Redegørelse vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 26/4-05
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag 1
Journalnummer 400.C.2-0
Kontor EUK
2. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministeriets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor / LMJ
Den 2. maj 2005
FVM 267
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005
I begyndelsen af mødet blev Bulgarien og Rumænien budt velkommen. Efter underskrivelsen af Tiltrædelsestraktaten den 25. april kan Bulgarien og Rumænien deltage i EU-møderne med observatørstatus. Bulgarien og Rumænien deltog således for første gang i et rådsmøde (landbrug og fiskeri).
1. Ændring af TAC/kvoter 2005
Punktet var taget af dagsordnen.
2. Forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer
Rådet vedtog rådskonklusioner som a-punkt uden debat.
3. Femte møde i FN’s skovforum
Rådet vedtog rådskonklusioner som a-punkt uden debat.
4. Forekomst af en ikke godkendt GMO på det europæiske marked (Bt10 majs).
Kommissær Kyprianou redegjorde for Kommissionens reaktion i Bt10 sagen. De vedtagne foranstaltninger skulle sikre, at GMO-majs ikke indeholder majs af Bt10 oprindelse. Kommissæren havde på møder i USA mødt forståelse for EU’s reaktion samtidig med, at Kommissionen overfor de amerikanske myndigheder havde udtrykt bekymring over den forsinkelse, der havde været med hensyn til de amerikanske myndigheders informationer til EU om Bt10-problemet. Kommissionen havde netop fået oplyst, at GMO-firmaet Syngenta den 25. april 2005 havde afsendt de aftalte prøver til Kommissionen. Tilstrækkeligt referencemateriale til brug for analysemetoderne ville derfor ankomme til de nationale referencelaboratorier i løbet af en uge. Kommissæren oplyste endvidere, at der pt. foregår et arbejde i Det fælles Forskningscenter med at etablere en GMO-databank. Medlemslandene vil løbende blive informeret herom. Endelig erklærede kommissæren sig helt enig i forpligtelsen til at have et fælles harmoniseret EU-system på GMO-området.
Samtlige medlemslande takkede Kommissionen for en hurtig og konsekvent indsats i forbindelse med Bt10-sagen. Flere delegationer, herunder Danmark, understregede dog behovet for en langt mere proaktiv indsats, når det gælder om at kontrollere GMO’erne. Det skal bl.a. ske ved hjælp af databanken over alle godkendte og ikke-godkendte GMO’ere og de analysemetoder, der kan identificere dem. En databank vil gøre overvågningen af importen effektiv og gøre det muligt at reagere hurtigere på import af ikke-godkendte GMO’ere. Det er vigtigt, at EU´s forbrugere kan være sikre på at have et reelt og troværdigt valg mellem GMO-produkter og traditionelle produkter ved hjælp af udvikling af generelle GMO-sporingsmetoder. Flere delegationer fremhævede endvidere behovet for internationale aftaler om GMO-sporingsværktøjer. Enkelte medlemslande henviste således til, at der kunne være problemer i forhold til f.eks. import af ris fra Kina. Kommissæren forsikrede, at der ikke importeres GMO-ris fra Kina til EU, men sagde samtidig, at Bt10-sagen havde aktualiseret problemstillingen med, at der også er andre 3. lande, der eksporterer GMO-materiale til EU, og som EU ikke har så tætte forbindelser til som f.eks. til USA og Canada. Kommissionen var indstillet på at fokusere på denne problemstilling blandt andet i form af tættere kontakter til f.eks. de kinesiske myndigheder. Nogle få delegationer udtrykte ønske om finansiel støtte fra EU til medlemslandene vedr. håndteringen af GMO-kontrollen. Kommissæren bemærkede hertil, at Kommissionen ikke råder over finansielle midler til brug i denne sammenhæng, men at det i øvrigt er importørerne og de handlende, der bærer de væsentligste omkostninger.
Den danske fødevareminister udtrykte også tilfredshed med Kommissionens første reaktion på den ulovlige eksport af Bt-10 majs fra USA, men understregede, at det var helt uacceptabelt, at der kunne opstå en sådan situation. Fra dansk side lagde man stor vægt på, at lignende fejl blev undgået fremover. Det var i den forbindelse meget vigtigt, at Kommissionen påtog sig sit ansvar og sikrede dette. Man var fuldstændig enig i, at der skulle iværksættes aktive foranstaltninger, der styrkede kontrollen med såvel de godkendte GMO’er som de ikke-godkendte GMO’er, herunder etablering af en databank med analyseværktøjer. Fra dansk side så man endvidere frem til, at Kommissionen fastholdt vore handelspartnere på, at situationen ikke kan gentage sig.
