Rådsmøde alm. anl. og ekst. forb. 13-14/9 04 samlenotat

Hent bilaget i PDF-format her

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EUK	3. september 2004

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 10. september 2004 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. september 2004 – vedlægges Udenrigsministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Nordgruppen Den 2. september 2004

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13.-14. september 2004

Aktuelt notat

1. Nominering af medlemmerne af Kommissionen (side 2)

2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013 (side 2)

3. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer (side 17)

4. Det vestlige Balkan (side 18)

5. (Evt.) Indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) (side 18)

6. (Evt.) Iran (atomprogram) (side 19)

Udg. 7. (Evt.) Den europæiske naboskabspolitik, European Neighbourhood Policy (side 19)

8. Sudan (side 20)

9. Irak (side 20)

10. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP) (side 21)

11. (Evt.) Forordning om implementering af koncessioner i opfølgning af

konklusionerne fra GATT artikel XXIV.6-forhandlingerne (side 21)

12. Forberedelse af EU-Sydkorea topmøde (side 22)

13. Eventuelt

1. Nominering af medlemmerne af Kommissionen

Nyt notat.

Rådsmødet ventes at godkende Barrosos vedlagte kommissærliste over den nye Kommission i overensstemmelse med hver enkelt medlemsstats indstilling. Efter Europaparlamentets godkendelse af den samlede Kommission, som er ventet i oktober, vil Rådet skulle udnævne Kommissionens formand og øvrige kommissærer. Den nye Kommission ventes at tiltræde den 1. november 2004.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013

Nyt notat.

Indledning

Kommissionen vedtog den 14. juli en række forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle rammer (perspektiver) for 2007-2013, som blev præsenteret kort på mødet i det generelle råd den 26. juli uden efterfølgende debat. På mødet den 13. september forventes en uddybende præsentation samt en første officiel reaktion fra medlemmerne i Rådet. Retsakterne skal danne grundlaget for de efterfølgende forhandlinger, som forventes at blive langvarige. Forslagene følger af og supplerer Kommissionens meddelelse om Dagsorden 2007, der blev fremlagt den 10. februar 2004.

Kommissionens forslag fokuserer på:

1) Kommissionens bud på de strategiske prioriteter,

2) forslag til forenkling af instrumenterne til at levere disse prioriteter,

3) forslag til ændringer i finansieringen af EU’s budget og

4) de konkrete finansielle overslag for 2007-2013. Kommissionen lægger op til, at gøre EU mere effektivt, lade EU præge af endnu større solidaritet, bringe det tættere på borgerne og skabe en global rolle med mere indflydelse for EU. Kommissionens kernepunkter for denne nyorientering er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:

• EU skal skabe flere og bedre jobs gennem større og bæredygtig vækst.
• EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
• EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.

Forslagene supplerer meddelelsen af 10. februar 2004, idet der henvises til tidligere oversendt materiale. Det kan særligt fremhæves, at Kommissionen, som en uddybning i forhold til meddelelsen af 10. februar 2004, nu fremlægger et egentlig forslag til ny finansieringsmekanisme, hvor den nuværende britiske rabat skal afløses af en generel rabatordning.

Ved overgangen fra en britisk rabat til en ny generel rabat taber UK ifølge Kommissionen i rabat pr. år i perioden 2007-2013 i forhold til i dag. Dette foreslås kompenseret gennem et beløb til UK på budgettets udgiftsside, der gradvis aftrappes. Parallelt hermed indføres der gradvist en generel rabatordning til alle nettobetalere med et nettobidrag på 0,35 pct. af landets BNI eller derover. Rabatten indfases med en kompensation på 33% af beløbet over 0,35 pct. af BNI i 2008, 50 pct. i 2009, 50 pct. i 2010 og 66 pct. i 2011 og frem. UK får i dag refunderet 66 pct. af hele sit nettobidrag. Samtidig sættes der et nominelt loft for hvor stort et samlet beløb rabatten kan udgøre. Forslaget indgår i materialet vedrørende finansieringen af EU’s budget, der består af hhv. en rapport om det nuværende finansieringssystems virkemåde og et forslag til ny forordning om finansieringen af EU’s budget.

Endvidere kan fremhæves, at Kommissionen på strukturfondsområdet har fremlagt 5 konkrete forslag til retsakter: 1) rammeforordning, 2) socialfondsforordning, 3) samhørighedsforordning, 4) regionalfondsforordning samt 5) forordning om oprettelse af grupperinger vedrørende grænseoverskridende samarbejde. De fire første forordningsforslag erstatter tidligere forordninger på områder, mens forordningen vedrørende etablering af grupperinger vedrørende grænseoverskridende samarbejde er ny. De fremsatte forslag følger tankerne præsenteret af Kommissionen i den tredje samhørighedsrapport offentliggjort den 18. februar 2004, jf. grundnotat dateret 10. marts 2004 oversendt til FEU den 12. marts 2004. Revideret grundnotat er oversendt den 19. august.

Kommissionen har endvidere vedtaget nye forslag vedrørende støtte til landdistriktsudvikling, fiskerifonden og finansieringen af den fælles landbrugspolitik, idet kan henvises til tidligere oversendt materiale i forbindelse med mødet i Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. juli og oversendte grundnotater herom. Endelig indeholder forslagspakken et udkast til ny inter institutionel aftale om budgetdisciplin mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Retsakter vedrørende bl.a. eksterne relationer, retlige og indre anliggender, forskning og miljø er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i senere i 2004 eller af starten af 2005.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse de samlede udgifter væsentligt forøget, jf. tabel 1 og 2. Kommissions forslag indebærer en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtelser i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. mod ca. 3 pct. i betalinger. Da EU-kommissionen forudsætter en vækst i BNI på 2,3 pct. betyder det, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både forpligtelser og betalinger. Kommissionens oplysninger kan sammenfattes, som følger:

Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)

Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003	90 mia. euro / 0,95 % af BNI
	2006		2007		2013
Årlig realvækst i BNI = 2,3%	Mia.	% af BNI	Mia.	% af BNI	Mia.	% af BNI
Loft for EU’s budget. Forpligtelser1	118	1,12	134	1,23	158	1,27
Loft for EU’s budget. Betalinger1	115	1,09	125	1,15	143	1,15

1. Tallene for 2006 svarer til de gældende lofter i de finansielle perspektiver for 2000-2006, hvilket ikke inkluderer Den Europæiske Udviklingsfond. For 2007 og 2013 svarer tallene til Kommissionens nye forslag, som inkluderer Den Europæiske Udviklingsfond.

Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft for hvor meget EU maksimalt kan opkræve i finansiering (egne indtægter) på 1,24 pct. af BNI. Dette loft har derfor ikke historisk haft praktisk relevans for fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.

Ifølge Kommissionens meddelelse vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og samhørighed, om end særligt den fælles landbrugspolitisk andel vil være faldende, særligt som andel af BNI, jf. tabel 2. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013. Kommissionen beskriver det som konsekvens af aftalen om et loft for de fremtidige udgifter til markedsstøtte og direkte støtte fra Det Europæiske Råd gældende frem til 2013. Hertil er lagt forventede udgifter som følge af den forventede optagelse af Rumænien og Bulgarien.

