Spm. om hvorvidt fleksibilitetsbestemmelsen (artikel I-18) kan bruges til at regulere medlemsstaternes lønforhold, til udenrigsministeren
UDENRIGSMINISTERIET
EUP j.nr. 400.A.2-10-1
Nordgruppen
Den 26. maj 2005
Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 23. maj 2005
Spørgsmål 183:
"Vil fleksibilitetsbestemmelsen i art. I-18, kunne anvendes til at regulere medlemsstaternes lønforhold, f.eks. for at fremme befolkningernes velfærd, indenfor rammerne af det indre marked?"
Svar:
Der henvises til svar på spørgsmål nr. 63, hvoraf det fremgår, at art. III-210 om arbejdsmarkeds- og socialpolitik udtrykkeligt undtager bl.a. lønforhold. Art. I-18 kan ikke anvendes til at omgå denne begrænsning. Der henvises i denne forbindelse til svar på spørgsmål nr. 127, hvoraf det fremgår, at fleksibilitetsbestemmelsen i forfatningstraktaten indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at den ikke kan anvendes til harmonisering af medlemsstaternes love og bekendtgørelser, hvor forfatningstraktaten udelukker en sådan harmonisering.