Hjælpemenu

Hovedmenu

Kopi SAU: statusnotat over fiskale EU-forslag 1999

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget
(Alm. del - bilag 1315)
økonomi- og finansministerråd
(Offentligt)
_____________________________________________
SAU, Alm. del - bilag 645 (Løbenr. 23296)

SkatteministerietJ.nr. 5.97-218-1

J.nr. 5.97-218-1

Den

 

 

 

 

Til

Folketingets Skatteudvalg

Hermed fremsendes til udvalgets orientering et statusnotat over fiskale EU-forslag august 1999.

Ole Stavad

 

/K. Aasberg Karlsen

 

 

 

 

 

 

 

J. nr. 5.97-218-1

12. august 1999 A:\status218-u2.wpd

 

 

 

Status

over fiskale EU-forslag - august 1999

Til udvalgets orientering følger hermed en kort beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag.

I. Direkte skat

1. Opfølgning på adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

I den skattepakke, som ECOFIN vedtog den 1.december 1997, indgår en adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Kodeksen går ud på, at EU-medlemslandene skal undgå regler om skattebe gunstigelse, som er målrettet til at tiltrække udenlandske investeringer og derfor isoleret fra den indenlandske økonomi. Landene må ikke indføre ny ordninger, der er dækket af kodeksen, og de skal hurtigst muligt ophæve allerede eksister ende ordninger, der er dækket af kodeksen.

ECOFIN har nedsat en følgegruppe, der skal vurdere hvilke skatteordninger, som er omfattet af kodeksen, og derfor skal ophæves.

Følgegruppen har valgt en formand (fra UK) for en to årig periode. Gruppen og to undergrup per gennemgår nu de forskellige skatteordninger i medlemslandene, som kan medføre skadelig skattekonkurrence. Gruppen, som har allerede aflagt foreløbige rapporter til ECOFIN's møder i december 1998 og i maj 1999, forventes at forelægge en endelig rapport til ECOFIN's møde i november 1999, samt på Det Europæiske Råds mø ;de i december 1999.

2. Beskatning af opsparing

Som led i ECOFIN's skattepakke fra 1. december 1997 har Kommissionen fremsat et forslag til direktiv om beskatning af opsparing, KOM 1998 (295). Formålet med direktivet er at be grænse mulighederne for skatteundgåelse ved, at personer placerer deres opsparing i banker i andre EU-medlemslande og undlader at oplyse kapitalindkomsten til skattemyndighederne i deres hjemland. Forslaget bygger på den s åkaldte sameksistens model, der betyder, at medlemslandene kan bevare deres nuværende systemer for skattekontrol, dvs. at bankerne enten skal opkræve kildeskat (kuponskat) af rentebetalinger eller indberette rentebetalingerne til skatte myndighederne, så oplysningerne kan gives videre til myndighederne i det land, hvor rentemod tageren er bosat.

Forslaget har været drøftet på flere embedsmandsmøder under det østrigske formandskab og under det tyske formandskab. Det finske formandskab forventes at indkalde til flere møder i efteråret 1999 for at drøfte forslaget med henblik på vedtagelse i dette år. Grundnotat er oversendt den 29. maj 1998.

3. Beskatning af renter og royalties

Som led i skattepakken af 1. december 1997 har Kommissionen fremsat et forslag til direktiv om rente- og royaltybetalinger mellem selskaber i to EU-medlemslande, KOM 1998(67). Formålet er at begrænse skattemæssige hindringer for samarbejde over landegrænserne. De nuværende ordninger medfører, at der ofte opkræves kildeskat ved betaling af renter eller royalties fra et selskab i et land til et selskab i et andet land. Det selskab, der modtage r betalin gen, kan så søge om hel eller delvis tilbagebetaling af kildeskatten efter reglerne i dobbeltbeskat ningsaftalen mellem de to lande, men det er administrativt besværligt og medfører en likviditets belastning.

Det fremlagte forslag omfatter dog kun betalinger mellem forbundne selskaber i to medlemslan de. Forslaget går ud på, at det land, hvorfra betalingen stammer, skal undlade at opkræve kildeskat, når betalingen beskattes i det andet land, hvor det modtagende selskab er hjemme hørende (efter dette lands generelle skatteregler). Der er dog en fem-årig overgangsordning for Grækenland og Portugal.