Tabel 2. Udgiftsforslag i Kommissionens meddelelse: finansielle perspektiver 2007-2013 (i faste priser og reale vækstrater)

Mill. euro 2004-priser	20061	2007	2008	2009	2010	2011	2012	2013	2006 andel BNI	2013 andel BNI	Vækst 2006-2013
1.Bæredygtig vækst Heraf: 1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse 1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse	46.621 8.791 37.830	58.735 12.105 46.630	61.875 14.390 47.485	64.895 16.680 48.215	67.350 18.965 48.385	69.795 21.250 48.545	72.865 23.540 49.325	75.950 25.825 50.125	0,45% 0,08% 0,37%	0,62% 0,21% 0,41%	62,9% 194% 33%
2.Forvaltning af naturressourcer Heraf: Fælles landbrugspolitik (søjle I)	56.015 43.735	57.180 43.500	57.900 43.673	58.115 43.354	57.980 43.034	57.850 42.714	57.825 42.714	57.805 42.293	0,53% 0,42%	0,46% 0,34%	3,2% -3,3%
3.Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed	2.342	2.570	2.935	3.235	3.530	3.835	4.145	4.455	0,01%	0,03%	90%
4.EU som en global partner2	11.232	11.280	12.115	12.885	13.720	14.495	15.115	15.740	0,11%	0,13%	40%
5.Administration3	3.436	3.675	3.815	3.950	4.090	4.225	4.365	4.500	0,03%	0,04%	31%
Forpligtelser i alt	120.688	133.560	138.700	143.140	146.670	150.200	154.315	158.450	1,15%4	1,27%	31%
Betalinger i alt	114.740	124.600	136.500	127.700	126.000	132.400	138.400	143.100	1,09%	1,15	25%
Betalinger (andel af BNI)	1.09%	1,15%	1,23%	1,12%	1,08%	1,11%	1,14%	1,15%	1,09%	1,15%	6%
Loft for egne indtægter. Betalinger (andel af BNI)	1,24%	1,24%	1,24%	1,24%	1,24%	1,24%	1,24%	1,24%	-	-	-

1.Loftet for maksimale forpligtelser i 2006, inkl. Den Europæiske Udviklingsfond.

2.EUF inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006 og 07, idet der dog ikke indgår betalinger for 2006.

3.Eksklusiv Kommissionen, der i dag udgør godt 50 pct. af administrationsudgifterne.

4.Afvigelse fra tabel 1 skyldes, at EUF beregningsteknisk er med her, jf. note 2.

Med den forventede vækstrate i BNI på 2,3 pct. om året samt den foreslåede samlede stigning i udgifternes andel af BNI giver det en gennemsnitlig årlig realvækst på andre områder end den fælles landbrugspolitik på 6 pct. i forpligtelser og 5 pct. i betalinger.

Nedenfor gennemgås øvrige elementer i Kommissionens meddelelse.

1.1 Bæredygtig vækst

Denne budgetkategori omfatter dels foranstaltninger til fremme af konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse (1.a) og dels samhørighedspolitikken (1.b). Der lægges i Kommissionens meddelelse stor vægt på Lissabon-målsætningerne. Det fremhæves, at en bæredygtig vækst og større social samhørighed i EU kræver, at EU's økonomi gøres dynamisk, videnbaseret og gearet til vækst. Det understreges af Kommissionen, at en styrkelse af Lissabon-strategien kræver større sammenhæng mellem konkurrenceevnefremmende foranstaltninger og samhørighedspolitikken. Endvidere understreger Kommissionen, at Lissabon-strategien og det indre marked forudsætter effektiv økonomisk politik for at levere en bæredygtig og balanceret økonomisk, social og miljømæssig udvikling.

1.1.1. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Denne kategori omfatter størstedelen af den nuværende kategori 3 for interne politikker, herunder især forskning & udvikling, der udgør ca. 2/3 af den nuværende kategori 3 og en stor del af de transeuropæiske netværk.

Dette udgiftsområde foreslås at stige med i alt 194 pct. i faste priser over perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 16,7 pct. Udgiftsområdet foreslås opdelt i følgende hovedområder:

Fremme af konkurrenceevne i et fuldt integreret indre marked

Under denne overskrift er målsætningerne:

a) at fuldende og forbedre det indre marked,

b) at sikre og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne,

c) skabe iværksætterånd og udvikling af små virksomheder,

d) understøtte realiseringen af virksomheders innovative kapital, fremme overførsel af teknologi, institutionel forandringsvillighed og innovativt design,

e) systematisk tilgang til og brug af informationssamfundet baseret på en blanding af forskning, regulering og offentlig/privat samspil og

f) fremme af miljøvenlig teknologi, der kan sikre udviklingen af renere teknologier i samspil med økonomisk vækst.

Styrke EU’s indsats i forskning og innovation

Dette vedrører EU’s offentlige forskningsindsats og skal overordnet fremme tiltrækning af forskere og investeringer, herunder private gennem attraktive miljøer, der udnytter synergierne i et samlet europæisk forskningsområde.

Specifikt peges der under denne overskrift på:

a) at realisere et indre marked for forskning og udvikling,

b) hjælpe til at EU’s forskningsindsats nærmer sig 3 pct. af BNP i 2010 med 2 pct. point fra den offentlige sektor og 1 pct. point fra den private sektor,

c) støtte og styrke forskning,

d) give øremærket støtte til forskerteams baseret på deres præstationer,

e) styrke den generelle forskningskapacitet gennem støtte til design, udvikling og brug af europæisk infrastruktur til forskning,

f) fremme offentligt/privat samspil til teknologisk forskning gennem initiativer baseret på konceptet om teknologiske platforme,

g) stimulere udviklingen af europæiske kompetencemiljøer ("poles of excellence") baseret på netværk og samarbejde,

h) forbedre koordinationen af nationale forskningsprogrammer og –politikker,

i) støtte en europæisk rumforskning, herunder særligt "Global Monitoring for Environment and Security", til fremme af bedre sammenhæng mellem europæiske tiltag og nationale tiltag i såvel offentlig som privat regi, herunder søge partnerskab med andre lande som Rusland, Kina, Indien og Brasilien og

j) skabe forskning der kan forøge sikkerheden i dens forskellige dimensioner, som f.eks. biologisk terror, cyberkriminalitet og global sikkerhed, gennem sikring af Europas position i disse komplekse forskningsnetværk.

Forbinde Europa gennem EU-netværk

Transeuropæiske netværk foreslås også i fremtiden at stå centralt i forbedringen af såvel transport- som energiområdet samt telekommunikation. Gennemførslen af de 26 prioritetsprojekter foreslås at toppe i perioden 2007-2013. Det skønnes af Kommissionen, at dette vil dreje sig om et samlet beløb på 220 mia. euro i perioden op til 2020, hvoraf den private sektor anslås at finansiere 20 pct., EU’s budget 20 pct. og nationale budgetter resten.

Forbedre kvaliteten af uddannelse og læring

Der foreslås at målrette indsatsen mod 1) individuel mobilitet af studenter, undervisere og forskere og 2) partnerskab mellem uddannelsesinstitutioner. Indsatsen foreslås at rette sig mod opfyldelsen af målene a) 3 millioner studerende i mobilitetsprogrammer i 2010, b) 150.000 erhvervsfaglige praktikanter ("trainees") i mobilitetsprogrammer i 2013, c) 10 pct. af de skolesøgende skal være involveret i mobilitetsprogrammer og d) 50.000 voksne som deltagende i mobilitetsprogrammer i livslang læring i 2013.

Den sociale dagsorden

Det foreslås at styrke den sociale dagsorden gennem fremme af treparts partnerskaber, jf. Kommissionens forårsrapport, til at identificere fælles udfordringer og formulere brugbare svar. Desuden understreges, at handling på EU-niveau er nødvendig, idet a) EU er det rette instrument til at skabe et ensartet konkurrencegrundlag gennem fælles sociale standarder og fri bevægelig af arbejdstagere, b) EU’s politik koordination fungerer som en katalysator for vigtige politiske programmer i medlemslande med begrænsede finansielle ressourcer og c) EU er det sted til at fremme den sociale dialog og kvaliteten i de industrielle relationer som foreskrevet i traktaten.

