Spm. om indgreb i den frie udveksling af tjenesteydelser vedr. sundhed, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 14. april 2005
Spørgsmål 90:
"Hvilke hensyn kan, efter reglerne i det indre marked, retfærdiggøre et indgreb i den frie udveksling af tjenesteydelser, når det gælder sundhed?"
Svar:
Forfatningstraktatens regler om fri udveksling af tjenesteydelser, herunder de opregnede undtagelser, svarer til de regler, som allerede gælder for den frie udveksling af tjenesteydelser i medfør af de eksisterende traktatbestemmelser. Der kan således efter forfatningstraktatens regler foretages indgreb i retten til fri udveksling af tjenesteydelser, når disse er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden. De yderligere undtagelser, der fremgår af EU-Domstolens praksis, herunder hensyn til forbrugerbeskyttelse, miljøbeskyttelse, arbejdstagerbeskyttelse m.v., finder også anvendelse.