Samlenotat vedr. almindelige anl.
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.
Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK
1. juni 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. juni 2005 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. juni 2005 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 1. juni 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 13.-14. juni 2005
Samlenotat
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 (side 2)
2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013 (side 3)
3. Det vestlige Balkan (side 8)
4. Mellemøsten (side 10)
5. Transatlantiske forbindelser (side 12)
6. FN – 2005 Topmødet (side 14)
7. Irak (side 17)
8. Iran (side 19)
9. EU’s strategiske partnerskab med Middelhavet og Mellemøsten (side 21)
10. ESDP (side 23)
11. Godkendelse af EU’s holdning ved ellevte møde i Stabiliserings- og
Associeringsrådet med Rumænien, Luxembourg den 14. juni 2005 (side 25)
12. Cuba (side 27)
13. Eventuelt
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005
Samlenotat følger.
2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013
KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final
1. Resumé
Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for 2007-2013. Forud for mødet den 12. juni forventes det luxembourgske formandskab at præsentere et revideret udkast til den såkaldte forhandlingsboks, som er en skabelon og tekstudkast vedrørende de elementer, som DER-konklusionerne den 16/17 juni skal indeholde. Ministrene får lejlighed til at drøfte dette.
2. Baggrund
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlægningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.
Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september sidste år samt 6. april i år en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget.
Sagen har været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil været fokus på tekniske drøftelser og afklaring af medlemslandenes positioner i forhold til de omfattende forslag. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske formandskab sigter efter at leve op til arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.
Formandskabet forventes før mødet at fremlægge en revideret forhandlingsboks, som er en skabelon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Denne reviderede udgave forventes at være formandskabet bud på et endeligt kompromis, idet få områder dog stadig kan stå åbne. Dette fremlægges på formandskabets eget ansvar, idet ministrene får mulighed for drøfte denne under en såkaldt konklave-drøftelse dagen før det egentlige generelle råd.
3. Hjemmelsgrundlag
Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s budgetrammer for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art. 269.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:
· EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
· EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
· EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.
Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser[1] i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger.
Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)
|
Mia. euro 2004-priser |
|
|
|
|
|
|
|
Faktiske udgifter i 2003 |
91 mia. euro / 0,98 % af BNI | |||||
|
|
2006 |
2007 |
2013 | |||
|
Årlig realvækst i BNI = 2,3% |
Mia. |
% af BNI |
Mia. |
% af BNI |
Mia. |
% af BNI |
|
Loft for EU’s budget. Forpligtelser1 |
121 |
1,13 |
134 |
1,23 |
158 |
1,27 |
|
Loft for EU’s budget. Betalinger1 |
115 |
1,07 |
125 |
1,15 |
143 |
1,15 |
1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sammenlignelighed. Fx indgår Den Europæiske Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle perspektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret fra 2008. For sammenlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november.
På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.
6. Udtalelser
De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Der foreligger således ikke udtalelse fra Europa-Parlamentet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige. Mere konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
9. Høring
De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier. Kommissionens generelle meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring med følgende svar:
Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i lyset af de udfordringer og opgaver det udvidede EU står overfor. For landbruget skal reformen af den fælles landbrugspolitik understøttes og den aftalte ramme under det danske formandskab i 2002 skal respekteres. Det anføres, at aftalen om 1 pct. årlig nominel stigning for den fælles landbrugspolitik betyder reelt fald i udgifterne til den traditionelle markedspolitik, dels fordi stigningstaksten overgås af inflationen og dels fordi der sker et fradrag i landbrugspolitikken via modulation (overførsel til landdistriktspolitikken), og endelig skal budgetrammen også kunne rumme kommende reformer. Angående landdistriktspolitikken ser man positivt på, at indsatsen samles i en fælles fond under forudsætning af bevarelse af aktiviteterne som i dag (jf. Rfo 1257/99).
LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange lande ligger langt bag målsætningerne, og hvis målsætningen om, at have den stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal opfyldes, er der behov for en kraftig indsats inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og udvikling. Der er behov for en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her tænkes specielt på udbygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæiske lande samt øget erhvervsfrekvens via større indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne skal i større omfang allokeres til de nye medlemslande og der skal samtidig ske en reduktion af tildelingen til de øvrige medlemslande, herunder de sydeuropæiske. Det er vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling som en målsætning, da udviklingen af arbejdskraftens menneskelige ressourcer er afgørende for den industrielle udvikling i de nye medlemslande og dermed også for at undgå at billig arbejdskraft vil være disse landenes eneste konkurrenceparameter.
DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon-målsætningen som er central for den danske og europæiske konkurrenceevne. Midlerne til den Europæiske Socialfund under strukturfondene skal i højere grad bevilges i henhold til Lissabon-strategien og henstillingerne i den Europæiske beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes samtidig med at hovedparten af midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensyntagen til absorptionsevnen. Fokus bør være beskæftigelse og uddannelse. Endvidere understreges behovet for social dialog.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens hovedfokus er budgetdisciplin samt opprioritering af forskning, udvikling og uddannelse med henblik på en fordobling. Samtidig skal rabatter mindskes mest mulig. Fra dansk side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det Europæiske Råds møde i juni 2005.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil på 1,24 pct. af BNI i den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).
12. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005 og rådsmødet (økonomi- og finansministre) den 12. april 2005.
Bilag 1. Sammenfattende tabel vedrørende EU’s budget1
Mio. euro, 2004-priser |
2006 Andel / BNI |
20062 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2013 Andel / BNI |
Vækst 2006-2013 | |
|
1. Bæredygtig vækst |
0,44% |
46.621 |
58.628 |
62.068 |
65.456 |
68.183 |
70.902 |
74.129 |
77.341 |
0,61% |
66% | |
|
- 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse |
0,08% |
8.791 |
12.105 |
14.390 |
16.680 |
18.965 |
21.250 |
23.540 |
25.825 |
0,20% |
194% | |
|
- Uddannelse |
0,01% |
650 |
1.149 |
1.281 |
1.465 |
1.650 |
1.894 |
2.138 |
2.390 |
0,02% |
268% | |
|
- Forskning |
0,05% |
5.080 |
5.767 |
7.132 |
8.460 |
9.768 |
11.039 |
12.290 |
13.555 |
0,11% |
167% | |
|
- Transeuropæiske net |
0,01% |
939 |
1.560 |
2.081 |
2.554 |
2.893 |
3.378 |
3.884 |
4.387 |
0,03% |
367% | |
- Vækstfonden |
- |
- |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
0,01% |
- | |
|
- Andet, inkl. administration |
0,02% |
2.122 |
2.629 |
2.896 |
3.201 |
3.654 |
3.939 |
4.228 |
4.493 |
0,04% |
112% | |
|
- 1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse |
0,35% |
37.830 |
46.523 |
47.678 |
48.776 |
49.218 |
49.652 |
50.589 |
51.516 |
0,41% |
36% | |
|
- Strukturfonde |
0,35% |
37.572 |
46.226 |
47.361 |
48.440 |
48.857 |
49.270 |
50.187 |
51.095 |
0,40% |
36% | |
|
- Andet, inkl. administration |
0,00% |
259 |
297 |
317 |
336 |
361 |
382 |
402 |
421 |
0,00% |
63% | |
|
2. Forvaltning af naturressourcer |
0,52% |
56.015 |
57.369 |
58.034 |
58.195 |
58.030 |
57.869 |
57.810 |
57.751 |
0,46% |
3% | |
|
- Fælles landbrugspolitik (søjle I) |
0,41% |
43.735 |
43.500 |
43.673 |
43.354 |
43.034 |
42.714 |
42.506 |
42.293 |
0,33% |
-3% | |
|
- Landdistriktsudvikling |
0,10% |
10.544 |
11.948 |
12.369 |
12.781 |
12.875 |
12.971 |
13.062 |
13.151 |
0,10% |
25% | |
|
- Den Europæiske Fiskerifond |
0,01% |
909 |
1.028 |
1.051 |
1.074 |
1.087 |
1.099 |
1.112 |
1.126 |
0,01% |
24% | |
|
- Miljø |
0,00% |
228 |
231 |
248 |
264 |
278 |
291 |
305 |
319 |
0,00% |
40% | |
|
- Andet, inklusiv administration |
0,01% |
599 |
662 |
693 |
722 |
756 |
794 |
825 |
862 |
0,01% |
44% | |
|
3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed |
0,02% |
2.342 |
2.570 |
2.935 |
3.235 |
3.530 |
3.835 |
4.145 |
4.455 |
0,04% |
90% | |
|
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed |
0,00% |
524 |
623 |
847 |
1.022 |
1.196 |
1.370 |
1.544 |
1.719 |
0,01% |
228% | |
|
- Borgerskab, sundhed, forbruger-beskyttelse, kultur, adm. mv. |