1.1.2. Samhørighed for vækst og beskæftigelse

Denne nye kategori indeholder den nuværende kategori 2 for struktur- og samhørigshedsfonde (samhørighed), idet landdistriktsfonden i den nuværende kategori 2, svarende til skønsmæssigt 3 mia. euro årligt i 2006, og fiskerifonden i den nuværende kategori 2 svarende til skønsmæssigt ca. 800 mill. euro årligt i 2006, er overført til den nye kategori for forvaltning af naturens ressourcer. Derved frigøres der ekstra råderum i denne nye kategori for samme beløb.

Der foreslås en stigning på 33 pct. i faste priser i perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 4,1 pct., udover de midler der er flyttet fra strukturfondene til kategorien for forvaltningen af naturressourcer, jf. ovenfor.

Kommissionen lægger op til, at strukturfondspolitikken i fremtiden skal være et centralt middel i en bæredygtig vækststrategi i EU, bl.a. gennem fokusering på implementeringen af Lissabon- og Göteborg-målsætningerne.

Kommissionen lægger op til at samhørighedspolitikken skal bygge på principperne om:

a) Komplementaritet og konsistens i forhold til medlemsstaternes egen politik,

b) programmering (flerårig planlægning),

c) partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne,

d) subsidiaritet og proportionalitet i forhold til administration og kontrol,

e) delt forvaltningsansvar,

f) additionalitet, således at EU midler ikke træder i stedet for nationale midler og

g) ligestilling mellem kvinder og mænd

Kommissionen foreslår, at reformen af strukturfondspolitikken anvendes til at fremme effektiviteten, gennemsigtigheden og den politiske ansvarlighed i forhold til strukturfondspolitikken. Det foreslås, at Rådet vedtager strategiske retningslinjer på fællesskabsniveau for den økonomiske, sociale og territorielle samhørighed med henblik på at definere en ramme for strukturfondsindsatsen i perioden 2007-2013 i overensstemmelse med de generelle økonomisk politiske retningslinjer (BEPGs) og den europæiske beskæftigelsesstrategi. De strategiske retningslinjer kan justeres af Rådet midtvejs i perioden, såfremt der i perioden ændres i fællesskabets prioriteter. Medlemsstaterne pålægges at udarbejde et nationalt strategisk referencedokument for perioden 2007-2013, der skal sikre overensstemmelse med Rådets strategiske retningslinjer. Tanken er at koble strukturfondspolitikken tættere til Lissabon-strategien.

Kommissionen foreslår en forenkling af målstrukturen i den fremtidige strukturfondspolitik med fokus på tre mål

Konvergens (mål 1).

Den primære målgruppe er regioner med et BNP på under 75% af EU’s gennemsnit (ca. 67% af konvergensmidlerne). Det overordnede mål med strukturfondsstøtten til disse regioner vil være fremme af vækst og konvergens.

For udfasningsregionerne ("phasing out") foreslås overgangsordninger (ca. 8% af konvergensmidlerne). Støtteniveauet i 2007 skal være lavere end i 2006, men højere end støtten i mål 2. Der foreslås taget særligt hensyn til regioner, der ikke er fuldt integreret i mål 1 i 2006 (de nye lande).

Lande med et BNI på under 90% af EU’s gennemsnit vil kunne opnå støtte fra Samhørighedsfonden (ca. 24% af konvergensmidlerne). Fokus vil primært være på trans-europæiske netværk og miljøprojekter, men også jernbaner, søfart samt andre transportprogrammer vil kunne opnå støtte.

Endelig vil der indenfor konvergensmålsætningen blive etableret særlig støtte til områder i EU’s yderste periferi (0,42% af konvergensmidlerne).

Målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse (mål 2)

Støtten til regioner omfattet af målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse er delt i to kategorier. Dels regioner, der uanset udvidelsen ikke længere ville være berettiget til støtte til de fattigste regioner, som følge af naturlig økonomisk vækst ("phasing-in regioner"), samt dels alle andre områder, som ikke er omfattet af konvergensmålsætningen. Kommissionen foreslår dermed, at mikro-zoningen ophæves, således at f.eks. hele Danmark vil være berettiget til mål 2 støtte. Medlemsstaterne får dermed et større ansvar for at fordele midlerne internt.

For indfasningsregionerne ("phasing-in") foreslås overgangsordninger (ca. 17% af midlerne til mål 2). Støtteniveauet i 2007 skal være lavere end i 2006, men højere end for øvrige regioner i mål 2 samt lavere end for udfasningsregionerne i mål 1. Der foreslås taget særligt hensyn til regioner, der ikke er fuldt integreret i mål 1 i 2006 (de nye lande).

Hovedparten af midlerne i mål 2 vil gå til regioner, der ikke er omfattet af konvergensmålsætningen eller støtten til indfasningsregionerne nævnt ovenfor (ca. 83% af midlerne til mål 2).

Målet for europæisk territorialt samarbejde (mål 3)

Støtte til grænseoverskridende samarbejde vil kunne gives til regionalt samarbejde og transnationalt samarbejde. Det regionale samarbejde omfatter samarbejde over landegrænser internt i EU samt over visse eksterne landegrænser. Hertil kommer samarbejde over visse vandgrænser på op til 150 km internt i EU. Erfaringsudveksling og netværksdannelse støttes indenfor hele EU’s område. En del af midlerne til regionalt grænseoverskridende samarbejde (ca. 12%) foreslås anvendt til samarbejde med EU’s nye naboer via naboskabsinstrumentet og førtiltrædelsesstøtten til kommende medlemslande.

På baggrund af erfaringer med vanskeligheder vedrørende det grænseoverskridende samarbejde foreslår Kommissionen, at der mellem medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder skal kunne oprettes europæiske grupperinger vedrørende grænseoverskridende samarbejde. Grupperne skal kunne oprettes af medlemsstater, regionale eller lokale myndigheder i to eller flere medlemslande efter fælles overenskomst. Der vil være tale om valgfrihed og ikke noget krav om oprettelse for at kunne modtage støtte. Tanken er, at grupperne skal kunne tillægges kompetence på et afgrænset område med henblik på bl.a. programimplementering og/eller finansiel forvaltning af programmidler.

Kommissionen lægger op til en fordeling af midlerne mellem de tre mål på henholdsvis 78,5%, 17,2% og 3,9% samt 0,3% til teknisk assistance fra Kommissionen. Fordelingen vil kunne forskydes en smule, da den endelige fordeling foretages på baggrund af statistiske oplysninger for de seneste tre år til rådighed på vedtagelsestidspunktet.

Antallet af finansieringsinstrumenter reduceres til 3:

1. Regionalfonden (ERDF) kan finansiere programmer inden for alle tre nye mål.
2. Socialfonden (ESF) kan finansiere programmer inden for de nye mål 1 og 2.
3. Samhørighedsfonden kan finansiere programmer indenfor mål 1.

Til forskel fra nuværende periode indføres der et system, således at ét program kun skal finansieres fra en kilde (og ikke forskellige fonde). Forslaget bunder i et ønske om forenkling. Dog vil der være visse undtagelser med henblik på ikke at gøre systemet for ufleksibelt.