Forslaget har været drøftet på flere embedsmandsmøder under det østrigske formandskab og det tyske formandskab. Det finske formandskab forventes at indkalde til møder i efteråret 1999 for at drøfte forslaget med henblik på vedtagelse i dette år. Grundnotat er oversendt den 7. september 1998.

 

 

 

II. Moms

1. Nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser

Kommissionen fremsatte den 25. marts 1999 et forslag om en forsøgsordning for at anvende en nedsat momssats for arbejdsintensive tjenesteydelser, jf. KOM (1999) 62.

Forslaget går ud på, at landene kan få tilladelse til at anvende en forsøgsordning med nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser. Forslaget indeholder to faser: I den første fase skal ECOFIN med enstemmighed vedtage nogle grundlæggende betingelser for, at medlemslan dene kan få tilladelse til at anvende en sådan forsøgsordning i en periode på 3 år.

Kommissionen foreslår i denne forbindelse følgende kriterier for, hvad der forstås ved arbejdskraftintensive tjenesteydelser omfattet af ordningen: Ydelsen skal

- være arbejdskraftintensiv

- leveres direkte til den endelige forbruger, og

- være af hovedsagelig lokal karakter, således at nedsat moms ikke medfører (grænseoverskri dende) konkurrenceforvridning.

Endvidere må anvendelse af reduceret sats på tjenesteydelsen

- ikke lægge hindringer i vejen for funktionen af det indre marked.

I den anden fase skal medlemslandene dernæst fremsætte konkrete ønsker om ydelser, der ønskes omfattet i det pågældende land. Kommissionen fremsætter herefter forslag, der giver de enkelte lande tilladelse. Dette forslag skal ligeledes vedtages med enstemmighed.

Endelig kan Kommissionen foreslå tilladelser tilbagekaldt, hvis det viser sig, at de medfører konkurrenceforvridning. Forslag herom skal efter Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Efter forslaget skal ordningen træde i kræft 1. januar 2000.

På ECOFIN-møderne den 25. maj og den 12. juli 1999 blev det vedtaget, at kriterierne i Kommissionen forslag (jf. ovenfor) skulle præciseres i form af en liste over tjenester, hvor forsøgsordningen kan anvendes.

Forhandlingerne af forslaget vil fortsætte i efteråret 1999, og det kan forventes, at forslaget bliver vedtaget i 1999.

Grundnotat er oversendt den 21. maj 1999. Et supplerende notat er fremsendt den 22. juni 1999.

 

2. Harmonisering af fradragsregler og ændrede regler for tilbagebetaling af moms, der er betalt i andre EU-lande

Kommissionen har i juni 1998 fremsat et dobbeltforslag, KOM(1998)377. Det angår dels ændring af fradragsreglerne, dels ændring af tilbagebetalingsproceduren for momsudgifter i andre EU-lande.

Det ene forslag indebærer bl.a., at udgifter vedrørende køretøjer inkl. personbiler skal kunne fratrækkes fuldt ud, hvis køretøjet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Anvendes en per sonbil kun delvist erhvervsmæssigt, kan medlemslandene dog begrænse fradraget til 50 pct.

For så vidt angår erhvervsmæssige udgifter til logi, mad og drikkevarer foreslås mulighed for 50 pct. fradrag.

Fradrag kan ske både for så vidt angår udgifter i eget land, dvs. det land, hvor virksomheden er etableret (og momsregistreret), og for udgifter afholdt i andre EU-lande (hvor virksomheden ikke er momsregistreret). Ved den anden del af dobbelt forslaget foreslås samtidig bortfald af den forholdsvis tunge procedure for tilbagebetaling af momsudgifter i EU-lande, hvor virksom heden ikke er momsregistreret (8. momsdirektiv). Disse momsudgifter skal i stedet for god t gøres over virksomhedernes momsregnskab i hjemlandet, og efterfølgende skal der herefter ske en udligning mellem myndighederne i de enkelte medlemslande.

Diskussionen af forslaget er startet i en embedsmandsgruppe, og denne drøftelse vil fortsætte under det finske formandskab.

Grundnotat er oversendt den 2. september 1998.

 

3. Fiskal repræsentant

Kommissionen fremsatte den 27. november 1998 et forslag om betalingspligten for merværdiaf giften, KOM(1998)660.

