Grundnotat vedrørende anerkendelse af erhvervsuddannelser

Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Europaudvalget (2. samling)
  (Alm. del - bilag 627)
  indre marked
  (Offentligt)
_____________________________________________
ERU, Alm. del - bilag 355
SUU, Alm. del - bilag 309

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor

1 400.C.2-0 N.1
4. september

1998

Til underretning for Folketingets Europaudvalg fremsendes vedlagt Erhvervsministeriets grundnotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger. Kom (97) 638 endelig udg.

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 77/452/EØF, 77/453/EØF, 78/686/EØF, 78/687/EØF, 78/1026/EØF, 78/1027/EØF, 80/154/EØF, 80/155/EØF, 85/384/EØF, 85/432/EØF, 85/433/EØF og 93/16/EØF om følgende erhverv: sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger. Kom (97)
638 endelig udg.

1. Baggrund og indhold

Direktivforslaget har hjemmel i EØFT artikel 49, artikel 57, stk.
1 og stk. 2, 1. og 3. pkt. og artikel 66. Direktivforslaget følger codecisions-proceduren i artikel 189 B. Forslaget er forelagt af Kommissionen den 3. december 1997 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Direktivforslaget udspringer af SLIM-initiativet (Simpler Legislation in the Internal Market). Forslaget indebærer både ændringer i de generelle direktiver 89/48/EØF og 92/51/EØF om gensidig anerkendelse og i en række sektordirektiver om gensidig anerkendelse.

Ændringer i de generelle direktiver om gensidig anerkendelse.

I lighed med hvad der gælder i direktiv 92/51/EØF foreslås der indsat en definition af lovreguleret uddannelse i direktiv 89/48/EØF. Definitionen har til formål at forpligte værtslande til at tage hensyn til en uddannelse, der sigter mod udøvelse af et ganske bestemt erhverv, når uddannelsen er erhvervet i hjemlandet eller seneste opholdsland, hvor erhvervet ikke er lovreguleret. Bestemmelsen betyder, at et værtsland ikke kan stille krav om, at ansøger skal godtgøre to års erhvervserfaring for at opnå gensidig anerkendelse. Herved ligestilles ansøgere med en lovreguleret uddannelse med personer som udfører et lovreguleret erhverv.

Efter artikel 1 og 2 ændres de generelle direktiver 89/48/EØF og 92/51/EØF f.s.v.a. bedømmelsen af en ansøgers kvalifikationer. Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage hensyn til den erhvervserfaring, som er opnået efter endt uddannelse, ved vurderingen af, om der skal pålægges ansøgeren krav om prøvetid eller egnethedsprøve. Dækker erhvervserfaringen de arbejdsområder, hvor der er en væsentlig forskel i uddannelsen, kan medlemsstaterne ikke længere pålægge egnethedsprøve eller prøvetid.

Artikel 1 og 2 ændrer også de generelle direktiver om gensidig anerkendelse derved, at koordinationsgrupperne nu får mulighed for at afgive rådgivende udtalelser om fortolkning af direktivet. Formålet hermed er at opnå en mere ensartet anvendelse af direktiverne i medlemsstaterne.

Endelig foreslås der indsat en bestemmelse om anerkendelse af specialsygeplejersker i de generelle direktiver. Dette omfatter de specialsygeplejersker, som ikke opfylder uddannelseskravene i sektordirektivet for sygeplejersker. Disse specialsygeplejersker foreslås istedet omfattet af de generelle direktiver om gensidig anerkendelse. Samtidig indeholder artiklen bestemmelser om anerkendelse af erklæringer fra banker og forsikringsselskaber i andre medlemsstater.

Ændringerne i sektordirektivene

De foreslåede ændringer i sektordirektiverne omfatter sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger.