Formandskabet kunne konkludere, at Rådet var tilfreds med de foranstaltninger som Kommissionen havde sat i værk i den konkrete sag om Bt10-majs, men at Rådet ønskede, at Kommissionen fortsatte arbejdet med grundige undersøgelser af, hvordan en lignende situation undgås i fremtiden.
5. Ny landdistriktspolitik 2007 - 2013
Rådet havde i forlængelse af drøftelsen på rådsmødet den 14. marts 2005 en ny orienterende drøftelse af forslaget med særlig vægt på spørgsmålet om udpegningen af de ugunstigt stillede områder. Drøftelsen viste, at delegationerne har meget delte opfattelser af, hvilke kriterier der skal gælde i den kommende periode 2007 – 2013. Kommissær Mariann Fischer Boel understregede, at afgrænsningen med hensyn til de ugunstigt stillede områder har ændret sig med tiden, og at det var afgørende, at der blev taget hensyn til kritikken fra Europa-Parlamentet og Revisionsretten, når nye kriterier skal fastlægges. Formålet er, at der skal holdes liv i aktiviteterne i landdistrikterne i de områder, hvor det er særligt vanskeligt at drive landbrug. Det skal ske især af hensyn til landskabet og bæredygtigheden. Om udpegningen og definitionen af de ugunstigt stillede områder fremhævede kommissæren, at der bør være tale om fælles objektive kriterier som f.eks. jordbunds- og klimatiske forhold, der samtidig er kompatible med WTO-reglerne, dvs. opfylder kravene i grøn boks.
Fra dansk side blev det særligt fremhævet, at landdistriktspolitikken bør sikre, at der også bliver mulighed for at yde støtte til innovation i store virksomheder (f.eks. med over 50 ansatte) med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i landdistrikterne, ligesom Danmark ønsker at opretholde støtten til en række danske småøer. Man var enig i, at udpegningen af de ugunstigt stillede områder skal ske på grundlag af objektive kriterier og et alternativt kriterium vil efter dansk opfattelse kunne være adgang til infrastruktur.
Formandskabet og Kommissionen sagde afslutningsvist, at man på baggrund af drøftelserne på de seneste rådsmøder vil vende tilbage til Rådet på mødet ultimo maj med henblik på at finde det endelige politiske kompromis. Der vil derfor i forbindelse med majrådsmødet blive afholdt bilaterale konsultationer med medlemslandene.
6. Risiko- og krisehåndtering i landbruget
Punktet var taget af dagsordnen.
7. Ændring af de almindelige regler for finansiering af intervention
Forslaget blev vedtaget som a-punkt uden debat.
8. Ændringsbudget nr. 2 til EU’s 2005-budget
Punktet var ikke på dagsordnen.
Under dagsordenspunktet eventuelt rejste den danske fødevareminister problemerne vedr. EU’s eksportstøtte til slagtekvæg. Hans Christian Schmidt sagde, at Danmark finder EU-støtten til eksport af levende slagtekvæg til Libanon og Egypten helt uacceptabel. Det kunne ikke være meningen, at dyrene – oven i købet med stor økonomisk støtte – skulle transporteres over lange afstande før slagtning. Eksport skulle være af kød, ikke levende dyr. Gentagne gange var der blevet vist billeder i medierne af de helt utålelige forhold fra disse lange transporter af levende dyr. Hans Christian Schmidt mente ikke, at det kunne passe, at EU skulle fortsætte med at bruge EU-borgernes penge til at støtte dette område. På denne baggrund ville han gerne have oplyst følgende fra Kommissionen: 1) Hvor mange EU-midler er der udbetalt i eksportstøtte til levende slagtekvæg, og hvor mange dyr drejer det sig om ? 2) Har der været givet afslag på udbetaling af eksportstøtte, og hvilke sanktioner har der været ? 3) Hvilke overvejelser har Kommissionen om den fremtidige brug af eksportstøtte til levende slagtekvæg. Fødevareministeren understregede, at det jo ikke var første gang, at denne støtte kaster et negativt lys over EU. Igennem en årrække har Kommissionen forsøgt sig med stramninger af reglerne, og det har tilsyneladende ikke hjulpet. Fødevareministeren mente derfor, at det var på tide, at EU én gang for alle satte en stopper for støtten til de lange transporter af levende slagtekvæg og fremhævede, at man var nødt til at sætte sig ud over, om det økonomisk kunne betale sig eller ej. Det var nødvendigt, at EU gik forrest og fødevareministeren opfordrede afslutningsvist Kommissionen til at fremsætte forslag om en afskaffelse af eksportstøtten til levende slagtekvæg.