1.2 Forvaltning af naturens ressourcer

Denne udgiftskategori omfatter den nuværende udgiftskategori 1, dvs. den fælles landbrugspolitiks søjle I (kategori 1a) og store dele af landdistriktspolitikkens søjle II (kategori 1b). Desuden indeholder kategorien nu også den del af landdistriktspolitikken, der i dag hører under kategori 2, svarende til skønsmæssigt 3 mia. euro og fiskerifonden, der i dag hører under kategori 2, svarende til skønsmæssigt 800 mill. euro. Kategorien omfatter tillige en række andre udgifter, der foreslås overført fra andre kategorier, herunder, internationale fiskeriaftaler (fra kategori 4) og miljø (fra kategori 3). Udgifterne til landbrugspolitikkens Søjle I optræder i en underkategori uden nummer, herefter betegnet "Søjle 1-underkategorien"

Der foreslås en samlet stigning i faste priser på 3,2 pct. over perioden 2006-2013, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 0,45 pct. Den afdæmpede vækst skyldes, at cirka tre fjerdedele af udgifterne i kategorien er omfattet af loftet over udgifterne under søjle I (DER/Bruxelles oktober 2002, jf. side 3).

1.2.1 Søjle 1 i den fælles landbrugspolitik

Udgiftsniveauet for den fælles landbrugspolitiks søjle I er i overensstemmelse med loftet fra DER, oktober 2002. Loftet gælder for perioden 2007-2013 for et EU med 25 medlemslande. Kommissionen foreslår derfor, at udgiftsrammen opgøres som summen af det vedtagne landbrugsloft og de supplerende beløb, Kommissionen har foreslået til Rumænien og Bulgarien.

1.2.2 De øvrige områder under forvaltningen af naturens ressourcer

Denne underkategori omfatter de tre udgiftsområder udvikling af landdistrikter, fiskeri og miljø.

Landdistriktspolitikken

Der foreslås en forenkling af finansieringen af landdistriktspolitikken. Midlerne til landdistriktsudvikling samles i en fælles landdistriktsfond. Den fremtidige støtte til landdistriktsudvikling foreslås at bygge videre på reformen fra juni 2003 og målene i Lissabon og Göteborg.

Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne og forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter.

Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, Arealforvaltning, miljø og landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne.

I denne sammenhæng henledes opmærksomheden på spørgsmålet om modulation. I juni 2003, dvs. efter vedtagelsen af landbrugsloftet, besluttede Rådet at overføre midler fra søjle I til søjle II (modulation). Det besluttedes i denne forbindelse, at modulerede midler forsat skulle regnes med under udgiftsloftet for søjle I. Der er indført en mekanisme, der sikrer, at der ikke skabes ny plads i budgettet for søjle 1 ved denne omlægning. Den krævede reduktion af den direkte støtte når landbrugsudgifterne til søjle 1 nærmer sig loftet (degressivitet) anvendes således nu ved en lavere tærskel nemlig det fastsatte loft for søjle I fratrukket omlægningsbeløbet. På tilsvarende vis neutraliseres den finansielle virkning af de tilsvarende omlægninger i bomulds- og tobakssektoren.

Fiskeri

Det foreslås at fortsætte indsatsen som vedtaget i fiskerireformen under dansk formandskab i december 2002, således at der fokuseres på bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer baseret på sund videnskabelig rådgivning og på forebyggende foranstaltninger i forvaltningen af fiskeriet kombineret med akvakultur. Det understreges, at dette nu også er yderligere integreret i EU's politik for bæredygtig udvikling.

Miljø

Det foreslås at målrette indsatsen i 2007-2013 mod:

a) implementering af EU’s klimaforandringsprogram, herunder sikring af at målet i Kyoto-protokollen om reduktion i EU’s drivhusgasser nås,

b) implementering af tematiske strategier som specifikt retter sig mod f.eks. jord, luft, pesticider marinemiljø, bymiljø etc.,

c) implementering af "Environmental Technology Action Plan (ETAP)" til indhøstning af det fulde potentiale i miljøteknologi, reducere belastningen af naturens ressourcer, forbedre livskvaliteten for Europas borgere og samtidig fremme konkurrenceevne og økonomisk vækst og

d) udvikle og implementere Natura 2000 netværk til beskyttelse af biodiversitet og implementering af biodiversitets handlingsplan.

1.3 Medborgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed

Kategorien består af dele af den nuværende kategori 3 for interne politikker og vedrører områder: retlige og indre anliggender, sundheds- og forbrugerpolitik og kultur. Endelig må de nuværende fødevaremidler i de interne politiker også forventes at være placeret i denne kategori. Der foreslås en samlet stigning for perioden 2006-2013 på 90 pct. i faste priser, svarende til en gennemsnitlig årlig realvækst på 9,6 pct., hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med potentielle udgifter som følge af allerede vedtagne målsætninger.

Eksterne grænser og immigration

Indsatsen foreslås, bl.a. i forlængelse af Thessaloniki-processen at rette sig mod følgende hovedområder:

a) kontrol og overvågning ved EU’s eksterne grænser, herunder oprettelse af et EU’s Agentur for Grænsekontrol,

b) en fælles asylpolitik der kan sikre en retfærdig fordeling af opgaverne og

c) en fælles immigrationspolitik, der kan sikre en effektiv håndtering i lyset af særlige behov som f.eks. i relation til arbejdsmarkedet.

Justits og sikkerhed

Indsatsen foreslås målrettet mod følgende hovedområder:

a) forbedret sikkerhed gennem bekæmpelse af terrorisme og bedre politimæssig indsats, herunder vil indgå en forbedring og styrkelse af samarbejdet i Europol og Det Europæiske Politiakademi og

b) skabelsen af et integreret og effektivt retligt område, der kan sikre borgernes rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende situationer og transaktioner.

Sikkerhed og adgang til serviceydelser

Dette beskæftiger sig med at sikre borgerne adgang til basale minima for service og social sikkerhed svarende til den økonomiske og sociale model i Europa. Herunder indgår:

a) beskyttelse af borgerne mod naturkatastrofer, sundhedskriser, miljøkriser mv.,

b) udvikle renere og mere sikre energi og transport systemer,

c) bruge fællesskabet til at imødegå store katastrofer,

d) bedre information til borgerne om deres rettigheder i henhold til offentlige serviceydelser, sundhedsstandarder og fødevaresikkerhed,

e) bedre information om sundhedsydelser og

f) sikring af et passende niveau for basale serviceydelser af general europæisk interesse.

Fremme af europæisk borgerskab

Hovedformålet er at fremme dialog mellem og udveksling af borgere mellem landene til fortsat udvikling af den gensidige forståelse og følelse af europæisk borgerskab. Som eksempler nævnes nedbrydning af barrierer for netværk mellem museer, kunstnere og kulturelle institutioner og større spredning af europæiske film og fjernsynsprogrammer.

1.4 EU som en global partner

Denne kategori består af den gamle kategori for eksterne politikker, idet internationale fiskeriaftaler dog er blevet flyttet til den nye kategori for forvaltning af naturens ressourcer. Endvidere er den nuværende kategori for før-tiltrædelesstøtte flyttet hertil. Der foreslås en stigning på 40 pct. i perioden 2006-2013 i faste priser. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig realvækst på 4,9 pct., når der er renset for effekten af overførslen af EUF.

Indbudgetteringen af Den Europæiske Udviklingsfond, der fra 2008 foreslås overført til EU’s budget, indgår heri. Denne har et udgiftsniveau på ca. 3 mia. euro. I tabel 2 indgår denne som nævnt, idet også tallene for forpligtelser for 2006 og 2007 er medtaget for at lette sammenligningen. Betalinger vedrørende forpligtelser for årene 2006 og 2007 indgår i sagens natur ikke.