Forslaget vedrører reglerne for den betalingspligtige, herunder betingelserne for virksomheder, der tillige driver momspligtig virksomhed i andre lande end etableringslandet. Disse regler er i dag forskellige i de enkelte medlemslande. De fleste medlemslande stiller i dag som betingelse, at udenlandske virksomheder har en lokal fiskal repræsentant i det land, hvor der drives moms- pligtig virksomhed. Enkelte medlemslande stiller endvidere som betingelse, at repræsent anten hæfter for afgiften. Forslaget indebærer bl.a., at det ikke længere for EU-virksomheder skal være obligatorisk at udpege en fiskal repræsentant, når virksomhederne driver momspligtig virksomhed i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er etableret.

Forhandlingerne er endnu ikke startet, men vil eventuelt blive påbegyndt under det finske formandskab. Grundnotat er oversendt den 12. februar 1999.

4. Momsudvalget

I 1997 fremsatte Kommissionen et forslag til ændring af reglerne for momsudvalget, KOM(97)325. Forslaget indebærer, at visse momsbestemmelser vil kunne vedtages efter en komitéprocedure. I dag kan momsbestemmelser kun vedtages med enstemmighed af Rådet. Et flertal af medlemslandene har i Rådets arbejdsgruppe for finansielle spørgsmål ikke kunnet tilslutte sig Kommissionens forslag.

Det forventes ikke, at det finske formandskab vil tage dette forslag op. Grundnotat er oversendt den 3. oktober 1997.

III. Punktafgifter

1. Energibeskatning

Kommissionen fremsatte i 1997 et forslag om et rammedirektiv for energiafgifter, Kom (97) 30. Rammedirektivet skal træde i stedet for det eksisterende mineraloliedirektiv (92/81/EØF) og det forslag til et direktiv om CO2-afgift, som Kommissionen fremlagde i 1992, men som efterfølgende ikke har nydt fremme i rådsbehandlingen.

Det gældende mineraloliedirektiv omfatter kun afgifter på mineralolie. Direktivforslaget omfat ter i princippet afgifter på alle former for energiprodukter. Det vil ud over mineralolie først og fremmest sige afgifter på kul, naturgas og elektricitet.

Kommissionen foreslår desuden, at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for skibs- og flytrafik lempes, så der bliver mulighed for at beskatte indenrigsfart samt på bilateral basis også udenrigsfart.

Kommissionens direktivforslag har stødt på modstand fra visse af medlemslandene side, hvorfor der ikke har kunnet opnås enighed om den endelige udformning af direktivet.

På ECOFIN-rådsmødet den 1. december 1998 blev det besluttet, at Rådet skulle fortsætte drøftelserne om en ramme for energibeskatningen på grundlag af Kommissionens direktivfor slag. Herunder skulle en række spørgsmål vedrørende eksempelvis særlige sociale problemer, problemer i særlige geografiske områder og problemer i forbindelse med beskatningen af ener giintensive erhverv undersøges.

På denne baggrund har forslaget været drøftet på flere møder i foråret 1999, dels på embeds mandsniveau dels på ECOFIN. Det tyske formandskab udarbejdede et kompromisforslag der indebærer, at alle brændsler og elektricitet omfattes af direktivets minimumssatser. Medlemssta terne kan dog anvende hel eller delvis fritagelse for naturgas, elektricitet og fyringsolie, som anvendes af husholdninger. Ligeledes kan medlemsstaterne anv ende hel eller delvis fritagelse for elektricitet fremstillet på vandkraftværker. For kul og brunkul fastsættes miniumssatserne foreløbigt til nul. For mineralolie forudsættes det, at de eksisterende minimumssatser forhøjes. Endelig skal der være særlige regler for energiintensive erhverv samt passende overgangsordnin ger under hensyn til konkurrencen mellem medlemslandene.

Kompromisforslaget blev fremlagt på ECOFIN-Rådsmødet den 25. maj 1999. På Rådsmødet fik finansgruppen mandat til at fortsætte arbejdet, og forsøge at udarbejde de videre detaljer i direktivforslaget på grundlag af det fremlagte kompromisforslag.

Det finske formandskab vil herefter videreføre arbejdet med direktivforslaget i efteråret 1999, og det forventes, af ECOFIN-Rådet i november 1999 vil behandle spørgsmålet.Grundnotat er oversendt den 15. april 1997

2. Punktafgiftsudvalget.

Kommissionen fremlagde i juni 1997 et forslag til ændring af henholdsvis cirkulationsdirektivet og strukturdirektiverne med henblik på at give Kommissionens punktafgiftsudvalg en øget kompetence, KOM (97) 326. Grundnotat er oversendt den 18. september 1997.