0,00% |
378 |
405 |
455 |
508 |
571 |
650 |
737 |
774 |
0,01% |
105% | |
|
- Den Europæiske Solidaritetsfond |
0,01% |
961 |
942 |
924 |
906 |
888 |
871 |
853 |
837 |
0,01% |
-13% | |
|
- Andet, inkl. administration |
0,00% |
478 |
600 |
708 |
799 |
875 |
945 |
1.011 |
1.125 |
0,01% |
135% | |
|
4. EU som global partner3 |
0,08% |
8.501 |
8.300 |
11.985 |
12.755 |
13.720 |
14.495 |
15.115 |
15.740 |
0,12% |
85% | |
|
- EU og dets naboer |
0,04% |
4.141 |
2.750 |
3.020 |
3.336 |
3.678 |
4.101 |
4.425 |
4.748 |
0,04% |
15% | |
|
- EU som udviklingspartner (inkl. EUF) |
0,02% |
1.800 |
2.320 |
5.553 |
5.820 |
6.124 |
6.273 |
6.376 |
6.490 |
0,05% |
261% | |
|
- EU som en global aktør |
0,01% |
984 |
1.335 |
1.505 |
1.601 |
1.756 |
1.849 |
1.932 |
2.002 |
0,02% |
104% | |
|
- Lånegarantier og nødreserver |
0,00% |
413 |
409 |
406 |
402 |
399 |
395 |
392 |
388 |
0,00% |
-6% | |
|
- Andet, inkl. administration |
0,01% |
1.163 |
1.486 |
1.501 |
1.596 |
1.763 |
1.877 |
1.990 |
2.112 |
0,02% |
82% | |
|
5. Administration4 |
0,03% |
3.436 |
3.675 |
3.815 |
3.950 |
4.090 |
4.225 |
4.365 |
4.500 |
0,04% |
31% | |
|
Kompensationer |
|
1.041 |
419 |
191 |
190 |
|
|
|
|
|
| |
|
Forpligtelser i alt |
1,11%5 |
117.957 |
130.961 |
139.028 |
143.781 |
147.553 |
151.326 |
155.564 |
159.787 |
1,26% |
36% | |
|
Betalinger i alt |
1,08% |
114.740 |
129.625 |
131.855 |
120.995 |
136.135 |
136.860 |
142.525 |
145.085 |
1,15% |
26% | |
|
Betalinger (andel af BNI)6 |
|
1,08% |
1,18% |
1,17% |
1,05% |
1,16% |
1,14% |
1,16% |
1,15% |
- |
7% | |
|
1. Det bemærkes, at Kommissionen har fremlagt konsekvensberegninger for strukturfondsområdet af nye vækstskøn, hvilket der er taget højde for i tabellen, selvom dette ikke udgør en officiel del af Kommissionens forslag. Underopdelingen under flere udgiftskategorier er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst. |
| |||||||||||
|
2. Loftet for maksimale forpligtelser i 2006. |
| |||||||||||
|
3. Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. |
| |||||||||||
|
4. Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier. |
| |||||||||||
|
5. Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden. |
| |||||||||||
|
6. De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal. |
| |||||||||||
3. Det vestlige Balkan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet vil få præsenteret en fælles rapport fra Rådssekretariatet og Kommissionen om situationen i Kosovo og de forskellige scenarier for en fremtidig rolle for EU. Et væsentligt element i rapporten forventes at være forslag om udpegning af en særlig EU-udsending, som skal være kontaktperson i forbindelse med drøftelserne af Kosovos status.
2. Baggrund
HR Solana og Kommissær Rehn blev på rådsmødet i februar 2005 anmodet om at udarbejde en fælles rapport med forslag om EU’s fremtidige rolle i Kosovo. Rådet vil få præsenteret denne rapport.
Rapporten ventes at anbefale, at EU’s rolle i drøftelserne om Kosovos status varetages af en særlig udsending, som kan være kontaktperson for EU. Rapporten ventes endvidere at behandle spørgsmålet om fortsat international tilstedeværelse i Kosovo, herunder af EU, efter afgørelsen af statusspørgsmålet.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at have en første udveksling af synspunkter om Kommissionen og Rådssekretariatets rapport. Drøftelsen ventes at munde ud i, at Rådet hilser rapporten velkommen og angiver retningslinjer for det videre arbejde hermed.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man, at EU spiller en aktiv rolle i løsningen på spørgsmålet om Kosovos fremtidige status.
