Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om, hvilken betydning det vil få for væksten i kriminaliteten her i landet, at der gives unionsborgere fra ethvert medlemsland ret til af opholde sig på dansk territorium, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 15:

"Hvilken betydning vil det efter regeringens bedømmelse få for væksten i kriminaliteten her i landet, at der gives unionsborgere fra ethvert medlemsland ret til at færdes og opholde sig uindskrænket på dansk territorium?"

Svar:

Unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig på dansk territorium følger af reglerne om den frie bevægelighed for personer, dvs. fri bevægelighed for arbejdstagere, tjenesteydere og andre personer, der ligeledes er selvforsørgende, herunder studerende og pensionister. Forfatningstraktaten viderefører det grundlæggende, eksisterende retsgrundlag herfor. Det bemærkes, at forfatningstraktatens afsnit vedr. retlige og indre anliggender indeholder en række instrumenter til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.