EU’s politik som aktiv global partner foreslås fokuserer på tre hovedprioriteter.

EU’s naboer

Indsatsen på dette område skal bidrage til at hindre dannelsen af nye grænser i Europa gennem større politisk, økonomisk og kulturelt samarbejde. Herunder er afsættet, at medlemslandene har en fælles interesse i at konsolidere de demokratiske processer og systemer og fremme økonomiske reformer i naboområderne.

EU som en partner for bæredygtig udvikling

Indsatsen på dette område skal rette sig mod bistands- og udviklingspolitik i bred forstand. Det foreslås, at en bred vifte af instrumenter tages i brug, rækkende fra handelspolitik til egentlig bistand. Hovedformålet foreslås at være at sikre generelt bedre betingelser for bæredygtig udvikling over hele verden gennem en kombination af international samarbejde og gode nationale politikker. Konkret foreslås det at satse på fattigdomsbekæmpelse og opnåelse af 2015-målsætningerne defineret af FN.

EU som en global aktør

Indsatsen foreslås fokuseret mod at styrke EU’s rolle som aktør på den internationale scene ved at satse på a) strategisk sikkerhed og b) civil sikkerhed. Styrkelse af den strategiske sikkerhed retter sig mod bekæmpelsen af international terrorisme, forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben etc. gennem en kombination af civile og militære midler. Styrkelse af den civile sikkerhed retter sig mod at beskytte befolkningerne mod forskellige risici som konflikter, nationale katastrofer etc., idet afsættet er, at et EU med store grænseområder er særligt sårbar.

Kommissionen lægger op til en forenkling af det nuværende store antal finansielle instrumenter i forbindelse med EU’s eksterne relationer. Der foreslås i alt seks instrumenter, der skal understøtte de tre overordnede prioriteter nævnt ovenfor.

Tre instrumenter der understøtter EU’s langsigtede eksterne politik:

1) Før tiltrædelsesinstrumentet;

2) Det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument;

3) Økonomisk samarbejde og udviklingsinstrumentet.

Hertil kommer tre instrumenter der kan anvendes med kort varsel til løsning af bl.a. akutte kriser:

4) Stabilitetsinstrumentet;

5) Humanitær bistand;

6) Makrofinansiel bistand.

Før tiltrædelsesinstrumentet foreslås at dække kandidatlandene (Tyrkiet og Kroatien) samt potentielle kandidatlande (resten af landene på det vestlige Balkan) og vil omfatte al støtte til de nævnte lande. Det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument vil dække al finansiel bistand til landene omfattet af den europæiske naboskabspolitik, dvs. både naboerne mod øst og syd. Økonomisk samarbejde og udviklingsinstrumentet vil omfatte lande ikke dækket af de to øvrige instrumenter. Støtten hidtil givet via EUF foreslås integreret under instrumentet.

Stabilitetsinstrumentet foreslås anvendt til hurtig indsats inden andre instrumenter kan aktiveres bl.a. i forbindelse med globale og regionale grænseoverskridende kriser i forhold til civil sikkerhed, kriser i forbindelse med atomar sikkerhed samt tilvejebringelse af international fredsbevarende kapacitet i samarbejde med regionale organisationer. Den humanitære bistand foreslås videreført som hidtil. Makrofinansiel bistand foreslås anvendt som instrument i lande omfattet af det europæiske nabo- og partnerskabsinstrument.

1.5 Administrative udgifter

Til forskel fra i dag, hvor EU-institutionernes administrative budgetter afholdes via én udgiftskategori, foreslås det, at Kommissionens administrative budget fremover integreres i de operationelle udgiftskategorier og fordeles på de aktiviteter, som Kommissionen administrerer. Det foreslås således som led i indførelsen af aktivitetsbaseret budgettering (ABB) i den årlige budgetprocedure, at alle udgifter ved en aktivitet opføres ét og samme sted på EU-budgettet. Den nye finansforordning, som trådte i kraft 1. januar 2003, stiller krav om indførelsen af ABB. Kommissionens andel af de samlede administrative udgifter udgør i dag ca. 50 pct.

De øvrige institutioners administrative budgetter, herunder Rådets og Parlamentets, foreslås fortsat blive afholdt via en særskilt udgiftskategori kaldet administrative udgifter. Disse foreslås at stige med samlet 31 pct. i faste priser over perioden 2006-2013, svarende til en årlig realvækst på 3,9 pct. Dertil kommer administrative udgifter til Kommissionen, der fremover foreslås afholdt indenfor de enkelte kategorier.

1.6 Administrativ forenkling

Kommissionen overvejer en forenkling af på den ene side virkemidlerne til gennemførelsen af de vedtagne politikker og på den anden side Kommissionens rolle som administrator.

Unionen har som bekendt en række virkemidler til rådighed, når det gælder politikgennemførelsen som f.eks. regulerende, koordinerende og finansielle foranstaltninger. Kommissionen overvejer en forenklet brug af disse foranstaltninger - og kombinationer heraf - inden for de forskellige sektorer efter princippet ét instrument per politikområde, én fond per program. Kommissionen vil således i nær fremtid fremlægge forslag om dels en sammenlægning af de 2 fonde på landbrugsområdet til én, og dels en kraftig nedbringelse af antallet af instrumenter (fra over 100 til 6) på politikområdet foranstaltninger udadtil.

Opmærksomheden henledes på, at Kommissionens overvejelser om sin rolle som administrator, der ligger i forlængelse af Kommissionens endnu ikke afsluttede reform af sin egen forvaltning. En vigtig del af reformen handler om udlægning af opgaver fra Kommissionens generaldirektorater til særlige enheder på fællesskabsniveau eller nationalt niveau. Med denne opgaveudlægning - eller eksternalisering - anfører Kommissionen, at den bedre kan koncentrere sig om sine kerneopgaver vedrørende politikformulering, lovgivning og institutionelle spørgsmål udført i kraft af den rolle og de beføjelser, Kommissionen har i medfør af traktaterne. Hovedinstrumenterne i Kommissionens fortsatte eksternalisering af sin forvaltning omfatter:

• Delt forvaltning med medlemsstaterne eller delegation af forvaltningsopgaver til nationale enheder.
• Uddelering af opgaver til EF-organer såsom agenturer (reguleringsorganer), særlige programforvaltende enheder (gennemførelsesorganer) eller administrative kontorer.

1.7 Fleksibilitet

Spørgsmålet om fleksibilitet behandles i Forslaget til ny inter institutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen foreslår, at der i den næste periode skal være mulighed for løbende fleksibilitet indenfor visse fastsatte begrænsninger.

For det første anfører Kommissionen, at det i praksis har vist sig umuligt at justere de finansielle perspektiver, hvorfor nye procedurer herfor vil være relevante. Kommissionen foreslår, at der i forbindelse med den årlige trialog mellem Kommissionen, Rådet og Parlamentet, der finder sted når budgetforslag for næste år præsenteres, bør kunne ske en vurdering af behovene.

For det andet anføres, at der konkret skal skabes øget fleksibilitet, hvorfor en ny "overførsels fleksibilitet" skal indføres og erstatte det eksisterende fleksibilitetsinstrument. Den nye "overførsels fleksibilitet" vil være en kombination af de eksisterende instrumenter og skal desuden muliggøre overførsler mellem udgiftskategorier indenfor fastsatte rammer og med undtagelse af midlerne for de flerårige programmer for samhørighed og landdistriktsudvikling.