Fra dansk side arbejdes for, at Kosovo fastholdes som et demokratisk og multietnisk samfund med et europæisk perspektiv.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det må forventes, at der blandt medlemslandene vil være støtte til, at EU spiller en aktiv rolle i løsningen på spørgsmålet om Kosovos fremtidige status med henblik på at sikre, at Kosovo fastholdes som et demokratisk og multietnisk samfund med et europæisk perspektiv.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om Kommissionens og Rådssekretariatets rapport har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Spørgsmålet om Kosovo har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005.
4. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte situationen i Mellemøsten.
2. Baggrund
Der ventes en drøftelse af status for situationen i Mellemøsten med fokus på den israelsk-palæstinensiske konflikt og situationen i Libanon.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af den aktuelle situation i regionen. I forholdet mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre er det særligt den israelske tilbagetrækningsplan fra Gaza, som påkalder sig opmærksomhed.
Drøftelsen ventes også at berøre situationen i Libanon, hvor der afholdes parlamentsvalg over en periode på tre uger med 29. maj samt 5., 12. og 19. juni som de fastsatte valgdage. Der er udsendt en EU-observatørmission til at overvåge valget.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne til at udnytte det nuværende momentum med henblik på at komme en holdbar løsning på konflikten nærmere.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra EU’s side i den videre proces.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
5. Transatlantiske forbindelser
KOM (2005) 196 endelig.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes en redegørelse for status i forberedelserne til EU-USA-topmødet den 20. juni 2005 i Washington. Der kan ikke udelukkes, at der fsva. Kommissionens udspil på det økonomiske område vil blive lagt op til vedtagelse af rådskonklusioner.
2. Baggrund
I den formelle ramme for EU-USA-samarbejdet (New Transatlantic Agenda, NTA) forudses afholdelse af årlige topmøder i troika-regi i skiftevis EU og USA. I år vil dette finde sted i Washington den 20. juni 2005. Det transatlantiske forhold er generelt forbedret efter præsidentvalget i november 2004 og efter præsident George W. Bush’s besøg i Europa og de ekstraordinære USA-EU- (à 25) samt NATO-topmøderne den 22. februar 2005. På en række konkrete områder, herunder ifht. Iran, har dette stemningsskift manifesteret sig i et mere konkret samarbejde mellem EU og USA.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Forberedelserne af det ordinære EU-USA-topmøde har kørt i troika-regi i et par måneder. På det foreløbige grundlag er der lagt op til en drøftelse på topmødet af flg. temaer:
· Fremme af fred og demokrati: Mellemøsten (Irak-konference, Gaza-disengagement, Kvartetten, Iran og Libanon)
· Fremme af sikkerhed og udvikling. Herunder krisestyring, Afrika, terrorbekæmpelse, ikke-spredning samt grænsesikkerhedsspørgsmål
· Sikre velstand: Baseret navnlig på Kommissionens udspil, jf. nedenfor
Der er fra amerikansk side udsendt en række tekstforslag vedr. såvel politiske som økonomiske emner, der drøftes på topmødet. Disse har været genstand for drøftelser på arbejdsgruppeniveau i Bryssel og på møder mellem troikaen og USA.
Kommissionen har cirkuleret et ambitiøst og bredt topmødeudspil på det økonomiske område. Udspillet afspejler en klar intention om at styrke EU-USA-samarbejde på områder, der også rækker ud over det snævert økonomiske/handelsmæssige. Tilgangen er holdt i en konkret tilgang med fokus på det regulatoriske samarbejde. Udspillet indeholder på flere områder emner og forslag fra 39kataloget. Det gælder bl.a. i forhold til brintenergi, styrket interparlamentarisk dialog og videnssamfundet, herunder studenterudveksling samt WTO+-emnerne generelt (investerings,- konkurrence- og offentlige indkøbsområderne). Kommissionsudspillet lægger desuden op til en opdatering/styrkelse af NTA'en i form af mere fokuserede og politiske topmødedrøftelser og en ny, rullende handlingsplan.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ej relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder aktivt for en styrkelse af det transatlantiske samarbejde, herunder i EU-USA-regi. Fra dansk side udarbejdedes i opløbet til det ekstraordinære EU-USA-topmøde den 22. februar 2005 et katalog med 39 konkrete forslag til en styrkelse af EU-USA-samarbejdet inden for strategiske områder. De amerikanske udspil til tekster, der skal vedtages på topmødet, afspejler et ønske om at rette EU-USA-samarbejdets fokus udad mod de udfordringer ifht. bl.a. Mellemøsten, terrorisme, masseødelæggelsesvåben og klima, som begge parter står overfor. Fra dansk side er man enig i dette udgangspunkt og arbejder for, at denne intention omsættes i så konkrete og handlingsrettede oplæg som muligt. Fra dansk side hilser man også Kommissionens ambitiøse økonomiske udspil velkommen. Her arbejdes fra dansk side for en fastholdelse og udbygning af navnlig elementer, der afspejler emner omfattet af 39kataloget.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt EU-landene et bredt ønske om at styrke samarbejdet med USA. Kommissionens udspil er generelt blevet meget positivt modtaget af medlemslandene.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6. FN – 2005 Topmødet
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes en drøftelse af de politiske aspekter af FN-reformprocessen, herunder særligt i forbindelse med det forestående 2005 Topmøde i New York den 14.-16. september i New York.