Tyskland, Storbritannien, Nederlandene, Østrig, Sverige og Luxembourg gav udtrykkelig støtte til de danske synspunkter og takkede Danmark for initiativet. Disse delegationer bemærkede blandt andet, at eksportstøtten til levende slagtekvæg kastede et dårligt lys på europæisk landbrugspolitik og skadede EU´s image blandt befolkningerne. Nederlandene tilføjede, at også eksport af avlsdyr burde være udelukket for eksportstøtte, da det næppe ville få indflydelse på konkurrenceforholdene i EU for eksporten af avlsdyr. Østrig mente på den anden side, at støtten til avlsdyr burde opretholdes.
Irland, Spanien, Ungarn, Polen, Frankrig og Tjekkiet henviste til EU´s gældende lovgivning om dyrevelfærd i forbindelse med eksport af levende dyr og fremhævede, at det vigtigste var at sikre, at disse regler blev overholdt. Der var efter disse medlemslandes opfattelse ingen grund til at foretage ændringer i de gældende bestemmelser. Fra irsk side blev det særligt fremhævet, at Irlands eksport af levende dyr udgjorde en vigtig del af erhvervets indtægter. Såfremt EU ophører med at yde eksportstøtte til levende dyr ville det blot medføre, at eksporten ville komme fra 3. lande med langt dårligere regler for dyrevelfærd.
Kommissær Mariann Fischer Boel sagde, at Kommissionen lagde stor vægt på at gældende standarder for dyrevelfærd blev overholdt i forbindelse med eksport af levende kvæg. EU´s lovgivning på området var allerede blevet styrket i 2003, men Kommissionen ville arbejde på en yderligere styrkelse af kontrollen af eksportstøtten til levende dyr. Kommissæren oplyste, at Kommissionen i juni 2005 vil fremlægge en rapport, der evaluerer området. Denne rapport vil også indeholde relevante data. Kommissæren oplyste videre, at Ægypten næsten har stoppet for importen af levende kvæg, og at det reelt derfor kun er Libanon, der importerer levende kvæg til slagtning af kulturelle og religiøse årsager. Kommissæren udtalte, at såfremt EU beslutter ikke at udbetale eksportstøtte til eksport af levende kvæg til Libanon, så vil Libanon i stedet importere fra fjernere lande med en helt anden dyrevelfærdsmæssig standard. Kommissæren henviste til Brasilien, der eksempelvis i 2003 eksporterede 10.000 dyr til Libanon. Kommissæren fremhævede også de igangværende forhandlinger i WTO, hvor EU insisterer på inddragelse af ikke-handelsmæssige forhold som bl.a. overholdelse af dyrevelfærdsstandarder. Kommissæren fastslog med henvisning til de igangværende WTO-forhandlinger, at EU ville komme til at betale for indrømmelser 2 gange, såfremt EU på nuværende tidspunkt valgte at afskaffe eksportstøtten til levende kvæg. Mariann Fischer Boel understregede afslutningsvist, at hun ikke var ressortansvarlig for dyrevelfærd i Kommissionen, men at EU var ledende i verden på dyrevelfærdsområdet.
Hans Christian Schmidt fastslog, at Danmark ønskede en fjernelse af eksportstøtten til levende dyr, og at man fra dansk side nøje vil følge op på den kommende rapport fra Kommissionen.
Den nederlandske minister så gerne, at EU afskaffede eksportstøtten samtidig med, at man i WTO-forhandlingerne sikrede, at andre lande i fremtiden skulle leve op til EU’s standarder på dyrevelfærdsområdet.