Grundnotat om opvarmning af bilers kabiner
|
|
|||
|
Bilag |
Journalnummer | Kontor | |
| 1 | 400.C.2-0 | N.1 | 17. december 1998 |
Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Trafikministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/548/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende opvarmning af bilers kabiner, KOM (98) 526.
Grundnotatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Trafikudvalg.
Trafikministeriet
Frederiksholms Kanal 27 1220 København K
Tlf.: 33 92 33 55 ·
Telex 22275 Trami dk · Telefax: 33 13 77 77 ·
Giro 3 00 27 64 ·
Eksp.: ma-to 8.30-16 fr 8.30-15.30
| Dato:Løbe nr. | 16. december 1998TM0091 |
Grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/548/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende opvarmning af bilers kabiner, KOM (98) 526
1. Baggrund og indhold.
Direktivforslaget er fremsat den 29. September 1998 under henvisning til Traktatens artikel 100 A, og vedtages efter artikel 189 B, kvalificeret flertal/fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.
Formålet med direktivforslaget er dels at indføre nye og strengere krav til alle typer opvarmningsanlæg i køretøjer således, at der sikres en høj teknisk standard, dels at give mulighed for typegodkendelse af opvarmningsanlæg af forbrændingstypen, både som selvstændig komponent til montering i et køretøj, samt som en monteret del af et køretøj.
På baggrund af den teknologiske udvikling, er det i dag muligt at montere diesel-, benzin- og autogasdrevne opvarmningsanlæg til køretøjer således, at passagerkabiner, lastrum, varerum, sovekabiner og lignende kan opvarmes uden støj og udstødningsgasser fra en kørende fremdrivningsmotor, når køretøjet er parkeret. Af hensyn til sikkerheden er det derfor vigtigt at stille de strengeste krav til disse opvarmningsanlæg.
Under udarbejdelse af forslaget har Kommissionen hørt arbejdsgruppen for motorkøretøjer, for så vidt angår de tekniske krav til opvarmningssystemer for passagerkabiner i motorkøretøjer, og arbejdsgruppen har deltaget i udarbejdelsen af specifikationerne i de tekniske bilag.
2. Gældende dansk ret.
Reglerne om opvarmningsanlæg er fastsat i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 12. Marts 1998 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
3. Høring.
Færdselsstyrelsen har foretaget en høring af de berørte organisationer:
AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industriforening), Campingbranchen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandlerforening, Danmarks Gasmateriel Prøvning, Dansk Brandteknisk Institut, Dansk Camping Union, Dansk Teknologisk Institut, Danske Vognmænd, De Danske Bilimportører, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Foreningen af Danske Vognfabrikker, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Danmarks Bilruter, Turistvognmændenes Landsforening og Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.
Følgende organisationer har ikke svaret:
Campingbranchen, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Dansk Brandteknisk Institut, Dansk Camping Union, Dansk Teknologisk Institut, Foreningen af Danske Vognfabrikker, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen af Danmarks Bilruter og Vognmandsfagets Arbejdsgiverforening.
Følgende organisationer har ingen bemærkninger til forslaget:
AUTIG (Automobilbranchens Handels - og Industriforening), Danmarks Automobilforhandlerforening, Danske Vognmænd, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af Danske Eksportvognmænd, Turistvognmændenes Landsforening og De Danske Bilimportører.
Følgende organisationer har bemærkninger til forslaget:
Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) udtaler, at det reviderede direktivforslag er væsentligt forbedret og i overensstemmelse med gasapparatdirektiv 90/396/EØF. DGP oplyser, at opvarmningsanlæg, der er beregnet til at fungere, mens køretøjet er i bevægelse og som opfylder kravene i gasapparatdirektivet, samt er monteret i overensstemmelse med den europæiske standard EN 1949 om montering af LPG-systemer til beboelsesformål i campingvogne og andre køretøjer (installationsforskrifter for gasinstallationer i campingvogne, autocampere og biler), anses for at opfylde direktivets krav på nær én supplerende bestemmelse om forbrændingsforhold ved 100 km/h.
