Spm. om domstolepraksis for retten til ophold, til udenrigsministeren
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 17. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 14. april 2005
Spørgsmål 30:
"Ministeren bedes redegøre for domstolspraksis for retten til ophold efter TEF art. 17-18 for så vidt angår rettigheder knyttet til ophold."
Svar:
Bestemmelserne om unionsborgeres ret til ophold, der er indeholdt i forfatningstraktatens art. I-10, svarer til de eksisterende bestemmelser herom i EF-traktatens art. 18.
Det fremgår af EU-Domstolens praksis, at en unionsborger har ret til ophold i en anden medlemsstat direkte i medfør af EF-traktatens art. 18, stk. 1. Retten til ophold er dog underlagt de begrænsninger og betingelser, der er fastsat i traktaten og i gennemførselsbestemmelserne dertil. Begrænsningerne fremgår især af de tre direktiver om opholdsret for henholdsvis pensionister, studerende og øvrige ikke erhvervsaktive personer, hvor retten til ophold især er betinget af, at de pågældende personer kan forsørge sig selv. EU-domstolen har fastslået, at de pågældende begrænsninger skal anvendes under overholdelse af fællesskabsrettens almindelige principper, herunder navnlig proportionalitetsprincippet. Det fremgår endvidere af EU-Domstolens praksis, at en unionsborger, der har lovligt ophold i en anden medlemsstat i medfør af unionsborgerskabet, i alle situationer, der henhører under fællesskabsrettens materielle anvendelsesområde, har ret til ligebehandling med værtslandets egne borgere.