Desuden forventes en bekræftelse af beslutningen om et øget EU bistandsmål vedtaget på rådsmødet den 23.-24. maj 2005.
2. Baggrund
På rådsmødet den 13.-14. juni forventes forud for DER den 16.-17. juni en bredere drøftelse af de politiske aspekter af FN-reformprocessen, herunder særligt i forbindelse med 2005 Topmødet. På Topmødet gøres status for gennemførelsen af Årtusinderklæringen og følges op på andre vigtige FN-konferencer og Topmøder. FNs Generalsekretær har den 21. marts 2005 offentliggjort sin rapport, der fastlægger dagsordenen for Topmødet, ”In larger Freedom: towards development, security and human rights for all”. Rapporten har fire hovedelementer – udvikling, sikkerhed, menneskerettigheder og FN-reform – og indeholder en række anbefalinger, som Stats- og regeringscheferne skal tage stilling til. Rapportens anbefalinger er løbende blevet drøftet i EU-kredsen med henblik på at nå frem til en fælles holdning på så mange områder som muligt forud for 2005 Topmødet.
Fsva. udviklingsbistanden blev der på rådsmødet den 23.-24. maj 2005 vedtaget nye, individuelle mål for bistandsprocenten på 0,51 pct. af BNI i 2010 (og et kollektivt mål på 0,56 pct.). Konkret kan dette indebære en stigning i EUs samlede bistand på ca. €20 milliarder årligt fra 2010 (jf. niveauet i 2004 på ca. €31 mia.). Rådskonklusionerne indeholder også en målsætning om, at de 15 gamle EU medlemslande senest i 2015 skal nå op på FN-målsætningen om at yde 0,7 pct. af BNI til udviklingsbistand.. De 10 nye medlemslande fik mere uforpligtende tekst vedr. deres betydeligt lavere individuelle mål på 0,17 pct. i 2010 og 0,33 pct. i 2015.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På DER den 16.-17. juni 2005 forventes en drøftelse af EU’s holdninger i forhold til 2005 Topmødet, og drøftelsen på rådsmødet den 13.-14. juni skal ses i denne sammenhæng. Det overordnede formål er at sikre, at EU bidrager positivt til at sikre et godt resultat af 2005 Topmødet inden for både fred og sikkerhed, udvikling, miljø, menneskerettigheder og FN-reform. Drøftelsen forventes på denne baggrund at koncentrere sig om FNs Generalsekretærs Topmøderapport og anbefalingerne indeholdt i rapporten.
Mens der på rådsmødet den 23.-24. maj blev udarbejdet rådskonklusioner på udviklingsdelen, kan der på rådsmødet den 13.-14. juni muligvis forventes rådskonklusioner om de dele af Topmøderapporten, der omhandler fred, sikkerhed, menneskerettigheder og FN-reform. Indtil videre er der enighed om en konklusionstekst, hvori EU udtrykker ønske om, at Topmødet som led i FN-reformprocessen skal igangsætte en proces med henblik på etablering af en FN-særorganisation for miljø.
Det luxembourgske formandskab har desuden ønsket på rådsmødet den 13.-14. juni 2005 at bekræfte beslutningen om et øget EU bistandsmål. Det er forhåbningen, at det nye bistandsmål vil bidrage til, at EU sætter dagsordenen for et godt resultat på udviklingsområdet ved det forestående 2005 Topmøde i New York den 14.-16. september i New York.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Afhængig af beslutninger truffet på selve 2005 Topmødet kan der senere vise sig at være konsekvenser for samfundsøkonomien og miljøet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ønsker at støtte FNs Generalsekretærs forsøg på at reformere og modernisere FN, så organisationen bliver et effektivt instrument i kampen mod globale trusler. Generalsekretæren argumenterer for, at moderne trusler er tæt forbundne. FN skal derfor bygge på et nyt sikkerhedsbegreb, der anerkender fattigdom, sygdom og miljønedslidning som globale trusler på linie med krig, masseødelæggelsesvåben og terrorisme. Regeringen vil frem til Topmødet fokusere på de elementer, der kan samle FNs medlemslande om øget samarbejde. Det vurderes, at Generalsekretærens rapport har fundet en god balance mellem udviklingsspørgsmål, sikkerhedspolitik og menneskerettigheder og er i overensstemmelse med det danske fokus på sikkerhed og udvikling.