udtaler, at det reviderede direktivforslag er væsentligt forbedret og i overensstemmelse med gasapparatdirektiv 90/396/EØF. DGP oplyser, at opvarmningsanlæg, der er beregnet til at fungere, mens køretøjet er i bevægelse og som opfylder kravene i gasapparatdirektivet, samt er monteret i overensstemmelse med den europæiske standard EN 1949 om montering af LPG-systemer til beboelsesformål i campingvogne og andre køretøjer (installationsforskrifter for gasinstallationer i campingvogne, autocampere og biler), anses for at opfylde direktivets krav på nær én supplerende bestemmelse om forbrændingsforhold ved 100 km/h.DGP anfører, at bilag II, pkt. 3, burde indeholde en særskilt bestemmelse om, at alle gasfyrede opvarmningsanlæg under alle forhold skal opfylde gasapparatdirektivet 90/396/EØF. DGP oplyser endvidere, a de gerne indgår i et samarbejde med Færdselsstyrelsen om fremtidige typegodkendelser.
Gasapparatdirektivet er implementeret i dansk ret ved lov nr. 250 af 8. Juni 1978 om gasinstallationer. EN 1949 vil blive implementeret ved revision af Gasreglementet afsnit B-3 - installationsforskrifter for gasinstallationer i campingvogne m.v. Der kan således for gasfyrede anlæg refereres til Gasreglementets regelkompleks.
Forbrugerrådet (FR) finder det positivt, at der af hensyn til sikkerheden strammes op omkring reglerne for opvarmning af bilers kabiner. FR udtaler dog, at der er tale om urimeligt høje temperaturgrænser i bilag V, der henviser til de dele af opvarmningsanlægget, der kan komme i berøring med fører og passagerer under normal kørsel, uden at henvise til hvilket materiale, der anvendes. En temperatur på 80 grader vil kun være acceptabel, såfremt overfladen er plastisk. Ved overflader af metal eller andre materialer bør temperaturen være langt lavere. Der er af den europæiske standardiseringsorganisation CEN udgivet en europæisk standard vedrørende temperaturen på overflader, som man kan komme i berøring med. Standarden gennemgår, hvordan man skal foretage en risikoanalyse inden temperaturgrænser fastsættes. Det skal vurderes om børn eller ældre kommer i kontakt med den varme overflade, idet kontakttiden for disse personer vil være længere end for en voksen med et sundt helbred. FR anfører, at det er absolut nødvendigt, at temperaturgrænserne i bilag V gennemgås med baggrund i den europæiske standard (EN 563) således, at risikoen for forbrænding undgås.
finder det positivt, at der af hensyn til sikkerheden strammes op omkring reglerne for opvarmning af bilers kabiner. FR udtaler dog, at der er tale om urimeligt høje temperaturgrænser i bilag V, der henviser til de dele af opvarmningsanlægget, der kan komme i berøring med fører og passagerer under normal kørsel, uden at henvise til hvilket materiale, der anvendes. En temperatur på 80 grader vil kun være acceptabel, såfremt overfladen er plastisk. Ved overflader af metal eller andre materialer bør temperaturen være langt lavere. Der er af den europæiske standardiseringsorganisation CEN udgivet en europæisk standard vedrørende temperaturen på overflader, som man kan komme i berøring med. Standarden gennemgår, hvordan man skal foretage en risikoanalyse inden temperaturgrænser fastsættes. Det skal vurderes om børn eller ældre kommer i kontakt med den varme overflade, idet kontakttiden for disse personer vil være længere end for en voksen med et sundt helbred. FR anfører, at det er absolut nødvendigt, at temperaturgrænserne i bilag V gennemgås med baggrund i den europæiske standard (EN 563) således, at risikoen for forbrænding undgås.FR har endvidere en række ændringsforslag til teksten i de tekniske bilag.
FR finder, at det bør være et krav, at røggassen ikke kan trænge ind i køretøjet, derfor bør ordene "såvidt muligt" i afsnit 2.4. røggasaftræk, pkt. 2.4.1. slettes.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Direktivforslaget kræver ingen lovændring, men vil kræve ændring af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse af 12. Marts 1998 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
Direktivet skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
5. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske eller andre konsekvenser for Danmark.