Kommissionen ønsker at ændre reglerne i arbejdstidsdirektivet

Christiansborg, den 9. januar 2004

EU-chefkonsulenten

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Kommissionen har offentliggjort en meddelelse vedrørende behovet for en revision af reglerne i arbejdstidsdirektivet. Meddelelsen fremkommer blandt andet på baggrund af den af EF-Domstolen nyligt afsagte Jaeger-dom, der – såfremt den tages for pålydende – får voldsomme økonomiske konsekvenser for især visse medlemslandes hospitalssektorer, idet det her vil være nødvendigt at ansætte et meget stort antal læger for at respektere direktivets regler om arbejds- og hviletid.

Meddelelsen lægger op til en debat om behovet for en revision af arbejdstidsdirektivets regler. Høringsfristen er sat til den 31. marts 2004.

Arbejdsmarkedsudvalget og Sundhedsudvalget afholdt et fælles samråd med beskæftigelsesministeren og indenrigs- og sundhedsministeren om Jaeger-dommen den 5. november 2003, hvor ministrene tilkendegav, at udvalgene løbende vil blive orienteret om udviklingen på området.

EU vedtog i 1993 direktivet om "visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdstiden". Siden vedtagelsen i 1993 er direktivet blevet ændret og en konsolideret udgave af direktivet er udarbejdet. Direktivet indebærer, at der i EU er fælles minimumsregler for arbejdstid.

Det er overordnede formål med direktivet er at sikre arbejdstagernes sikkerhedsmæssige, hygiejnemæssige og sundhedsmæssige vilkår under arbejde. Det grundlæggende princip i direktivet er derfor, at alle arbejdstagere bør have passende hvileperioder – dagligt, ugentligt og årligt, ligesom der bør være et loft for den ugentlige arbejdstid. Visse aspekter af natarbejde er også reguleret i direktivet.

Efter direktivet har en arbejdstager som minimum krav på følgende:

Direktivets regler finder i øvrigt ikke anvendelse i det omfang, der eksister andre EU-regler på området. Samtlige medlemsstater har implementeret direktivet.

Med sin meddelelse af 30. december 2003 vedrørende en revision af arbejdstidsdirektivet lægger Kommissionen op til en debat om behovet for eventuelle ændringer i direktivet. Der er i henhold til meddelelsen flere årsager til, at Kommissionen på nuværende tidspunkt ønsker at starte en sådan debat.

De fremgår direkte af direktivet, at bestemmelsen vedrørende muligheden for – på visse nærmere betingelser - at forlænge referenceperioden for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til op til 12 måneder, skal tagets op til revision inden udgangen af 2003. Tilsvarende fremgår det af direktivet, at medlemslandenes mulighed for at undlade at anvende direktivets bestemmelse om en maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer ("optout muligheden") skal tages op til revision inden udgangen af 2003.

Meddelelsen indeholder en kort gennemgang af to skelsættende domme vedrørende fortolkningen af begrebet "arbejdstid" i arbejdstidsdirektivet, nemlig SIMAP- og Jaeger-dommene (Jaeger-dommen er gennemgået i vedlagte EU-note E 15 af 15.september 2003). Begge domme konstaterer, at direktivet kun indeholder to kategorier "tid", henholdsvis "arbejdstid" og "hviletid". De to kategorier udelukker gensidigt hinanden og et medlemsland har derfor ikke mulighed for at have mellemliggende kategorier i sin lovgivning, såsom "standby-tid" eller "rejsetid" – enten er man på arbejde ellers også har man fri!

Disse domme har derfor stor økonomisk betydning for de medlemslande, der traditionelt har arbejdet med sådanne mellemliggende kategorier, og/eller eksempelvis ikke betragtede tid, hvor en læge er på vagt og skal opholde sig et bestemt sted (typisk hospitalet), som "arbejdstid". Således har den tyske regering tilkendegivet, at den tyske sundhedssektors personalebehov vil stige med 24 %, samt at mellem 15.000 til 27.000 læger skal ansættes svarende til en omkostning på 1.75 Milliarder EURO. England har tilkendegivet, at der vil blive behov for at ansætte mellem 6.250 og 12.550 læger m.m. svarende til en udgift på mellem £380 og £780 millioner. Holland har tilkendegivet, at der vil være behov for 10.000 nye ansættelser svarende til en ekstraudgift på 400 millioner EURO. Alle 3 lande har tilkendegivet, at uanset om de økonomiske ressourcer måtte kunne tilvejebringes eller ej, vil det ikke være muligt at ansætte det ønskede antal læger m.m., da der simpelt hen ikke er nok uddannede på området.

Selv om konsekvensen af domstolens retspraksis på området ikke kun angår hospitalssektoren, er det dog denne sektor, der ifølge Kommissionen rammes hårdest af dommene, idet det er normalt her at organisere en del af arbejdet ved forskellige typer af vagtordninger med krav om tilstedeværelse på arbejdspladsen ("on call-duty" m.m). Arbejdstidsdirektivets betydning for hospitalssektoren vil i øvrigt blive endnu større, når direktivets anvendelsesområde den 1. august 2004 udvides til også at omfatte læger under uddannelse.

Sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv

Kommissionen konstaterer endvidere i sin meddelelse, at medlemsstaterne enten allerede har eller overvejer at indføre ordninger indeholdene et eller flere af følgende elementer :

Kommissionen tilkendegiver derfor i denne sammenhæng, at en revision af arbejdstidsdirektivet bør tage fornøden hensyn til disse tendenser.

Afsluttende bemærkninger

Kommissionen ønsker med sin meddelelse, at lægge op til en debat, hvor meddelelsens adressater kan tilkendegive deres vurdering af behovet for at revidere reglerne i det eksisterende arbejdstidsdirektiv. Kommissionen finder, at særligt 5 forhold bør give anledning til debat :

Høringsfristen er sat til 31. marts 2004

Med venlig hilsen

Christian Dubois

(3611 – ftchdu@ft.dk)

Vedhæftet: EU-note E 15