Kompromis mellem EP og Rådet om intellektuelle ejendomsret

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlementet og Rådet ser nu endelig ud til at være blevet enige om et omstridt forslag om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Det blev fastslået, da Europa-Parlamentet den 9. marts vedtog en betænkning i Strasbourg om et Kommissionsforslag.

Kommissionens forslag tager sigte på at harmonisere medlemsstaternes lovgivninger om bekæmpelse af kopiering og varemærke forfalskning og dækker over en bred vifte af produkter, såsom lejetøj, medicin, musik, film. Parlamentets vedtagne tekst er resultatet af et kompromis mellem fire af Parlamentets politiske grupper og Rådet. Det betyder, at behandlingen af forslaget kan afsluttes ved første behandling inden udgangen af denne valgperiode. Kommissionen vurderer, at på trods af en række vigtige ændringer, så formår Europa-Parlamentet at opretholde den overordnede balance mellem de forskellige interesser (forbrugere, mellemmænd, rettighedshavere og kommercielle brugere).

Der er blevet arbejdet hårdt for at få aftalen i stand mellem Rådet og Parlamentet i dette parlaments valgperiode, og inden udvidelsen træder i kraft, forklarede den franske konservative ordfører, Janelly Fourtou. Men under debatten blev den anvendte hasteprocedure og uformelle forhåndsaftale med Rådet, inden første behandlingen i Parlamentet, kritiseret for manglende gennemsigtighed. Parlamentarikere fra adskillige af de politiske grupper beklagede at skulle vedtage kompromisforslaget mellem Parlamentets fire politiske grupper og Rådet uden at kunne komme med ændringsforslag.

Et andet aspekt, der gav anledning til diskussion, var Janelly Fourtous habilitet i sagen, fordi hendes mand er generaldirektør for et stort fransk pladeselskab. Derfor mente gruppen De Grønne, at der er tale om interessekonflikter. Gruppen appellerede til at få en generel afklaring af habilitetsspørgsmål i Europa-parlamentet. Forslaget berører meget mere end udelukkende plade- eller musik-branchen, svarede ordføreren, som tilføjede, at netop disse brancher havde udtrykt utilfredshed med kompromiset.

Mens Kommissionens oprindelige forslag var tiltænkt udelukkende at gælde for beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, der er reguleret af fællesskabsretlige retsakter, som er nævnt i et bilag til direktivforslaget, så vælger Rådet og Parlamentet et bredere anvendelsesområde: Direktivet skal omfatte alle intellektuelle ejendomsrettigheder, som er fastsat i fællesskabsretten og medlemsstaternes nationale ret.

Derudover anvender kompromiset en bredere definition af intellektuelle ejendomsrettigheder end Kommissionens oprindelig forslag. Industrielle ejendomsrettigheder (dvs. patenter og varemærker) defineres eksplicit som en del af intellektuelle ejendomsrettigheder og beskyttes på samme måde.

Nogle parlamentarikere fremførte under debatten, at indførelsen af beskyttelsesmekanismer for patenter kunne opfattes som en måde at indføre en europæisk patentlov af bagdøren, før de mere specifikke lovgivningsforslag på området er blevet vedtaget.

Forslagets betydning for private forbrugeres kopiering af musik blev ligeledes diskuteret under debatten. Ordføreren forsikrede, at kompromisforslaget ikke vil kriminalisere private forbrugere, men understregede, at det er vigtigt, at forbrugerne får en øget bevidsthed om, at vareforfalskning og kopiering ikke er forbrydelser uden ofre. Der er i den forbindelse blevet foretaget ændringer i forhold til Kommissionens forslag, som modificerer definitionen af grænsen mellem strafbare og tolererede handlinger. Kommissionens forslag definerede de handlinger, som er begået i 'kommerciel øjemed' som strafbare, mens Europa-Parlamentet vælger at bruge udtrykket "kommerciel målestok" og tilføjer, at det normalt udelukker handlinger, der udføres af forbrugerne, når de handler i god tro".

Ingen strafferetlige sanktioner

Direktivforslagets formål er at sikre, at medlemsstaterne indfører effektive, afskrækkende og proportionelle foranstaltninger og sanktioner til at bekæmpe piratkopiering og forfalskning, inden to år efter direktivet er vedtaget.

Det vedtagne kompromis pålægger medlemsstaterne at fastlægge civilretlige og administrative sanktioner og imødekommer Rådets ønske om ikke at inddrage strafferetlige sanktioner. I forslaget overlades det til medlemstaterne at vælge, om de vil anvende strafferetlige sanktioner. Kommissionens forslag havde i modsætning hertil taget strafferetlige sanktioner med i tilfælde af alvorlige krænkelser begået i kommercielt øjemed, eller som har påført rettighedshaveren et væsentligt tab.

Med venlig hilsen

Alexandra Kiil-Nielsen