Integrationsudvalgets svar vedr. grønbog om ligestilling og Tammerforsprogrammet
|
Formanden for Europaudvalget Claus Larsen-Jensen |
7. september 2004
Kommissionens grønbog om ligestilling og ikke forskelsbehandling samt meddelelse om "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed: Status over Tammerforsprogrammet og retningslinjer for fremtiden"
Kære Claus Larsen-Jensen
Europaudvalget har i et brev af 8. juli 2004 opfordret Integrationsudvalget til at behandle grønbogen og meddelelsen og på baggrund heraf, så vidt muligt senest 31. august 2004, at afgive en udtalelse/indstilling til Europaudvalget med henblik på, at dels Integrationsudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget og dels Integrationsudvalget og Retsudvalget eventuelt afgiver høringssvar til Kommissionen vedrørende henholdsvis grønbogen og meddelelsen.
Til brug for behandlingen af grønbogen og meddelelsen har Integrationsudvalget modtaget Beskæftigelsesministeriets grundnotat om grønbogen samt Integrationsministeriets grundnotat om meddelelsen. Udvalget har endvidere modtaget beskæftigelsesministerens besvarelse af et spørgsmål om grønbogens lovgivningsmæssige konsekvenser.
På sit udvalgsmøde den 17. august 2004 besluttede Integrationsudvalget i lyset af Europaudvalgets høringsfrist at sende grønbogen og meddelelsen i skriftlig høring til medlemmerne af Integrationsudvalget. Integrationsudvalgets sekretariat har ikke modtaget bemærkninger til grønbogen og meddelelsen i anledning af den skriftlige høring.
På denne baggrund kan det meddeles, at grønbogen og meddelelsen ikke giver anledning til, at Integrationsudvalget afgiver høringssvar i sagen.
Med venlig hilsen
Jørgen Winther
formand