Der var bred enighed blandt medlemslandene om, at Kommissionens forslag er for vidtgående, og at en udvidelse af Kommissionens beføjelser kun kan overvejes i enkelte konkret afgrænsede tilfælde.Formandskabet ændrede derfor Kommissionens forslag således, at de nu foreslåede kompetencer til Punktafgiftsudvalget alle er af teknisk art.

Forslaget knyttes dog af Kommissionen sammen med det tilsvarende forslag om at ændre momskomiteen, og det er derfor på nuværende tidspunkt uvist, hvornår de videre forhandlinger af dette forslag vil fortsætte.

3. Tobaksbeskatning

I maj 1998 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af strukturdirektiverne vedrørende punktafgifter på forarbejdet tobak, KOM (1998) 320.

Forslaget indeholder ikke grundlæggende ændring af punktafgiftsstrukturen eller satserne, men er blot nogle tekniske tilpasninger af de bestående bestemmelser vedrørende forarbejdet tobak.

På baggrund af enkelte landes betænkeligheder i forbindelse med den oprindelige formulering i enkelte af artiklerne udarbejdede formandskabet en kompromistekst.

På mødet den 25. maj 1999 gav ECOFIN-Rådet sin tilslutning til formandskabets kompromis. Et enkelt medlemsland tog dog parlamentarisk undersøgelsesforbehold. Når dette forbehold er blevet hævet, vil forslaget formentlig blive vedtaget som et A-punkt på et kommende rådsmø de. Grundnotat er oversendt den 15. juli 1998.

IV Bil- og vejafgifter

1. Vejbenyttelsesafgift

Den fælles holdning på Rådet(Transport) d. 30. november-1. december 1998 om nyt direktiv om vej- og vejbenyttelsesafgifter blev uden ændringer vedtaget endeligt som direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infra strukturer. Direktivets bestemmelser om vejbenyttelsesafgift skal gennemføres i aftalen mellem Danmark, Tyskland, Sverige og Benelux om den fælles vejbenyttelsesafgift. Den ændrede aftale vil herefter blive gennemført i Danmark ved ændring af lov om vejbenyttelsesafgift.

2. Kombineret transport

Det lykkedes ikke det tyske formandskab at komme videre med forslaget om afgiftsnedsættelser (vægtafgift og vejbenyttelsesafgift) til køretøjer, der udfører kombineret godstransport, KOM(1998) 414. Det finske formandskab vil muligvis forsøge at komme videre med sagen, men den har ikke høj prioritet.

 

 

 

3. Nyt direktiv om afgiftsfritagelse i forbindelse med flytning og midlertidig indførsel

Kommissionen fremsatte i begyndelsen af 1998 forslag til et nyt direktiv om afgiftsfritagelse for private motorkøretøjer, som indføres i forbindelse med flytning eller indføres midlertidigt, KOM(1998) 30. Grundnotat er oversendt den 4. maj 1998. Det nye direktiv skal erstatte to direktiver fra 1983 om afgiftsfritagelse ved visse former for midlertidig indførsel og ved endelig indførsel i forbindelse med flytning. Forslaget vedrører væ ;gtafgift og registreringsafgift.

For køretøjer, der indføres i forbindelse med flytning foreslås fuldstændig fritagelse for regi streringsafgift og lignende afgifter under visse betingelser.

Med hensyn til afgiftsfritagelse ved midlertidig indførsel foreslås visse udvidelser af de eksi sterende ordninger, bl.a. med hensyn til leje/leasing samt andres adgang til at anvende et midler tidigt indført køretøj. Endvidere foreslås, at personer med fast bopæl i ét land og arbejde i et andet får adgang til at anvende en udenlandsk registreret bil, der stilles til rådighed af den udenlandske arbejdsgiver.

Forslaget var kort efter fremsættelsen til indledende drøftelser i en rådsarbejdsgruppe, hvor et stort antal medlemslande fandt forslaget problematisk. Der forventes ikke, at forslaget bliver taget op af det finske formandskab.

V. Gensidig bistand samt bekæmpelse af svig

1.Gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Kommissionen fremsatte i juni 1998 et forslag til ændring af direktivet vedrørende inddrivelse af visse landbrugsafgifter, told, moms og punktafgifter, jf. KOM(1998)364.

Forslaget indebærer, at direktivets anvendelsesområde udvides til bl.a. at omfatte direkte skat ter. Herudover sker der en vis opstramning af bestemmelserne med henblik på lettelse og effektivisering af inddrivelse af fordringer i andre EU-lande.