Sektordirektiverne ændres alle på samme måde ved direktivforslagets artikel 3-6. Dette indebærer bl.a. en forenklet ajourføring af fortegnelserne over eksamensbeviser. Forslaget skal resultere i en effektiv ajourføring af tekniske bestemmelser om benævnelser for de eksamensbeviser som kan anerkendes automatisk i medlemsstaterne. Dette indbærer bl.a. en pligt for medlemsstaterne til at oplyse Kommissionen om vedtagelse af love og administrative bestemmelser vedrørende udstedelse af eksamensbeviser m.v.

Artikel 5 omhandler anerkendelse af ansøgere med uddannelser fra tredjelande. Medlemsstaterne bestemmer selv om de vil anerkende uddannelser fra tredjelande. Forslaget betyder - som det også er tilfældet for de generelle direktiver - at der er en pligt for medlemsstaterne til at tage den erhvervserfaring i betragtning, som er opnået efter anerkendelse i en anden medlemsstat. Endvidere indfører artikel 5 og 6 visse proceduremæssige forpligtigelser for medlemsstaterne om begrundelse og klageadgang for afgørelser.

Artikel 7-18 ændrer sektordirektiverne, idet der tilføjes fortegnelser over eksamensbeviser. Endvidere indeholder bestemmelserne visse ændringer angående tandlæger/læger i Italien, samt om varigheden af deltidsuddannelsen til alment praktiserende læge.

I Europa-Parlamentets betænkning foreslås det, at medlemsstaterne skal følge en ny fremgangsmåde, når de ønsker at pålægge ansøgere prøvetid eller egnethedsprøve. Aflæggelse af prøvetid eller egnethedsprøve skal fastslå om ansøgeren besidder de nødvendige kvalifikationer for at udøve erhvervet. Fremgangsmåden indebærer, at medlemsstaterne skal begrunde kravet om prøvetid eller egnethedsprøve, redegøre for længden af prøvetid, samt oplyse om hvilke standarder egnethedsprøven skal opfylde. Dette vil gøre det vanskeligere for medlemsstaterne at fravige bestemmelsen om, at ansøgeren har valget mellem prøvetid og egnethedsprøve. Europa-Parlamentet foreslår samtidig, at hvis værtsmedlemsstaten har anerkendt en ansøgers uddannelse og/eller erhvervserfaring fra tredjelande, skal værtsmedlemsstatens certifikat for anerkendelsen betragtes som en anerkendelse i henhold til direktiverne om sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger.

2. Gældende dansk ret

Hjemlen til implementering i dansk lovgivning af direktiv 89/48/EØF og 92/51/EØF findes i lov nr. 291 af 8. maj 1991. Loven giver hjemmel til at fastsætte nærmere regler med henblik på opfyldelse af direktiver og aftaler om gensidig anerkendelse. Direktiverne er gennemført ved bekendtgørelser.

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 om sygeplejersker med senere ændringer udstedes autorisation til sygeplejersker. Efter loven er sektordirektivet for sygeplejersker gennemført ved bekendtgørelse.

På lignende måde er der efter autorisationslovene for tandlæger, dyrlæger, jordemødre, arkitekter, farmaceuter og læger udstedt bekendtgørelser til gennemførelse af sektordirektiverne.

3. Høring

Direktivforslaget har været i høring hos følgende organisationer og myndigheder:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitekt - Ingeniør Rådet, CO-Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandlægeforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Almindelige Danske Jordemoder Forening, Det Danske Handelskammer, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Entreprenørforeningen, Finansrådet, Foreningen af JAK Andelskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forbundet af Offentlige Ansatte, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen LO, Liberale Erhvervs Råd, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skibsværftsforeningen, Tandlægernes Nye Landsforening.

Den Almindelige Danske Jordemoderforening er ikke enig i forslaget om at indføre kriterier i sektordirektivet for jordemødre om, at det skal være kompetencen, der lægges til grund for anerkendelse, og ikke uddannelsens indhold. Jordemoderforeningen frygter, at hvis der ikke fortsat er strenge regler for uddannelsens indhold, vil nogle lande måske slække på kravene med en kvalitetsforringelse til følge. Dette gælder særligt med udsigten til at optage nye lande i EU.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) finder, at fordelen ved minimumskriterier for uddannelsesindhold har været, at det har været let at sammenligne uddannelsernes indhold og omfang imellem landene. Kompetencekriterier skal derimod udformes som holdnings- og færdighedskriterier i forhold til sygeplejerskernes virksomhedsområde. DSR er ikke enige i, at forslaget vil medføre en rationalisering af administrationen af anerkendelse af udenlandske eksamensbeviser.

