Hjælpemenu

Hovedmenu

Redegørelse vedr. rådsmøde beskæftigelse m.v. 3/3-05

Bilag tilgået Folketingets Europaudvalg

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere

Bilag 1

Journalnummer 400.C.2-0

Kontor EUK

9. marts 2005 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Beskæftigelsesministeriets redegørelse for rådsmøde (beskæftigelse og socialpolitik) den 3. marts 2005. 

Rådsmøde (beskæftigelse og socialpolitik) den 3. marts 2005

 

Sammenfatning:

  • Det altoverskyggende tema for rådsmødet var forberedelsen af DER, herunder vedtagelse af Rådets nøglebudskaber til Det Europæiske Råd.
  • Øvrige punkter på dagsordenen blev godkendt – herunder PROGRESS, der var til delvis generel beslutning.

 

Fra drøftelserne kan følgende elementer fremhæves:

 

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde

Kommissionen (Spidla) præsenterede synteserapporten til Det Europæiske Råd om en refokuseringen af Lissabon-strategien på vækst og beskæftigelse samt en forenkling og rationalisering af strategiens overvågnings- og rapporteringssystem. Samtidig understregedes betydningen af at bevare EU som et inklusivt samfund.

 

Efterfølgende orienterede formændene for hhv. Beskæftigelseskomitéen (EMCO) og Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) om deres respektive bidrag til udkastet til Rådets nøglebudskaber til Det Europæiske Råd

 

Ministrene havde derefter en bordrunde, som viste generel opbakning til Kommissionens forslag i synteserapporten. Flere ministre betonede vigtigheden af at sikre, at balancen mellem strategiens økonomiske, sociale og miljømæssige ben samtidig blev bevaret.  

 

Rådet nåede til enighed om et sæt nøglebudskaber, hvor Rådet udtrykte anerkendelse af vigtigheden af budskaberne i Kommissionens synteserapport. Formanden orienterede afslutningsvis om, at man ville formulere et brev til DER, hvori man ville inkludere de vigtigste pointer fra dagens debat.

 

Derudover vedtog Rådet Den fælles beskæftigelsesrapport, inklusiv bilag om landebeskrivelser og -vurderinger, uden bemærkninger og Den fælles inklusionsrapport uden bemærkninger.

 

 

 

Fællesskabsprogrammet PROGRESS

Rådet nåede til enighed om en delvis generel indstilling, idet enkelte fastholdt deres parlamentariske forbehold. Beskæftigelsesministeren meddelte, at man i de kommende forhandlinger om fordelingen af programmets budget ville arbejde for en øget allokering til sektion 5 om ligestilling.

 

Arbejdstid

Rådet tog formandens gennemgang af statusrapporten til efterretning, idet man dels var opmærksom på Europa-Parlamentets forventede udtalelse primo maj 2005, dels opfordrede Coreper til at fortsætte arbejdet således, at man hurtigst muligt kunne nå til at løsning af sagen.