Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om muligheden for at indskrænke rettighederne i Chartret om grundlæggende rettigheder, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 99:

"Kan ministeren klargøre, hvorledes det efter art. II-112 vil være muligt at indskrænke rettighederne i Chartret om grundlæggende rettigheder for at nå Unionens mål?"

Svar:

Det angives i art. II-112, at der kan være begrænsninger i udøvelsen af rettighederne i chartret, men at disse begrænsninger skal opfylde de øvrige betingelser som i øvrigt er fastsat i art. II-112. Dette princip er helt i overensstemmelse med tilsvarende begrænsninger, som gælder i Grundlovens menneske og -frihedsrettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Endvidere fremgår det af forklaringerne til charteret, at charterets beskyttelsesniveau under alle omstændigheder aldrig må være lavere end Den Europæiske Menneskerettighedskonventions.