Det er i dansk interesse at arbejde for det bedst mulige resultat vedrørende fremskridt mod opfyldelsen af FNs 0,7 pct. målsætning om udviklingsbistand , og regeringen ser derfor med tilfredshed på vedtagelsen af det nye EU bistandsmål på Rådsmødet den 23.-24. maj.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er i EU-kredsen bred opbakning til FNs Generalsekretærs forsøg på at reformere og modernisere FN. Der hersker i vid udstrækning enighed i EU-kredsen om de fleste af de anbefalinger, som Generalsekretæren opridser i sin Topmøderapport. Det væsentlige spørgsmål om reform af Sikkerhedsrådet deler dog fortsat EU-kredsen, idet særligt Tyskland og Italien er uenige. Derimod arbejder Frankrig og Tyskland tæt sammen om at sikre, at Topmødet igangsætter en FN-proces for etablering af en FN-særorganisation for miljø.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
7. Irak
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at EU vil drøfte den internationale konference i Bryssel den 21.-22 juni 2005, hvor EU og USA er værter.
2. Baggrund
På rådsmødet den 13.-14. juni 2005 forventes EU at drøfte den internationale konference i Bryssel den 21.-22. juni 2005 om Irak, som EU og USA er værter for. Konferencen organiseres af en arbejdsgruppen, der ud over EU og USA består af Japan, FN, Egypten og FN. Der forventes op til 85 delegationer. Konferencen vil fokusere på 1) den politiske proces, 2) genopbygningen og bistand hertil, herunder donorkoordination samt 3) sikkerhedssituationen, herunder støtte til opbygningen af politi/retsvæsen. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på, at konferencen ikke alene er en symbolsk begivenhed, men også peger fremad med konkrete formuleringer i slutdokumentet. Det gælder især på områderne som donorkoordination og på støtte til opbygningen af retsvæsen og politi i Irak.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Formålet med drøftelsen er at forberede EU og dets medlemslande på konferencen, herunder at fremme fremadrettet sprogbrug vedrørende donorkoordination og støtte til opbygningen af retsvæsen og politi i Irak.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Ikke relevant.
9. Høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter dansk opfattelse bør EU arbejde for fremadrettet og konkret sprogbrug fra den internationale Irak-konference den 21.-22. juni 2005 om især donorkoordination og støtte til opbygningen af politi og retsvæsen i Irak.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte i Rådet til det fremlagte forslag til konklusioner.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
8. Iran – Opfølgning på rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at ville drøfte sagen om Irans atomprogram. Herunder forventes det, at Trioen (Tyskland, Frankrig og UK) og Den Høje Repræsentant Solana vil orientere om forhandlingerne i Geneve den 25. maj 2005 mellem Trioens udenrigsministre, Solana og Iran. Desuden forventes det, at Trioen og Solana fortsat vil anmode om de øvrige EU-landes opbakning til Trioens forhandlinger samt hensigten om at bringe sagen op i IAEA og om nødvendigt i FN´s Sikkerhedsråd, hvis Iran genoptager berigningen.
2. Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005 gav Frankrig en orientering om Trioens seneste forhandlinger med Iran.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at ville drøfte sagen om Irans atomprogram. Herunder forventes det, at Trioen (Tyskland, Frankrig og UK) og Den Høje Repræsentant Solana vil orientere om resultatet af forhandlingerne i Genève den 25. maj 2005 mellem Trioens udenrigsministre, Solana og Iran. På mødet accepterede Iran en opretholdelse af suspensionen i yderligere to måneder. Paris-aftalen forbliver derfor i kraft, og for nærværende vil Trioen ikke forelægge sagen for IAEA eller FN’s Sikkerhedsråd. I slutningen af juli eller i august 2005 vil Trioen fremlægge sit forslag til en EU-Iran handels- og samarbejdsaftale. Det forventes, at Trioen og Solana fortsat vil søge de øvrige EU-landes opbakning til hensigten om at bringe sagen op i IAEA og om nødvendigt i FN´s Sikkerhedsråd, såfremt Iran genoptager berigningen.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter fortsat Trioens forsøg på at opnå en diplomatisk løsning. Bortfalder grundlaget for EU’s forhandlinger med Iran, bør EU lægge maksimalt diplomatisk pres på Iran i IAEA og evt. i Sikkerhedsrådet. EU’s målsætning over for Iran må forblive uændret: Fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse af IAEA’s resolutioner og påbud med henblik på at fratage Iran muligheden for at udvikle militær nuklear kapacitet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed indenfor EU om fortsat at støtte Trioens/Solanas diplomatiske bestræbelser, herunder incitamenterne om en EU-Iran handels- og samarbejdsaftale og støtte til optagelse i WTO. Tilsvarende enighed forventes også vedrørende beslutningen om at forelægge sagen for IAEA og om nødvendigt FN’s Sikkerhedsråd, såfremt Iran genoptager uranberigningen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.- 24. maj 2005.
9. EU’s strategiske partnerskab med Middelhavet og Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at tage status for Det Strategiske Partnerskab med Middelhavet og Mellemøsten til efterretning.
2. Baggrund
Formandskabet har ikke oplyst nærmere om, hvad man ønsker at drøfte. Det forventes imidlertid, at rådet skal godkende en rapport om status og den fremtidige orientering af Det
Strategiske Partnerskab med Middelhavet og Mellemøsten.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Formålet er at give en orientering om status for samarbejdet med landene i Mellemøsten og Middelhavsområdet samt at udstikke retningslinjerne for EU’s videre samarbejde med disse. Orienteringen skal ses dels på baggrund af det - delvis mislykkede - EU-GCC-udenrigsministermøde i Bahrain i april i år, hvor GCC-landene alene ønskede at samarbejde om en frihandelsaftale med EU og om terrorbekæmpelse, mens man frabad sig EU-indblanding i landenes reformbestræbelser, dels på baggrund af VII EU-Middelhavs udenrigsministermøde i Luxembourg den 30.-31. maj.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter Det Strategiske Partnerskab med Middelhavet og Mellemøsten.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte i Rådet til det fremlagte forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10. ESDP
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at godkende Formandskabets fremskridtsrapport om arbejdet med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik, der samtidig danner grundlag for det kommende britiske formandskab. Danmark vil i lighed med tidligere år erindre om forsvarsforholdet i den forbindelse.
2. Baggrund
Hvert formandskab fremlægger ved sin afslutning en rapport om fremskridtene inden for ESDP, ligesom der udarbejdes et mandat for det kommende formandskab.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
På Rådsmødet forventes udenrigsministrene at godkende formandskabets fremskridtsrapport om Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP), der skal forelægges Det Europæiske Råd. Rapporten redegør for de opnåede fremskridt i indeværende formandskabsperiode i første halvår af 2005 og danner grundlag for arbejdet under det kommende britiske formandskab. Der ventes bl.a. at blive tale om en gennemgang af status for udviklingen af civile og militære krisestyringskapaciteter. I foråret har fokus særligt været på arbejdet med EU-kampgrupper, generel kapacitetsudvikling på det civile og militære område, samt forholdet til andre internationale organisationer, især FN, og Den Afrikanske Union. Desuden vil formandskabsrapporten fokusere på de igangværende civile og militære operationer (Bosnien, Makedonien, Georgien, DR Congo), ligesom evt. kommende operationer kan ventes omtalt.
På rådsmødet ventes der herudover at være en drøftelse om EU’s militære krisestyringsoperation i Bosnien (ALTHEA) baseret på de første 6 måneders erfaringer. Der lægges i den halvårlige rapport ikke op til nogen større ændringer i formatet og størrelsen for operationen. På lidt længere sigt ventes der dog en ændring i sammensætningen af EU’s indsats i Bosnien i retning af et større civilt islæt.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder for, at der i ESDP-formandskabsrapporten opnås et ligevægtigt fokus i arbejdet mellem de militære og de civile dele af ESDP.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes at være enighed om rapporten.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
ESDP har sidst været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.- 24. maj 2005.
11. Godkendelse af EU’s holdning ved ellevte møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet med Rumænien, Luxembourg den 14. juni 2005
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes uden debat at godkende EU’s positioner til det 11te møde i EU-Rumænien Associerings- og Stabiliseringsrådet d. 14. juni 2005.
