Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om forståelsen af art. II-96 (adgang til tjenesteydelser), til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1-2 af 14. april, nr. 3-4 af 21. april samt 5-176 af 2. maj 2005 (ad L 137).

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 13:

"Hvordan skal artikel II-96 (om adgang til tjenesteydelser) set i relation til Domstolens Dom af 17. maj 2001, jf. sag C-340/99, forstås?"

Svar:

Det fremgår af forklaringerne til art. II-96, at bestemmelsen fuldt ud ligger på linje med forfatningstraktatens art. III-122, og at den ikke skaber nogen ny ret. Den fastslår princippet om, at EU skal respektere adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, som fastlagt i de nationale bestemmelser, når disse bestemmelser er forenelige med EU-retten. Domstolen har i sag C-340/99 netop fastlagt rækkevidden af EU-retten (konkurrencebestemmelserne) og opstillet betingelser, som den nationale ret på området skal opfylde for at være forenelig med EU-retten.