Komitesag: Grundnotat om miljømærke til rengøringsmidler og håndopvaskemidler
|
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere |
| ||
|
Bilag |
Journalnummer |
Kontor |
|
KOMITÉSAG
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til beslutninger om revidering af miljømærkekriterier for tildeling af EF-miljømærket Blomsten til 2 produktgrupper, hhv. rengøringsmidler og håndopvaskemidler.
Begge forslag skal til afstemning den 29. september 2004 i Kommissionens forskriftsudvalg for Blomsten.
|
Ledelsessekretariatet, EU-Koordinationen Den |
|
|
Notat til Folketingets Europaudvalg vedrørende forslag til to Kommissions beslutninger om udvikling af miljøkriterier for tildeling af EF-miljømærket (Blomsten) til hhv. rengøringsmidler og håndopvaskemidler
Kommissionen har den 8. september 2004 fremsendt ovennævnte forslag til Kommissions beslutninger, som er sat til afstemning den 29. september 2004.
Forslagene til kriteriesæt for hhv. rengøringsmidler og håndopvaskemidler stiller bl.a. krav til produktets samlede miljøbelastning i vandmiljøet, hvor let nedbrydelige stofferne i produktet er i det vandige miljø, at der en opstramning af kravet til begrænsning af mht. visse navngivne stoffer med kroniske sundhedseffekter og langtidsvirkninger i miljø samt sensibiliserende stoffer i produkterne.
Danmark har ledet arbejdet med revisionen af miljømærkekriterierne for disse to produktgrupper.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag under forudsætning af, at miljøkravene i de foreliggende miljømærkekriterier ikke slækkes samlet set.
Miljøstyrelsen en 24. september 2004
Stab & Strategi nr. D 432-0002
MST/san
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til beslutninger om revidering af miljømærkekriterier for tildeling af EF-miljømærket Blomsten til 2 produktgrupper, hhv. rengøringsmidler og håndopvaskemidler.
Status
Kommissionen fremlagde den 8. september 2004 to forslag til beslutning om reviderede miljømærkekriterier for tildeling af EF-miljømærket. Det ene forslag vedrører produktgruppen rengøringsmidler og det andet vedrører produktgruppen håndopvaskemidler.
Begge forslag skal til afstemning d. 29. september 2004 i Kommissionens forskriftsudvalg for Blomsten.
Der er tale om to forskellige produktgrupper med hvert sit miljømærkedokument, men da de miljømæssige krav til produktgrupperne er ens, og revisionen og diskussionen er meget overlappende, omtales arbejdet nedenfor for begge produktgrupper.
Forslaget til kriterier for en produktgruppe udgør en opfølgning af artikel 4 og 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af EF-miljømærke.
Kriterier og gyldighedsperiode for miljømærkekriterier fastlægges i overensstemmelse med fremgangsmåden i art. 17, som er en forskriftsudvalgsprocedure, efter høring af Det Europæiske Miljømærkenævn.
Produktgruppen rengøringsmidler omfatter universalrengøringsmidler, sanitetsrengøringsmidler og vinduesrens. Produkter til specifikke rengøringsopgaver, såsom ovnrens, voks- og polishfjernere, polisher, afløbsrens osv. er ikke omfattet.
· Universalrengøringsmidler er beregnet til regelmæssig rengøring af gulve, vægge, lofter og andre faste overflader, og som opløses eller fortyndes i vand før brug.
· Sanitetsrengøringsmidler er beregnet til regelmæssig fjernelse (inklusive afskuring) af snavs og/eller aflejringer i sanitære faciliteter såsom vaskerum, badeværelser, bruserum og toiletter samt køkkener. Produkter som automatisk bruges ved toiletskyl, for eksempel ”automatisk doserende produkter” såsom toiletblokke, og produkter til brug i toiletcisterner, er ikke omfattet. Produkter, som ikke har anden rengøringseffekt end fjernelse af calciumkarbonat (kalkbelægninger), er ikke omfattet. Desinfektionsmidler er ikke omfattet.
