Hjælpemenu

Hovedmenu

Tillæg til samlenotat Almindelige Anl. 7/1-2005

Tillæg til samlenotat Almindelige Anl. 7/1-2005

Hent bilaget i PDF-format her

 

 

 

 ADVANCE \y 100

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

 

 

 

Bilag

Journalnummer

 

 

 

400.C.2-0

EUK

6. januar 2005

 

 

Til orientering for Folketingets Europaudvalg kan i forlængelse af oversendelse af 5. januar 2005 om ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. januar 2005 oplyses følgende:

Som tidligere oplyst ventes hovedemner på rådsmødet at blive formandskabets gennemgang af ASEAN mødet den 6. januar i Jakarta vedrørende jordskælvet den 26. december 2004. Desuden lægger formandskabet op til forberedelse af donormøde, der afholdes den 11. januar 2005 i Genève. Der vil i den forbindelse især være fokus på nødvendigheden af en koordineret indsats for det jordskælvshærgede område. Endelig fremlægger Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en rapport, der fokuserer på nødvendigheden af især sundhedsindsatser, herunder adgangen til rent drikkevand. Endelig forventes EU’s konsulære beredskab drøftet.

Herudover forudses en drøftelse af, hvordan EU kan udvikle sin evne til at yde katastrofebistand gennem et styrket samarbejde indenfor civilbeskyttelse.

Som tidligere oplyst hilser vi fra dansk side formandskabets beslutning om afholdelse af et rådsmøde velkommen. Mødet skal bruges til at gøre status over katastrofen og nødhjælpsarbejdet. Det må i fællesskab diskuteres, hvilken lære der kan drages af krisen. Det er vigtigt allerede nu at kigge frem og tage ved lære af de praktiske erfaringer, der er gjort med bistand til tilskadekomne, evakuering m.v. Derfor bør der i EU-regi udarbejdes et katalog med ”lessons learned”, så der i fremtiden kan ageres på det bedst mulige grundlag.

Erfaringer fra katastrofen viser, at der er fordele ved internationalt samarbejde om logistik og om opgaver, der kræver særlig ekspertise. Et sådant samarbejde kunne videreudvikles inden for EU. Eksempler på samarbejde under den aktuelle krise er transportsamarbejde på skandinavisk plan (SAS-luftbroen) samt det internationale samarbejde mellem retsmedicinere.

På civilbeskyttelsesområdet kan samarbejdet også styrkes. Dette har længe været en dansk prioritet. Her må mulighederne for et fælles modulbaseret EU-beredskab undersøges. Målet er, at EU samlet har et indsatsberedskab over for alle typer af hændelser. Der kunne opstilles moduler af beredskabshold, der hurtigt kan sammensættes passende til den konkrete situation og hurtigt sendes ud.

Endelig vil vi fra dansk side som opfølgning på den kommende konference i Kobe i Japan den 18.-22. januar om ”disaster prevention and preparedness” foreslå at afholde en international workshop om lokalsamfunds kapacitet til håndtering af naturkatastrofer, herunder beskyttelse af vandressourcer og vandforsyning.