For det tredje foreslår Kommissionen en ny vækst- og konjunkturfond ("growth adjustment fund"), der skal placeres indenfor budgettets nye kategori 1a for bæredygtig vækst og beskæftigelse. Denne skal kunne tilvejebringe et årligt tilskud på 1 mia. euro. Kommissionen anfører, at denne kunne finansieres gennem genbevilling af uforbrugte, annullerede bevillinger som følge af N+2-reglen (N+2-reglen betyder, at forpligtelsesbevillinger på strukturfondsområdet bortfalder, hvis de ikke senest to år efter budgetåret er udmøntet i faktiske betalinger). De annullerede midler som følge af N+2-reglen vil alternativt blive tilbageført til statskasserne.

For det fjerde foreslår Kommissionen, at der indføres fleksibilitet i den årlige budgetprocedure ved budgetteringen af beløb fastlagt i flerårige udgiftsprogrammer. Disse programmers forordning indeholder et bilag med referencebeløbene til programmet i de enkelte år. Kommissionen foreslår, at disse beløb skal kunne justeres i den årlige budgetprocedure med op til 5 pct. af beløbets størrelse.

1.8 Merværdi ved løsninger på Europæisk plan

Kommissionen gør i sin meddelelse af 14. juli opmærksom på, at den deler synspunktet om at aktioner på EU’s budget skal give reel merværdi på europæisk plan, men Kommissionens understreger i denne sammenhæng også, at dette skal ses i forhold til, at EU’s budget er af begrænset størrelse (målt som andel af BNI) i forhold til nationale budgetter.

Desuden gør Kommissionen opmærksom på, at mange beslutninger med udgiftsmæssige konsekvenser efter 2006 allerede er truffet. F.eks. betyder udvidelsen med 10 nye medlemslande, at EU’s BNP forøges med 5 pct., mens befolkningen øges med 30 pct. samtidig med at indkomstforskellene mellem rige og fattige fordobles.

Kommissionen analyserer merværdien ved hjælp af tre overordnede parametre:

Målopfyldelse ("effectiveness"), defineret som sager hvor aktioner på EU-plan kan udfylde huller mellem forskellige aktiviteter på nationalt plan og derved modvirke fragmentering og sikre realisering af potentialet i det indre marked i Europa.

Effektivitet ("efficiency"), defineret som områder hvor aktioner på EU-plan giver mere for pengene ("value for money") fordi ekspertise og ressourcer kan samles og koordineres til fælles gavn.

Synergi, defineret som områder hvor aktioner på EU-plan er nødvendige for at komplementere og stimulere andre aktioner der skal hæve standarder, reducere forskelle eller skabe synergieffekter.

Kommissionen argumenterer på grundlag af en gennemgang af de foreslåede kategorier i lyset af disse tre parametre for merværdien ved sine forslag.

1.9 Finansieringen af EU’s budget

Kommissionen foreslår at ændre forordningen om egne indtægter gennem indførelsen af en ny generel korrektionsmekanisme baseret på følgende:

• Traditionelle egne indtægter (told og landbrugsafgifter ved den ydre grænse) bevares som i dag. Det vil sige, at medlemsstaterne får lov til at beholde 25 pct. af provenuet som "administrationsgebyr" og ikke, som før ændringen i 2000, 10 pct.
• Momsbidraget og BNI-bidraget bevares uændret. BNI-bidraget fortsætter med at være den indtægtskilde der bruges variabelt til at dække finansieringsbehovet efter alle andre indtægter er gået ind.
• UK’s rabat udfases fra 2008-2011 og erstattes af en ny generel rabatordning fra 2007 og frem. Den generelle rabatordning indebærer, at alle nettobidrag (forskel mellem indbetalinger til og tilskud fra EU’s budget) på over 0,35 pct. af landets BNI gives en rabat (korrektion) på 66 pct.
• Rabatten betales af alle lande – dvs. landet selv medfinansierer også sin andel. Gøres dette ikke, bliver systemet meget kompliceret, da nye lande hele tiden vil ryge over og under grænsen på 0,35.
• Den samlede rabatvolumen begrænses til max 7,5 mia. euro årligt, hvilket svarer til det niveau UK’s rabat ville have uden ændringer.
• Der indføres en overgangsordning, som giver UK en gradvis udfasning fra sin nuværende rabat og indfasning i den nye rabat fra 2008-2011.

Kommissionen refererer i sit forslag, at økonomiske fordele og ulemper ved medlemskab af EU ikke kan måles i snævre budgetmæssige termer, da mange økonomiske fordele er udenfor budgettet (f.eks. handelsværdien og velfærdsgevinster ved det indre marked). Dertil kommer, at forskellige opgørelsesmetoder vil give betydelige forskelle i nettobidrag, ligesom visse budgetmidler slet ikke indfanges af beregninger af nettopositioner.

Kommissionen støtter sig imidlertid til, at rabatterne reelt et blevet accepteret som instrument hvis der er tale om en særlig stor negativ nettoposition med konklusionerne fra DER i Fontainebleau 1984. Kommissionen konstaterer, at flere lande i dag og fremover vil have nettopositioner på mindst samme niveau som UK havde i 1984, da man i Fontainebleau gav UK rabatten.

Kommissionens rapport om egne indtægter følger af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Berlin i marts 1999. Ud over spørgsmålet om en ny generel nettokorrektionsmekanisme beskæftiger rapporten sig især med en vurdering af det eksisterende finansieringssystems virkemåde og spørgsmålet om en ny indtægtskilde til finansieringen af EU’s budget.

Kommissionen vurderer, at det eksisterende finansieringssystem har fungeret godt på nogle parametre, men mindre godt på andre. På plussiden tæller, at systemet har sikret stabilitet og tilstrækkelig finansiering. På minussiden tæller, at systemet ikke har vist sig transparent og enkelt samt at det ikke bidrager til en optimalt til en effektiv allokering af de økonomiske ressourcer i EU. Desuden fremhæver Kommissionen, at omkostningseffektiviteten i administration og ligheden (retfærdigheden) i bruttobetalinger er utilfredsstillende og især, at EU’s finansielle autonomi er blevet mere og mere begrænset og at der ikke eksisterer nogen direkte forbindelse mellem borgeren/skatteyderen og EU’s budget.

Dette sidste spørgsmål tager Kommissionen op i en gennemgang af tre instrumenter til at forbedre EU’s finansielle autonomi og forbindelsen mellem skattebetaleren og EU. Kommissionen foreslår, at en evt. indførsel af et sådant nyt finansieringsinstrument skal være budgetneutralt, idet det bør erstatte det eksisterende moms-bidrag og sammen med de traditionelle egne indtægter og BNI-bidraget udgøre finansieringssystemet for EU’s budget. Kommissionen overvejer endvidere at fremlægge en køreplan for, at dette kan ske fra og med 2014.

Det første instrument der overvejes af Kommissionen er en afgift på brugen af energikilder og specifikt koblet til forbruget af motorbrændstoffer, der bruges ved vejtransport. Det tekniske grundlag for dette er ifølge Kommissionen tilvejebragt med direktiv 2003/96/EC, hvor den nødvendige harmonisering er fastlagt.

Det andet instrument der overvejes af Kommissionen er en EU moms, som kunne erstatte en del af den nationale moms, hvorved en direkte forbindelse til forbrugeren etableres uden at afgiftstrykket forøges. Kommissionen overvejer en sats på 1 pct. som EU-andelen samt understreger, at EU-andelen skal opgøre særskilt for at synligheden sikres.

Kommissionen vurderer, at et sådant instrument vil være teknisk muligt at gennemføre indenfor en relativ kort årrække, men at der udestår en del afklaring omkring særligt harmonisering af medlemsstaternes momssystemer, inden dette vil være muligt.