Forhandlingerne af forslaget er nu startet på embedsmandniveau. Grundnotat er oversendt den 27. oktober 1998.

2. Gruppe på højt plan vedrørende skattesvig

ECOFIN har i foråret 1999 behandlet et forslag om at nedsætte en rådsarbejdsgruppe på højt plan vedrørende skattesvig.Gruppen skal bl.a. undersøge, hvorledes samarbejdet mellem medlemsstaternes skatteadministrationer om bekæmpelse af skattesvig vil kunne forbedres. Det forventes, at gruppens mandat vil blive udarbejdet i september 1999. Fra dansk side arbejdes for, at momssvig får en særlig behandlingsgruppe.

3. Gruppe på højt plan vedrørende forskelle i told og afgiftsreglerne

Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe på højt plan vedrørende forskelle i told- og afgiftsreglerne. Dette skal ses på baggrund af, at uoverensstemmelse mellem told- og afgiftsreglerne kan føre til usikkerhed vedrørende korrekt anvendelse af reglerne både for virksomhederne som for myndighederne. Dette kan indebære en risiko for svig. Det er hensigten, at gruppen skal komme med en rapport inden årets udgang.

 

VI. Ophør af det afgiftsfrie salg

Det afgiftsfrie salg af varer til rejsende mellem EU-landene er med virkning fra 1. juli 1999 ophævet i overensstemmelse med de tidligere vedtagne rådsdirektiver. Kommissionen har inviteret medlemslandene til at fremkomme med eventuelle praktiske problemer, de måtte være stødt på i forbindelse med ophævelsen. Der vil herefter muligvis blive afholdt et møde i Kom missionsregi med henblik på evaluering.

VII. Indre marked (Told - 1.søjle)

1. Reform af forsendelsessystemet

Der har de seneste år været stigende problemer med svig i EU's forsendelsessystem, et system, hvorunder tredjelandsvarer forsendes told- og afgiftsfrit gennem EU til det endelige bestemmel sessted i EU, hvor told og afgifter betales. For at dæmme op for problemerne fremsatte Kom missionen i juni 1997 forslag til en reform af systemet, KOM(97)472. Grundnotat er oversendt den 29. oktober 1997.

Den væsentligste del af reformen af forsendelsessystemet foretages gennem meget omfattende ændringer af toldkodeksens gennemførelsesbestemmelser. Den grundlæggende idé i reformen er indførelse af et autorisationssystem, hvorefter erhvervsdrivende efter særlige kriterier kan få tilladelse til at anvende en række forenklede procedurer.

På Rådsmødet (Indre marked) den 25. februar 1999 blev forslaget til ændringer af selve toldkodeksen vedtaget.

Kommissionen har i reviderede forslag til ændringerne i gennemførelsesbestemmelserne foretaget en del ændringer på baggrund af ønsker fra medlemslandene, og det forventes, at ændringerne kan vedtages i efteråret 1999.

En anden meget vigtig del af reformen er indførelse af et edb-system (NCTS), der skal sikre, at meddelelser mellem toldmyndighederne fremover kan ske hurtigt og pålideligt. De nødvendi ge ændringer af lovgivningen blev vedtaget den 31. marts 1999, og første fase af systemets indførelse begyndes omkring årsskiftet 1999/2000, hvor 5 lande indfører det. De resterende lande skal herefter indføre systemet før 2004.

2. Ændringer af EF's toldkodeks.

Kommissionen fremsatte i juni 1998 forslag om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/ 92 om indførelse af en EF-toldkodeks, KOM (1998) 226 .

Forslaget indeholder en række delforslag til ændring af bestemmelser i toldkodeksen. Af speciel dansk interesse kan nævnes to emner:

1. Kommissionen foreslår, at der via udvalgsproceduren kan gives tilladelse til, at støttedokumenter udformet på papir, i visse tilfælde (især ved toldangivelser ad elektronisk vej) ikke skal forelægges samtidig med indgivelsen af toldangivelsen.

 

2. Kommissionen foreslår visse ændringer af bestemmelserne om efteropkrævning. Der foreslås på den ene side en forkortelse af 3 årsforældelsesfristen til 2 år, og på den anden side en nydannelse i form af, at toldmyndighederne vil kunne suspendere 2 årsfristen, hvis de ved en efterkontrol konstaterer, at der kan foreligge en højere told skyld end hidtil bogført. Suspensionen kan vare i op til 3 år (yderl igere).

