________________

Tilmeldingsblanketten bedes sendt til:

Retur til Parlamentarisk Afd.,
EU-Oplysningen
Att.: Susanne Henriksen

Tilmeldingsfrist tirsdag den 13. april 2004