Det tredje instrument Kommissionen overvejer, er en fælles selskabsskat, der kunne imødegå negative eksternaliteter på tværs af grænser i form af f.eks. smuthuller i skattesystemet. Et sådant instrument vil ifølge Kommissionen i givet fald skulle basere sig en minimumssats defineret på grundlag af et harmoniseret beskatningsgrundlag i medlemslandene. Kommissionen vurderer, at dette instrument vil kræve betydelige og langvarige forberedelser for at kunne realiseres – både politisk og administrativt.

Kommissionen opfordrer Rådet til at diskutere og behandle de tre instrumenter og at notere sig Kommissionens hensigt om at udarbejde en køreplan for, efter forslag fra Kommissionen, at lade det nuværende momsbidrag erstatte af et nyt finansieringsinstrument fra og med 2014.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grundlag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Udover den usikkerhed, der knytter sig til udfaldet af de kommende års forhandlinger, kan der peges på følgende, overvejende metodiske hovedårsager hertil:

• De finansielle perspektiver er overordnede udgiftsrammer. Udmøntningen heraf sker i den årlige budgetprocedure. Af disse bevillinger vil nogle endvidere forblive uforbrugte og bortfalde, jf. også forskellen mellem udgiftslofter og faktiske udgifter i tabel 1.
• På indtægtssiden er der usikkerhed om Danmarks finansieringsbidrag fordi den afhænger af den økonomiske vækst i Danmark set i forhold til andre medlemslande. Højere vækst i andre medlemslande, herunder især de nye medlemslande, vil påvirke Danmarks finansieringsandel.
• Kommissionen bebuder i sin meddelelse, at den vil foreslå et nyt finansieringssystem, som omfatter en generel nettokorrektionsmekanisme. En sådan mekanisme vil, afhængig af den konkrete udformning, kunne forøge den danske budgetandel.

Mere konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.

4. Høring

Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. Meddelelsen af 14. juli og Kommissionens forslag ventes snarest at blive sendt i ekstern høring. Forslagene vedrørende strukturfonde, landbrug og fiskeri er sendt i ekstern høring.

5. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møde i Rådet (generelle anliggender) den 23/24 februar, Rådet (landbrug og fiskeri) den 24. februar 2004, ECOFIN den 11. maj 2004 og Rådet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004 og Rådet (generelle anliggender) den 26. juli 2004.

3. Status for arbejdet i de øvrige rådsformationer

Nyt notat.

Formandskabet ventes at give en kort status for arbejdet i Rådet generelt, herunder i de øvrige rådsformationer med henblik på at give et generelt overblik. Der har siden sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juli 2004 været afholdt en række rådsmøder, herunder rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 16. juli 2004, rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 19. juli, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli, ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. juli 2004 samt ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30. juli 2004. Punktet er fast på dagsordenen og er en opfølgning på Trumpf/Piris-rapporten om effektivisering af Rådets arbejdsmetoder. Hensigten med punktet er at medvirke til at sikre kontinuitet i arbejdet mellem de forskellige formationer, som Rådet mødes i.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juli 2004.

4. Det vestlige Balkan

Nyt notat.Rådet ventes at have en kort drøftelse af situationen på Det vestlige Balkan, med særlig vægt på Serbien og Montenegro/Kosovo.Til gennemførelse af fælles holdning vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 29. april 2004 ventes Rådet uden debat at vedtage en forordning vedrørende indefrysning af tilgodehavender tilhørende Radovan Karadzic, Ratko Mladic og Ante Gotovina, der er sigtet af tribunalet vedrørende det tidligere Jugoslavien, men stadig på fri fod.Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. juli 2004.

5. (Evt.) Indbudgettering af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF)

Nyt notat.

KOM(2003)590

Rådet forventes at have en drøftelse om indbudgettering i det ordinære EU-budget af midlerne til samarbejdet på basis af Cotonou-aftalen med udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) på baggrund af Kommissionens meddelelse herom og drøftelserne om de finansielle perspektiver for 2007 og frem samt eventuelt træffe principbeslutning om videre arbejde med indbudgettering.

Bistandssamarbejdet under Cotonou-aftalen finansieres gennem finansprotokoller, der strækker sig over 5 år. I aftalens første finansprotokol er afsat et samlet beløb på 15,2 mia. euro (godt 110 mia. kr.) til finansieringen af aftalen. Heraf er 13,5 mia. euro finansieret af Fællesskabet, mens 1,7 mia. euro er lån fra Den Europæiske Investeringsbanks egne midler. Hovedparten af bistanden til AVS-landene og bistanden til de oversøiske lande og territorier (OLT) finansieres gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og ikke over EU-budgettet. Den seneste udviklingsfond er Den 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF 9). EU-medlemslandenes bidrag indbetales direkte til fonden.

Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af ønsket om at styrke effektiviteten i samarbejdet med AVS-landene. Kommissionen foreslår i sin meddelelse bl.a.:

• at finansieringen af samarbejdet med AVS-landene indbudgetteres fra 2007/2008. Den 9. EUF løber indtil 2007.
• at samarbejdet med AVS-landene indarbejdes i de finansielle perspektiver.
• at samarbejdet reguleres i en forordning, der skal være legal basis for budgetlinien. Forordningen skal indeholde finansielle perspektiver. I øvrigt skal den almindelige finansforordnings bestemmelser finde anvendelse og den særlige finansforordning for Den Europæiske Udviklingsfond afskaffes.
• Cotonou-aftalen skal ændres efter aftale med AVS-landene. Det foreslås bl.a., at finansprotokollen til aftalen afskaffes.
• at udbetalingerne af forpligtede midler fra Den Europæiske Udviklingsfond fortsætter i en overgangsperiode til 2011 og bliver finansieret efter den eksisterende EUF bidragsnøgle.

Den danske finansieringsandel af EUF 9 er 2,14%. Til sammenligning udgjorde den danske bidragsandel til EU’s budget 2,13% i 2003.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

6. (Evt.) Iran (atomprogram)

Nyt notat.

På rådsmødet forudses muligvis en kort drøftelse af status vedrørende Irans atomprogram og evt. en bredere drøftelse af udviklingen af forholdet mellem EU og Iran. IAEA’s generaldirektør (ElBaradei) afgav den 2. juni 2004 en rapport om Irans atomprogram. Også i denne seneste rapport understreges det, at Iran fortsat ikke har afgivet komplette oplysninger om beskaffenheden og oprindelsen af nukleart udstyr og materialer i landet. På grund af de fortsat manglende oplysninger om hele omfanget af Irans atomprogram indeholder rapporten ikke endelige konklusioner. Det er forventningen, at drøftelsen i Rådet vil ske på baggrund af en ny rapport fra ElBaradei. IAEA’s Styrelsesråd, hvori Danmark p.t. er medlem, vil under sit møde den 13.-17. september 2004 drøfte Iran. Sagen kan således ikke forventes afklaret inden rådsmødet.

Da menneskerettighedssituationen i Iran har udviklet sig i negativ retning i det seneste år, kan det forventes, at også dette spørgsmål vil blive taget op. Dialogen mellem EU og Iran har kunnet holdes i gang, men der er kun få konkrete resultater heraf. Dette er også konklusionen af den seneste Heads of Mission-rapport fra EU-ambassadørerne i Teheran, der dog også anbefaler, at dialogen fortsættes.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 14.-15. juni 2004.

7. (Evt.) Den europæiske naboskabspolitik, European Neighbourhood Policy

Punktet er taget af dagsordenen.