Efter forslaget skal værtslandet tage hensyn til erhvervserfaring efter endt uddannelse. Bestemmelsen vil medføre, at et værtsland med et længere uddannelsesforløb end det, ansøgeren har gennemgået, kan blive pålagt at lade erhvervserfaring kompensere for en utilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. Dette kan få betydning for anerkendelse af "Single Qualified Nurses" (specialsygeplejersker), hvis grunduddannelse ikke opfylder kravene i sygeplejerskedirektivet eller den danske sygeplejerskeuddannelse. Bestemmelsen herom bør præciseres, således at det fremgår, at der er tale om "specialsygeplejersker". DSR sætter spørgsmålstegn ved, om direktivændringen vil åbne mulighed for, at sådanne sygeplejersker kan fungere i f.eks. Danmark som specialuddannede sygeplejersker, når der i Danmark stilles krav om en længerevarende grunduddannelse på generalistniveau før specialisering kan foretages.

DSR finder det altafgørende, at der ikke sker forringelser i de uddannelsesmæssige forudsætninger for udøvelse af sygeplejefaget i Danmark som følge af anerkendelse af udenlandske sygeplejerskers uddannelsesbeviser.

DSR stilles sig derfor skeptisk over for langtidskonsekvenserne af ændringsforslagene i de generelle direktiver, eftersom de kan medføre en uddannelses- og kvalitetsmæssig forringelse inden for sygeplejerskestanden i Danmark.

Dansk Tandlægeforening henleder opmærksomheden på problematikken om godkendelse af tredjelandes tandlægeuddannelser. Man har i en årrække været vidne til, at personer med treårige uddannelser fra Mellem- og Sydamerikanske lande har fået adgang til EU-arbejdsmarkedet som følge af bilaterale aftaler enkeltlande imellem. En ændring af tandlægedirektivet bør derfor medføre, at der stilles samme faglige krav til uddannelser fra tredjelande som uddannelser fra medlemslandene.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) finder ændringsforslagene problematiske. En af fordelene ved det nuværende minimumskriterier er, at det er muligt at sammenligne uddannelserne tværnationalt. Med de foreslåede ændringer vil det i højere grad være holdnings- og færdighedskriterier, der bliver lagt til grund.

FTF finder endvidere, at en højere grad af hensyn til erhvervserfaring efter endt uddannelse kan give problemer. Hvis et værtsland kan blive pålagt at lade erhvervserfaring kompensere for en utilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund, vil man fra dansk side kunne pålægges at anerkende uddannelser af f.eks. kortere varighed set i forhold til danske krav. Dette gælder f.eks. i forhold til "Single Qualified Nurses". FTF støtter målsætningen om gensidig anerkendelse, men det må ikke ske på en sådan måde, at denne gensidighed fører til forringelser i de uddannelsesmæssige forudsætninger, der er opstillet i de enkelte medlemslande for at udøve et givent erhverv. FTF kan kun acceptere bestemmelsen om specialsygeplejersker, såfremt det præciseres, at der er tale om "specialsygeplejersker" (single qualified nurses" og ikke som nu blot "nurse")

4. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Da de generelle direktiver og sektordirektiverne om gensidig anerkendelse allerede er gennemført ved bekendtgørelser, skal der udelukkende ske ændringer i bekendtgørelserne.

Forslaget medfører en forenklet metode til ajourføring af fortegnelsen over eksamensbeviser. Set som helhed skønnes forslaget ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

5. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få samfundsøkonomiske konsekvenser.

6. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketinget Europaudvalg.

(Løbenr. 11123)