· Vinduesrens er beregnet til regelmæssig rengøring af vinduer.
Produktgruppen håndopvaskemidler omfatter alle opvaskemidler, der er beregnet til opvask i hånden af fade, service, gryder, pander og andet køkkenudstyr mv.
Det er 2. generation af miljømærkekriterier for hhv. rengøringsmidler og håndopvaskemidler. I forhold til det nuværende kriteriesæt er ændringerne primært sket i forhold til tilpasning af miljømærkekriterierne til kemikalielisten (på engelsk DID-list), det kritiske fortyndingsvolumen (på engelsk CDV) og funktionstesten. Kriterierne foreslås gyldige i 5 år.
Arbejdet med revisionen af miljømærkekriterier for både rengøringsmidler og håndopvaskemidler har været ledet af Danmark.
På europæisk plan er der 15 licenser til Blomstens miljømærkning af rengøringsmidler, heraf er 4 i Danmark. Der er 11 licenser til Blomstens miljømærkning af håndopvaskemidler, heraf er én i Danmark.
2. Formål og indhold
De foreliggende beslutningsforslag indeholder forslag til kriterier for tildeling af EF-miljømærket til virksomheder, der producerer rengøringsmidler og håndopvaskemidler.
Kriterierne tager især sigte på:
· at mindske udledningen af giftige og på anden vis forurenende stoffer i vandmiljøet.
· at mindske eller forebygge sundhedsmæssige eller miljømæssige risici i forbindelse med anvendelse af farlige stoffer.
· at minimere emballageaffald.
· oplysning, som sætter forbrugeren i stand til at anvende produktet på en effektiv måde, som minimerer miljøbelastningen.
Kriterierne for et miljømærket produkt skal udgøre relevante krav til de dele af produktets livscyklus, som er mest belastende. Områdestudiet har udpeget de væsentligste miljøbelastninger til at komme fra stoffer, der forurener vandmiljøet, sundhedsskadelige stoffer og emballageaffald. Det er efter disse betragtninger, at kriterierne er stillet op.
Detergent Ingredient Database (DID-listen)
Arbejdet med revisionen af produktgrupperne rengøringsmidler og håndopvaskemidler er foregået i tæt samarbejde med revisionen og harmoniseringen af hhv. Blomstens og Svanens (det nordiske miljømærkes) kemikalieliste. Revisionen har medført, at data for kemiske stoffer i miljømærkede produkter nu følger risikovurderingsprincipperne, som bruges i EU. I forhold til den 10 år gamle DID-liste er der således tale om en opdateret liste, som på grund af brugen af risikovurderingsprincippet vurderer ingredienserne mere strengt.
CDV. Giftighed overfor vandlevende organismer
Den kritiske fortyndingsvolumen eller på engelsk CDV (critical dilution volume) er et mål på hvor stor produktets samlede miljøbelastning er i vandmiljøet. CDV beregnes ved hjælp af DID-listen, og tager udgangspunkt i ingrediensernes iboende øko-toksiske egenskaber og den anbefalede dosering af produktet.
De foreslåede krav til rengøringsmidler er opdelt efter anvendelsesområdet,som også forklarer forskellene i CDV værdien:
Universalrengøringsmidler: CDV = 20.000
Sanitetsrengøringsmidler: CDV = 100.000
Vinduesrens: CDV = 5.000
Kravene er strammet for sanitetsrengøringsmidler, og kravene til vinduesrens er nye, da vinduesrens ikke har været omfattet af produktgruppen før.
Det foreslåede krav til håndopvaskemidler er CDV = 4.200.
Kravet er en stramning i forhold til de eksisterende miljømærkekriterier.
Bionedbrydelighed af overfladeaktive stoffer
Alle overfladeaktive stoffer (tensider) i produktet skal i det vandige miljø være let nedbrydelige under forhold med og uden ilt tilstede (hhv. aerobe og anaerobe forhold).
