Redegørelse for rådsmøde alm. anliggender 23.-24/5-05
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere.
Bilag 1
Journalnummer 400.C2-0
Kontor EUK
30. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
UDENRIGSMINISTERIET EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Nordgruppen Den 30. maj 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
1. Flerårig finansielle rammer 2007-2013
På et 3½ time langt konklavemøde søndag aften drøftedes de finansielle perspektiver med udgangspunkt i formandskabets reviderede forhandlingsboks. Meget få overraskende synspunkter fremkom. Der var generel tilslutning til, at der skal arbejdes på at få en aftale i juni. Danmark understregede kravet om en offensiv og fremtidsorienteret satsning på en fordobling af midlerne til forskning, udvikling og uddannelse samt modstanden mod rabatordninger i finansieringen af EU. Desuden understregedes fra dansk side, at strukturfondene skal omprioriteres til fordel for de mindst velstående lande.
2. Forberedelse af det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005
Rådet havde en første meget kort drøftelse af formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005. Formandskabet oplyste, at det først efter møde med Del Ponte den 6. juni vil tage stilling til den videre procedure fsva. Kroatien. Formandskabets udkast til kommenteret dagsorden blev i øvrigt godkendt som grundlag for den videre forberedelse. Rådet ventes at drøfte emnet på næste møde den 13.-14. juni 2005.
3. MEP-statutten
Punktet blev taget af dagsordenen.
4. ESDP
Forsvarsministrenes møde i rammen af rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) konkluderede følgende vedrørende Sudan: (1) At EU var parat til at levere et konkret tilbud om støtte til den Afrikanske Union; (2) At indsatsen i Sudan bibeholdte sit afrikanske ejerskab; (3) At bistanden skulle være komplementær til bidrag fra andre internationale organisationer såsom FN og NATO. Der var herudover på mødet en drøftelse af kapabilitetsudviklingen i EU og EU’s evne til hurtig militær reaktion. Forsvarsministrene afholdt desuden møde i styrelsesrådet for det Europæiske Forsvarsagentur. Mødet blev på grund af forsvarsforbeholdet afholdt uden dansk deltagelse.
5. Det vestlige Balkan – Bosnien og Hercegovina
Punktet blev taget af dagsordenen.
6. Barcelona-processen – forberedelse af Euro-Middelhavsmøde på udenrigsministerniveau den 30.-31. maj 2005.
Formandskabet oplyste, at forberedelserne til Luxembourg-mødet den 30.-31. maj var godt i gang. Der pågik konsultationer med middelhavspartnerne om konklusioner. Flere delegationer udtrykte håb om konsensus-konklusioner, særligt i lyset af det kommende 10-år for Barcelona-processen. Imidlertid var det afgørende at sikre, at EU’s prioriteter – særligt menneskerettigheder, demokrati, reformer og civilsamfund – blev afspejlet i konklusionerne.
7. Mellemøsten
På baggrund af en briefing fra formandskabet og EU’s Særlige Mellemøstudsending, Marc Otte, havde Rådet en drøftelse af den aktuelle situation i Mellemøsten. Fokus for drøftelsen var på forberedelserne til Israels tilbagetrækning fra Gaza i august 2005 og det planlagte valg til det palæstinensiske lovgivende råd i juli 2005.
8. Irak
Der blev givet en orientering om forberedelserne til den Internationale Konference den 21.-22 juni, hvor EU er med-vært, om Irak.
9. Sudan
Rådet drøftede situationen i Sudan med fokus på EU's støtte til den Afrikanske Unions mission i Darfur (AMIS), som er under udvidelse. Der var enighed om, at EU over for den Afrikanske Union på en donorkonference i Addis Ababa den 26. maj 2005 skulle præsentere et EU bidrag inden for det civile, militære og politimæssige område, herunder støtte til planlægning, logistik, udstyr, strategisk og taktisk lufttransport samt opbygning af flyveovervågningskapacitet. Rådet lagde under drøftelserne vægt på at sikre komplementaritet og transparens gennem konsultationer med andre centrale aktører - særligt FN og NATO, samt at EU’s bidrag videreudvikles i lyset af behovene præsenteret af AU med henblik på at sikre et afrikansk leder- og ejerskab.
10. Opfølgning på tsunamien i Sydøstasien
Rådet havde en generel drøftelse af formandskabets rapport. Samtidig noterede Rådet med tilfredshed, at EU samlet havde leveret 88 pct. af de tilsagn om humanitær bistand, som var afgivet af Kommissionen og medlemslandene umiddelbart efter katastrofen. Genopbygningsbistanden var fortsat i planlægningsfasen, og der var som ventet endnu ikke leveret væsentlig forbrug. De konkrete forslag fra Kommissionen og Rådssekretariatet omhandlende bistandsområdet, civilbeskyttelse og det konsulære områder vil blive drøftet i de relevante arbejdsgrupper med henblik på at vedtage rådskonklusioner på et senere rådsmøde i juni.
11. EU’s handlingsprogram for bekæmpelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose (2007-2011)
Handlingsprogrammet blev vedtaget uden drøftelse.
12. EU’s bidrag til 2005 Topmødet vedr. fremadrettede EU initiativer til opfyldelsen af FN’s 2015 målsætning
Der blev vedtaget rådskonklusioner, der beslutter en individuel forpligtelse for EU15 til at opnå en bistandsprocent på 0,51 pct. af BNI i 2010. EU10 skal tilstræbe at nå 0,17 pct. i 2010. Dette sammenholdt med, at flere lande allerede yder mere end 0,7 pct., vil samlet give en EU bistandsprocent på 0,56 pct. i 2010 og en stigning i EU's samlede bistand fra 2010 anslået til at svare til 20 milliarder Euro årligt. Det blev også besluttet, at EU15 individuelt skal nå op på FN målet på 0,7 pct. i 2015, og at EU10 skal tilstræbe i 2015 at nå 0,33 pct.