2. Baggrund
Der er tale om det elvte møde i Stabiliserings- og Associeringsrådet efter indgåelsen af Stabiliserings- og Associeringsaftalen med Rumænien. Aftalen er led i Stabiliserings- og Associeringsprocessen for Rumænien.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Associeringsrådet forventes at drøfte Rumæniens forberedelse af EU-medlemskab og status for reformprocessen. Fokus vil være på kapitlerne retslige og indre anliggender, konkurrence og miljø. EU vil understrege behovet for at Rumænien lever op til sine forpligtelser i medfør af tiltrædelsestraktaten.
Den 14. december 2004 blev tiltrædelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien formelt afsluttet. Underskrivelsen af tiltrædelsestraktaten fandt sted d. 25. april 2005. I de kommende 1½ år vil Kommissionen nøje overvåge Rumæniens reformproces mhp. at vurdere om landet er klar til at blive optaget i EU i januar 2007.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant
10. Regeringens holdning
Regeringen kan tilslutte sig EU-holdninger, der er i overensstemmelse med EU’s politik på de omhandlede områder.
11. Forhandlingssituationen
EU-positionerne ventes godkendt uden debat.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dagsordenspunkt 12
Cuba
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes efter drøftelse at vedtage rådskonklusioner om Cuba. Med henblik på at fremme en kritisk dialog med de cubanske myndigheder besluttedes det på rådsmødet 31. januar-1.februar 2005 midlertidigt at suspendere visse foranstaltninger, EU havde indført overfor Cuba i juni 2003. Samtidig besluttedes det at styrke EU's dialog med den fredelige opposition på Cuba. Rådet besluttede, at denne justerede EU-tilgang skulle tages op til revision inden 1. juli 2005.
2. Baggrund
Som reaktion på Cubas arrestation af 75 dissidenter i marts 2003 indførte EU den 5. juni samme år en række specifikke foranstaltninger overfor Cuba. Disse omfattede begrænsninger på bilaterale højniveaubesøg, begrænset profilering af kulturelle arrangementer på Cuba, udeblivelse fra Cubas officielle 1. majfejringer, invitation til dissidenter til fejringen af EU’s nationaldage på Cuba. Fra cubansk side besluttedes det til gengæld at fastfryse relationerne til alle EU-ambassaderne på Cuba samt afbryde udviklingssamarbejdet med EU.
Med henblik på at genetablere en konstruktiv dialog med de cubanske myndigheder, bl.a. på menneskerettighedsområdet, besluttede Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) på mødet 31. januar-1. februar 2005 midlertidigt at suspendere de i juni 2003 indførte foranstaltninger. Samtidig besluttede Rådet, at EU skulle fremme forbindelserne til den fredelige politiske opposition og det cubanske civilsamfund gennem en udvidet og mere regelmæssig dialog. Endelig bekræftede Rådet atter gyldigheden af EU’s fælles holdning overfor Cuba af 2. december 1996, der bl.a. tilskynder til en overgang til pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettighederne.
Som følge af justeringen af EU-linjen blev de diplomatiske forbindelser og dialogen mellem EU og Cuba i Havanna i de første måneder af 2005 midlertidigt styrket. En række nylige hændelser - herunder udvisningen ultimo maj af en række parlamentarikere fra EU-lande, der planlagde at deltage i en konference organiseret af en oppositionsgruppe på Cuba - har imidlertid atter ført til en svækkelse af relationerne mellem EU og Cuba.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
På rådsmødet vil EU's linje/foranstaltninger over for Cuba, som blev vedtaget ved rådsmødet den 31. januar – 1. februar 2005, blive drøftet. Udkast til rådskonklusioner vil først foreligge efter, at revisionen af den i januar 2005 vedtagne suspension af EU's 2003-foranstaltninger overfor Cuba har været drøftet i den relevante rådsarbejdsgruppe i starten af juni.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra regeringens side var der grundlæggende tilfredshed med den justering af de i juni 2003 gennemførte tiltag, der blev vedtaget på rådsmødet i januar/februar 2005.
Det er i dansk optik vigtigt, at en eventuel revision af EU-tilgangen til Cuba tager udgangspunkt i en vurdering af foranstaltningernes effekt på forbedringen af menneskerettighedssituationen på Cuba.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der inden rådsmødet vil blive skabt enighed om rådskonklusionerne. Det er formodningen, at Tjekkiet og Polen i EU-kredsen vil arbejde for en skærpelse af EU-linjen ift. Cuba.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31.januar-1. februar 2005.
[1] Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.