Forslaget drøftes fortsat på embedsmandsniveau. I den forbindelse har hovedparten af med lemslandene mindet Kommissionen om, at Rådet flere gange har anmodet Kommissionen om at komme med løsningsforslag for importører, der i god tro har importeret varer til 0 told, men som op til 3 år efter importen opkræves told, fordi det efterfølgende har vist sig, at de betingel ser for toldpræference,som myndighederne i afsendelseslandet har attesteret, ikke har været opfyldt. Medlemslandene ønsker problemerne med god tro løst i forbindelse med nuværende forslag til ændringer i toldkodeksen. Kommissionen har nu udvidet sit forslag til også at omfatte en bestemmelse om god tro.

Grundnotat er oversendt den 12. oktober 1998. Et supplerede notat vil blive oversendt snarest.

På Rådsmødet (Indre marked) den 7. december 1999 forventes Rådet at fastlægge fælles holdning til forslaget.

3. Told 2000

Handlingsprogrammet Told 2000 blev vedtaget i december 1996 og løber frem til 31. december 2000. Programmets mål er (gennem fælles planer, prioriteringer og aktioner) at sikre øget effektivitet i toldadministrationernes arbejde og give erhvervslivet overalt i Fællesskabet den mest optimale og ensartede behandling.

På baggrund af en midtvejsevaluering af programmet fremsatte Kommissionen i november 1998, KOM (1998) 644, forslag til ændringer. Grundnotat er oversendt den 25. januar 1999. De væsentligste forslag til ændringer er:

21. alle aktioner vedrørende told samles under Told 2000-programmet,

aktioner vedrørende told samles under Told 2000-programmet,

22. programmet åbnes for de associerede lande,

23. der nedsættes et forvaltningsudvalg, og

24. programmet forlænges til udgangen af år 2002.

På Rådsmødet (Indre marked) den 21 juni 1999 blev der opnået politisk enighed om forslaget, således at Rådets fælles holdning kan fastlægges uden drøftelse på et kommende Rådsmøde (sandsynligvis den 13.-14. september 1999). Forslaget forventes vedtaget på Rådsmødet (Indre marked) den 7. december 1999.

4. Varemærkeforfalskede og piratkopierede varer

Forordningen om ændring af forordningen om varemærkeforfalskede og piratkopierede varer blev vedtaget på et rådsmøde den 25. januar 1999. Ved ændringen bliver bl.a. patentrettigheder omfattet af ordningen.

 

5. Prækursorer

Kommissionens forslag til ændring af forordningen og ændrede forslag til ændring af direktivet om ulovlig anvendelse af visse stoffer til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer (de såkaldte prækursorer), jf. KOM (1998)22 og KOM (1999)202, drøftes fortsat på embeds mandsniveau.

Formålet med ændringsforslagene er at etablere en særlig overvågningsordning for visse stoffer, der anvendes til ulovlig fremstilling af syntetisk narkotika ("designer drugs").

Grundnotat er oversendt den 8.april 1998.

 

VII. Retlige- og indre anliggender (told - 3. søjle)

1. Konventionen om brug af informationsteknologi på toldområdet (CIS-konventionen)

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. marts 1999 blev der opnået enighed om en protokol til ændring af konventionen. Ændringen indebærer bl.a., at definitionen af hvidvaskning ændres, således at den udvides til at omfatte enhver overtrædelse af nationale toldbestemmelser. Hidtil har definitionen alene omfattet ulovlig handel med narkotika.

Konventionen om toldinformationssystemet træder midlertidigt i kraft, når den er godkendt af 8 medlemslande. Konventionen forventes at træde i kraft inden udgangen af 1999. Som en konsekvens heraf har det finske formandskab prioriteret en praktisk gennemførelse af de foran staltninger, der er nødvendige for iværksættelsen af toldinformationssystemet.

2. Resolution om et strategisk handlingsprogram på toldområdet (3. søjle)

Resolutionen, der var på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 1997, er stadig ikke vedtaget. Det udestående spørgsmål, der vedrører resolutionens territoriale anvendelsesområde, berører ikke Danmark. Uanset dette arbejdes der på embeds mandsniveau med den praktiske udmøntning af handlingsprogrammet. I programmet lægges der op til et endnu snævrere samarbejde mellem m edlemslandenes toldmyndigheder med henblik på at styrke deres fælles indsats for bekæmpelse af svig og ulovlig handel. Det vedrører især ulovlige varer, herunder særligt narkotika.