Grundnotat om forslag til Rådets direktiv om luftgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly i luften.

_{ikrafttrædelse, sundhedsbeskytte
 der reduceres lse
lineært indtil}

_{1. januar 2001}

_{og hver 12}

_{måneder derefter}

_{for at nå 0%}

_{inden den 1.}

<sub>januar 2005 Fase 2
1.   24 timer 50 mikrogram/m</sub>3_{(skal udledes af Døgngrænseværdi PM10 må ikke data og svare for overskrides mere til fase-1 sundhedsbeskytte end 7 gange pr. grænseværdien) lse år}

2. _kalenderår 20 mikrogram/m³
_{50 % den 1.} Årsgrænseværdi ^PM10 januar 2001, der _for

_{reduceres sundhedsbeskytte
lineært og hver lse
12 måneder}

_{derefter for at}

_{nå 0% inden den}

_{1. januar 2010}

_{Medlemsstaterne skal også måle PM2,5} og rapportere til Kommissionen visse værdier herom. Behovet for at måle specifikt for de mindre partikler, skyldes, at det især er de små partikler, som er skadelige for den menneskelige sundhed. I de situationer hvor landene må iværksætte planer for at reducere PM₁₀, skal disse også formuleres m.h.p. at reducere PM_2,5.

En ny grænseværdi for bly, jf. bilag IV fastsættes, der skal overholdes fra den 1/1-2005, og medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at luftens indhold af bly ikke overstiger grænseværdien. Tolerencemargener er indført til angivelse af, hvordan luftforureningskoncentrationen skal reduceres i perioden indtil den 1/1-2005:

Gennemsnitsperio Grænseværdi
Tolerancemargen
de

årlig kalenderår 0,5 mikrogram/m³ 100% ved dette grænseværdi for

direktivs sundhedsbeskytte
ikrafttrædelse, lse
der reduceres

lineært indtil

1. januar 2001

og hver 12.

måned derefter

for at nå 0 %

inden den 1.

januar 2005

Den generelle basering af grænseværdierne på sundhedsmæssige kriterier har som særlig konsekvens, at grænseværdierne er fastsat både som korttidsværdier (timeværdier), døgnværdier og årsværdier, afhængig af det pågældende luftforureningsstofs virkning på helbredet. For svovldioxid fremgår det f.eks. af direktivet, at der skal rapporteres/måles med 10-minutters værdier, fordi dette stof i høje koncentrationer har en negativ effekt på følsomme grupper af mennesker.

Der gives ligeledes retningslinier for målingen af koncentrationerne af svovldioxid, nitrogenoxid, partikler og bly. Det sker bl.a. ved at fastsætte tærskler til at afgøre, hvilke vurderingsmetoder (målinger, kombination af målinger og beregninger eller alene beregninger og vurderinger), der skal tages i anvendelse, samt retningslinier for placering og mindsteantallet af målestationer i en given zone.

Medlemsstaterne skal desuden sikre, at offentligheden har let adgang til ajourførte oplysninger om koncentrationerne af svovldioxid, nitrogenoxid, partikler og bly.

Hvad angår de aktuelle grænseværdier for stofferne - reguleret af direktiverne 80/779/EØF (svovldioxid og svævestøv), 82/884/EØF (bly) og 85/203/EØF (nitrogenoxid) - gælder disse indtil datoerne, hvor de nye grænseværdier i forslaget skal overholdes( henholdsvis år 2005 eller 2010). De fleste af bestemmelserne i de hidtidigt gældende direktiver om målemetoder vil dog blive erstattet af rammedirektivets samt nærværende forslags mere omfattende krav allerede i år 1998, hvor rammedirektivet skal implementeres eller
i år 1999, hvor nærværende forslag skal implementeres.

Undtagelsen herfra er måling af partikler, hvor målemetoden i det eksisterende direktiv gælder indtil 1/1-2005. Denne metode er helt forskellig fra metoden i det foreliggende direktivforslag, og det er derfor ikke muligt at bruge de nye metoder til at vurdere overholdelse af eksisterende grænseværdier med tilstrækkelig præcision.

Senest den 31/12-2003 skal Kommissionen forelægge Rådet og Parlamentet en rapport om direktivets anvendelse og udviklingen i forståelsen af virkningen af de stoffer, det omhandler. Særligt vægt skal lægges på resultaterne fra forskningen i partiklers og svovldioxids sundhedsvirkninger, samt om der kan gennemføres depositionsgrænseværdier for bly (grænseværdier for nedfald af
bly).

Medlemsstaterne skal senest 31/12-1999 sætte de nødvendige love og bestemmelser i gang.

3. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Regulering vedrørende luftkvalitet i Danmark sker ved Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelserne om grænseværdier for luftens indhold af svovldioxid og partikler, om grænseværdi for luftens indhold af nitrogendioxid og om overvågning af luftens indhold af ozon. Bekendtgørelserne er implementeret på baggrund af EU-direktiverne 80/779/EØF (svovldioxid og svævestøv) og 85/203/EØF (nitrogenoxid) samt 92/72/EØF (ozon).

Nærværende direktivforslag vil blive implementeret i form af en ny bekendtgørelse om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid, nitrogenoxider, partikler og bly i luften som erstatning for de eksisterendebekendtgørelser.