Farlige og giftige stoffer
Kravet er, at visse navngivne stoffer samt stoffer med kroniske sundhedseffekter og langtidsvirkninger i miljøet ikke må bruges. For en række klassificerede stoffer er der indført en bagatelgrænse på 0,01%.
Kriteriet er strammet i forhold til den tidligere bagatelgrænse på 0,1%. Stramningen medfører, at der stort set er et nul-niveau, hvilket giver forbrugerne en større sikkerhed for, at produktet ikke indeholder disse særlig problematiske stoffer.
Parfume
Det endelige forslag opstiller ikke yderligere krav end Kosmetik-direktivet, som kræver deklaration på emballagen af 26 allergifremkaldende parfumestoffer, når koncentrationen af disse er over 0,01% i produktet. De 26 allergifremkaldende stoffer er udvalgt af EU’s videnskabelige komité for kosmetik.
Særligt for håndopvaskemidler til professionelt brug indeholder forslaget nu et forbud mod at tilsætte parfume.
Sensibiliserende stoffer
Et stof, der er klassificeret som sensibiliserende (kan give overfølsomhed) ved enten indånding (R42) eller hudkontakt (R43) må ikke forefindes i rengøringsmidlet i koncentration over 0,1%.
Dette er en stramning i forhold til de eksisterende kriteriesæt, da det tidligere kun var forbud mod at produktet klassificeredes med R42 og R43, dvs. ved koncentrationer af sensibiliserende stoffer over 1%.
Fosfor
Kravet begrænser mængden fosfor i rengøringsmidler på baggrund af mulighed for eutrofiering. Der er ikke noget krav til fosfor i håndopvaskemidler, da det ikke anvendes i denne produktgruppe.
Emballagekrav
Kravene skal sikre et minimalt forbrug af emballage. Kriteriet er ikke ændret på nær nogle mindre justeringer.
Brugsegnethed
Kriteriesættene indeholder krav om, at produktet skal være brugsegnet og opfylde forbrugernes behov. Det skal have en rengørings- eller opvaskeeffekt, som er lige så god eller bedre end et markedsledende eller relevant referenceprodukt.
Kriteriet er overordnet ikke ændret i forhold til de eksisterende kriteriesæt, men er til gengæld er de mere specificeret, da brugsegnetheden sættes i forhold til et sammenligningsprodukt. Dokumentationskravet er også mere specificeret, således at der er givet tydelige rammer for testen. Dette giver større sikkerhed for, at produktet lever op til forbrugernes forventning.
Kravet ligger meget tæt op ad Nordisk Miljømærknings krav på området.
Forbrugeroplysning
Producenten skal sikre, at forbrugeren gives relevante oplysninger om brugen af rengørings- og opvaskemidler, herunder råd der kan spare miljøet og information om sikker håndtering. Producenten skal også tilbyde uddannelsesmateriale til professionelle brugere. Kriteriet er ikke ændret.
3 Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning af miljømærkeordningen. Forslaget opfylder derfor både nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Forslagets konsekvenser for Danmark.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Miljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Erhvervelse af miljømærket indebærer udgifter for ansøgeren, men disse udgifter forventes opvejet af de konkurrencemæssige fordele ved erhvervelse af miljømærket. Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Det konkrete forslag til miljømærkning af rengøringsmidler indeholder en række krav som kan have positive miljømæssige konsekvenser i Danmark og Europa.
Høring.
Forslaget har været i høring i det danske miljømærkenævn, som har haft mulighed for at forankre forslaget i nævnsmedlemmernes bagland. Forslaget har i samme periode ligget på Miljømærkesekretariatets hjemmeside. Derudover har alle forslag gennem hele processen og referater fra møder ligget på EU’s miljømærkehjemmeside. Der er ikke indkommet høringssvar.