Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om, hvorvidt ministeren kan bekræfte, at tjenesteydelser efter dommen Müller Fauré også lader ydelser omfatte af reglerne i det indre marked, når betalingen er foretaget af det offentlige, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 26. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005

Spørgsmål 243:

"Kan regeringen bekræfte, at tjenesteydelser efter dommen Müller Fauré (C-385/99), også lader ydelser omfatte af reglerne i det indre marked, når betalingen er foretaget af det offentlige?"

Svar:

Det fremgår af EU-domstolens afgørelser i Peerbooms-sagen, sag C-157/99, og Müller-Fauré-sagen, sag C-385/99, at det afgørende for, hvorvidt der er tale om en tjenesteydelse, herunder en sundhedsydelse, er, om den pågældende ydelse leveres mod betaling. Det er derimod ikke afgørende, hvem der betaler, herunder om det er patienten selv eller en sygekasse. Der henvises i øvrigt til svar på spørgsmål nr. 242.