Hjælpemenu

Hovedmenu

Spm. om formålet med det stukturerede samarbejde på forsvarsområdet, til udenrigsministeren

Hent bilaget i PDF-format her

UDENRIGSMINISTERIET

EUP j.nr. 400.A.2-10-1

Nordgruppen

Den 17. maj 2005

Svar på Folketingets Europaudvalgs spørgsmål ad L 137 af 2. maj 2005

Spørgsmål 121:

"Er det rigtigt, at struktureret samarbejde på forsvarsområdet ikke går ud på at løse Petersberg-opgaver, men derimod vil have som formål at opbygge en militær slagstyrke, en Europahær?"

Svar:

Nej. Formålet med permanent struktureret samarbejde er at forbedre medlemslandenes kapaciteter til brug for de opgaver, der er fastsat i art. III-309, dvs. aktioner på nedrustningsområdet, humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse og stabiliseringsoperationer. Hertil kommer bidrag til bekæmpelse af terrorisme, herunder gennem støtte til tredjelandes bekæmpelse af terrorisme på deres område.