8. Sudan

Nyt notat.

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Sudan, især status for fredsprocesserne og krisen i den vestlige Darfur region, som fortsat giver anledning til alvorlig bekymring.

Rådet har i stigende grad fordømt situationen i Darfur, senest EU’s udenrigsministre på mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. juli i år. EU lægger pres på Sudans regering om at sikre øjeblikkelig og fuld adgang for humanitære organisationer, afvæbning af lokale militser, samt fortsættelse af egentlige fredsforhandlinger. EU har aktivt støttet den Afrikanske Unions (AU) mæglingsbestræbelser og indsættelse af en observatørmission i området. EU støtter kravene fremsat i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1556 af 30. juli 2004.

Under drøftelserne ventes rådet med udgangspunkt i den seneste udvikling at fokusere på, hvordan EU i samarbejde med FN og AU fortsat kan bidrage aktivt til fredsprocesserne og løsning af krisen i Darfur.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juli 2004 og ekstraordinært rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26. juli 2004.

9. Irak

Nyt notat.

På rådsmødet forventes en drøftelse af situationen i Irak herunder en opfølgning af konklusionerne fra rådsmødet i juli og status for EU’s bistand til Irak..

Formandskabet, Rådssekretariatet og Kommissionen har netop afsluttet en rejse til Irak, som der vil blive redegjort for på det uformelle rådsmøde i Maastricht den 3.-4. september. På denne baggrund forventes Rådet at drøfte, hvilke konkrete skridt EU vil kunne tage med henblik på at kunne fremme udviklingen i Irak. Første skridt forventes blandt andet at omfatte iværksættelse af en civil krisestyringsmission, men også bistand til kapacitetsopbygning indenfor politi og retsvæsen, menneskerettigheder, valg og civil administration. Desuden forventes Rådet at drøfte mulighederne for bistand til den styrke, der vil skulle beskytte FN.

Emnerne er omfattet af Kommissionen meddelelse "Den Europæiske Union og Irak - Rammen for et engagement" samt de specifikke henstillinger fra den høje repræsentant og Kommissionen.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) 12.–13. juli 2004.

10. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)

Nyt notat.

Rådsmødet ventes at godkende operationskonceptet (CONOPS) for den forestående EU-operation i Bosnien-Hercegovina (ALTHEA-operationen). ALTHEA, der efterfølger NATOs SFOR-operation i Bosnien-Hercegovina, ventes iværksat medio december 2004.

Danmark vil på grund af forsvarsforbeholdet ikke kunne deltage i ALTHEA. Danmark har af samme grund ikke deltaget i udarbejdelsen af operationskonceptet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om ESDP forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. juli 2004.

11. (Evt.) Forordning om implementering af koncessioner i opfølgning af konklusionerne fra GATT artikel XXIV.6-forhandlingerne

Nyt notat.

Kommissionen fører i øjeblikket forhandlinger i samråd med Artikel 133-udvalget indenfor rammerne af Art. XXIV, stk. 6, i GATT med henblik på fastsættelse af nye bundne toldsatser og andre forpligtelser for det udvidede EU.

Efter EU-udvidelsen er også den fælles toldunion udvidet til de nye medlemslande. I nogle tilfælde fører overtagelsen af EU’s eksterne toldordning til toldsatser, der overstiger det niveau, som tiltrædelseslandet har bundet sig til indenfor rammerne af WTO. I så fald skal EU i WTO indlede forhandlinger med tredjelande, der har forhandlingsrettigheder i et af de 10 tiltrædelseslande for at nå til enighed om kompensation.

I januar meddelte EU de nødvendige handelsdata og indledte forhandlingsprocedurerne. Kommissionen har indtil nu forhandlet grundprincipper og modaliteter på plads, herunder opgørelse og fastsættelse af eventuel kompensation samt mulige metoder til genoprettelse af koncessionsbalancen mellem EF og tredjelande. De egentlige substansforhandlinger udestår fortsat, men der er en forventning om at kunne afslutte disse i oktober 2004. Forordningen om implementering af koncessionerne i opfølgning af konklusionerne fra art. XXIV.6 forhandlingerne afventer færdiggørelse af forhandlingsprocessen, hvorfor Kommissionens forslag endnu ikke foreligger.

Tilpasningen er en nødvendig følge af udvidelsen, ligesom artikel 24, stk. 6 pålægger EU en juridisk forpligtelse til at gennemføre sådanne forhandlinger.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen forud for rådsmødet (almindelige anliggende og eksterne forbindelser) den 22.-23. marts 2004.

12. Forberedelse af EU-Sydkorea topmøde

Nyt notat.

Efter planen afholdes EU-Sydkorea topmøde i margenen af ASEM 5 topmødet, der finder sted i Hanoi den 7. – 9. oktober 2004. Det seneste EU-Sydkorea topmøde afholdtes i København den 24. september 2002 under det danske EU-formandskab.

Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for forberedelserne af topmødet med Sydkorea. Dagsordenen forventes at rumme drøftelser af udviklingen i Sydkorea henholdsvis EU samt af udviklingen i EU-Sydkorea-forholdet, herunder på konkrete samarbejdsområder, såvel som drøftelser af regionale og internationale spørgsmål.

For så vidt angår regionale spørgsmål forventes en drøftelse af situationen på den koreanske halvø samt af regionalt samarbejde i Øst- og Sydøstasien.

For så vidt angår internationale spørgsmål ventes bl.a. Irak, Afghanistan, kampen mod terrorisme, ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben samt FN at blive drøftet.

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke skønnet relevante i forhold til dette dagsordenspunkt.

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et aktuelt notat om sagen.

Bilag til dagsordenspunkt 1

vedr. nominering af medlemmerne af Kommissionen

EU-Kommissionen
Land:	Navn:	Porteføljer
Belgien	Louis Michel	Udvikling og humanitær bistand
Cypern	Markos Kyprianou	Sundhed og forbrugerbeskyttelse
Danmark	Mariann Fischer Boel	Landbrug og landudvikling
Estland	Siim Kallas	Næstformand. Adm. anliggender, revision
		og svindelbekæmpelse
Finland	Olli Rehn	Udvidelse
Frankrig	Jacques Barrot	Næstformand. Transport
Grækenland	Stavros Dimas	Miljø
Irland	Charlie McCreevy	Indre marked og services
Italien	Rocco Buttiglione	Justits, frihed og sikkerhed
Letland	Ingrida Udre	Skatte- og toldunionsanliggender
Litauen	Dalia Grybauskaite	Finansielle programmer og budget
Luxembourg	Viviane Reding	Informationssamfundet og medier
Malta	Joe Borg	Fiskeri og havanliggender
Nederlandene	Neelie Kroes	Konkurrence
Polen	Danuta Hübner	Regionspolitik
Portugal	José Manuel Barroso	Formand, koordination og politisk ledelse
Slovakiet	Jan Figel	Uddannelse, træning, kultur
		og mangesprogethed.
Slovenien	Janez Potocnik	Videnskab og forskning
Spanien	Joaquin Almunia	Økonomiske og
		pengepolitiske anliggender
Storbritannien	Peter Mandelson	Handel
Sverige	Margot Wallström	Næstformand. Institutionelle relationer
		og kommunikationsstrategi
Tjekkiet	Vladimir Spidla	Arbejde, sociale anliggender og ligestilling
Tyskland	Günter Verheugen	Næstformand. Virksomhed og industri
Ungarn	Laszlo Kovacs	Energi
Østrig	Benita Ferrero-Waldner	Eksterne relationer og europæiske
		nabopolitik.