Med henblik på at sikre flere ressourcer til udvikling, besluttede Rådet at fortsætte med at undersøge innovative finansieringsmuligheder. Rådskonklusionerne indeholder også tilsagn om, at EU vil arbejde for at finde løsninger på udviklingslandenes gældsbyrder, at øge effektiviteten af bistanden, og at øge sammenhængen mellem udviklingspolitikken og andre EU politikker til fordel for udviklingslandene.
Endelig blev der opnået enighed om en række initiativer med særligt fokus på Afrika. Herunder en kollektiv hensigtserklæring om, at 50 pct. af stigningen i bistanden skal gå til Afrika.
13. Revision af Fælleserklæringen (Rådet og Kommissionen) om Fællesskabets udviklingspolitik
Rådet havde en generel drøftelse af principperne for revisionen af Fælleserklæringen fra 2000. Fra drøftelserne kan følgende fremhæves: Den reviderede Fælleserklæring skal indarbejde nye udviklinger siden 2000, herunder FN’s 2015 målsætning og resultaterne fra FN’s topmøder og konferencer. Fælleserklæringen skal fastholde fattigdomsorienteringen, de tværgående hensyn (menneskerettigheder, demokrati, regeringsførelse, ligestilling, miljø og børn), samt fokus på partnerskaber med modtagerlandene, og at EU’s bistand ydes til at hjælpe modtagerlandene med at gennemføre deres egne strategier for fattigdomsbekæmpelse. Flere lande understregede, at den nye Fælleserklæring bør lægge vægt på gennemførelse af allerede trufne beslutninger om bistandseffektivitet og på hvordan generelle målsætninger for bistanden konkret gennemføres.
Kommissionen foreslog en Fælleserklæring i to dele. En del med generelle målsætninger, principper og værdier for europæisk udviklingsbistand gældende for alle medlemslande og Kommissionen. En anden del med specifikke retningslinier for den del af bistanden, der administreres af Kommissionen – fællesskabsbistanden. De fleste medlemslande gav opbakning til en sådan opdeling af Fælleserklæringen, men det blev også understreget, at Fælleserklæringen først og fremmest skal give retningslinier for fællesskabsbistanden.
Kommissionen foreslog også, at den reviderede erklæring godkendes i fællesskab mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet. Der var ingen indsigelser mod dette forslag.
Kommissionen forventer at komme med et udkast til Fælleserklæringen senest i juli måned. Det forventes, at udkastet vil blive drøftet blandt udviklingsministrene på et planlagt rådsmøde i november 2005.
14. Lukning af Ignalina kernekraftværket i Litauen og Bohunice kernekraftværket i Slovakiet
Punktet blev taget af dagsordenen.
15. Fællesholdning og forordning om udvidelsen af våbenembargo i Den Demokratiske Republik Congo samt indførelse af sanktioner mod navngivne personer
Punktet blev taget af dagsordenen.
16. Irans atomprogram
Drøftelserne i Rådet viste enighed om følgende vedrørende Iran: (1) Der er fuld EU-opbakning og -solidaritet til EU-trioens forhandlinger med Iran. (2) Sagen må forelægges IAEA’s Styrelsesråd og evt. FN’s Sikkerhedsråd, såfremt Iran genoptager berigningen af uran. Det blev oplyst, at der den 25. maj ville blive afholdt møde på udenrigsministerniveau mellem Trioen, Solana og Iran om sagen. Herudover blev der orienteret om de seneste forhandlinger den 17.- 18. maj 2005 om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran.
17. Uzbekistan
Rådet havde en drøftelse af situationen i Uzbekistan. Det var den almindelige vurdering i Rådet, at opstanden i Uzbekistan var en følge af befolkningens manglende demokratiske og økonomiske muligheder. Kommissionen ville på et møde med den uzbekiske udenrigsminister understrege nødvendigheden af en uafhængig international undersøgelse af begivenhederne samt påpege det påtrængende behov for gennemførelsen af økonomiske og politiske reformer.
Rådet vedtog konklusioner, hvori EU bl.a. kraftigt fordømmer voldsanvendelsen og opfordrer til uvildig undersøgelse af begivenhederne i det østlige Uzbekistan samt påpeger, at man agter at anvende instrumenterne i PCA-aftalen med Uzbekistan.
18. Eventuelt
Guinea-Bissau:
Der blev udtrykt bekymring for situationen i Guinea-Bissau op til præsidentvalget i landet den 19. juni 2005. EU vil fortsat støtte transitionsprocessen i landet.
Burundi:
Nederlandene orienterede om et besøg, som deres særlige udsending for Burundi, ambassadør Racje, havde foretaget i landet primo maj. Nederlandene er engageret i fredsforhandlingerne mellem oprørsgruppen FNL og overgangsregeringen i Burundi, og Nederlandene ønskede, at EU’s erklæring om fredsprocessen i Burundi blev vedtaget som rådskonklusioner med en tillægssætning om, at EU var fast besluttet på at styrke fredsprocessen. Formandskabet ønskede ikke at ændre i den vedtagne erklæring, men ville i stedet henvise til erklæringen i protokollen for mødet.